Blevet bange? {{forumTopicSubject}}

Hej HG’ere, dette vil nok virke som et underligt indlæg men jeg håber i vil læse det til ende og prøve at forstå og hvis i kan hjælpe vil det være skønt.

For at starte fra begyndelsen jeg er ”spring-rytter” eller jeg rider i hvert fald spring stævner dog kun på C-plan. Jeg har to ponyer min 2’er som jeg har haft i 3½ år snart og min 1’er som jeg har haft i 1½ år ca.

I 2010 styrtede jeg med min 2’er og det var nok der problemerne for alvor begyndte at melde sig, men usikkerheden omkring afstandene(missede en afstand i en kombination og derfor gik det galt). Jeg havde ikke de store problemer efter det med 2’eren er nu blevet for stor og har derfor lidt balance problemer på ham men det er hvad det er. Problemet ligger i at når jeg skal springe min 1’er bliver jeg meget usikker på afstande, højden og generelt ridningen. Min 1’er og 2’er ligger meget langt fra hinanden i ridningen der er en stor forskel, hvilket også er lidt derfor jeg tror der er nogle problemer.
Jeg har svært ved at sætte ord på hvordan det føles når jeg skal springe på min 1’er. Det kan gå super godt det ene øjeblik og det næste synes jeg hun er svær at ride, fordi hun ikke lynhurtig med reaktionen på schenkel osv. som min 2’er er.
Et kontrolmenneske må jeg nok indse jeg er og nu er jeg begyndt at bemærke det vidst også påvirker min ridning, jeg vil gerne kontrollere alt min pony gør, hvordan den er stillet, hvor den går med hovedet, hvor store eller små skridt, fremad driften osv.

- Derfra tror jeg også det er kommet at min springlærer har kommenteret på at jeg godt kan holde lidt hårdt fast i mine ponyer foran. Og det kan jeg godt indrømme at jeg måske gør. Men jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre det anderledes da der ikke er nogle problemer i dressuren på samme måde. Og synes heller ikke det sker så ofte når jeg bare springer lidt herhjemme.
Jeg har erkendt jeg har en højde begrænsning og arbejder med det hele tiden. Men lige gyldigt det er det stadig ufatteligt svært af få det til at fungere til stævner og træningen. Og jeg kan ikke helt sætte ord på hvorfor, jeg synes jeg forsøger, men det er sværere at kontrollere det hele under de forhold. Jeg kan ikke ’bare’ tage en volte og et nyt forsøg. Og der er nok også et større pres på. Jeg føler at jeg forsøger virkelig at ride frem og stole på min pony, men alligevel mislykkedes det ofte til stævner. Det er værst på min 1’er det med afstandene, på min 2’er er der ligesom en tryghed i at jeg ved den ligger fremme i det sekund jeg beder den om det hvor min 1’er er lidt lettere at korrigere men heller ikke lige så fremme med tøjlerne.

Alt dette lange håber jeg i har læst inden i svarer da jeg helst ikke vil have alle mulige meninger fra folk som ikke har prøvet at sætte sig ind i sagen. Men hvad tror i problemet kan være da jeg ikke føler mig ’bange’ for at springe som sådan. Ved ikke helt hvordan det skal beskrives, tror i at jeg inderst inde egentlig er bange for det? Har i erfaringer med hvordan man kan arbejde med sin utryghed med alt det der?
Da det ikke som sådan er højden jeg har et problem med er der ingen forskel om jeg springer 50 eller 80, men ponyen bare springer dårligere på de lavere højder. Jeg har også især problemer med brede forhindringer på min 1’er, oksere, trippelbare osv. Hvor på min 2’er at det ligesom ikke er lige så slemt, han skal nok komme over. Ikke at min 1’er ikke også gør det, hun ligger langt over kan jeg jo se på billeder og video’er. Har snakket med mine forældre og træner om det og det er ikke helt til at forstå det med oksere osv. at problemet ligger med min 1’er og ikke med min 2’er som jeg styrtede med i en okser.


- Det blev lidt langt sorry, men synes lige det skulle forklares ordentligt og havde også bare brug for at komme ud med det. (Det er svært at snakke om skal det lige siges!)