{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.338 visninger | Oprettet:

Psykolog eller ej? {{forumTopicSubject}}

Jeg har i længere tid haft det ret skidt.
Jeg har nu de sidste 2 måneder, nat på nat, på nat drømt at jeg får kræft, drømmene bliver nu til maridt, da jeg mister mit hår i drømmene og går fuldstændig i panik. Dette er virkelig udmattende.
Jeg er heletiden træt og føler mig ret nedtrykt til tider.
Jeg føler også selv at jeg bare ikke kan acceptere at jeg ikke skal gå på efterskole mere, jeg savner det ufattelig meget.
Jeg har ikke direkte selvmordstanker, men tit situationer hvor jeg tænker " Hvis nu jeg hopper ned derfra så.." Eller tanker om hvor mange piller der egentlig skal til før man dør.

Er der noget alvorligt galt? Eller er det en periode man bare skal igennem?
Har nogen oplevet noget lignende?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Psykolog eller ej?
  • #2   10. jan 2014 Jeg kan bare ikke få mig selv til at snakke ordenligt med dem om det, så føler jeg mig svag på en eller anden måde...

  • #3   10. jan 2014 I forlængelse af Bettemus' svar ville jeg også høre, om du har snakket med dine forældre? Det hjælper rigtig, rigtig meget bare at komme ud med det hele til sine forældre, uanset hvor meget man plejer at snakke med dem om. Jeg ved ikke om du går på gym eller andet? men på vores gym er der en coach tilknyttet, som man gratis kan få samtaler med, er der eventuelt det, der hvor du nu går?

  • #4   10. jan 2014 Du behøver ikke komme med hele grunden til du gerne vil til psykolog. For mig lyder det helt rimligt at starte til psykolog..

    Jeg har selv gået til psykolog fast siden før sommerferien og har først lige fået fortalt at jeg har bøvlet med selvmordstanker. Jeg startede fordi jeg var enormt nedtrygt i en periode, måske skal du bare fortælle om dine drømme, at du ikke er tryg ved at sove fordi du får de her slemme maridt og at du rigtig gerne vil have prof hjælp til det. Det kan være rigtig svært at snakke med sine forældre om sådan noget..

    Som Fünke nævner så har man på de fleste skoler en psykolog tilknyttet.. Prøv at undersøge det. Det kan jo være du kan komme til det


  • #5   10. jan 2014 Hvis du har råd til at gå til psykolog, skal du da bare gøre det, det er der ingen skam i smiley Jeg synes ikke, at det lyder vildt alvorligt, men lidt stress-agtigt, som kan gå hen at blive alvorligt.
    Motion kan også hjælpe en del på sådan noget.


  • #6   10. jan 2014 Jeg kender godt det med ikke at kunne få sig selv til at snakke med dem om det - men tro mig, det letter bare SÅ ekstremt meget at have delt nogle af sine byrder med dem tættest på én smiley

  • #7   10. jan 2014 En psykolog er altid en god ting. Faktisk så mener jeg at største delen af alle mennesker burde gå til psykolog. Jeg har gået til en de sidste 5-6 år af mit liv, og ville ikke bytte det for noget i verden, selvom jeg er en helt normal pige med ganske almindelige teenage problemer - men med en hård barndom i tasken.
    Du må endelig huske på at der ikke er noget galt i at gå til psykolog! Og hvis du vil gå til det, så gør det, endelig! De må ikke dømme dig, de har tavshedspligt indtil du sætter dit eget liv på spil, også skal du ikke rigtig tænke over hvad du siger. Det er bare at snakke som det først falder dig ind.
    Jeg kan råde alle til det, men ja, snak med en psykolog. Jeg tror helt klart at det vil hjælpe dig! smiley


  • #8   10. jan 2014 Fünke: en lille smule, men jeg har ikke fortalt dem alt.
    Det kan jeg undersøger, tak smiley

    Emma S: Mange tak for svar!
    Ja jeg er virkelig træt af mine drømme, jeg ved ikke om min underbevidsthed prøver at fortælle mig noget, det er så udmattende ikke at sove ordenligt..


  • #9   10. jan 2014 Jeg ved i hvert fald fra mig selv, at jeg kunne overskue hverdagen en hel del mere, da jeg havde snakket med min mor om, at jeg var ked af det. Hvis man så lukker ud for sine følelser regelmæssigt og deler dem med en anden, jamen så letter det jo også en del af presset. Det er ikke noget, der kommer naturligt til én lynhurtigt, hvis man ikke er vant til at snakke om dybe følelser, men det er så super dejligt og lettende at få lukket op. Det foreslår jeg dig i hvert fald at gøre smiley

  • #10   10. jan 2014 For mig lyder du som en ganske almindelig teenager, det er på ingen måde unaturligt at gå med de tanker og flirte med tanker om hvad der rent fktisk skal til for at dø. at du føler dig nedtrykt er sandsynligvis "bare" hormoner.

    Men jeg syntes du skal tale med en voksen som du har tillid til, eller måske din læge.


  • #11   10. jan 2014 TS: det kan det rigtig nemt. Ofte kommer sådan noget fordi du i din hverdag ikke lever optimalt, som en af de andre nævner kan stress være en del af det.. Jeg kan ikke sove overhovedet, at finde ro til at ligge mig i min seng kan jeg ikke.. Min psykolog har mig i udreding for depression så det er grunden på mit søvnproblem..

    men om det er psykolog eller en læge er også lige meget, en der er forpligtet til ikke at dømme og til at lytte og vejlede er helt okay (og en med tavshedspligt er ihvertfald også vigtig for mig)


  • #12   10. jan 2014 Du kan evt starte med at gå til din egen læge smiley

  • #13   10. jan 2014 Katrine: Jeg løber hver anden dag, men det føles ikke rigtig som om det har nogen virkning... smiley

    Fünke: Ja du har nok ret, jeg skal nok bare overtale mig selv..

    Rikke Nordkvist: Tusind tak for dit svar! Jeg vil overveje det så! Jeg har bare så svært ved at acceptere at det er noget jeg ikke selv kan klare...


  • #14   10. jan 2014 Ja, nu er det bare sådan at min læge er en mand og jeg kunne ikke forestille mig at skulle tale med ham om de ting der fylder så utrolig meget og begynder at gøre det mere og mere.
    Normalt var jeg en livsglad pige, der nød livet og nærmest var bange for at dø, keg har de bedste omkring mig og har stort set alt hvad jeg ønsker mig. Alligevel føler jeg mig ikke oprigtig taknemmelig for det jeg har, hvilket er rigtig frustrerende, da der ikke er noget jeg hellere vil end at leve det liv jeg har nu.

    Jeg må undersøge det med en psykolog på skolen smiley


  • #15   10. jan 2014 Er dine madvaner også fornuftige og sunde? smiley Har du andre hobbies (udover heste), noget hvor du kan være social?

  • #16   10. jan 2014 Det forstår jeg godt, kender følelsen! Står pt. Med en hest med smerter. Føler mig magtesløs fordi jeg ikke kan gøre noget. Selvfølgelig kan det på ingen måde sammenlignes, men i bund og grund er følelsen den samme.
    Du skal være velkommen til at skrive privat hvis der er noget du vil ud med, eller spørge om! smiley
    Synes bestemt at du skal overveje det! Jeg stoppede et halvt år, fordi jeg blev 18, og min psykolog kunne man kun gå til de 18 år. Nøj, hvor har jeg savnet en at kunne snakke med om alt og ingen ting, og de helt inderste følelser uden at skulle tænke på om jeg sårer nogen eller ej! De lytter, og de vejleder dig på vej til en bedre fremtid. smiley


  • #17   10. jan 2014 Bøgelys Jasmin&Anne van der Molen .må jeg skrive til dig privat??

  • #18   10. jan 2014 Ja, jeg spiseer varieret og sundt, jeg spiser tre måltider om dagen, så der skulle iike være noget der.

    Jeg løber og rider.
    Ellers tilbringer jeg met tid med mine venner, men lysten til det bliver også mindre, hvilket jeg slet ikke kan fordtå, da jeg elsker mine venner.

    Jeg går og kæmper mod mig selv på så mange punkter..


  • #19   10. jan 2014 Rikke Blume: Ja det må du smiley

  • #20   10. jan 2014 Jeg synes heller ikke du skal gå til lægen. Jeg ville opsøge en psykolog i stedet for at gå gennem lægen med det. Men der er godt nok mange der bliver henvist til psykolog gennem lægen.. men ja, tror bare du skal overvinde den dér barriere med at snakke om nogle ting, som ikke er vante at snakke om - og med personer, som du ikke er vant til at snakke med dem om. Hvis du har det meget svært med at snakke med dine forældre om det, så er psykolog jo netop også en god løsning smiley ikke fordi jeg mener, at du hellere skal snakke med dine forældre end en psykolog. Men tror begge dele ville være rigtig godt

  • #21   10. jan 2014 Rikke Nordkvist: Tusind tak for din store forståelse, det sætter jeg virkelig stor pris på.
    Det er desuden også skønt at snakke med kngen om det som ikke kender mig personligt... smiley
    Jeg. Vil have dig i baghovedet, hvis der er noget jeg vil ud med smiley


  • #22   10. jan 2014 Fünke: Jeg er helt enig med dig! Det er en barrierre jeg skal igennem..!

  • #23   10. jan 2014 Åh din stakkel! Det skal nok gå over på et tidspunkt, men ja, det vil helt sikkert være rart for dig at få lidt hjælp til, selvom første skridt måske ikke er det fedeste i verden.
    Jeg er også enig i, at det ikke nødvendigvis vil være en hjælp, at snakke med lægen om det. De giver heller ikke bare en henvisning uden videre, ofte tror jeg, at lykkepiller er det første skridt i stedet for, ret trist. Jeg tror heller ikke, at alle læger nødvendigvis er særlig forstående, min er i hvert fald ikke smiley


  • #24   11. jan 2014 Jeg syntes så du skal tage til din læge, fortælle hvordan du har det og hvis han siger at en psykolog ville være godt får dig får du støtte til det smiley
    1 time koster normalt 900 kr.. hvis du har en henvisning fra lægen kan du få det for 300 kr kun. Det er mange penge at spare, og hvis det ikke hjælper kan din læge hjælpe dig videre med andre muligheder smiley


  • #25   11. jan 2014 Hvor er i skønne!

    Lullermus: Ja det er alligevel meget, jeg skal bare lige overvinde min angst så smiley pyllerrøv som jeg er.. smiley


  • #26   11. jan 2014 Jeg har lige været til læge også pga ting det gik mig på, har aldrig snakke med nogle om det men tænker nu skulle det være smiley hun gav mig en henvisning fordi at 900 kr er mange penge for et helt nomalt menneske og det er rigtig mange penge hvis man skal snakke en psykolog 5 gange smiley

  • #27   11. jan 2014 Ja det har du helt ret i!

    Jeg vil virkelig lige tænke grundigt over det smiley


  • #28   11. jan 2014 Syntes også at du skal gå den vej med lægen først og prøve at få en henvisning.
    Jeg her personligt døjet med depressioner de sidste 5+/- år især i vinter halvåret. Den første gang det var rigtig slemt var for ca 3 år siden. Den gang fik jeg via egen læge en henvisning til psykolog ham snakkede jeg med 5-6 gange mener jeg og var rigtig glad for det.
    Inden det havde jeg prøvet at snakke med min mor, og selvom hun rigtig gerne ville hjælpe mig, havde hun bare rigtig svært ved det især fordi jeg ikke var i stand til selv at sætte ord på hvordan jeg havde det og hvad jeg havde brug for, hvilket bare gjorde det endnu mere fustrerende at prøve at snakke om det.

    Men altså det jeg fik ud af at snakke med psykologen var en bedre forståelse af mig selv, hvorfor jeg nåede dertil, hvad der kan afhjælpe det og hvordan jeg i fremtiden kan undgå at komme derhen igen og også at sætte ord på tingende.

    De har så gjort at jeg nu meget bedre kan få hjælp af mine nærmeste, fordi jeg nu kan sætte nogle ord på tingene. Det har hjulpet mig meget efterfølgende, så det var vel det man kan kalde hjælp til selvhjælp smiley

    Men ja meningen med min lidt lange forklaring er jo nok at jeg syntes du skal få snakket med en Proff, og derefter selvfølgelig også med dine forældre smiley


  • #29   11. jan 2014 Kongebo og Noto-mulen: tak for dit svar!
    Jeg er glad for at høre om andres erfaringer.
    Jeg vil prøve at sætte mig henover min angst for at snakke med lægen om det og så skal mine forældre selvfølgelig også vide det smiley


  • #30   11. jan 2014 Nu har jeg ikke lige set hvor gammel du er.. Men de venner/veninder jeg har i min alder 29-30år har alle haft de tanker du har.
    Men det er heldigvis noget man kan gøre noget ved.. Du skal helt sikkert starte med at gå til din egen læge og fortælle hvordan du har det. Måske kan man klare det selv, men det ville klart være bedt at få noget hjælp til det. Og det er INGEN skam at gå til lægen med det..


  • #32   11. jan 2014 Så længe du er under 18 kan du altså gå til psykolog gratis. Også betaler jeg kun 650 pr. Gang som mine forældre så betaler, fordi de ser at jeg får det bedre og at psykolog er en god ting for mig. Min mor og jeg har samme psykolog :).

  • #33   11. jan 2014 Kristina: jeg er 16 smiley
    Tak, det vil jeg prøve at se om ikke jeg kan få mig selv til.

    Rikke Nordkvist: kan man tage gratis over til alle psykologer, hvis man er under 18? smiley


  • #34   11. jan 2014 Det er ikke gratis at gå til psykolog under 18.. Du kan få tilskud til psykologer støttet af det offentlige, mens andre koster fuld pris.

  • #35   11. jan 2014 Jeg har aldrig betalt for det da jeg var under 18, og det har mine forældre heller ikke. Kommunen betalte det hele, og det er ikke noget vi har søgt om. Det samme med mine små brødre på 10 og 11. Dem betaler vi heller ikke en dyt for at de går der.
    Om du kan det ved alle psykologer kan jeg ikke fortælle dig smiley


  • #36   11. jan 2014 Man får da ikke tilskud til psykolog, selvom man får en henvisning af lægen, gør man?

  • #37   11. jan 2014 jo i Horsens (hvor jeg bor) koster det 900 Kr + men med en henvisning kan du få det til 300 kr kun så betaler Kommunen resten smiley

  • #38   11. jan 2014 Nå, jeg har læst at man kun får tilskud hvis man opfylder bestemte kriterier såsom voldtægt, incest, traumatisk oplevelse inden for 6 måneder osv. Jeg bor så også i Århus. Men jeg "opfylder" ikke kriterierne til tilskud, og jeg kan simpelthen ikke bede mine forældre om at give 1200 kr til psykolog, selvom min mor egentlig lidt har foreslået det smiley

  • #39   11. jan 2014 Hmm syntes også Århus er ret hårde om hvem der må få hjælp eller ikke smiley
    Horsens skal du bare tage til din læge hvis lægen siger du skal snakke med en så får du støtte til det.


  • #40   11. jan 2014 Det synes jeg bestemt også de er! Det kunne være jeg skulle flytte til Horsens smiley

  • #41   11. jan 2014 Tjah, jeg kunne ikke få tilskud uden at tage den gennem lægen (vejle), fordi det er for længe siden min far døde. Nå, så jeg må kun være ked af det, det første halve år hvor jeg stadig ikke havde anerkendt det helt inderst inde? -.-
    Jeg går hos en ikke-offentlig psykolog, ventetiderne var for lange til de offentligt støttede.


  • #42   11. jan 2014 Jamen jeg har det på helt samme måde, altså bare fordi der er gået mere end et halvt år siden jeg blev mobbet, så lider jeg åbenbart ikke under det hver eneste dag?? Jeg kan gætte mig til at der jo er et eller andet bag den der halvårs-regel, men jeg synes det er helt hul i hovedet. De kriterier er jo kun et lille udsnit af de grunde der står bag at man har det dårligt. Jeg synes sgu det er lousy smiley

  • #43   11. jan 2014 Det er der ikke, kunne jeg forstå på min læge. De fleste lider lige netop af senreaktion hvor det først kommer flere år efter. smiley

  • #44   11. jan 2014 Ja, havde også tænkt mig at skrive, at de fleste jo netop først tyr til hjælp efter et halvt år - det er altså de aller færreste, der efter et par måneder er så totalt afklaret med sig selv. Jeg synes det er så latterligt, at man inddeler det efter, at nogle egentlig bare er mere heldige at få tilskud end andre smiley her tænker jeg på sådan noget med, at man kan få tilskud hvis en i familien lider af PTSD eller depression e.l. Men det kan selvfølgelig også være arveligt. men det er bare så lille et udsnit af grunde, at jeg synes man forfordeler nogle..

  • #45   11. jan 2014 Jeg er helt enig Fünke. Det er så ærgerligt og der er SÅ mange der går tabt i systemet på den måde. Især med de ventetider der er smiley

  • #46   11. jan 2014 Det er sjovt, for man fokuserer bare SÅ meget på at vi skal redde alle svage, men faktisk kommer man til at tabe nogle andre, der ikke umiddelbart "ser svage ud", fordi man har opstilt bestemte kriterier for sådan noget smiley

  • #47   11. jan 2014 Lige netop, det er simpelthen så pisse ærgerligt. Selfølgelig kan man ikke lave et system der får alle med, men man kan helt sikkert forbedre det vi har nu. smiley

  • #48   11. jan 2014 Det er nemlig umuligt at få alle med, men det jeg er træt af er, at man i Århus taler så meget om, at man netop skal have alle med - men alligevel mener de kun, at man kan have det svært, hvis man er socialt udsat.. nå, men det er også en helt anden diskussion smiley

  • #49   11. jan 2014 Jeg er helt enig. Hvis man har det for skidt, bliver man tabt, og har man det ikke heeelt skidt nok, selvom man er på vippen, tabes man også. -.-

  • #50   12. jan 2014 Enig smiley

Kommentér på:
Psykolog eller ej?

Annonce