Min historie {{forumTopicSubject}}

Min historie

Mennesker ønsker sig at varer noget som de ikke aner hvad er og så når de finder ud af hvad det virkelig er, ville de ønske de aldrig havde ønsket det. Tror mig det ved jeg alt om!

Jeg fatter stadig ikke at jeg gjorde det. Hvorfor skulle jeg lige gøre det? Jeg redde en fuldstændig næsten fremmede dreng fra at dø men prisen var så høj. Mine forældre var glade for at jeg havde fået den dom. Jeg var jo en skændsel for familien som de sagde. Selv min bror som jeg ellers holdte af var ligeglad med mig. Men altså kunne jeg ikke varer ligeglad? Jeg havde reddet ham skånet hans liv ham som jeg elsket men ikke kendte. Jeg elsket ham bare fordi han var det han var og fordi han gjorde som han gjorde. Han var jo ikke ond som de andre. Hvorfor skulle han så dø da havde jeg heldigvis fået standset? Men der var alligevel en der skulle dø. Min dom var den værste de kunne komme med. Jeg har blevet DØDSDOMT. Jeg tog det ikke så tungt som jeg havde troet jeg ville. Det var nok mest fordi der var ingen der blev kede af jeg døde. Jo en min veninde Selina men hun var dødelig hun kom over det selv om jeg var ked af at hun skulle opleve det! Jeg havde altid ønsket at Zack var forelsket i mig og det var da det mindste han kunne gøre. Det var jo hans skyld. Jeg havde givet mit liv væk så han kunne leve. Nu håbet jeg bare jeg kunne tage mig mod til at fortælle ham hvad jeg følte inden jeg skulle dø selv om der var et helt år til heldigvis!

Jeg stod ude foran døren ind til kantinen. Det var et nyt år. Jeg havde haft den værste sommer-ferie i mit liv og håbet at skolen ville ligge det andet lidt til side. Jeg gik ind i kantinen og så mig omkring. Jeg så nogen 1.g'er side ved et bord i nærheden. Nogen af mine venner fra 3.g drillede dem og grinet. Sådan var det også da jeg gik i 1.g der blev mig og mine venner også altid drillet. De ville bare give de nye noget at tykke på. Jeg smilte til dem og gik videre mod mit sædvanlige bord. Han var der selvfølge ikke selvom jeg havde håbet. Alle mine venner sad der også Selina. Hun vinket til mig men jeg ignoreret det og gik videre. Zack sad som sædvanlig alene ved sit lille eget bord i hjørnet. Jeg gik hen imod ham med ret hurtige skridt måske for hurtig til de dødelige. Han forsvandt hurtig men ikke for hurtig til mig. Jeg styrtet efter ham så hurtig så ingen lage mærke til det. Han var løbet hen til fysik lokalet. Han stod bag en stor brun pæl som næsten skjulte ham. Du kan ikke løbe fra mig sagde jeg til ham med en trist klang. Hvad hvordan kunne du! Jeg stoppet ham inden han havde talt færdig og begyndte så igen. Jeg er noget du ikke engang kunne forstille dig. Jeg ville bare vide om du var okay sagde jeg med triste øjne og vente om for at gå. Han tog fat i min skulder og vente mig om. Hvad er du spurgte han med snerrende tone? Jeg er fe svarede jeg med hurtig og bekymret stemme!
Hvad er feer ikke sådan nogen små elskelige væsner? Er vampyrer som i eventyr tænk dig om sagde jeg til ham. Hvordan viste du jeg var det sagde han med en bekymret og gal tone? Alle de væsner der findes i eventyr findes også i den virkelig verden de er bare meget anderledes og mere ondskabs fulde men der undtagelser, og du det er bare indlysende at du er vampyr. Hvordan det snerrede han. Du spiser aldrig du bærer en mærkelig halskæde og så er du lyn hurtig. Hvad du alt om os spurgte han. Ja lad mig forklarer.
Det hele startet på min 13 års fødselsdag. Mine forældre og min storebror havde købt gaver til mig som man normalt gør når man holder fødselsdagsfest. Men alligevel var det anderledes. De havde fortalt mig på forhånd at der skulle ske noget meget specialet mere end på en normal 13 årigs fødselsdag. De tog mig med ud til et skjult sted i skoven med en port dækket af blomster for at skjule den. Blomster skjulte porten men da den åbnet sig var det som om alle planterne viet til side. Bag porten lå et skønt landskab med masser af fine blomster og træer. Jeg fik lov til at løbe rundt og undersøge vær en krog i landskabet nærmest som en 6 årig der blev sluppet løs på en legeplads. Jeg hyggede mig med at kikke på de fine blomster og lege i trækronerne. Så pludselig dukket der tre kvinder med vinger op. De fløj rent faktisk rigtig fløj i luften som feer fra eventyrene men bare smukkere. De fløj hen mod mig med deres smukke fantastiske vinger. Minto du er den udvalgte!

hvad synes i. håber i kan lide den. de er kun lidt af det første kapitel, men hvis der er nogen fejl så sig det gerne. jeg er ikke den bedste staver