Min historie.. håber i gider læse {{forumTopicSubject}}

Jeg skrev for længe siden en heste historie, men har besluttet at skrive den "ren" (altså skrive den om) fordi jeg har lært en masse siden og nogle ting ikke er så godt.. er netop blevet færdig med første kapitel og håber i gider læse det og smide en kommentar

Hannah og Magic 1.
Den vilde Pony.

Det første stævne

Hannah havde ondt i maven, hvorfor havde hun dog også ladet sig overtale til at melde sig til det stævne ?
Hun lagde langsomt sadlen på Magics skinnende ryg, men hun seriøst overvejede at gå op og melde fra, men det ville få folk til at stille en masse spørgsmål, så var det nok bedre at tage chancen og håbe på at i dag var dagen hvor det fungerede.
Hun vidste godt at det mest var hendes egen skyld at folk forventede noget af dem, men hun havde jo været så glad og stolt over sin smukke pony og hvem har lyst til at indrømme når tingene ikke går som man ønsker ?
Faktisk så var hun ikke i tvivl om at Magic var en god pony og han kunne sikkert også springe, det var hende der var helt umulig og ikke kunne finde ud af det, det måtte være derfor han opførte sig sådan.
Den tidligere ejer havde sagt at han var en rutineret stævne pony, derfor havde hun meldt til stævnet inden hun overhoved havde redet ham rigtigt, nok en smule optimistisk, men det var jo trods alt bare en lille klasse til et klub stævne.
Hun lagde armene om hans kraftige hals og begravede ansigtet i den lange silkeagtige man. “Vile du ikke nok være sød i dag ? Så skal du få en masse gulerødder når vi kommer hjem”.
Magic gav sig til at puffe voldsomt til hende med hoved, han havde ikke lyst til at vente til de kom hjem, hun gravede en gulerod frem fra sin lomme og gav ham.
Hun fik listet hovedtøjet på ham med hjælp fra endnu en gulerod og trak ham langsomt ned imod opvarmningsbanen: Hun kunne på lang afstand høre de glade ryttere på deres nypudsede og velopdragne ponyer.
En køn lyshåret pige på en livlig skimmel araber stoppede ved hegnet ud for Hannah. “Nå Hannah, nu bliver det spændende at se om den er så god som du har påstået”.
Hannah stirrede stift på sine hænder, mens hun brugte ualmindeligt langt tid på at tilpasse stigremmens længde, og svarede så spagt mens hun svingede sig i sadlen. “Hej Maria, jeg forventer nu ikke noget, det er jo vores første stævne. Sheik ser ud til at være i topform”.
“Det er jo heller ikke nok at din pony er god, at vinde kræver også en god rytter”. Maria smilte sødt og satte Sheik i trav med et hårdt spark. Hannah sukkede, Maria havde jo ret, med hende i sadlen vandt de aldrig noget.
Hun lod Magic skridte rundt for lange tøjler, i det mindste kunne hun så være rimeligt sikker på at han ikke gakkede ud med hende. Hver gang han kiggede eller tøvede lidt kunne hun dog mærke at hendes hjerte fløj helt op i halsen på hende.
Efter 20 min. var hun nød til at begynde at trave, hvis Magic skulle være varm nok til at springe. Han tog ikke mange travtrin før han begyndte at spænde op og trippe af sted, og hun tog ham straks ned i skridt af frygt for at han ellers ville eksplodere.
En lidt buttet pige fra Hannahs skole, som hed Sabrina og red på en broget pony der hed Patch, stoppede op og spurgte. “Skal du slet ikke galopere eller springe på ham inden i skal ind ?”
Hannah rystede på hovedet og prøvede at virke afslappet. “Nej det behøver han ikke til sådan en lille klasse, så bliver han bare alt for hidsig”. Hun drejede Magic og skridtede den anden vej.
Det var ved at være Hannahs tur og hun holdt klar uden for den store springbane. Højtaleren skrattede. “Og det blev til 0 fejl i tiden 35 sekunder. Næste rytter på banen er Hannah Jacobsen på Magic Dancer”.
Hannah pressede benene mod Magics sider, hun holdt vejret, ponyen slog irriteret med hovedet og trippede ind på banen med korte, stive skridt.
Startsignalet lød og Hannah nikkede hurtigt op mod dommervognen, hun følte sig helt kold og klam af skræk, selv om hun prøvede at fortælle sig selv igen og igen, at det jo bare var en lille begynder klasse på max 50 cm.
Hun drejede imod det første spring, så snart Magic fik øje på forhindringen slog han hoved i vejret så hun næsten fik en skalle, og så for han frem i vild galop, for i sidste øjeblik at kaste sig til siden og uden om springet.
Hannah rev desperat i tøjlerne, heldigvis stoppede Magic hurtigt op og hun skridtede tilbage til start. Denne gang holdt hun godt fat i tøjlerne, så han gik i kort trav mod første spring og de kom da også over, men lige efter springet for Magic igen fremad og forhindring nr. 2 tog de sådan nærmest i farten og det var noget af et held at de kom over.
Ved det 3 spring havde Hannah slet ingen kontrol over ponyen og han kastede sig igen udenom springet. Hun måtte igen hive og flå i ham for at få stoppet og prøve igen, hendes arme og ryg gjorde allerede ondt af at kæmpe mod ham.
I andet forsøg kom de dog over, men det foregik igen i livsfarligt tempo, Hannah hev i den ene tøjle for at dreje Magic imod det næste spring, men han klodsede bremseren lige foran springet. Hannah sparkede hårdt til ham i ren frustration og Magic tog et mægtig hop over uden tilløb, der fik tilskuerne til at udbryde et forskrækket “åhhhh”.
Hannah havde tabt den ene stigbøjle i det voldsomme spring, og Magic for hovedkulds af sted mod næste spring, men igen lavede han sit trick med at smide sig udenom i sidste øjeblik, han ænsede ikke hverken den stakkels banemedhjælper der måtte kaste sig til siden eller det andet spring som Hannahs ben blev klemt imod.
Der lød en høj dyt lyd som betød at hun var disket og en opmærksom medhjælper greb fat i tøjlen og så medfølende på Hannah. “Vil du have et spring på vejen ud ?”
Hannah rystede på hoved, hun ville bare væk fra banen og alle de stirrende mennesker, hun var flov over hvor dårligt det var gået og benet hun havde fået i klemme mellem hest og spring gjorde ondt.
Hjælperen trak dem helt ud fra banen, hvor Hannah hurtigt sagde tak og hoppede af. Hun løsnede sadlen og trak rundt med Magic så han kunne køle af, hun ville ikke risikere at han blev syg.
Hun følte at folk stirrede på dem når hun gik forbi og på et tidspunkt hørte hun en lille pige sige til sin mor. “Se mor, der er den vilde pony”. Moderen trak hurtigt af med barnet og Hannah hørte ikke hvad hun svarede.
Maria og et par af hendes veninder red stadigt rundt nede på opvarmningsbanen, de skulle først starte i den næste klasse, og da Hannah trak forbi fniste de højlydt.
“Uha ja sikke den kan springe…, altså i luften og ved siden af”. Maria grinede ondskabsfuldt og hendes veninder fulgte trop, hun havde sagt det højt nok til at hun var sikker på at Hannah hørte det.
De havde alle sammen set hendes katastrofale runde og nu ville hun være til grin på rideskolen og i skolen det næste lange stykke tid, Hannah følte et sug i maven og tårerne pressede på, men hun svarede ikke igen, det ville kun gøre tingene værre.
Hun trak om bag stalden for at sadle af og gøre klar til hjemturen, der kunne hun trods alt være nogenlunde i fred for hånlige blikke og onde kommentarer.
Da hendes far ankom 10 min senere, spurgte han selvfølgeligt hvordan det var gået. Hannah ville ikke bekymre ham, så hun løj og sagde med et skuldertræk. “Det gik fint nok, men vi tog den med ro, det er jo vores første stævne”.
“Det skal nok komme med tiden, Magic er jo en erfaren pony”. Hendes far smilte opmuntrende til hende. De læssede Magic i naboens lastbil, heldigvis var det en af de få ting han gjorde uden kamp.
Hele vejen hjem sagde Hannah ikke et ord, hendes far troede bare at hun var træt oven på alle forberedelserne og stævnet, men i virkeligheden sad hun og tænkte tilbage på købet af Magic en måned tidligere.