• Hende der jo •

Kvinde, 29 år, Sønderjylland
Oprettet: 28. jun 2008
Offline - Senest online: 1. apr 2014 Bruger er på filterliste

Følger ({{followingCount}})

Følgere ({{followersCount}})

Send besked

>Emma Rosenkrantz Bruun.<
>Født d. 24-03.<
>Bor på Als (sønderjylland)<
>Jeg har redet siden jeg var 9år.<
>Jeg rider på NAR, den bedste rideklub.<
>Arbejder i en Dagli’ Brugsen.<

Til tider er jeg en snob, til tider er jeg irreterende. Jeg kan være en sæk, overfor nye mennesker. Jeg køre drenge meget ned, med mit syge indtæg af sprut når vi fester.;-)
Jeg nyder at bruge min tid på venner & veninder, og det gør jeg også fulgt ud. Jeg går i skole med de bedste mennesker, arbejder med nogle skønne mennesker, og rider med nogle mennesker der har en stor del af mit liv!
Jeg påskønner dyr, og det at man kan have et andet væsen på den måde.

Jeg begyndte som sagt at ride som 9’årig, det var en hård og følelsesladet tid jeg har været igennem. Da jeg begyndte at blive rutineret, fik jeg part på en fjordhest – Silvia. Silvia fik en stor betydning for mig, men da jeg ikke var stor og stærk, og Silvia var en hoppe der mente skulle bestemme. Måtte jeg acceptere det, og finde en ny.:-(
Jeg kom over på en hest Zanta, super dejligl. Men vi passede ikke sammen, og følte mig tvunget til at stoppe. Lige så hurtigt jeg kom på hende, kom jeg af…
Milo (ham der står skrevet om længere nede) fik jeg part på. Den SKØNNE hest, jeg elsker han er en ÈNER. Uanset hvad…
Men da han blev solgt, fik jeg en lånehest – Vallentin, en rigtig sød hest. Men vi passede heller ikke sammen. Jeg blev sur gang på gang når vi red, og valgte derfor at han skulle hjem. Imellemtiden hvor vi havde bestemt os for at han skulle hjem, begyndte vi at ride helt uden udstyr. Det var det bedste ved den hest. & det jeg tænker tilbage på…
Jeg begyndte på Èspeciale, en umulig hest! Da jeg begyndte, gik han og slog med hovedet. Det var ikke blot én gang, nej det var hele den ridetime! I galop krydsede han bagparten hele tiden, hvilket gjorde det svært at sidde på ham. Anyways, jeg fik ham redet til. & nu går han som en drøm, men de andre der rider på ham, har stadig problemer.:-)

15-09-2008.
Fik jeg part på den mest fantastiske skønneste pony, i overhovedet kan forstille jer!
Gu’ nej var vi ikke det bedste team, aldrig om vi ville vinde stort hjem, aldrig at folk ville frygte os.
Men den kærlighed, han har lært mig… Finder jeg den igen? Det var som at åbne en bog, eller rettere sagt, et eventyr. Men det vendte forkert? Alt startede perfekt (måske lidt for perfekt?) men sluttede som et kaos, jeg den dag i dag lider under.
Det hele startede med; Du var kommet ind i stalden dagen før, pigerne i klassen snakkede om dig. Hvor elegant du var, men jeg tænkte ikke over det, jeg havde en part. Andet behøvede jeg ikke!
Men da jeg kom over i stalden, var jeg da nødt til at se den ’skønhed’ alle snakkede om. Jeg var sikker på at det ikke var seriøst! For den pony var tja… Ikke min yndling!
Men min træner mente at jeg skulle prøve ham, da hun skulle se hvilke han passede til.
(jeg tænkte måske øv lidt for højt!) Men denne ridetime, skulle bare overståes, så jeg kunne komme af denne krikke. Men da jeg fik spændt gjorden, på den tykke lille pony, trukket stigbøjlerne ned. Sat mig op, følte jeg mig pludselig som en anden. Jeg kan stadig den dag i dag ikke forstå det. Men det føltes som en urealistisk drøm. Jeg var forelsket, jeg forstod ordsproget, at en dreng kunne slå bennene væk under en, for det havde han gjort vældig godt!
Lige efter undervisningen spurgte jeg faktisk min træner, om jeg ikke kunne få part.
Men da det blot var en pony vi lånte, kunne hun ikke sige ja eller nej.
Derefter, kunne jeg bruge al min tid på den pony. Jeg føler jeg var ved ham 24/7.

d. 15-9-2008
Når men da jeg en dag kommer i stalden, på vej ud til den her krikke jeg havde forelsket mig i. Går jeg forbi min træner siger hej.:-)
Hun siger hun havde noget at fortælle mig, jeg skulle have part i MILO! Jeg har aldrig været så glad, jeg var overlykkelig.

Jeg fik part, begyndte at springe, & red dressur.
Det gik frem, men måske ikke så meget, men jeg nød det. Jeg blev mere og mere forelsket i den her pony der stod og ventede på mig, gang på gang. Med hans store charmerende øjne.
Alt gik så perfekt.
Da – Jeg en dag stod og snakkede med ham, kom stald arbejderen. Spurgte hvad jeg skulle når Milo blev solgt? Okay hvad, jeg er sikker på jeg er gået i sort. Jeg kigger på hende, hvad fanden hun mente? Hun spurgte om jeg ikke vidste noget om det… Sved begyndte at rende ned af ryggen på mig. Da var hårdt.
Jeg skyndte mig at skrive til Milo’s ejer, om det virkelig kunne passe?
Hun kontaktede mig kort tid efter, ja… Han skulle – SÆLGES! Gu nej om man kan sælge sin bedste ven, hvad er det for noget?
Vi fik os en lang snak, og pludselig kunne jeg ikke holde de tunge tåre inde, de var hårde end forventet.
Da jeg kommer hjem, sætter jeg mig op i stuen, sidder med computeren på skøddet. Kigger på billeder af Milo.
Da min mor fortvivlet kommer ind og spørg mig hvad der var galt.
Inden jeg fik kigget på hende, rendte tårrene ned, jeg sagde blot ’ Jeg vil ikke mere!!!’
Hun kiggede på mig, ’hvad? Hvad vil du ikke mere?’
Jeg kiggede for første gang på hende, sagde med grød i stemmen. ’Milo skal sælges.’
Hun fik tårre i øjnene af det, og kontaktede Milo’s ejer, for at høre om vi kunne gøre noget, låne, leje, evt. Købe ham.
Da jeg hørte det, var jeg lykkelig, det hårde tårre blev til nogle blide glædes tåre. Da min mor kommer ind og fortæller mig at vi måske kunne låne ham.:-D

Men… Når lykken er perfekt, er der også det modsatte. Milo var sat tilsalg! D. 29 november, fik mine forældre afvide at de ikke regnede med at få ham solgt. & selvfølgelig var jeg glad…
Men endnu engang var heldet ikke med mig, blot dagen efter. D. 1 decmber 2008.
Var han solgt. Jeg havde 1mdr. tilbage, blot 1mdr med min soulmate?
Men jeg måtte acceptere det, selv om det er inderligt svært!
D. 21 december havde jeg den sidste tur på ham. (hvilket ikke var som jeg regnede med, jeg regnede med jeg havde ham til nytår)
Dagen efter blev han hentet, jeg nåede ikke engang at sige farvel.

Den her pony, han er UBESKRIVELIG for mig, jeg græder DAGLIGT over ham. Jeg tæller dage siden jeg sidst så ham. Det er så uforståeligt hårdt.
Tænk at livet kan være så barsk.:-(

{{galleryView.fieldMake}} & {{galleryView.fieldModel}}		{{galleryView.fieldYear}}	Bedømmelse	Antal stemmer	Oprettet
	{{gallery.headlineWithRelation}} {{gallery.description}}	{{gallery.year}}	Byd velkommen	{{gallery.votes}} {{gallery.acceptVotes}} / {{galleryView.requiredAcceptPoints}}	{{gallery.createdPrettyDate}}
Brugeren har ingen gallerier

Beskrivelse		Oprettet
	{{album.headline}} {{album.description}}	{{album.createdPrettyDate}}
Brugeren har ingen fotoalbum

Beskrivelse		Set	Oprettet
	{{topic.headline}} {{topic.description}} {{topic.categoryName}}	{{topic.views}}	{{topic.createdPrettyDate}}
Brugeren har ingen forumemner

{{classifiedView.fieldMake}} & {{classifiedView.fieldModel}}		{{classifiedView.fieldYear}}	Oprettet	Pris
	{{ad.headline}} {{ad.description}} {{ad.categoryName}}	{{ad.year}}	{{ad.createdPrettyDate}}	{{ ad \| classifiedPriceFilter }}
Brugeren har ingen annoncer

Beskrivelse		Antal synes godt om	Oprettet
	{{video.headline}} {{video.description}}	{{video.likeCount}}	{{video.createdPrettyDate}}
Brugeren har ingen videoklip

Brugerens bedømmelser af andres {{ratings.itemMoreItems}}

Antal stemmer i alt

Lav

Middel

Høj

Ekstra høj

Stemmer: {{ratings.totalCount}}

{{challengeView.itemAnItem}}1 vs {{challengeView.itemAnItem}}2					Oprettet
{{challenge.headline1}} Vinder!				{{challenge.headline2}} Vinder!	{{challenge.createdPrettyDate}} I gang Slut
Brugeren har ingen udfodringer

Statusbesked		Oprettet
	{{message.headline}}	{{message.createdPrettyDate}}
Brugeren har ingen statusbeskeder

{{friend.nickName}} Online