{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
771 visninger | Oprettet:

Hest i december {{forumTopicSubject}}

Er jeg den eneste, der sidder med sørgmodige øjne og ser ud i kulden, i sjappet, regnen, blæsten, kigger på den oversvømmede ridebane, den mudrede hest og straks opdager, at tanken alene giver én kolde lår og fødder?

Jeg afskyr at have hest om vinteren. Kan dårligt slæbe mig ud i vores fine stald og finde udstyret frem, bare for at kæmpe mig igennem en stiv halv times kulde og træning. Og december er ingen undtagelse.

Men idag havde jeg en oplevelse, der gjorde mig så glad, hér midt i kulden, midt i mørket. For frosten har lagt sig over Danmark, men da jeg sadlede Swoop op, var det fuldstændig vindstille. Koldt, men ikke piskende. Og mens jeg lå og red i det begyndende tusmørke, tændte vores julelys hele vejen langs hegnet ved ridebanen med ét, det samme gjorde dét ved vores hus - Og næsten i samme øjeblik begyndte det at sne.

Det var befriende, sælsomt og ikke mindst vidunderligt hyggeligt at ride i frostgrader med sneen dalende ned i Swoops sorthvide man og nyde den stilhed, jeg altid synes der er på en vindstille frostklar dag. Og lige præcis den oplevelse fik mig til at værdsætte at have hest. Også om vinteren.

Blot et lille, smilende tankespind ovenpå en dejlig oplevelse med min hest, der betyder mere og mere for mig.

Andre med dejlige oplevelser midt i den kolde, mørke vintertid?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hest i december
  • #1   2. dec 2009 Jeg har haft den bedste dag nok i mange måneder! Fik min første skridte tur på Flora efter hun har stået skadet siden Juni, også enda i sne vejr :') Det var fabelagtigt! smiley smiley

  • #2   2. dec 2009 hmm nu er jeg jo den utrolig heldige ejer af en hest der ikke træder i mudder for enhver skyld og helst sover lange om morgen og synes ligesom mig at det er meget hyggeligere at være inde i stalden når det blæser, regner eller bare er for koldt.. så om vinteren står det for det meste bare på at vi sidder i stalden sammen og nusser og hygger

  • #3   2. dec 2009
    Det er koldt ja... Men jeg elsker det! Elsker Majas dejligt store vinterbamsepels og frosten hvis man kommer lidt tideligt den. Der findes heller intet bedre end en ridetur uden sadel i sneklædtlandskab også høre sneen knitre under hovene.
    Det er simpelthen dejligt.

    Maja er godt nok blevet klippet for første gang i hendes 28år på bringen, halvdelen af halsen, en stribe under maven og lidt på kæben fordi hun stod og svedte på folden og sådan set overalt - skøre dyr. Også fælder hun. Men hun har stadig dejlig bamsepels, det er det jeg elsker mest.
    De lange ture med en hest med vinterpels, så kan man bare ligge et fleecetæppe på, nogle termoridebukser eller så er en lammesadel også dejlig.

    Det eneste dårlige ved vinteren er at det bliver mørkt tidligt, så jeg er oftest kun ude ved Maja en gang hver uge om søndagen fordi jeg ikke kan nå der over efter skole inden det er mørkt smiley


  • #4   2. dec 2009 Jeg kan sagtens følge dig. Jeg selv ser til dagligt ud på vores islændere, der lige for tiden sagtens kunne forveksles med døde mus, med deres bamsede drivvåde pels.
    For at det ikke skal være løgn, havde jeg også en dejlig vinter oplevelse i dag. Jeg havde været en tur på stranden, hvilket er Stólpis yndlingstur. Da vi kom hjem var han drivvåd, så jeg kastede ham ind i en boks med dækken på, til at tage sveden inden han skulle ned. Da jeg så satte ham ned for en lille time siden, var der utrolig overskyet lige idét jeg kom ud af stalden. Jeg gik så videre ned mod folden, og stopper ved et tilfælde ved vores æbletræ, så Stólpi lige kunne få en 'snack' inden han kom ned. Så imens jeg står dér, var det som om alle skyerne flyttede sig, og frem kom den smukkeste fuldmåne i hele verden. Det var lækkert at stå og nyde den i nogle minutter, med min gumlende ven ved siden, der tydeligvis ville skide månen et ordentligt stykke, så længe han bare fik lov at spise æblerne.


  • #5   2. dec 2009 Jeg kender det alt for godt xD
    Hvor lyder der hyggeligt med sne og julelys.

    Flotte står opstaldet på rideskolen, så jeg skal først cykle 10min. Men så er han halt lige nu, så jeg går inde i vores kolde ridehal(;


  • #6   2. dec 2009 DISTURBIA .

    Har oplevet noget nær det samme et par år tilbage, det vat blot tidligere på dagen og derfor helt lyst red på en markvej med marker på begge sider, og så begyndte det også at sne, red på en af mine absolutte yndlings heste Durk, og sneen dalede bare lige så stille ned, rundt omkring os, glemmer det aldrig.. Det var bare så specielt...


Kommentér på:
Hest i december

Annonce