{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
942 visninger | Oprettet:

Puha, at komme videre ... {{forumTopicSubject}}

Jeg er så heldig at jeg fra i 2 måneder havde arbejde i en stald - jeg elskede at stå op til at arbejde med heste det meste af dagen, og en ekstra bonus var jo så at jeg var møgglad for min chef, desværre var stedet bare ret ustruktureret og jeg begyndte at få slemme symptomer på stress og depression, så jeg måtte sige farvel og tak, for at invadere kærestens værelse indtil vi flytter i hus.

Jeg går bare og laver ikke en skid for tiden, ikke lige hvad jeg bedst kan lide, men det er som om jeg kører rundt i en dum cirkel. Tanken om at få et nyt arbejde tager simpelthen pusten fra mig.
Der er en stald i nærheden hvor de ifl. deres hjemmeside søger en rytter, og efter de kommentare jeg fik med fra sidste arbejdsplads er det en stilling jeg gerne vil søge - men hver gang jeg er ved at fatte telefonen går det galt.

Min brystkasse snører sig helt sammen og jeg får hjertebanken, tanken om at trykke på den grønne telefon og ringe op giver mig kvalme - og tanken om hverdag at skulle stå op og tage på arbejde igen gør mig helt modløs.

Jeg er 100% sikker på at jeg vil starte i skole til sommer og jeg glæder mig rigtig meget, men hvis jeg skal gå og glo indtil da bliver jeg skør i låget. Jeg har elsket heste siden jeg var lille og jeg savner så meget at arbejde med de dejlige dyr, så det er jo en ret god mulighed, især fordi jeg gerne vil ud og ride nogle stævner, og have egen hest igen - hvilket det job ville åbne op for ... Men baah, jeg kan bare ikke komme videre smiley

Jeg mistænker at det måske er en ubevidst angst for at ende et crappy sted igen (muligvis pga. de rygter der kører om stedet + hvad jeg ved fra tidligere ansat rytter), for at føle mig fanget i forpligtelser og skuffe mig selv igen ... Men hvordan fanen kan jeg komme videre? Nogle der kan give mig et velment spark i røven?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Puha, at komme videre ...
  • #1   20. feb 2012 Har allerede haft en svær depression - også derfor jeg for en gangs skyld lyttede til min kæreste og mor da de sagde at stedet jeg var bestemt ikke var godt for mig istedet for at blive for at gøre andre tilfredse. Efter jeg kom hjem tog jeg en depressionstest ala dem man får hos psykologen, og den sagde svær depression, fortalte det til min kæreste og han var sådan lidt; ej jamen, det troede han altså ikke helt på.

    Vil bare gerne i gang igen med heste, men føler bare det bliver for stort når jeg prøver at samle mod ...


  • #2   20. feb 2012 Jeg ved godt at jeg er 3 år yngre end dig, men har selv haft angst og det du beskriver lyder som det.

    Jeg fik det af vide ved en psykolog at det er fordi at kroppen bliver rigtig bange. Altså hvis der løb en tiger efter en, eller man var ved at dø. Men det er jo selvfølgelig ikke rigtigt i denne sammenhæng. Så man skal tænke inde i hjernen, 'det er falsk alarm!' jeg dør ikke, der kommer ikke noget efter mig, og det er pisse flot hvis jeg kan gøre det! Evt. skriv nogle stikord ned på et papir, så du har ved hånden hvad du vil sige.

    Det har hjulpet på mig, men selvfølgelig går det ikke over bare lige sådan. Hvis du stadig ikke kan få dig selv til at ringe, vil jeg foreslå at låne en bog om angst, eller søge proff. hjælp. Men som sagt, du er ældre end mig så jeg skal ikke spille lille frøken klog smiley

    Held og lykke!!


  • #3   20. feb 2012 Jeg synes du skal se at få ringet til dem! smiley
    Du behøver jo ikke at starte med at sige at du gerne vil have jobbet, men måske hellere at du gerne vil komme og se stedet?
    Så kan du jo vurdere om det er et sted du føler dig hjemme. Hvis det viser sig at være tilfældet, kan du jo finde ud af om du kan få jobbet "på prøve". Det kan være 1 uge eller 1 måned, og så har du ikke bundet dig til noget smiley
    Held og lykke :o)


  • #4   20. feb 2012 Annie:
    Der er heste hjemme hos min kæreste også, to af hans søstre har nemlig + hans mor - men det gør mig bare endnu mere trist fordi at jeg ikke har min hest og de muligheder hun giver mere ... Det lyder måske egoistisk og latterligt, men jeg er pisse misundelig på dem og det de får mulighed for med de heste, at se det på nært hold gør mig bare ked af det ... Det åbner ligesom et sort hul inden i ...

    Cecilie:
    Jeg har lidt af angst før, jeg fik ofte anfald hvor jeg begyndte at hyperventilere og ryste, så det kan godt passe ... Jeg har lært at styre anfaldende nu, men optakten til dem kan jeg ikke styre, og hvis jeg prøver starter det ofte et anfald smiley . Jeg fik nogle rigtig gode redskaber af min psykolog, men det er som om at de ikke rigtig virker mere s:


  • #5   20. feb 2012 Hmm, så kan jeg godt se at det er svært smiley og man kan nemlig ikke bare få sig selv til at ringe, for man har det jo i kroppen som om at man skal dø. Hvad hvis du tager ud og snakker face to face med dem? Eller er det også et problem?...

  • #6   20. feb 2012 Anna:
    Jeg ved heller ikke om de mangler mere, men får det bare ringe ved at taste nummeret ind, så det lidt besværligt smiley

    Cecilie:
    Jeg tror ikke det ville være så slemt, men jeg ville have det enormt dårligt med at komme uden at have en aftale med dem ... smiley


  • #7   20. feb 2012 Ja, det er klart smiley Bob bob, den er sgu svær...

  • #8   20. feb 2012 Det synes jeg også smiley

  • #9   20. feb 2012 Ville det kunne lade sig gøre hvis du fik en anden til at ringe for dig? Og så kunne han/hun tage med derud også? smiley

  • #11   20. feb 2012 De tjekker ikke deres mail smiley .

    Anna:
    Rigtig godt første håndsindtryk ikke at kunne ringe selv smiley . Men tak smiley


  • #13   21. feb 2012 Jeg ved det godt, men det var også derfor jeg tænkte at den der ringer for dig også skulle tage med dig derud smiley
    Så kan vedkommen sige at i er to der gerne vil der ud og se om det er noget for jer smiley


  • #14   21. feb 2012 Men nu fik jeg da ringet og snakket med dem - udover at duden snakkede så jydsk at jeg stortset ikke fattede et ord, og at jeg nu sidder og ryster med sindssyg hjertebanken nu, jamen så gik det fint! smiley .

    Han ville snakke med de andre også ringe tilbage om jeg skulle ud og kigge og sådan :b .


  • #15   21. feb 2012 Hvor er du bare SEJ! smiley

  • #16   21. feb 2012 Haha tak! smiley .
    Var derude her ved 19-tiden og det gik bare rigtig godt! De var super flinke, stedet møglækkert og det hele virker så organiseret og rigtigt - får besked inden fredag aften om jeg er ansat smiley


  • #17   22. feb 2012 Ej, hvor dejligt! smiley Jeg krydser fingre for dig! ;o)

  • #18   22. feb 2012 Gør jeg også, det virker bare helt rigtigt! Men tak! smiley

  • #19   22. feb 2012 Hvis det føles rigtigt, er det det rigtige for dig at gøre smiley
    Man skal følge sit hjerte :o)


Kommentér på:
Puha, at komme videre ...

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce