Charmeur fastklemt! (julenat) :-( {{forumTopicSubject}}

Næsten det væreste af det værste sket....

Kim og jeg kommer hjem omkring kl. 24.00 efter at vi har været ude ved hans søster at fejre jul, vi går over i stalden for at sige gonat til alle dyrene. Gedernene fik lidt ekstra korn og hesten fik et par gulerrødder mere end de plejer så alt var fryd og gammel. Vi går så ind i seng og lægger os til at sove, lidt efter kommer også kims forældre hjem ude fra hans søster af. De går ind i stuen og sætter sig for at se lidt fjernsyn.
Pludselig høre de en masse støj ovre fra stalden af og det lyder værre en den almindelige små buldrene de nogen gange laver. De er sikre på at det er Gaia der har buldret til bokslågen og frygter at hun er løs i stalden (hun har nemlig en vis mani med at stå og buldre på bokslågen). Da de er bange for heste tør de ikke selv gå derud så de vækker Kim og siger at der er noget galt, Kim står op og jeg vågner også og høre et ordentligt raballer, så jeg fare op, kim kommer så styrtende ind og siger at det er Charmeur der ligger fast inde i boksen, jeg trækker i de første og bedste bukser jeg har liggende og et jakke over min tynde satinnatkjole + et par gummistøvler.
Det der møder mig da jeg kommer over i stalden er Charmeur der ligge helt tæt op af den ene boksside, han ligger og puster og stønner. Jeg går ind i boksen for at berolige ham da han i korte perioder sparker vildt og forstreret med benene mod siden. Jeg siger til kim og hans far at vi må se om vi forsigtigt kan trækker ham lidt ud fra væggen af så hans ben kommer fri af væggen så han kan rejse sig. Jeg frygter at han måske har ruller sig iet kolik anfald og er derfor meget nervøs for tarmslyng. Jeg er ved at blive grebet af panik og det samme er hesten, han stønner og pruste og har det bestemt ik godt, så jeg tager mig sammen og får ham tysset lidt ned.
Pludselig mens vi er ved at rokke ham ud fra bokssiden af laver han nogle vilde og ukrontoleret spark. Han får sparket så meget at han ene ben nu ryger ind og kiler sig fast mellem træmmerne!!!
Jeg var lige ved at skrige, men bevare fatningen for min stakkels lille hest skyld..... Jeg tænker nu er det ovre og de værste tanker fare gennem mit hovede. Charmeur er nu grebet endnu mere af panik, samt vi andre, men vi bevare roen indimellem sparker og spjætter han og jeg er overbevist om at nu brækker hans ben snart hvis vi ik gør noget. Kims far skynder sig ind i værkstedet og finder forskelligt værktøj frem så vi kan prøver at få træmmerne fra hinanden. Charmeur er efterhånden helt derude hvor jeg er bange for at han går i chok, og jeg beder Kim om at gå en og ringer efter en dyrlæge og sige at det haste.... På det tidspunkt ville jeg bare have at vi ku få ham fri og jeg er ved at tude da jeg snart bliver mere og mere overbevist om at det hele er slut og benet er brækket og det eneste dyrlægen kan gøre er at aflive ham, enten pga chok eller et muligt brækket ben.
dyrlægen er på vej og tiden føles uendeligt.
Mens Kim og hans far stadig kæmper med at få hans ben fri sidder jeg forsat oppe ved Charmeurs hovede og beroliger ham, nusser og stryger ham på kæben og halsen og sørge for at han ligger stille og roligt til dyrlægen kommer. Han bliver mere og mere træt og udmattet, men også mere hissig, og han sveder nu ekstremt..... ALT håb er ude tænker jeg men bevare stadig roen for hestens skyld, og hvorfor fanden er dyrlægen så længe om det....??? klokken er nu gået hen og blevet omkring de 2-3stykker og endelig godt en 30min efter vi ringet til dyrlægen kommer han. Jeg frygter for hvad han vil gøre....
Dyrlægen kommer ind i stalden og får sig vist også noget af hest chok da han ser hvordan hesten ligger, fra at han ligget på langs i boksen ligger han nu på tværs. Dyrlægen kigge selvfølgelig hvordan hesten har det og siger så at først og fremmest må vi se at få ham skåret fri og så må vi se på skaderne efter.
Jeg ber så om om der er mulighed for at gi ham noget beroligende da jeg stadig er bange for at han går i chok og at han skal sparke mere rundt. Dyrlægen sys det lyder fornuftigt hvis jeg mener at han kan klare det i den tilstand og det skønne han og jeg at han kan, så charmeur får noget beroligende, og så prøver de ellers mens jeg stadig sidder hos ham at få skåret træmmen over. Men det virker ik, så de blir enig om at hvis de kan trækker han lidt op i bagbene kan de få han ud ca midtpå da vi da har fået træmmer vredet fra hianden, men heller ik det er nok og tilsidt da dyrlægen kan se at tiden er knap og hesten er vedat være SÅ udmatte, tager de vinkelsliberen og skære træmmen over med den. Selvom de skære ret tæt på Charmeur ben ligge han helt roligt og udmattet (samt det beroligende beroliger ham) Gaia bryder sig dog ik helt om det. Endelig er træmmen skåret over og i et spil der er bundet fast om haserne får de ham hejset op så han hænger oppe hvor træmmen er ståret over, men han kan stadig ikke komme fri og nu ligger han heslt sille og bare puster voldsomt. De de er nødt til at "banke" hns og ud gennem og virde træmmen lidt og endelig er han fri af træmmen og de hejser ham forsigtigt ned igen. Da de hejser ham ned kan jeg se at der ikke er nogen udre skader på benet (han havde dog staldbandager på på forhånd) men det ben der har siddet fast glider bare slapt ned sammen med det andet ben, og jeg grure virkelig for at der er noget galt med benet. vi får hviklet røbet fri af hans haser og han ligger bare helt udmattet i boksen, og vi får ham trukket fri fra alle vægge, men han prøver ikke engang at rejse sig nu da han simpelhen er så udmatte nu...
Dyrlægen giver ham så noget smertestilledene også, og han ligge ca. en halv times tid hvor han bare ligger og puster, og vi får åbnet op for hans stalddækken så han kun har fleccedækkenet på, da han tydeligt har det varmt og er udmattet.
Dyrlægen der havde vagt var desværre ik hestedyrlæge og kan ik gøre så meget mere. han siger at charmeur meget gerne inden for det næste stykke tid mindst skal op at ligge "på maven" og inden for 1timer eller to gerne skal op på bene igen, og der kan vi så se om han kan støtte på benet, men det mener han nok at han kan dog vil han nok halte lidt, og hvis der ellers er andet så må viringe igen eller til en af hestedyrlægerne.

Der går ca. 30min og så kan vi se han han så små prøver på at kommer op. Imellemtiden har jeg en føelse af lettelse over at vi fik ham ned men også knuder i maven over hvor slemt det er når han skal op at stå, og om han overhovedet kommer op at stå. Vi blir ening om at hjælpe ham om på mven og ligge ved at jeg skubbt på bagfra og kim tager et tov i grimen og trækker ham op, og han er heldigvis selv med på den.... Til alt hel kommer han helt op og stå og jah!!!! han støtter på benet der har været klemt fast. Han er groggi og omtoget samt meget svedt men han er oppe. Vi holder øje med ham et par timer og han vågner stille og roligt op og nipper lidt til halmen, og heldigvis ingen tegn på kolik eller noget.
Efter han er kommet lidt mere til sig selv tager vi ham ud af boksen, får staldbandagerne af ham og til alt held se det fint ud og han stotter fint, det er lidt varmt, men hverken hævet eller noget. og vi støtter ham op med bandagen igen da der stadig godt kan være lidt da han jo stadig er påvirket af det smertesitllende. Men han kan gå frem og baglænds igen så der er ik noget brækket. HELDIGVIS!
vi holder lidt øje med ham igen og han få så en gullerød som han spiser og alt virker til at være iorden. så vi slukker lyset og går inde og prøver på at sove lidt, og inden jeg falder i søvne er kl. 06 men jeg sover ik helt tyng, kan simpelhen ik falde til ro igen og kan ik lade hver med at ligge og tænke på alt det der sket og hvor galt det ku ha gået.

På et tidspunkt så det så skidt ud at jeg faktisk var ved at tage min afsked med ham hvilket var ekstremt hårdt da jeg vidste at hvis han mærket min sorg og nervøsitet var det ik mget bevendt at jeg røvede at berolige ham så jeg haolt ud hvor hårdt det en var, selvom jeg var sikker på at nu var jeg ved at miste ham.

kl. 9 vågnede jeg og ku ik sove mere. Gik med det samme ud i stalden for at se hvordan han havde det. Gaia stod op og vrinsket som sævanligt og buldret på boksen, men der var helt stille i Charmeurs boks og han stod ik op....
Åh nej tænkte jeg, han ku alligevel ik holde til det men da jeg kom hen til boksen og kigget ind lå han midt i boksen (oppe "på maven") og kigget på mig med de meste bedårende mørke tætte øjne, og det var tydeligt at han stadig var træt, men han rejste sig fint op. Sikke en lettelse

Han har nu fået mad og spiste med velbehag men han er meget træt. Senere idag skal jeg så have ham ud og gå og se om han kan trave rentgående, hvilket jeg virkelig håber og satser på

Men der er ingen ridning de næste par dage, og jeg rider ikke før jeg har fået kioprakroren ude og se om alt sideder som det skal da han jo nemt kan have noget til at siddet forkert ikke mindt i benet men også nakke og ryg

MEN SIKKE EN LETTELSE

det var virkelige en hård omgang og jeg måtte bare ud med det...

Tak fordi du læste det...