{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.149 visninger | Oprettet:

Hvordan fanden finder man balancen for andre? {{forumTopicSubject}}

Hej Hg.
På tide med en sund debat om vores arbejdsliv og hvordan vi lærer vores børn og unge at finde en balance smiley
Min mand viste mig lige et opslag på FB hvor en psykolog advarer imod at: Danskerne dør af dårlig ledelse og for høj arbejdsmoral
Årsagen til at han viste mig denne, er fordi jeg (desværre, ud fra dette synspunkt) har en ekstremt høj arbejdsmoral, hvor jeg slettes ikke er syg(jo, men tager på arbejde medmindre jeg har høj feber eller brækker mig) og er utrolig fleksibel og omstillingsparat. Og ja, det går jo faktisk ud over mit helbred da jeg går længere syg, har mindre overskud her hjemme osv.

Men nu er der jo selvfølgelig nogle der også er Rasmus modsat.. Og bliver hjemme så hurtigt de ser sit snit til det..

Mine tanker er, hvordan lærer vi vores børn og unge, at finde den rigtige balance?
Jeg forsøger da at lære mine børn at have en rigtig god arbejdsmoral, men ønsker ej heller at de skal blive ligesom mig.. Men i hvert fald ikke som dem(nok et fåtal) der pjekker i tide og utide..

Hvad er Jeres tanker omkring dette?
Hvad er kutymen hjemme hos Jer?

Mvh TT der fik noget at tænke på.. smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan fanden finder man balancen for andre?
  • #1   13. nov 2018
    Ledelse, ledelse, ledelse.
    En medarbejder der kommer halvsyg på arbejde og bliver accepteret af lederen - det giver sig selv, hvad det så giver. Eller en leder der siger " kan du ikke lige, du ser ikke så syg ud osv. " istedet for at sige " du ser skidt ud, gå du hjem ".

    Du glemmer den anden del af artikelen - dårlig ledelse smiley


  • #2   13. nov 2018 Jo men jeg har ikke tænkt at blive leder.. Så jeg er jo nødt til at "sætte ind" der hvor jeg kan smiley

    Mvh TT


  • #3   13. nov 2018 Det har ikke noget og gøre med at blive leder.
    Men noget og gøre med dårlig ledelse og den stil der ligges fra ledelsen.


  • #4   13. nov 2018 Det har du da fuldstændig ret i. Men hvordan løser VI arbejdstagere det? Og hvordan får vi videregivet en sund mellem ting til vores børn? smiley

    Mvh TT


  • #5   13. nov 2018 ....... Det får du vel som med alt andet med og gå foran med et godt eksempel.
    Når du selv er klar over det, så tænker jeg at løsningen er logisk.


  • #6   13. nov 2018 Jeg står tidligt op om morgenen, så jeg er sikker på at jeg er og ser vågen og frisk ud. Jeg kommer altid 10-15 minutter før. Jeg går først når kl er præcis, og er der behov for længere tid, bliver jeg der.
    Jeg melder mig syg, hvis jeg har feber, eller diarré/opkast. Snot, snue, hoste mv er ikke sygemelding i min optik. Jeg er desværre ikke ret god til, at lytte til min krop, hvis den har behov for en dag i sengen. Er jeg ramt af forkølelse, influenza, går der gerne to tre uger, før jeg er ovenpå.
    Mine børn, er oftest dem, der giver mig sygedage. Jeg synes de skal være hjemme, når de er utilpasse og syge, og først afsted når de på andet døgn er feberfrie. Jeg oplever ofte, at mine børn kun lige kommer ovenpå, og så er de ramt igen. Jeg vil derfor gerne have at mine børn ved, at når de er syge, er de hjemme til de er raske.


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #7   13. nov 2018 Folk skal lærer at tage vare på dem selv og deres helbred.

    Der er ingen facit på hvad en sund arbejdsmoral er - ergo kan man vælge at videregive, hvad man selv anser for at være en god arbejdsmoral, og risikere at børnene efter 5 måneder mister jobbet, fordi at deres arbejdsmoral ikke stemmer over ens med ledelsens ideologi.
    Man kan også vælge at lade de unge mennesker danne deres egne erfaringer på baggrund af deres oplevelser på arbejdsmarkedet, og i skolen, Sådan at de står til ansvar for egne handlinger.

    Man har ikke høj arbejdsmoral når man møder op på job og er syg - det er faktisk det stik modsatte, fordi at man risikere at smitte end masse andre mennesker, og derved gøre flere syge.



  • #8   13. nov 2018 I sidste ende kommer der ikke nogen og takker mig for at dukke op selvom jeg ligner lort og her mener jeg både fysisk og psykisk. Psyken/stress kan også føre til sygedage og ingen er tjent med en medarbejder som er totalt psykisk ustabil. Og stress kommer ofte af dårligt arbejdsmiljø og/eller ledelsen og som skrevet ovenfor er der INGEN der takker for din indsats den dag du har været ved lægen og blevet langtidssygemeldt fordi du ikke har lyttet til din krop løbende men opholdt “arbejdsmoralen”. De er kun interesseret i hvornår du kommer tilbage.
    Og det skal ikke forveksles med pjæk men jeg mener man bør lytte til sin krop både fysisk og nogle gange psykisk også


  • #9   13. nov 2018 Normalt er jeg aldrig syg eller pjækker. De 3 stalde jeg arbejdede i, var jeg aldrig syg. Heller ikke selvom det var feber, kvalme og hovedet snorrede rundt - Her tvang min chef mig til at lægge mig ind et par timer.
    I min bagkloghed kan jeg da sagtens se, at jeg skulle have sagt stop for længst og have givet min krop ro.

    Det sidste sted blev jeg sygemeldt pga. en skade, hvor chefen også bad mig tage den med ro, selvom jeg ikke er god til det.

    Nu går jeg i skole, og var så uheldig at falde af for nogle uger siden og forstuve mit haleben, hvilket gør at jeg ikke kan sidde alt for længe ned. Denne gang har jeg valgt at lytte til min krop, og har da også en del sygedage nu, men hellere det, end at helingen tager dobbelt så lang tid fordi jeg er for stædig.


  • #10   13. nov 2018 Jeg har levet med en ret striks mor på det punkt hvor at man nærmest skal være dødeligt syg for at jeg måtte blive hjemme. Selv da jeg blev ældrere blev jeg bebrejdet for at blive hjemme en dag. For mig havde jeg brug for at få fortalt at det er ok at mærke på sig selv om vurdere om man har brug for en fridag så længe at det ikke er pjæk selvfølgelig. Det endte i hvert fald i at jeg fik stress i 3.g og måtte bruge en hel uge på at komme oven på igen.. min mor gik selv ned med stress omkring samme tidspunkt.. tror det begyndte at gå op for hende hvor alvorligt det var.

    Tror man skal huske hvad der gør en glad, og at man skal leve livet. Selvfølgelig er der pligter, som skal opfyldes, men der skal være plads til også bruge tid på sig selv og lave noget sjovt. For hvem er det man lever for? sin chef? eller sig selv/sin familie.
    For det er sku lidt ærgelig at slide sig selv op for en chef, der ikke engang gider at klappe en på skulderen for det.


  • #11   13. nov 2018 Ida H præcis. Jeg har haft dage hvor jeg ikke har kunnet holde tanken ud at gå på job pga stresssymptomer og har bare haft lyst til at grave mig ned og begynde at tude. Så er jeg altså blevet hjemme og gjort noget godt for mig selv - gået en tur, været hos hesten, lagt og koblet HELT fra på sofaen. Men kunne aldrig drømme om at melde mig syg hvis der bare var noget jeg hellere ville - bytur med en veninde eller lignende. Det har jeg naturligvis for høj arbejdsmoral til. Men når tanken om arbejde er så uoverskuelig at jeg bare sidder på sengekanten og ikke kommer videre og er ved at hyle - så er det tid til en timeout. Har tvunget mig selv på arbejde på sådanne dage og nogle dage har jeg sat mig ud på toilettet flere gange og grædt hvis ikke jeg har tævet dørkarme eller brudt ned overfor kollegaer. Det er heldigvis ovre ved årsskiftet så jeg kæmper det sidste stykke for ellers ved jeg jeg burde gå til lægen men det ville ikke hjælpe noget nu andet end give et pusterum for det er samme frustrationer jeg så vender tilbage til ift arbejdsopgaver og strukturen i mit job

  • #12   14. nov 2018 TT hvis du ikke ønsker at dine børn bliver som dig, er det på tide at sadle om, børn gør ikke hvad du siger, men hvad du gør. og hvis du vil være en troværdig voksen, så er der sammenhæng mellem det du siger og det du gør.

    Jeg passer mit job, jeg er samarbejdsvillig, og om stillingsparat, somme tider for meget. Jeg tager en ekstra tørn hvis det passer ind i mit liv. lige som jeg melder fra hvis noget ikke passer ind.
    Vi har som arbejdstager mange rettigheder og krav, ofte glemmer vi at vi også har ansvar.


  • #13   14. nov 2018 Jeg er faktisk vokset op med at jeg mere eller mindre selv måtte bestemme. Min mor overlod på en måde ansvaret for om jeg ville i skole eller ej, til mig selv. Det medførte at jeg i starten selvfølgelig skulle prøve det af, og er da nok i folkeskolen blevet mere hjemme end egentlig nødvendigt. Her ville man nok være bange for at det så var noget jeg bragte med videre i livet. Men den selvstændighed og det ansvar jeg havde for mig selv da jeg var yngre, har kun gjort gode ting for mig som ældre.

    Jeg sammenligner det lidt med at hvis man som barn er vant til at slikket altid står fremme til fri afbenyttelse, så hungrer man ikke sådan efter det. Men hvis det er noget man kun får om fredagen i doseret mængder så hungrer man efter det. Det er jo ligesom heste med wrap ad libitum vs. wrap i doserede mængder. Jeg havde ikke en mor der sagde at nu skulle jeg absolut i skole. Jeg havde en mor der lod det være op til mig selv at vurdere om mavepinen var slem nok til at blive hjemme.

    Idag har jeg en meget høj arbejdsmoral. Har aldrig meldt mig syg fra arbejde og møder op hver dag på universitetet, med meget få undtagelser. Vurderingen går på hvor syg er man ift. hvor vigtigt det er at komme. Hvis man er meget syg, så bliver jeg hjemme. Er man syg men ikke vildt syg, men det er en forholdsvis irrelevant forelæsning, så vil jeg hellere blive hjemme og blive hurtigt rask. Så ja det er en balance, men jeg synes man skal vægte det på både hensynet til sygdommen (hvor syg er man), hensynet til andre (smittefare) og på hvor vigtigt det er at møde op smiley


  • #14   14. nov 2018 Lidt det samme som LM og C siger.. Jeg havde også selv ansvaret, som barn/ung, for at vurdere, om jeg var for syg til at tage afsted.. Og jeg synes det har givet mig en god balance i dag.. Og min dejlige arbejdsplads hjælper også til, for det er virkelig ikke noget problem, at melde sig syg.. Det burde det ikke være nogle steder, men der er desværre bare chefer med sure miner derude.. Jeg arbejder desværre med en kollega som rigtig tit melder sig syg over ingenting og også tager ufattelig mange barn syg, trods hendes søn er 16 eller 17.. Jeg kan høre lidt på de ting hun fortæller, at hun desværre har smittet sin søn lidt, med sin dårlige arbejdsmoral.. Og det synes jeg er virkelig ærgerligt..

  • #15   14. nov 2018 Rikke - Lige præcis, du har fuldstændig ret i det du siger/skriver. Men nu er jeg jo ikke den eneste forældre, og min mand har en lidt mere afslappet holdning. Men da forskningen viser at man er roll modeller for de børn af samme køn, så ja, jeg burde blive bedre.
    LM - Ja mine børn får også spørgsmålet når de virker lidt sløje, om de har behov for at blive hjemme. Så lærer de selv at mærke efter, nogle gange så siger de nej, men bliver hjemme dagen efter, da de nok burde have lyttet lidt mere til sig selv den foregående dag, og så er der dage hvor de mærker at de er for dårlige til at gå i skole. Også bliver de hjemme. Men jeg har den "regel" for de, som de nogle gange bliver lidt vred over, og den hedder at hvis de brækkede sig sidste gang tirsdag aften, så skal de alligevel være hjemme onsdag. smiley

    Mvh TT


  • #16   14. nov 2018 Vi har aldrig arbejdet mindre end nu, ydet mindre til samfundet i form af den tid vi investerer - eller brokket os mere over det.
    Jeg er dødtræt af at stress altid er arbejdsgivers skyld. Hvis du er ved at blive skilt, dit barn har ADHD og du er elendig til at sige nej når folk spørger om hjælp i privaten, så kan det da godt være, at der er lidt småtravlt på arbejdspladsen, men er det her problemet ligger?
    Vi er alt for dårlige til at passe på os selv og vores hjerne. Vi stresser den konstant med sociale medier og input fra skærm i alle udformninger, så derfor får vi aldrig koblet af i fritiden.
    Det er selvfølgelig generaliseringer, men tendensen er det hos de fleste.
    Noget af det vigtigste for arbejdsglæde er kollegaerne og det sociale, og jeg kan personligt sige, at tidligere når jeg kravlede syg på arbejde, så havde det INTET med chefen at gøre, og alt at gøre med kollegaer og med at jeg ville have det dårligere med at blive hjemme.
    Selvfølgelig spiller ledelse også en rolle, men den altoverskyggende rolle det tillægges nogle steder er unuanceret.


Kommentér på:
Hvordan fanden finder man balancen for andre?

Annonce