stil - kørt fast stil - kørt fast

jeg skriver stil lige nu, en fantastisk fortælling og jeg er nu nåeet til der hvor der skal ske noget magisk. men jeg aner ikke hvad, nogen ideér?


Det var lørdag morgen, Bubba lå stadig i sin drømmeverden. Klokken var allerede elleve, Bubba vågnede langsomt og stille, da han endelig havde gnedet sig lidt i øjnene og strakt sig lidt, stod han op. Det var sommerferie så Bubba havde masser af tid, der var intet han skulle. Bubba havde ikke rigtig nogle vener at være sammen med, han var nørdet og indelukket, derfor havde hans forældre valgt at han skulle over til nogle slægtninge en uges tid for ikke bare at hænge og mule hjemme.
Lorte ferie, lorte forældre, lorte slægtninge! De tanker flimrede rundt inde i hans hoved. Han gad da bestemt ikke ude på landet i en lorte lang uge, ved nogle dødkedelige mennesker, og en dødkedelig by. Han skulle derover i morgentidlig så han skulle have pakket og gjort klar i aften, men det gad han bestemt ikke, derfor valgte han at gå sig en tur uden at mor og far så det.
Han plejede at gå ned til bækken og sidde og kigge længselsfuldt ned i det klare vand, eller hen i skoven, hvor man kunne sidde og drille nogle myrer, eller lytte til fuglenes kvidren. Det var noget han gjorde tit.
Han gik ned til et æbletræ der stod midt inde i skoven, æblerne var hverken søde eller modne, men det var som om man kunne finde ro ved træet.
Han sad og tænkte, tænkte på hvordan der mon så ud ovre ved deres slægtninge. Det var hans mors kusine og hendes mand, Gerda og Bent hed de også deres søn Kurt, hvor gamle var Gerda og Bent egentlig? Hundrede år måske. Sidst han så dem boede de på en slags gård men de havde ingen dyr eller traktorer eller noget som helst… Kedeligt!
Bubba havde været der da han var ganske lille, der var han kun omkring 2 år så det kunne han ikke huske noget af. Ellers havde han kun set dem to gange, til mors 30 års fødselsdag og til én eller anden fest.
Bubba kiggede på klokken, shit den var allerede fjorten!
Han skyndte sig hjem, han håbede bare hans mor ikke var sur.
Men hun var sur, møg sur plaprede løs om hvor bekymret de var og at han skulle huske at komme til tiden og bla bla bla. Han blev bedt om at gå ind at pakke, mor havde skrevet en liste hvor han skulle krydse de ting af han havde proppet i tasken.
Nu var alt pakket og klar, underbukser, tøj, tandbørste. Så havde han vel det hele.
Det var nu søndag og turen skulle gå til Fyn, ud til Gerda, Kurt og Bent.
Klokken var kun syv, Bubba var blevet vækket men som om han dag at stå op.
Han kom dog op så han var klar ved otte tiden, både mor og far kørte med for at hilse på.
De kørte i tyve minutter inden de endelig de nåede Lillebæltsbroen, han kiggede mod vandet og skibene.
De kørte endnu tyve minutter de sidste fem af den støvede landevej midt ude på landet. Der stank.
Gerda og Bent kom ud af huset da den gamle Kia drejede ind af indkørslen, Kurt sad indenfor, Gerda og Bent så ældre ud men de havde det præcis sammen tøj på som de altid havde.
Bubba blev vist op til gæsteværelset oppe på 1. Sal, der var en seng, et natbord og et skab.
De voksne sad bare og snakkede men Bubba ville ud at se naturen, han spurgte Kurt om han ville med, også pilede de ellers af sted. De gik hen til iskiosken for at få en is, det var Kurt der gik ind.
Det gik lang tid omkring 20 minutter, han slentrede rundt om kiosken. Solen fulgte hele tiden efter ham, og han begyndte at få udslæt på huden. Den tørre, varme vind piskede mod hans kinder. Hvor længe skal jeg vente her? Tænkte han. Hvornår kommer han?
Pludselig var der noget der bevægede sig - oppe på toppen af tårnet. Bubba kunne ikke rigtig se hvad det var:
Han gik over for at se hvad det var, han gik op af en slags stige. Bubba gik op på selve platformen af tårnet, personen der stod der var Kurt!