Min historie {{forumTopicSubject}}

Jeg har skrevet lidt meget fortiden og ville gerne spørger jeg hg'er om hvad i synes om min seneste historie. Her er en lille smule af første kapitel





Mennesker ønsker sig at værer noget som de ikke aner hvad er og så når de finder ud af hvad det hvirkelig er ville de ønske de aldrig havde ønsket det. Tror mig det ved jeg alt om!

Jeg fatter stadig ikke at jeg gjorde det. Hvorfor skulle jeg lige gører det. Jeg redde en fuldstændig næsten fremmede dreng fra at dø men prisen var så høj. Mine forældre var glade for at jeg havde fået den dom. Jeg var jo en skændsel for familien som de sagde. Selv min bror som jeg ellers holdte af var ligeglad med mig. Men altså kunne jeg ikke værer ligeglad? Jeg havde reddet ham skånet hans liv ham som jeg elsket men ikke kendte. Jeg elsket ham bare fordi han var det han var og fordi han gjorde som han gjorde. Han var jo ikke ond som de andre. Hvorfor skulle han så dø da havde jeg heldighvis fået standset. Men der var alligevel en der skulle dø. Min dom var den værste de kunne komme med. Jeg har blevet DØDSDOMT. Jeg tog det ikke så tungt som jeg havde troet jeg ville. Det var nok mest fordi der var ingen der blev kede af jeg døde. Jo en min veninde selina men hun var dødelig hun kom over det selv om jeg var ked af at hun skulle opleve det! Jeg havde altid ønsket at Zack var forelsket i mig og det var da det mindste han kunne gører. Det var jo hans skyld. Jeg havde givet mit liv væk så han kunne leve. Nu håbet jeg bare jeg kunne tage mig mod til at fortælle ham hvad jeg følte inden jeg skulle dø selv om der var et helt år til heldighvis!!! 

Jeg stod ude foran døren ind til kantinen. Det var et nyt år. Jeg havde haft den værste sommer-ferie i mit liv og håbet at skolen ville ligge det andet lidt til side. Jeg gik ind i kantinen og så mig omkring. Jeg så nogen 1.g'er side ved et bord i nærheden. Nogen af mine venner fra 3.g drillet dem og grinet. Sådan var det også da jeg gik i 1.g der blev mig og mine venner også altid drillet. De ville bare give de nye noget at tykke på. Jeg smilte til dem og gik videre mod mit servandelige bord. Han var der selvføelig ikke selvom jeg havde håbet. Alle mine venner sad der også selina. Hun vinket til mig men jeg inorede det og gik videre. Zack sad som sævanelig alene ved sit lille eget bord i hjørnet. Jeg gik hen imod ham med ret hurgtige skridt måske for hurgtig til de dødelige. Han forsvandt hurgtig men ikke for hurgtig til mig. Jeg styrtet efter ham så hurgtig så ingen lage mærke til det. Han var løbet hen til fysik lokalet. Han stod bag en stor brun pel som næsten skjulte ham. Du kan ikke løbe fra mig sagde jeg til ham med en trist klang. Hvad hvordan kunne du! Jeg stoppet ham inden han havde talt færdig og begyndte så igen. Jeg er noget du ikke engang kunne forstille dig. Jeg ville bare vide om du var okay sagde jeg med triste øjne og vente om for at gå. Han tog fat i min skulder og vente mig om. Hvad er du spurgte han med snerrende tone. Jeg er er fe svarede jeg med hurgtig og bekymret stemme!    

Hvis er bedømmer min historie vil jeg meget gerne have at i skriver noget om indholdet i stedet for stave-fejlene for det ved jeg at jeg laver. Så skriv ikke en kommentar som der er alt for mange fejl det ved jeg godt. skriv meget gerne en kommentar til indholdet