At blive noget værd? {{forumTopicSubject}}

Nu bliver det lige et meget personligt emne fra mig som jeg ellers ikke ville ligge på nettet. Men ved ikke længere hvad jeg skal gøre.

Det er sådan at jeg er 21. Har ingen kæreste og bor hjemme men leder efter lejlighed.
Jeg er altså bare dagligdagsstof og jeg bliver behandlet som om jeg var luft.

Er jeg sammen med hele min familie (har 3 storsøstre) så bliver jeg slet ikke hørt. Hverken af mine søstre eller af mine forældre.
Hvis jeg forsøger at være med i en samtale så taler de bare over hovedet på mig.
Er der helt stille og jeg forsøger at starte en samtale. F.eks. ved at fortælle noget jeg har oplevet. Så får jeg slet ingen respons. og 2 sekunder efter så starter en anden en samtale og det svare de andre på.
Selv hvis jeg en sjældent gang i mellem bliver spurgt om noget. Så vender personen der spurgte opmærksomheden et andet sted hen og høre slet ikke hvad jeg siger.
Har end prøvet at sige "Jeg har arbejdet meget.... Og du høre slet ikke efter" Og fik ingen respons. Altså hørte hun slet ikke efter.
Jeg har haft lånt mine forældre bil på arbejde i en tid. Men første gang min søster spørger om hun kan låne den. Så er det hendes. De spørger ikke engang om det kan hænge sammen for mig.
Og da jeg så efter 1 times ventetid på toget og 3 km. gåtur kommer kold og forfrossen hjem. Så har mine forældre spist. "Jamen vi vidste ikke hvornår du var hjemme" fik jeg bare at vide. Og jeg har sagt det så mange gange.
Men kommer min søster ind med tog. Så bliver hun hentet og alt muligt for hende ved de godt præcis hvornår er hjemme.
Jeg er med på at jeg er kedelig.
Min ældste søster har det eneste barn i familien som er 1,5 år. Så det er jo spændende.
Min anden ældste søster skal giftes her til sommer. Så hun er jo også spændende.
Og min sidste søster som er lidt ældre end jeg. Har lige fået en kæreste og er flyttet sammen med ham. Så det er jo også spændende.

Hvordan kan jeg gøre at jeg er noget værd i min families øjne. Jeg håber af og til jeg kommer ud for en ulykke eller bliver alvorligt syg. Bare i håb om at blive lagt mærke til.

Se svar (24) >>

Andre forumemner med "At blive noget"

At blive veganer :)
Hej derude :) Jeg har et rigtig stort dyrehjerte og har længe gået med tanken om, at blive veganer :) Sagen er så bare den, at ingen i min familie går specielt meget op i kost og hvor maden kommer...

Skrevet af: Melisa M. . - 7. maj 2014

At blive distriksrytter?
Nu sidder jeg lidt og lurer på, om jeg skulle begynde at ride distriksstævner, men jeg aner intet om, hvordan man kommer igang. Det er noget med at man skal have licens, men hvad går det helt præci...

Skrevet af: SCE . - 21. sep 2012

at blive meldt...
Ja... så har man sq fået det med.. Jeg blev igår d. 30/8-2010 ringet op af DYREVÆRNET!!!, min første tanke var om jeg var meldt til noget ved dem, men hun sprugte med det samme til en mørkebrun pl...

Skrevet af: Meldgaard $ - 31. aug 2010

Se alle forumemner med "At blive noget"

Spar penge på din forsikring

Gå til sidste svar

Kommentarer på: At blive noget værd?

Lea med Tahiti, Zindi & Havana. Tilmeldt:
jun 2008
Følger: 278 Følgere: 885 Heste: 7 Emner: 292 Svar: 2.113

#1 25. jan 2016 årh sødeste da!!!

som du har det med din familie har jeg det ofte med mine veninder i skolen, men det er jo til at overskue...

Jeg ved ikke rigtig hvad du kan stille op - for hvis man måske tager det under en samtale med dine forældre, men det vil måske se det som et angreb, eller misforstå..

Du fortjener i hvert fald en kæmpe virtuel knusser!!! *KNUS*
MSV Tilmeldt:
aug 2007
Følger: 53 Følgere: 210 Heste: 7 Emner: 130 Svar: 689

#2 25. jan 2016 Se det kunne have været mig der havde skrevet det.. Jeg har bare en "forkælet" bror i stedet, som så er ved at flytte..
Jeg kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre, da jeg ikke selv har fundet løsningen..
Men jeg kan fortælle dig, at da jeg boede ude, var det meget bedre! Når jeg så var hjemme i ferier, var det præcis det samme..
Men kan fortælle dig at du ikke er alene :3
Dingle - The odd one out Tilmeldt:
mar 2007
Følger: 10 Følgere: 72 Heste: 8 Emner: 70 Svar: 1.143

#5 25. jan 2016 For det første, så lad helt være med at tænke at du ikke er noget værd i deres øjne, for det er jeg helt sikker på at du er, jeg håber for dig, at du er bare så uheldig at være den yngste som ikke er helt på samme stadie i livet, og derfor pt ikke har så meget tilfælles med de andre.
Jeg har SÅ mange gange været i dine sko, og jeg endte bare med at opgive. Jeg har fundet andre personer jeg deler de ting med, fordi, jeg gider ikke at skulle kæmpe for at få folk til at høre efter hvordan min dag har været. Efter noget tid så begyndte folk selv at tage initiativet til at spørge ind til mig. Jo jeg har da stadig noget familie der er så selvoptagede og kun gider sig selv, at jeg faktisk aldrig taler med dem, og undgår at se dem, men med resten er det blevet bedre. Især efter at jeg selv fik mand og børn.
Jeg synes i hvert fald at du skulle prøve at få både dine søskende og dine forældre på tomandshånd, og snakke med dem om det.
Cecilie J Tilmeldt:
maj 2010
Følger: 33 Følgere: 31 Heste: 4 Emner: 56 Svar: 472

#6 25. jan 2016 Du er ikke kedelig, og du er ikke forkert. Slå de tanker ud af sit hoved.

Snak med dine forældre om det, vis dem det her indlæg. Og træk så vejret.

Hvis ingen af dine søskende bor hjemme, er det måske derfor de "stjæler" opmærksomheden når de er på besøg.

Du må ikke tænke at du ikke har værdi, selvfølgelig har du det. Og en dag finder du en ven eller en kæreste der ser dig. Du er ikke usynlig resten af dit liv.

Jeg håber du kan få snakket med din familie om de følelser du går med, dem skal man ikke gå med alene

Held og lykke på din vej
Bettemus <3 Tilmeldt:
jul 2015
Følger: 10 Følgere: 124 Heste: 2 Emner: 76 Svar: 1.764

#7 25. jan 2016 Jeg har min helt fantastiske veninde. Vi har i alt 18 timers tale hver måned på mobilen. Og er sammen hver anden weekend. og alligevel står vi idag og har i alt 1 time tilbage af gratis tale. Og ved ikke hvordan vi skal klare os indtil fredag hvor vi igen skal ses.

Og sidste uge hvor hun var på skole, aftalte vi at vi ikke skulle snakke sammen men undvære hinanden den uge, så hun kunne koncentrere sig om det sociale på sin skole. Det holdte den første dag

Så hun er virkelig uundværlig for mig. Men derfor vil jeg gerne have en eller anden form for værdi for min familie.
tina c Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 5 Følgere: 9 Heste: 2 Emner: 27 Svar: 4.442

#8 25. jan 2016 Ville vende den op, hvis folk ikke bruger tid på dig, er de dig ikke tiden værd. Lyder til du lige nu, måske er på vej i en mindre depression eller noget. Skal jeg ikke gøre mig klog på, men tror du vil have godt af lige at vende det med en fag person. Tag en snak med din læge, måske det stikker dybere, end som så. Den anden ting er, drop din familie brug tid på venner heste osv. Fangede ikke hvor gammel du er, men lyder til du har prøvet at råbe familien op. Og det ikke fungere for dig, så gå andre veje, find din egen indre glæde frem.

Hvad gør dig glad, find noget som kan bringe dit smil frem, hvor du føler dig hørt. Og gør nytte
Jeg læser det som om du trænger til noget positivt, og få vent din måde at anskue tingene på.

Håber du finder et sted at bo tættere på dit arbejde, lyder til en lang vej. Og ja så er kommunikation en svær ting. Selv 3 brødre og i familier går tingene op og ned, så man træt af den ene, 6 måneder efter er det den anden det oplever man som årene går, brug dem til hvad du kan. Og løsriv dig og få dit eget liv kan varmt anbefales at slippe væk og få sit eget.
Held og lykke
Men klar opfordring herfra kontakt lige din læge, for at sikre hvor meget og dybt dette her stikker.
tina c Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 5 Følgere: 9 Heste: 2 Emner: 27 Svar: 4.442

#9 25. jan 2016 Opret skype chat der. Det er. Gratis når i har internet.
Bettemus <3 Tilmeldt:
jul 2015
Følger: 10 Følgere: 124 Heste: 2 Emner: 76 Svar: 1.764

#10 25. jan 2016 Tina:
Det er også planen, Denne uge.
Og fra næste uge har jeg fået 5 timer ekstra
Bettemus <3 Tilmeldt:
jul 2015
Følger: 10 Følgere: 124 Heste: 2 Emner: 76 Svar: 1.764

#11 25. jan 2016 Og jeg har været igennem hele læge/psykologien og uden held. Fik mig selv trukket op.
Så det gider jeg ikke igennem igen
dolly den sorte prinsesse Tilmeldt:
aug 2009
Følger: 48 Følgere: 78 Heste: 4 Emner: 479 Svar: 4.404

#12 25. jan 2016 sådan har jeg det også tit, ikke kun med familien, men også blandt venner og på arbejdespladsen, sidder som regel alene fordi jeg stort set ingen har, og dem jeg kender har altid andre planer hvor jeg ikke kan være med, de eneste rigtige venner jeg har(vil jeg til tider påstå) er dyrene dem kan jeg altid regne med uanset hvad at de er der for mig.

men tro mig du er ikke kedelig, du er meget mere værd, de har bare ikke fået øje på den værdigfulde skat du er
tina c Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 5 Følgere: 9 Heste: 2 Emner: 27 Svar: 4.442

#13 25. jan 2016 ja psykolog er ikke altid vejen frem. Men godt du obs på det. Tror der meget forskel på, om de kan hjælpe en eller ej.
Ofte hvis det ikke er fysisk problem, så hjælper frisk luft og ridetur og ja masser mugning og hygge i stalden mig

Men man må jo vurdere. Selv hvad der hjælper. Måske en god film, 3 poser chips 2 plader marabou lige er sagen, og så huske mindre krav til dig selv
Bettemus <3 Tilmeldt:
jul 2015
Følger: 10 Følgere: 124 Heste: 2 Emner: 76 Svar: 1.764

#14 25. jan 2016 For mig hjælper det rigtig meget når jeg er sammen med min veninde. Men det er også når vi så skilles at det rigtig kan mærkes hvor lidt jeg føler min familie bekymre sig om mig. For man kommer lige fra det bedste og har glemt hvor slemt det er at være sammen med familien.
Men min veninde arbejder lige så meget som jeg selv gør og vi har næsten 40 km. til hinanden. Og hun arbejder hver anden lørdag. Så det er Ca. hver anden weekend vi ses.

Var ude ved hende lørdag aften til søndag morgen. Og det var super hyggeligt. Og søndag skal jeg så være sammen med min familie og det er bare som at ramme en væg.

Samtidig køre tanken lidt rundt i mit hoved at jeg aldrig var ønsket. Og det ved jeg godt lidt er plat men det er bare oven i alt det andet.
Min mor aborterede nemlig. Og så valgte de at droppe at få flere børn. Men så læste hun et sted at det var dårligt at slutte af med en abort og så valgte de at få mig.
Så føler mig virkelig bare som sådan et plaster på såret de nu har fortrudt.
- Ridning med hjertet - Tilmeldt:
apr 2011
Følger: 73 Følgere: 83 Heste: 6 Emner: 151 Svar: 1.903

#15 25. jan 2016 Ej fy! Du er da helt bestemt en hel masse værd og rigtig interessant - det er alle dine mange, mange følgere på facebook da bevis på (det er jo ikke kun Bette, det et jo også dig). Ikke at følgere på en side er alt - men det var lige et hurtigt fact

Uha - jeg tror klart du vil få det noget bedre når du er flyttet hjemmefra - jeg tror at det er "naturens" måde at sparke dig ud af reden på, simpelthen at gøre det for træls og irriterende at bo hjemme. Ja, ellers boede jeg også stadig hjemme, for jeg elsker min mor og hygger mig med hestene og hende, men jeg er nu flyttet hjemmefra for en del år siden.

Så hæng i, led efter din fremtidige skønne bolig, hvor det hele bare handler om dig og ja, få installeret skype
Bettemus <3 Tilmeldt:
jul 2015
Følger: 10 Følgere: 124 Heste: 2 Emner: 76 Svar: 1.764

#16 25. jan 2016 Men det er jo ikke omverdnen jeg vil ses af. Det er min familie!

Og ja vil også gerne flytte men det er åbenbart en umulighed. Ingen flytter af deres lejligheder i denne pis by!
- Ridning med hjertet - Tilmeldt:
apr 2011
Følger: 73 Følgere: 83 Heste: 6 Emner: 151 Svar: 1.903

#17 25. jan 2016 Uuh - der har jeg nok ikke lige så mange gode råd. Jeg har det egentlig lidt sådan at hvis folk ikke forstår et vink med en vognstang, så er det ikke mit problem længere - også når det gælder familie - det er så bare lettere hvis man ikke bor sammen.

Måske kan du prøve at være mere hemmelighedsfuld - lade som om du virkelig har jordens mest spændende hemmeligheder - lyder måske lidt plat og sært, men hvis DU kommer til at føle dig lidt mere mystisk og interessant, så kan det jo også påvirke dem. Bare en ide.

Hvordan er deres hørelse egentlig? Og hvor højt taler du i forhold til de andre? Jeg ved fra mig selv at jeg lige skal have folks fokus inden jeg er sikker på de hører hvad jeg siger.
Bettemus <3 Tilmeldt:
jul 2015
Følger: 10 Følgere: 124 Heste: 2 Emner: 76 Svar: 1.764

#18 25. jan 2016 Vi snakker Ca. i samme toneleje alle sammen. Og de høre fint. Men det er det med at blive afbrudt eller ignoreret når der f.eks. er helt stille som genere mig.

Jeg ved godt jeg også godt kan være irreterede at høre på, fordi jeg desværre stammer lidt.
Men når min veninde kan lade som ingenting selvom jeg ved det irretere hende af og til. Hvorfor kan min familie så ikke
- Ridning med hjertet - Tilmeldt:
apr 2011
Følger: 73 Følgere: 83 Heste: 6 Emner: 151 Svar: 1.903

#20 25. jan 2016 Ej, det er faktisk ret rumpet af dem De burde faktisk støtte dig. Ih - fy dumme familie!
Dingle - The odd one out Tilmeldt:
mar 2007
Følger: 10 Følgere: 72 Heste: 8 Emner: 70 Svar: 1.143

#21 25. jan 2016 Jeg har en svigermor der en gang i mellem har tendens til en anelse stammen på bestemte ord/bogstaver, hun skal på sige tage en dyb indånding og så igen igen, det er netop noget der gør, at jeg er mere opmærksom på hvad hun siger, for at jeg får det hele med. Personligt er det ikke noget der irriterer mig, og det er absolut ikke en undskyldning for folk til ikke at høre efter.
Q uden Hypse Tilmeldt:
nov 2011
Følger: 22 Følgere: 144 Heste: 3 Emner: 124 Svar: 5.762

#22 25. jan 2016 Drop dem, kan jeg kun sige. Drop at snakke med dem, ignorer dem. Det var det der hjalp mig gennem folkeskolen, hvor ingen af mine klassekammerater gad mig. Det endte med, at de faktisk søgte mig (af alle mennesker) og ville have noget at gøre med mig.

Jeg forsatte dog med at ignorere dem, men du kan jo vende blikket tilbage på dem på et tidspunkt, hvis du vil
Muraour Tilmeldt:
nov 2007
Følger: 198 Følgere: 167 Heste: 5 Emner: 886 Svar: 3.825

#23 26. jan 2016 Tror også det vil løse sig når du flytter hjemmefra, jeg fik er helt andet forhold til mine forældre da jeg flyttede hjemmefra.

Til dit spørgsmål om at blive noget værd, så tror jeg det vigtigste er at man acceptere en selv. At man ved man er god nok, og ikke går og tænker på hvad andre tænker osv. bare vær dig selv.

Det lyder som om du søger accept fra din familie, måske trænger du til en pause fra dem? Jeg tror bestemt ikke din familie gør det bevidst. Det håber jeg ihvertfald ikke. Jeg ville tage en snak med dem om det, ellers kan det være de ikke ved hvordan du har det også kan de ikke ændre på det.
Bettemus <3 Tilmeldt:
jul 2015
Følger: 10 Følgere: 124 Heste: 2 Emner: 76 Svar: 1.764

#24 26. jan 2016 Tak for alle jeres svar og råd.
Jeg har i 2 dage ikke snakket med mine forældre med mindre de har spurgt om noget.
Det tog så også de 2 dage men nu tror jeg sørme de har forstået den. I hvert fald lige for nu. Selv da min far kom til at afbryde mig afbrød han sig selv så snart det gik op for ham.

Så tak for jeres råd det har virkelig allerede hjulpet og så afventer jeg bare at kunne få en lejlighed
Hollaender Tilmeldt:
nov 2009
Følger: 60 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 163 Svar: 1.346

#25 30. jan 2016 Åh, Bettemus ... Jeg kan på en måde godt følge dig. Min historie er dog en del anderledes, og så alligevel ikke ...

Vi er 4 personer i familien; min far, min mor, min storesøster (23) og mig. Min søster flyttede med sin kæreste til Århus for en del år siden, men han var hende utro og derfor valgte hun at tage på en rejsehøjskole for at starte på en frisk. Her mødte hun en pige, der spurgte, om de ikke skulle flytte sammen til KBH - hvilket de gjorde. Det vil sige, at jeg har haft huset "for mig selv" i mange år efterhånden, hvilket jeg er utrolig glad for, da min søster altid har været meget modsat af mig: Frembrusende, rodet og meget snaksagelig.
Hendes tilstedeværelse har stresset mig meget siden jeg fik en depression (det må være 6 ..... år nu? Jeg har ingen hukommelse, anyway!), så hendes afrejse har været utrolig befriende for mig.

Hun kommer naturligvis hjem ind i mellem, og her vil hun gerne fylde det hele. Jeg bør nævne, at jeg har et mavesår, og det har det med at sprænge op, hvis jeg bliver meget stresset.
HVER gang hun er hjemme en weekend, så bliver jeg ekstremt stresset, fordi hun vender op og ned på vores rutiner, og det har jeg det slet ikke godt med. Hun snakker rigtig meget, så jeg sidder altid med migræne under middagen, og så fylder hun så meget, at hun også stresser mine forældre, så de helt ignorerer mig - og så får hun lov til at tage min bil, selvom hun ikke har sprugt mig, om jeg skal bruge den ...

Nu sidder jeg her ved pc'en, ked af det fordi hun bad mig om at rydde køkkenet op, men jeg har ikke overskud til noget som helst (end ikke at spise morgenmad), fordi det er min fars fødselsdag og der kommer mennesker og det piner mig så meget, at jeg ikke sov i nat, men lå og kastede mavesyre op i min egen mund, mens jeg rystede fordi jeg er så stresset.

Og jeg ved, de beskylder mig for at de er stressede fordi jeg ikke selv kan tage hånd om mig selv. Åh gud, hvor jeg sidder og tuder lige nu, og jeg vil bare have, hun tager hjem igen og alt kan blive normalt.

Ind i mellem føler jeg, at det bare ville være bedst, hvis jeg ikke var der - altså, rejste væk og boede selv, men jeg er ikke psykisk i stand til at arbejde, let alone at skulle forsørge mig selv!

Hvordan står det på med din situation lige nu?
Jeg beklager, det blev meget lang, personlig smørre
Bettemus <3 Tilmeldt:
jul 2015
Følger: 10 Følgere: 124 Heste: 2 Emner: 76 Svar: 1.764

#26 31. jan 2016 Puha Hollander. Det er jeg virkelig ked af at høre.
Lige nu er min situation okay. Mine søstre var hjemme Igår. Mrn min veninde et på besøg i denne weekend. Så jeg tænker ikke over hvis jeg ikke bliver set eller hørt for så vender jeg bare fokus mod veninden.

Så lige nu er det okay. Men jeg ved det bare er et spørgsmål om tid Før jeg igen føler mig som lort pga. min families opgørsel.

Jeg er specielt bekymret for den ferie vi har bestilt her til sommer hvor vi skal i sommerhus hvor alle skal med.
Mine forældre. Mine søstre. Min niece, mine søstres kærester/forlovede/mænd.
Den frygter jeg en del, men alligevel glæder jeg mig. For jeg kan godt lide min familie og vi kan virkelig hygge os meget. Er bare bange for igen at blive ligegyldig.
Hollaender Tilmeldt:
nov 2009
Følger: 60 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 163 Svar: 1.346

#27 31. jan 2016 Jep - man glæder sig til turen, men frygter, hvad den indeholder familiemæssigt

Gå til toppen

Kommentér på:
At blive noget værd?

{{ group.groupName }}

At blive noget værd? {{forumTopicSubject}}