Midt i mørket er der endelig lys {{forumTopicSubject}}
Dette bliver desværre nok lidt langt, men ville lige ud med den glæde jeg føler. I behøver ikke svare, men synes jeg ville dele en historie med jer, som har ændret mit liv.
Jeg har haft en meget hård start på det nye år og har lige mistet min ene dejlige hest efter lang tids halthed Selvom det var klart for os i lang tid at han skulle væk, kom det stadig som et kæmpe chok selvfølgelig, og jeg var virkelig bange for at jeg ikke kom til at beskæftige mig med mine andre heste efter den oplevelse.
Men jeg hankede op i mig selv og efter lang tids tænkning, besluttede jeg mig for at beholde den hest, som har voldt mig størst problemer.
Jeg købte ham som min fremtidige ridehest, men efter kun en måned blev det klart at det ikke kom til at ske. Jeg fik ham ud på en gård med masser af heste og han virkede til at være glad og tilfreds. Men inden længe begyndte han at volde problemer. Han var meget nervøs og stak flere gange af fra de folk som skulle trække ham på mark og stejlede også flere gange op ad mig eller de andre som prøvede at omgås ham.
Jeg blev hurtigt klar over at vi var et dårligt match og samtidig fandt vi ud af at han havde nogle røntgen fejl, så det var helt klart for mig at han skulle væk, da han ikke kunne bruges til det, jeg havde købt ham til.
Vores historie er utrolig lang og kompliceret, og jeg ønsker ikke at hænge nogen ud, som har været medvirkende i dette. Men vi har skulle igennem ting, som jeg ikke ønsker for nogen, og pga dette tog vi mere og mere afstand til hinanden.
Derfor kom han til sidst hjem til mine forældre for at stå og bare gå indtil vi fandt ud af hvad der skulle ske med ham.
Jeg kom da og sagde hej og striglede ham, men der var ingen følelser involveret for nogen af os, og til slut besluttede jeg mig for at han skulle sælges. Dette ville være det bedste for os begge.
Jeg gik og tænkte meget over situationen. Salgsannoncen, pris og købere. Egentlig var jeg meget overfladisk når det gjaldt dette, men jo mere jeg tænkte på ham, jo mere blev jeg bange for at sælge ham. Han kunne jo blive en kastebold mellem forskellige ejere med de benproblemer han har, og jeg kunne mærke at min følelser var ved at ændre sig.
Hver gang jeg så ham, gjorde mit hjerte ondt ved tanken om at han skulle forlade mig. Jeg vidste at min far gerne ville have ham væk, da han synes vi har for mange heste, men efter mange tanker tog jeg mig sammen og fortalte ham, at jeg ville beholde min hest.
Min far blev først gal og sagde at jeg jo var bange for min hest, men jeg sagde at det var mig som var problemet og min hest som var misforstået. Da jeg fik ham, gav jeg ham ikke tid til at vænne sig til de nye omgivelser, og efter de dårlige oplevelser med hans nervøsitet, opgav jeg ham helt.
Han har nu stået ved mine forældre i over et år, og jeg har aldrig været mere lykkelig over min beslutning om at beholde ham
I dag har vi øvet forskellige tricks og han gav mig for første gang lov til at kysse ham på mulen uden at trække hovedet væk. Dette er utrolig stort for mig, da han i lang tid var utrolig sky og ikke ville lade nogen komme tæt på hans hoved. Og på de alle de billeder jeg fik taget af ham i dag, er han fuldstændig afslappet og meget tillidsfuld.
Selvom jeg ikke ville indrømme det i starten, er jeg nu meget glad for min dejlige hest Jeg elsker virkelig den dreng og selvom jeg var overbevist om at vi aldrig ville kunne finde hinanden, er jeg nu sikker på at vi har
Han har ændret mit syn på livet, og givet mig sit hjerte, selv da jeg endnu ikke havde givet ham mit. Så dette er en fortælling til alle de heste ejere, som er tæt på at give op og måske har mistet troen på deres hest...og sig selv Alt kan lykkes, bare man giver sig tid til det og udvikler forståelse for sin hest Jeg var sikker på at intet skulle lykkes for os, men efter at have gået igennem alle vores problemer, er vi nu blevet stærkere både hver for sig og sammen
jul 2010
Følger: 51 Følgere: 49 Heste: 3 Emner: 7 Svar: 106
sep 2008
Følger: 66 Følgere: 64 Heste: 3 Emner: 90 Svar: 1.727
apr 2010
Følger: 114 Følgere: 98 Heste: 9 Emner: 193 Svar: 651
jan 2009
Følger: 56 Følgere: 56 Heste: 3 Emner: 3 Svar: 439
Held og lykke med jer fremover.
Midt i mørket er der endelig lys
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside