Tilmeldt:
16. mar 2005 Følger: 43 Følgere: 36 Heste: 2 Emner: 1.984 Svar: 10.046
Julie og Babett {{forumTopicSubject}}
Der kommer mere omlidt 
Hun sad nervøst ved køkkenbordet, mens hendes far var i gang med at lave mad. Han havde ikke sagt meget til hende siden de forlod stalden for en time siden. Julie prøvede forgæves at få sat noget til sin far, men det var som om at tungen hele tiden slog knuder, for hver gang hun åbnede munden for at sige noget, kom der ikke en lyd ud af munden på hende. Hun var så bange for at hendes far var gal over at hun alligevel ville have Babett. For hun vidste at ponyen havde været dyr at købe, og han havde også brugt en masse penge på udstyr og undervisning. “Far, er du ikke sød at sætte dig ned?” Han kiggede kort på hende, og Julie kunne skimte et skuffet udtryk i hans øjne. Han tog fat i stolen og trak den ud, og satte sig ned på den anden side af det lille bord: ”Julie, jeg forstår det bare ikke. Du har jo hele tiden været så glad for hende. Hvorfor vil du pludselig ikke have Babett?” Julie følte en klump i halsen. Hun vidste heller ikke helt selv, hvorfor hun ikke ville have den lille pony længere, men hun følte ikke længere utålmodigheden presse sig på, og glæden ved at hun skulle ud til Babett tidligt næste morgen. “Jeg ved det ikke. Hun var slet ikke som jeg troede. Hun er næsten helt umulig at ride, og jeg troede at hun var en dygtig pony.” Hendes far så ikke længere skuffet, men gal ud. “Fint, hvis det er det du vil, så sætter vi hende til salg i morgen. Men så skal du heller ikke ride hende længere.” Julie så forskrækket på sin far: “Jamen… Hvis jeg ikke rider hende, hvem skal så ride hende indtil hun bliver solgt.” Hendes far stod igen henne ved komfuret: “En der er sætter pris på at ride hende.” Julie mærkede hvordan tårerne begyndte at presse sig på. Hun følte sig svigtet af sin far. Hvorfor kunne han ikke bare forstå, at hun ikke ville have Babett?
mar 2005
Følger: 43 Følgere: 36 Heste: 2 Emner: 1.984 Svar: 10.046
nov 2005
Følger: 59 Følgere: 66 Heste: 2 Emner: 1.007 Svar: 4.947
mar 2005
Følger: 43 Følgere: 36 Heste: 2 Emner: 1.984 Svar: 10.046
En hjælpende hånd
Julie mødte som altid en smilende Bianca da hun kom op til skolen. “Jeg hørte at du glemte, at komme ind på banen. Vi kunne slet ikke forstå hvor du blev af.” Da Bianca kunne se på Julie at hun ikke syntes det var skægt, skyndte hun sig at snakke om noget andet: “Jeg ved hvad kan få dig i godt humør.” Julie så på sin veninde, hun havde mest lyst til at være alene, men hun vidste at hun ikke kunne slippe af med sin veninde. “Nu skal du høre. Thea havde sagt at du ikke turde komme ind på banen. Hun sagde at du nok led af sceneskræk. Men da hun så selv skulle ind og springe senere gik det helt for hende. Cæsar, den ville slet ikke hører efter. Og det endte med at den fik smidt hende af. Og så landede hun i en kæmpe hestepære.” Hun kunne hører at hendes veninde prøvede at få hende til at smile. Julie trak bare ligegyldigt på skulderne, og gik hen for at sætte sig ned. “Hvad er der galt med dig i dag?” spurgte veninden, som nu havde indset at Julie ikke var i godt humør. “Babett skal sælges.” Bianca så forfærdet på sin veninde: “Jamen, hvorfor dog det?” Julie prøvede at undgå øjenkontakt med sin nysgerrig veninde “Fordi jeg ikke gider hende mere, okay!” “Du behøver da ikke at snerre.”
I frikvarteret snakkede Julie og Bianca slet ikke sammen. Julie var stadig sur og Bianca besluttede sig for at hun hellere ville følges med de andre klassekammerater op til kantinen. Nu sad Julie helt alene, og det gik så småt op for hende, at hun ikke havde været særlig flink over for sin bedste veninde.
Da de senere skulle følges ud til rideskolen, vidste Julie ikke helt hvad hun skulle sige til sin veninde.
“Bianca, hør her. Jeg er ked af at jeg var så dum i skolen. Jeg ved godt at du ikke er skyld i at Babett skal sælges. Det er min egen skyld.” Bianca så smilende på Julie: “Det er okay. Jeg ville også have det dårligt hvis min pony skulle sælges. Men jeg forstår ikke hvorfor du vil sælge hende. Skal du så have en anden pony i stedet for?” Julie rystede opgivende på hovedet: “Jeg tror der går lang tid, før jeg får overtalt min far til at give mig en ny pony. Det tog jo flere år at få overtalt ham til at give mig den jeg har nu.” De trillede ned af den lange indkørsel til gården, og Julie spejdede ud over folden, for at se hvor Babett stod henne, men hun kunne ikke se hende nogen steder. Da hun gik ind for at tjekke boksen og fandt den tom, blev hun for alvor bange. Det kunne ikke passe. Havde hendes far allerede solgt Babett, og så uden at sige det til hende. Hun begyndte at græde, og løb ind på Lines kontor. “Line, hvor er Babett.” Line så forskrækket op på pigen der var løbet ind på kontoret. “Rolig nu, Julie. Hun er nede i ridehuset. Men jeg synes at vi skal snakke sammen inden du går derned Julie. Kom sæt dig ned.” Julie blev en smule nervøs. Hun var bange for at Line skulle til at skælde hende ud, for hun vidste hvor meget Line hun hadede at folk de bare solgte hestene videre lige efter de havde købt dem. “Jeg tror ikke på at du virkelig vil sælge Babett, Julie.” Skyldfølelsen væltede igen ind over Julie. “Jeg har talt med din far, og vi er nået frem til en aftale. Vi synes nemlig begge to at du skal give Babett en chance til.” Nu blev Julie forvirret. Hun følte ikke at hun fortjente en chance til. “Jeg ringede til Babetts gamle ejer i går, for at høre hvad de ville gøre. Og de fortalte mig så at Babett kan være meget afprøvende over for nye ryttere, især hvis hun finder ud af at hun kan slippe af sted med det. De sagde også at hun var noget nemmere at have med at gøre, hvis der var en bestemt rytter der red hende engang imellem. En rytter som vidste hvordan man skulle tumle Babett” Julie forstod ikke helt hvad Line snakkede om: “Jamen, vil du så begynde at ride Babett?” Line begyndte at grine:” Nej, du skal ride hende stadigvæk, men vi har fundet en anden rytter til at ride Babett. Kan du huske at det var Ellens barnebarn, som havde trænet Babett op?”
“Jamen, var hun ikke stoppet med at ride?” Line nikkede: “Jo, men hendes lillebror rider stadigvæk, og han ville godt komme og ride Babett et par gange om ugen. De har nemlig været meget glade for Babett, og da jeg fortalte dem, hvor glad du egentlig var for hende, så tilbød de straks at hjælpe.” “Jamen, hvis de er så glade for den, hvorfor solgte de den så?” “Fordi Peter primært rider dressur, og Babett havde så stort talent for springning, så de mente det ville være syndt at lade det gå til spilde, og så havde han ikke tid til en ekstra pony. Skal vi gå ned og se hvordan det går
feb 2006
Følger: 120 Følgere: 113 Heste: 7 Emner: 42 Svar: 504
mar 2006
Følger: 29 Følgere: 26 Heste: 6 Emner: 21 Svar: 152
Julie og Babett