Julie og Babett {{forumTopicSubject}}

Nede i ridehuset travede den lille pony tilfreds rundt, mens den gik pænt til biddet. Det var lidt mærkeligt for Julie at se en anden ride på Babett, men hun turde ikke sige noget. Pludselig fik Babett en af sine skøre ideer og hoppede tilliden, og prøvede at slippe af med sin rytter, ved efterfølgende at dreje på stedet for at løbe videre. Men rytteren var forberedt, og fik hurtigt Babett til gå pænt igen. Julie kunne hører hvordan drengen grinte af ponyen. Hun forstod ikke hvorfor. Selv blev hun stiktosset, når Babett prøvede at smide hende af. “Peter, det her er Julie. Julie det er Peter” Line præsenterede dem for hinanden. “Hej Julie” Peter hoppede hurtigt ned fra den utålmodige pony, og gav Julie hånden. Hun blev noget overrasket. Ikke så meget fordi det var en frisk knægt hun stod over for, men fordi hun ikke vant til at se drenge i ridetøj. “Hej”, fik hun genert fremstammet. “Her, Julie. Jeg synes du skal ride hende lidt. Jeg skal lige tale med Line.” Julie tog tøjlen, og begyndte at ride rundt på den nu meget utålmodige Babett. Da ponyen utålmodigt begyndt at steppe fremad, råbte Line til hende at hun skulle sætte den i trav. Mens hun travede rundt, kunne Julie mærke hvordan både Line og Peter kiggede på hende og snakkede om hende. Babett virkede nu ikke videre påvirket af opmærksomheden, for pludselig stoppede hun op, og ville ikke gå et skridt længere frem. Julie forsøgte at lægge benene til den, men i første omgang ville den ikke gå frem. Hun tog så blidt i den indvendige tøjle, og drejede den ind mod midten. Det lykkedes for Julie at få gang i sin pony, og kort tid efter travede de igen rundt på hovslaget. Døren bag barrieren gik op, og til Julies store skræk var det Thea med hendes veninder der kom ind. I første omgang frygtede hun at Thea skulle komme med endnu en af sine spydige kommentarer, men Thea lagde i første omgang slet ikke mærke til ekvipagen i ridehuset. Som altid lod Thea ikke noget stå i vejen for sig, og det gjorde hun heller ikke da hun fik øje på Peter, som talte med Line. “Hej, dig har jeg vist set før?” Både Peter og Line så en smule irriteret på Thea, det var tydeligt at hun havde afbrudt dem midt i en samtale. “Nej, det tror jeg ikke. I hvert fald, så kan jeg ikke huske dig” Julie så tilfældigt Theas ansigtsudtryk, og frydede sig en smule ved det. Desværre fik Thea i samme øjeblik øje på Julie og Babett. “Ah, du er måske kommet hele vejen, for at se hvor dårligt folk de kan ride” udbrød Thea og kom bagefter med en latter som gav Julie gåsehud. Veninder slog straks over i en latter og Thea så med tilfredse øjne efter Julie. “I så fald så har jeg ikke set det endnu.” Peter der ikke havde meget til overs for Thea gik hen til Julie, som var søgt ned i den bageste ende af ridehuset. “Husk at ride hende godt frem. Og hav fat i hende fortil, så hun ved at du er der. Og så lad være med at tage dig af hvad andre folk de siger. Det vigtigste er du er glad for at ride på Babett. Tro mig, jeg er også blevet drillet. Men jeg har bare ondt af folk der bare skal prikke til folk, for at få dem til at få det dårligt med sig selv.” Julie satte Babett ned i skridt og red over til Peter. “Det er bare ikke spor sjovt. Jeg troede at alle ville være flinke og rare når jeg fik min egen pony, men det erfare blevet endnu værre nu. Og det hjælper slet ikke at vi slet ikke kan få noget til at fungere.” Med sit ene ærme tørrede Julie snotten væk fra næsen, og igen kæmpede hun for ikke at begynde at græde. “Bare rolig. Taget i betragtning af hvor slem Babett har været mod min søster, så har du klaret det godt. Babett skal bare lære at respektere at det er dig der bestemmer. Hun er en rigtig dame, og hun mener at hun gøre som hun har lyst, og det hvornår det skulle være. Engang skulle min søster starte hende, og da hun ville hilse på dommeren, lavede Babett et kæmpe hop, og da hun fandt ud af at der ikke blev holdt fast i hende, valgte hun selv at begynde at springe banen. Du kan tro folk de morede sig. Babett, hun formåede at springe de første 5 spring, før det lykkedes for min søster at stoppe hende. I klassen efter, havde min søster dog fat i ponyen, og hun gik fejlfrit igennem banen, og de blev nummer to i klassen.” Julie blev nysgerrig, hun havde ikke før hørt at Babett skulle have startet stævner: “Jamen, har hun så vundet en masse?” Peter begyndte at grinde. ”Nej, det var det eneste stævne min søster nåede at starte på Babett. Men hun er en god pony. Tro mig, når du først får styr på hende, så bliver I uovervindelige. Desuden, så tror jeg godt Babett kan lide dig. Jeg kunne mærke det på hende, da hun hørte dig da du kom ind i ridehuset. Og det er et godt tegn” Julie blev helt flov. Tænk at hun ville have sat Babett til salg.