Min stil: {{forumTopicSubject}}

Venskab

Kære Sofie.

Vi mødte hinanden i sommerferien i 1998. Vi var begge på ferie i Frankrig, og vi mødtes på campingpladsen. Du lignede en på min alder, og jeg fandt ud af, at du var dansker ligesom mig. Jeg gik over til dig, og vi begyndte at snakke lidt sammen. Du lød til at være rigtig sød! Vi var i Disney Land sammen, og det var kanon hyggeligt! Sommeren gik, og vi skulle tilbage til Danmark igen. Jeg fik din adresse og dit nummer. Vi skrev tit sammen, og vi besluttede os for at være sammen i en hel weekend. Jeg glædede mig helt vildt, og det lød til at du også gjorde det!
Tiden kom, og du kom hjem til mig. Vi hyggede os rigtig meget. Vi tog i biffen om lørdagen, og så rigtig mange film.
Om søndagen skulle du hjem, og vi gav hinanden et knus og sagde farvel.
Vi ville gerne være sammen igen.
Meget gerne i en ferie!
Det blev der ikke noget af. Nu sidder jeg og skriver dette brev til dig. Min allerbedste veninde! Du er væk for altid, men du vil altid være i mit hjerte!

Mange kærlige hilsner fra din bedste veninde, Pernille.

Dét var det værste der nogensinde var sket i mit liv. Pernilles allerbedste veninde er nu væk for altid! Hun sidder derhjemme og græder. Hun har fået den dårlige nyhed af vide.
Hun er meget ked af det. Hun troede, der blev mange flere tider med Sofie.
Pernille fik et opkald fra Sofies forældre. Sofie havde været til fest hos nogle venner, og da hun skulle hjem, blev hun hentet af sin storebror. Sofie var fuld, så hun skulle ikke gå hjem.
Men på vej hjem, havde storebroderen mistet grebet på bilen, og de kørte galt. Storebroderen døde på sygehuset af alle kvæstelserne, og Sofie døde på stedet. Højre side af bilen var smadret ind i en bunke fældede træer, og Sofie var blevet mast ihjel. Sofie og hendes bror skulle begraves fredagen efter.
Pernille tog hjem til hendes bedste veninde fra hende klasse, som hedder Tanja. Hun trøstede og hjalp Pernille rigtig meget. De snakkede det hele igennem, og fik alle Pernilles tanker ud.

Det blev fredag og Pernille og hendes forældre tog til Sofies begravelse.
Pernille græd hele turen derned, og havde egentlig ikke lyst til at tage med til begravelsen.
Hun tog dog med, og fortrød det ikke! Hun følte at hun fik sagt ordentligt farvel til Sofie.

Da hun kom hjem, skrev hun brevet. Det hænger på hende væg, lige ved siden af sengen.
Hun tænker på Sofie hver dag. Hun kan slet ikke forstå, at hun aldrig ser hende igen.

Pernilles forældre hjælper hende igennem den meget svære tid. Det er kun 2 måneder siden at hun var sammen med Sofie?!
Hvordan kunne det ske?

Der er nu ved at være forår, og sommerferien kommer snart. Pernille er ved at komme over den store sorg.
Hun er sammen med Tanja næsten hver dag.
Pernille tænker ikke så meget på Sofie mere, og hun er blevet meget glad igen.

I sommerferien skal hun til Spanien med sin familie og hendes bedsteforældre. Hun glæder sig helt vildt! Hun skal også med Tanja til Norge. Hun tror det bliver mega fedt!

Ferien kom. Da Pernille og hendes familie var kørt på vej mod Spanien, kom hun til at tænke på Sofie. Hun blev ked af det igen, og skrev til Tanja. Tanja og Pernille skrev meget sammen, og den sidste besked Pernille sendte til Tanja, var: ”Hvad skulle jeg dog gøre uden dig?”

Det var den sidste besked Tanja fik fra Pernille. Pernille og hendes forældre var blevet dræbt. En spøgelsesbillist havde kørt ind i dem. Alle var døde på stedet.



Håber der er nogle der vil læse den igennem og skrive hvad i synes