At skulle videre fra ens bedste ven? {{forumTopicSubject}}

Hej dejlige gruppe
Altså, jeg havde faktisk sagt farvel til Prins(den pony jeg har redet i 1½-2 år), da jeg er blevet for stor. Var ligsom kommet videre og var klar til at starte en ny hest. Men så kom der et par tyske piger som så skulle bruge den hest jeg skulle have redet. Så jeg skulle jo ride Prins igen, og selvom jeg burde have elsket det, så var det vildt hårdt. Og det satte gang i så mange tanker, så da vi kom hjem brød jeg bare helt sammen på mit værelse og sad og kiggede på vores rosetter og tænkte på alt det den hest har hjulpet mig med, den frygt jeg har overvundet ved hans hjælp. Hvorfor skal alder og størrelse så brutalt rive noget af det fra mig som jeg elsker allermest og som har så stor betydning for mig? Jeg sad der i mine dyster tanker og mine øjne var dækket af slørende tåre fulde af sorg.

Undskyld det blev så langt, men jeg havde simpelthen bare brug for at fortælle jer det :/. Hvis der er andre der har prøvet det før vil jeg virkelig gerne høre hvordan i kom videre.

Knus