Det forkerte valg {{forumTopicSubject}}

Puha, undskylder på forhånd hvis det bliver lidt langt det her...

Det skulle have været fantastisk. Jeg skulle have fundet denne her super venlige, nemme og rolige hest, som jeg bare havde det godt med, som jeg stolede på og som jeg vigtigst af alt kunne slappe af sammen med.
Det var det, jeg havde brug for. Og jeg ledte i 4 måneder, kiggede på ca. 20 forskellige heste, prøvede at skærpe ind, hvad det nu lige var, jeg helt præcis ville og ikke ville have.

Jeg fandt en skøn hoppe, vi havde rigtig god kemi, jeg følte mig tryg på hende, og det var det vigtigste. Hende skulle det være, men så viste handelsundersøgelsen alvorlige problemer. Ud og lede videre.

Jeg endte hos en rigtig sød hestehandler, som havde nogle skønne heste. Der var nogle stykker, der kom fra det samme sted, og mit indtryk af dem var super godt, de var søde og venlige og nemme ungheste.

Valget faldt på en af dem, efter jeg havde været ude og ride tur på ham i voldsomt stormvejr og dermed konstateret, at han var temmelig rolig. Jeg fik ham opstaldet i nærheden, bare som midlertidig løsning, til han skulle hen til det rigtige opstaldningssted.

På denne midlertidige gård var han kun på fold ganske få timer om dagen, nogengange alene (det var derfor, jeg skulle have ham flyttet, da det ikke er sådan, jeg vil have hest). Det gik godt med ham, vi kunne lige trække ned til et lille ridehus, han tog det hele fint og jeg havde det fint med det.
Jeg kunne godt se, at han var knyttet til de andre heste, som stadig stod til salg hos hestehandleren, altså dem han havde kendt gennem lang tid, og det bekymrede mig lidt. For hans reaktioner når han skulle forbi stedet kunne godt være lidt voldsomme (han hoppede og sprang rundt, vendte rundt om sig selv og vrinskede).
Men jeg slog det hen. Tænkte, at det nok skulle blive bedre, når han kom til det nye sted, og de andre heste ikke var der mere til at distrahere ham.

Han kom hen til det nye sted, og jeg blev syg, så min mor passede ham i en uge, og hun passede ham rigtig godt, gik ture med ham og det hele gik super godt.
Men hun kunne mærke, at han begyndte at blive mere knyttet til de andre heste. En dag, da hun gik tur, gik han og vendte sig rundt det første lange stykke tid og vrinskede efter dem. Dagen efter gik hun tur igen, og på tilbagevejen fik han øje på de andre, så han rev tovet ud af hendes hænder og drønede op til dem.
Hun fortalte mig det, og jeg blev lidt bekymret. Men okay, jeg havde ikke set situationen. Kunne være, at det ikke var så slemt som det lød.

I går skulle jeg så ned til ham for første gang efter at have været syg. Hestene var stadig på fold. Jeg trak ham ind i hans boks, hvor han begyndte at tonse rundt, vrinske, dreje rundt om sig selv og sparke på væggene. Han ville ud til de andre. Vi trak nogle af de andre heste ind for at berolige ham. Så tog jeg ham ud på staldgangen, da jeg åbnede boksdøren var han ved at møve mig ned, han slog med hovedet og fik smadret mig sådan én, og drønede så ud. Jeg satte ham på staldgangen, han blev ved at være urolig. Han ville vende sig for at holde øje med hestene ude på folden. Jeg havde svært ved at tage hans hove,han maste mig flere gange og fik igen slået med hovedet så det gjorde ondt på mig. Den ene gang gik han helt frem og det så faktisk ud til, at han ville have rejst sig, hvis det ikke havde været for de stramme kæder.

Nå, i dag besluttede jeg mig så for at det måske "bare havde været i går, han var sådan, og det aldrig ville ske igen". Men nej. Ligeså vild i stalden som i går, faktisk endnu værre - jeg måtte prøve at tage hans baghove i 10 min - og da jeg løsnede kæden, han stod bundet i, drejede han rundt og var ved at gå i panik. Jeg fik sadlen på, men kunne ikke spænde gjorden særlig meget, da han ikke ville stå stille. Jeg tænkte, at jeg ville gøre det henne i ridehuset, inden jeg tog ham i longe (ville bare longere ham i dag med udstyret på, for at vænne ham til ridehuset).

Henne i ridehuset var han totalt ophidset. Jeg gik rundt med ham og prøvede at få ham til at falde ned, men det blev kun værre. Det var ikke pga. ridehuset, men fordi han ville ud til de andre heste. Ridehuset kan ikke lukkes, men der kan sættes en snor for, som jo burde være godt nok. Men han prøvede at gå igennem den. Da jeg trak med ham, stoppede han pludselig op, hoppede rundt som en sindssyg med det resultat at sadlen gled ned på maven af ham (jeg havde jo ingen chance for at spænde gjorden, fordi han var så vild), og han begyndte at gå i panik. Jeg fik sadlen af ham, selvom det var en virkelig farlig situation, alt imens jeg bare tænkte, at det var BARE IKKE sådan her det skulle være, det var bare ikke sådan en hest, jeg skulle have haft. Jeg fik lynhurtigt taget tøjlerne af hovedtøjet, da jeg var bange for han skulle træde i dem, jeg kunne nemlig ikke holde fast i ham, fordi han simpelthen var for stærk og jeg bedømte at det var for farligt.
Jeg sagde til min mor, at dette her kunne jeg altså ikke tage ansvar for, jeg havde ingen kontrol over situationen og jeg var rent ud sagt pissebange. Jeg trak ham ud af ridehuset og ind i boksen. Inde i boksen kæmpede jeg med at få hovedtøjet af, mens han igen maste mig rundt for at kunne kalde på de andre heste ude på folden. Han begyndte at sparke på boksvæggene igen, sparkede lige frem og ramte mig hårdt - og så blev det bare for meget for mig. Jeg skyndte mig ud af boksen og begyndte så ellers bare at tude.

For hvad i alverden skal jeg gøre? Jeg har haft hesten i tre uger, og han er bare ikke den samme mere. Det flokinstinkt er bare for voldsomt. Det kan sikkert godt trænes bedre med ham, men jeg er blevet bange. Jeg føler slet ikke, jeg kan styre det. Han er min hest, men jeg føler mig ikke tryg ved at håndtere ham.
Det var ikke sådan en hest, jeg skulle have haft. Og jeg kunne aldrig have set dette komme. Han var en anden, da jeg prøvede ham, og det første stykke tid, hvor han ikke havde knyttet sig til nogen andre heste. Men nu hvor han går på fold i så mange timer, har han åbenbart knyttet sig til de andre igen.

Og før I siger, hvorfor valgte du en unghest, hvorfor ikke en stabil og rolig hest osv osv. :

Jeg har redet i 9 år, haft egen unghest før, redet flere søde ungheste gennem tiden. Min erfaring siger mig, at nogle ungheste opfører sig som om de var 10. Og nogle 10-års opfører sig som om de var 5.
Jeg prøvede min hest 4 gange inden køb. Fik undervisning, red alene og sammen med andre, red tur. Han var sød og nem og rolig. Hvad mere kunne jeg have gjort?

Åh, jeg er simpelthen bare NEDE lige nu. Det er virkelig et mareridt at stå i. Havde der været problemer med, at han ikke lige gad at stå stille når man skulle op, at han ikke ville have biddet i munden, at han ikke ville hentes fra fold - ja, så havde det alt sammen været noget, jeg kunne håndtere og bare en lille ekstra udfordring. Men det her med at det er SÅ stressende at skulle håndtere hesten, at jeg slet ikke kan slappe af sammen med ham, at jeg er bange og ikke stoler et øjeblik på ham - det er bare slet ikke mig.

Det er slet ikke sådan, det skulle være. Jeg skulle glæde mig til at komme ned til min nye hest. Ikke være bange for, hvad der sker næste gang, og om jeg eller hesten kunne komme til skade.

Puha, ved ikke helt, hvad jeg ville med det herinde. Bare få det ud, tror jeg. Synes det er megahårdt.

I morgen skal jeg snakke med hestehandleren og høre om vi eventuelt kunne aftale noget med at få ham "byttet". Men aner ikke om man kan sådan noget.