{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
748 visninger | Oprettet:

at græde tit? jeg er ødelagt {{forumTopicSubject}}

jeg er en pige på næsten 18 år(10 dage), som er meget følsom. jeg græder over de mindste ting, og det sker hver dag. selfølgelig smiler jeg og er glad, men når jeg tænker på hvordan mit liv enligt er/har været, så begynder tårene stille og roligt og trille.
-jeg har skuffet min mor rigtig meget, jeg har virkelig været en møgunge indtil jeg flyttede hjemme fra en måned før sommerferien 09. min mor er skolelærer og går meget op i min skole, men jeg har skuffet hende gang på gang, og kommet hjem med bundkarakter.
jeg har aldrig rigtig haft ordenlige venner. mine venner og veninder tog stoffer og havde ikke styr på noget. og endte selv med at blive som dem. der skuffede jeg min mor igen.

jamen der er så mange ting som får mig til at græde. jeg snakker ikke særlig meget med min far, fordi vi ikke kan finde noget at snakke om når vi snakker sammen. hvis vi fx. snakker i mobil, lyder samtalen nogenlunde sådan:
Hej far
Hej Julie
Hvordan går det?
Godt, hvad med dig?
Fint.
og så er der bare stilhed efter det? /: det er meget akavet, og jeg vil gerne kunne snakke mere med ham.
-så ja, jeg er lidt på sidespor.

jeg bor med min kæreste som jeg har været sammen med i 2 år (03.12.07) , og jeg har snakket med ham om det. han tror jeg går psygisk ned, hvis jeg ikke snart får hjælp? /: -jeg græder hver dag, og græder også tit mig selv i søvn.

så er det jeg spørgere jer :
-skal jeg virkelig have hjælp?
-hva skal jeg gøre?

-<i>hilsen julie


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  at græde tit? jeg er ødelagt
  • #1   14. dec 2009 dette er noget jeg kun har snakket med min kæreste om, og det er
    kun en smagsprøve på hvad jeg går rundt med i hovedet. alene..


  • #2   14. dec 2009 Jeg har selv været der. Ring til din læge og få en snak med ham eller hende. De kan vejlede dig videre. Men det lyder som om du skal have hjælp. Din læge er det første stop på vejen. det vigtigste er, at du tør spørge om hjælp. Det er en styrke i sig selv. Det kan du kun være stolt af.

  • #3   14. dec 2009 Kære Julie
    bestemt er det en god ide at få en tid ved din læge og få en snak med ham , om hvordan du har det osv også kan i sammen finde ud af hvad der skal se, og hvilken behandling du skal have om det bare er samtale eller du skal have en form for lykkepiller en tid i dit liv , der er mange der bliver ramt og går ned, og det er bestemt ingen skam .
    så lov mig at søg læge- du har hele livet foran dig og du skal ikke have det sådan som du skriver
    held og lykke
    Jule Knus fra Begitte


  • #4   14. dec 2009 Ja, du skal helt klart have hjælp..
    Hvor er det trist og ærgeligt at læse din historie..
    Hvis det virkelig er som du beskriver, så tror jeg din kæreste har ret - for mig lyder det også som om du er på vej mod en rigtig alvorlig nedtur, og det skal der gøres noget ved så hurtigt som muligt.
    Ring til din læge imorgen, og sig du gerne vil bestille en tid, da du har det psykisk dårligt. Det er en svær én at skulle over, når man beder "fremmede" om hjælp, og det kan godt virke lidt pinligt - men det er det bedste du kan gøre, og du vil helt sikkert ikke blive set ned på af den grund.
    Når du har fået en tid hos lægen, så skriv evt. de ting du tumler med ned på et papir inden du tager derop - når man først sidder der, kan det være svært at få ordene ordentligt frem - og så er det rart at have noget at støtte sig til..
    Din læge kan muligvis hjælpe dig med nogle samtaler hos en psykolog eller en psykiater - hvilket måske kan hjælpe dig rigtig meget,,
    Men bestil en tid hurtigt - hvis du skal snakke med en psykiater kan der være meget lang ventetid..
    Håber du tager mod mit råd, og søger hjælp.. smiley


  • #5   14. dec 2009 grunden til at jeg ikke selv har søgt hjælp hos læge eller andet, er fordi
    jeg ikke kan snakke om det irl, jeg begynder at græde og får det dårligt.
    jeg kan ikke snakke med en fremmet som det, da jeg aldrig har stolet
    på nogle før.


  • #6   14. dec 2009
    Man kan kun blive hjulpet hvis du selv vil hjælpes. Dvs. hvis du virkelig gerne vil hjælpes så er du også villig til at få overskredet den grænse ang. at snakke med fremmede.

    Ja det er lidt akavet og ja, evt. kommer du til at græde fordi det er nogle følelseladede emner. Men vil du virkelig hjælpes, så står intet i vejen.


  • #7   14. dec 2009 Hvis du ikke kan snakke om det, sådan bogstaveligt talt, så synes jeg stadig at du skal tage til læge..
    Hvad med at skrive det hele ned til ham? Så kan han selv læse det, du får tid til at formulere det som du vil, får alt det vigtige med osv...
    Din læge dømmer dig ikke for noget, han har tavshedspligt og han er der faktisk kun for at hjælpe dig (..og andre selvfølgelig..)
    Jeg synes det er vigtigt at du får hjælp, og at det bliver hurtigt..


  • #8   14. dec 2009 mange tak for jeres svar, jeg vil ringe til min læge i morgen, og få en tid.
    jeg ved bare ikke om jeg kan /: jeg har det virkelig skidt med at skulle
    snakke om det, da det gør mig utrolig ked af det. derfor har jeg valgt
    selv at gå rundt med det i nogle år. men min kæreste har på det sidste
    kunne se på mig at der var noget galt og vi fik snakket lidt om det. men
    der er stadig meget jeg ikke kan komme ud med..
    jeg ved ikke hvorfor, men har aldrig brugt den nemme løsning at gå
    med det selv. selvom jeg godt ved det er forkert.


  • #9   14. dec 2009 <b>Mette M</b> tusind tak. jeg skriver det ned og giver det til ham..

  • #10   14. dec 2009 Det var så lidt! Håber han kan hjælpe sig, så du bliver frisk igen.. Held og lykke og god bedring.. smiley

  • #11   14. dec 2009 Søster har også haft det problem.
    Tal ud. Fortæl hva du føler og hvordan du har det til nogen du stoler på.
    Som nogen siger: Ring til lægen og tag en snak. Han /hun har tavshedspligt og kan hjælpe dig med dine problemer


  • #12   14. dec 2009 -det her skrev jeg den dag jeg virkelig følte alle vente mig ryggen..

    ensomheden;
    har du nogensinde tænkt over livet og dens udfordringer.
    dens oplevelser, og dens mening. sidde her, og kigge ud i
    det blå. mærke røgen fra sin smøg gå igennem hele rummet,
    som du sidder i. have lyst til a skære i sig selv, komme væk
    fra alle problemerne, bare vide, at der faktisk er ingen som
    elsker en ordenligt. være helt alene, blive trist, tage kniven,
    op imod ens pulsåre. prøve, at tage sig sammen til a skære
    den over. men i stedet rykker man kniven væk derfra, og
    begynder at snitte sig sygt meget et andet sted. tårerne
    triller fra ens kind, man kan ikke overskue noget. man vil
    helst bare gerne være alene, komme væk fra denne verden.
    men inderst inde, ønsker man tydeligt, at en person sidder
    ved sin side. holder om en, og siger alt nok skal gå, og alt
    bliver godt igen. men man vil ikke tro på det. for man tænker
    på alle sine problemer, man vil væk fra verden. fordi man
    føler sig trist, ensom, og uden værdig. kig op mod stjernene og smil


  • #13   14. dec 2009 hej smiley
    Hvis du har svært ved selv at snakke om det og fortælle hvordan du har det osv. kan du tage din kæreste med op til din læge, og så kan han hjælpe dig med at fortælle hvordan du har det hvis du selv har svært ved at fortælle om det.
    Held og lykke med det . håber du får det bedre.

    Mvh Gry


  • #14   14. dec 2009 der er da en der elsker dig det gør din kæreste og hvis du ikke selv kan ringe til lægen så få ham til det han kan osse tage med dig og at du begynder og græde ved din læge er bare en begyndelse på hjælp det er jeg sikker på

  • #15   14. dec 2009 Øvøv, det lyder rigtig træls. Men det eneste du kan gøre er at søge hjælp ved din læge.

    Jeg kender godt det der med samtalelerne med din far, sidst jeg snakkede med min far var til min fødselsdag 2 måneder siden. Og det var også bare tillykke og hvordan går det? Og så snakkede han ellers om min bror det næste lange stykke tid, ikke mere om mig, hvad jeg havde fået eller noget. Jeg satte mig også bare til at tude bagefter.


  • #17   14. dec 2009 Nogen gange får du en helt speciel styrke, når det er en du ikke kender så godt. Tænk på din læge, som en ven du ikke har fået et fortroligt forhold med endnu. Jeg var også ked af at skulle til læge, og fortælle om alt det der rørte sig indeni. Egentlig kunne jge heller ikke sætte helt nøjagtig ord på hvad der gjode mig kende af det. Det var en masse små ting der var blevet til store ting. Men hold op min læge har været og er det bedste støtte jeg til dato har haft.


  • #18   14. dec 2009 <b>Deschain .</b>: jeg er helt ude af det med stoffer og har været det i
    2 måneder. og jeg snakker heller ikke med de venner og veninder mere.

    <b>allesammen</b>tusind tak! jeg ringer til mig læge i morgen og søger
    hjælp.
    i er de bedste !


Kommentér på:
at græde tit? jeg er ødelagt

Annonce