At komme videre/over den største sorg.. {{forumTopicSubject}}

Hej Hg.
Jeg skulle have ordnet Tindurs strigle kasse og lade Rocky få den, også lægge Molann sine strigler i Rocky sin kasse.. Men jeg får mig bare ikke til at ændre eller rykke rundt på Tindur sine ting jeg ville egentlig også have givet Rocky Tindur sin grime på, men det kunne jeg heller ikke..
Det er SÅ hårdt.. Jeg føler på et eller andet plan, at når jeg fjerner eller rydder op i hans ting eller lader Rocky bruge de, så er han ligesom borte.. Det er han jo også.. Men har jo haft ham i træning i flere måneder osv.. Så det er lidt ligesom som om jeg er i fornægtelse..

Hvor lang tid tog det Jer før I kunne rydde op og "komme videre"?

Mvh TT

Se svar (25) >>

Andre forumemner med "At komme videre/over"

Kan ikke komme videre fordi ..
Ja, jeg er ved at være godt og grundig træt af det hele nu. Mig og min part (matell) kan øvelserne til Lb-La MEN! Jeg kan simpelthen ikke ride ham til biddet, jeg har prøvet 2-3 metoder og intet hjæl...

Skrevet af: Skindhøj .. - 28. apr 2011

Kan ikke komme videre med min stil hjælp...
Hej alle. er ved at skrive stil, men kan ikke rigtig komme videre, nogle forslag ? Huset En kold og tør vind møder mig, så snart jeg træder ud af hoveddøren. Men jeg vil tilbage, jeg vil øns...

Skrevet af: Ann Sofie K - 14. nov 2013

Hvordan kommer jeg videre?
Hej alle sammen. Dette bliver et af de lidt længere og personlige indlæg, bare så i er advaret. :) Jeg er 14 år gammel, det kan jeg lige så godt starte med at sige, for mange af jer er utrolig god...

Skrevet af: Luna Maria - 2. sep 2013

Se alle forumemner med "At komme videre/over"

Spar penge på din forsikring

Gå til sidste svar

Kommentarer på: At komme videre/over den største sorg..

Guldhesten Tilmeldt:
dec 2012
Følger: 28 Følgere: 288 Heste: 5 Emner: 2 Svar: 2.723

#1 12. nov 2019 Altså da min tidligere blev aflivet, der gik der vist omkring 6 måneder, før jeg begyndte så småt at rydde ud i hans ting.
Jeg har dog stadig hans grimer liggende, selvom Kato kan passe nogle af dem, får han dem ikke på, på trods af at det er 6 år siden den gamle blev aflivet.
Bidløse Madsen Tilmeldt:
maj 2009
Følger: 54 Følgere: 603 Heste: 2 Emner: 278 Svar: 5.753

#2 12. nov 2019 Mine forældre har stadig hundesnoren og halsbåndet fra deres gamle hund. En hund, der døde før både jeg og min søster blev født - altså for over 28 år siden. En fin lædersnor, finere end den nylonsnor de har til Aya. Men Aya får den ikke, det var Paws snor, og det vil altid være Paws snor, uanset hvor mange år, der går.
Jeg tror, at man skal acceptere, at det ikke er en sorg, man kommer videre eller over, men at det er en sorg, som du skal leve med resten af dit liv. Det bliver nemmere at leve med - med tiden. Men det er helt sikkert en sorg, du vil have resten af dine dage.
Karin J Tilmeldt:
okt 2010
Følger: 1 Følgere: 9 Emner: 34 Svar: 1.262

#3 12. nov 2019 Ting tager tid, og det er slet ikke sikkert at du kommer til at bruge Tindurs ting til andre.

Nogle gange føles det rigtigt, andre gange føles det bare forkert.

Jeg har været igennem det er par gange, nogle ting er det OK at bruge, andre er det lidt flere følelser i, feks et tæppe med navn på.

En af mine tidligere heste, en højt elsket og meget værdsat hoppe, havde et meget dyrt og flot pandebånd. Da jeg fik ny hest, havde jeg svært ved at bruge pandebåndet. Så valgte jeg at tænke, at hvis jeg bruget pandebåndet, så var den gamle stadig med mig.

Hos mig er striglerne ikke hestens, men mine. Den ældste strigle har jeg haft siden jeg blev konfirmeret, hvilket er over 40 år siden…

Min erfaring er at det er godt at få ryddet op, så man ikke går og kigger på det i dagligdagen. Ikke at man skal smide ud, men bare pakke væk, få vasket det der skal vaskes. På den måde få man også forholdt sig til tingene.

Jeg kan stadig, her knap 5 år efter at jeg måtte sige farvel til min elskede hoppe, blive ramt af sorg og savn – og ved du hvad, det er helt OK.
Team Tindur Tilmeldt:
mar 2011
Følger: 146 Følgere: 1642 Heste: 4 Emner: 1.745 Svar: 18.543

#5 12. nov 2019 Ja jeg har lagt væk hans underlag med navn på, det var det eneste jeg havde bestemt mig for at beholde "til ham" De andre ting havde jeg besluttet at skulle bruges.. Men det er vist bare ikke lige til alligevel opdagede jeg..

Mvh TT
Doktor Who Tilmeldt:
aug 2016
Følger: 20 Følgere: 28 Emner: 30 Svar: 3.500

#7 12. nov 2019 Katten Sofie blev aflivet november 2018.
Søsteren Bliss et år tidligere.

Deres halsbånd hænger stadig på Dennis skrivebord.
Vi har en skuffe fuld af deres kattelegetøj.
Når Dennis er ked af det, eller tænksom, holder han stadig armene foran sig, så der er plads til at Bliss kan sidde i hans albuebøjning. Hun plejede at sidde der, eller på hans skulder.

Sorg tager tid.
Det underkender vi lidt i vores samfund. Og det er lidt syndt, for der er noget eftertænksomhed i sorg...

...
Hunden er begyndt at forsøge at snige sig op i sengen. Især når hun er våd, eller jeg sover efter nattevagt.
Efter et år frygter hun ikke længere at Sofie kommer og tæver hende ned af sengen....

...
Ting tager tid
Bidløse Madsen Tilmeldt:
maj 2009
Følger: 54 Følgere: 603 Heste: 2 Emner: 278 Svar: 5.753

#8 12. nov 2019 Tag en hyggedag en dag og kør ud til en hestebutik og få købt striglekasse, strigler og hvad der nu ellers er svært at få genbrugt af Tindurs. Så kan du altid tage det frem om nogle år, når sorgen er blevet nemmere at leve med. Måske til den tid har du fået en ny hest, som lige passende kunne bruge en striglekasse, og hvad du nu ellers har af Tindurs, og til den tid bliver det måske nemmere at bruge og mindes med glæde. Og hvis ikke, så pakker du det bare ned igen, og accepterer endnu engang, at Tindurs er Tindurs og selvom han ikke er mere, så er tingene stadig hans.
gitte r Tilmeldt:
okt 2007
Følger: 7 Følgere: 6 Heste: 2 Emner: 9 Svar: 339

#9 12. nov 2019 Tog mig flere år at komme videre med min gamle hest`s, også hans papirer. Mine vaner blev også ændret med anden hest. Nu har jeg haft min "nye" hest i 12 år og der er stadig nogle vaner fra tidligere som jeg ikke er kommet i gang med, bla rideture om aftenen.
Cecilie F Tilmeldt:
okt 2013
Følger: 47 Følgere: 29 Heste: 3 Emner: 42 Svar: 167

#10 12. nov 2019 Jeg plejer at sige; Man kommer ikke over det, man kommer videre.
Jeg har brugt de sidste 2 år på at komme videre over min tidligere pony, som jeg havde gennem 3 år.. Jeg var knust, især fordi jeg aldrig fik sagt farvel, da ejer var så led at aflive hende da jeg var på ferie. Jeg kunne dårligt nok tale om hende, uden at få en klump i halsen. Jeg savner hende stadig, hvorom der også er fx et underlag jeg ikke kan skille mig af med og en grime, men disse ting er i brug, for så ved jeg hun er hos mig.
Odin jeg overtog lige efter, erstatter hende ikke, men han fylder det hul i mit hjerte der er. Han bliver endnu sværere at sige farvel til, men tiden læger alle sår.
SUNSHINE Tilmeldt:
jun 2011
Følger: 30 Følgere: 41 Heste: 1 Emner: 43 Svar: 1.646

#11 12. nov 2019 Sorg og savn kommer man aldrig over, men man lære at leve med den.
Jeg havde, for år tilbage, en rigtig svær tid. I 2010 mistede jeg min mor. 6 mrd senere blev jeg droppet af kæresten og stod uden tag over hovedet, sygemeldt og med 7 heste. Fandt et andet sted, at bo. Det føl min ene hoppe fik, måtte aflives pga sygdom. Havde en kat, der blev kørt over med vilje af naboens dumme venner. Mistede en elsket Shetter til en pludselig sygdom, lige før jul i 2012 og samme jul brændte det hus jeg boede i. Jeg havde kun det tøj jeg havde på. ( Jeg var heldigvis godt forsikret via Indboforsikringen ) 5 mrd senere mistede jeg endnu en Shetter til en død mus i wrappet. Så jeg følte virkelig jeg ikke skulle komme mig over en hændelse, før en ny ramte mig. Jeg kan i dag tænke tilbage på mine elskede heste og katten, som gode venner, der hjalp mig gennem en træls tid. Men i dag er jeg kommet videre og jeg har lært, at af alle de slag livet giver, så er jeg som en Tumling, jeg rejser mig igen, når noget får mig ned med nakken. Det er svært ja, men ikke umuligt.
Til dig TT
Ingen siger, at du skal bruge Tindurs ting, bare fordi en anden hest kan passe / bruge det. Det er Tindurs så længe det føles, som hans ting.
Jeg har en veninde, der var flere år om, at rydde op i sadelskabet, da hendes hest måtte aflives pga alders skavanker. Så ingen kan sætte tid på hvor lang tid det tager, at komme videre med livet. Men jeg føler med dig. Det er hundesvært. Sender dig cyber krammer
Team Tindur Tilmeldt:
mar 2011
Følger: 146 Følgere: 1642 Heste: 4 Emner: 1.745 Svar: 18.543

#12 12. nov 2019 Sofie - Molann har strigle taske og strigler, og det er ikke mig der skal købe udstyr til hende men jeg ville gerne have haft hendes strigler i stalden og ikke i sadelrummet, og skal de være i stalden skal de være i en kasse og ikke en taske.. Derfor var tanken at hun skulle have Rocky sin og Rocky have Tindur sin..

Mvh TT
Ishesten Tilmeldt:
okt 2012
Følger: 45 Følgere: 24 Heste: 6 Emner: 35 Svar: 687

#13 12. nov 2019 Føler med dig Tindur det svært at miste sin ven. Har selv prøvet det. Ærlig efter ni år er jeg ikke vidre?? Jeg savner hver dag min gamle hest
helle J Tilmeldt:
sep 2008
Følger: 21 Følgere: 44 Heste: 3 Emner: 33 Svar: 117

#14 12. nov 2019 Jeg ryddede først op i Livs ting incl striglekasse da min nye hest var på vej hjem. Liv tog til græsmarkerne i sep og River kom hjem i februar. Så godt og vel et halvt år fik tingene lov at stå...
» Bøgegårdens Liva « Tilmeldt:
jun 2008
Følger: 115 Følgere: 102 Heste: 7 Emner: 176 Svar: 3.499

#15 12. nov 2019 Min erfaring er, at det ikke er noget man kommer "over". Det er noget der med tiden bliver lettere at leve med, i takt med at man lærer at fokusere på de gode stunder i stedet for, at der ikke kommer flere af dem.

"Min" pony blev aflivet 2. januar 2011. Jeg har stadig hans grime, træktov, gamacher, hut, underlag, boksskilt, hale og mantot, hestesko og vores stævnepisk liggende. Pisken er jeg ok med at have med på min nuværende hest, men resten er og bliver Nolles - også selvom det er næsten 9 år siden. Jeg har en plan om at lave noget kreativt ud af hans sko og hale, men jeg er ikke nået dertil, hvor jeg kan endnu. Det kommer på et tidspunkt, er jeg sikker på
VIP

Sorte Slyngel Tilmeldt:
dec 2005
Følger: 60 Følgere: 84 Heste: 5 Emner: 17 Svar: 2.735

#18 13. nov 2019 Jeg hentede min nye hest 3 dage efter, at Cali blev aflivet. Han har arvet hendes ting og der er ikke noget, der er helligt.
Mine cali-minder hænger på væggen, i form af store flotte billeder og en hestesko.
Pølle har jeg ikke meget tilbage fra, en hale, en grime, og et par dækner, som ska videre. Men noget af det udstyr jeg bruger nu. Er osse fra da Pølle var i ridning.

Så jeg gik aldrig i stå over tabene, måske fordi jeg hurtigt, havde en ny hest der ligner.
Gemstone Walkin' Horses Tilmeldt:
dec 2011
Følger: 188 Følgere: 257 Heste: 7 Emner: 763 Svar: 2.246

#19 13. nov 2019 Først og fremmest så gør det mig virkelig ondt Det er bare det sværeste ved at have dyr, og det jeg personligt frygter allermest.

Til februar er det 10 år siden jeg mistede min drømmehest Dixie, og jeg må være ærlig at sige, at jeg endnu ikke har ryddet op i hendes ting. Jeg har stadig hendes sadel, hendes underlag, hendes trense, hendes grimer, hendes striglekasse med alle hendes striglere og andet grej - og alt er og forbliver hendes. Jeg har sågar det tæppe hun lå på hendes sidste dage pakket i en sæk
Jeg har brugt sadlen meget få gange siden, men aldrig med hendes underlag (der stadig har hendes hår). Striglerne kommer aldrig på andre heste, og striglekassen bliver aldrig brugt til andet. Mange synes jeg er tosset, men det må de om.

Tiden læger alle sår, det er sandt, men et godt råd fra mig er, lad aldrig folk fortælle dig hvordan du skal håndtere sorgen. Jeg fik at vide af rigtig mange at jeg skulle give slip, og dvælede for meget - og det gjorde/gør jeg måske også, men det er dét jeg har haft brug for. Vi har alle forskellige måder at håndtere sorg på, og det er op til dig hvordan du håndterer det og hvornår du er klar til at tage et skridt videre. Din sorg, dit tempo!
Team Tindur Tilmeldt:
mar 2011
Følger: 146 Følgere: 1642 Heste: 4 Emner: 1.745 Svar: 18.543

#20 13. nov 2019 Det gør mig ondt at læse om jeres tab, jeg takker for at I deler sådant et sårt emne.
Gemstone - Tak, dine ord hjælper, jeg lader hans ting være, og lader det være "helle" indtil jeg evt er klar..

Mvh TT
Bettemus <3 Tilmeldt:
jul 2015
Følger: 10 Følgere: 124 Heste: 2 Emner: 76 Svar: 1.764

#21 13. nov 2019 Bette blev aflivet i september.
Jeg har sat hendes ting til slag og har beholdt meget lidt af hendes ting.

De første par ting var hårde at slippe men jeg vidste ikke ikke havde noget at bruge dem til længere.
Nu går det nemmere fordi jeg ved tingene kommer ud og giver stor glæde hos andre.

Jeg ved ikke om det har været "nemmere" for mig fordi jeg ikke kommer i stalden længere så på den måde der jeg ikke den tomme plads.
Men kan sagtens følge din benægtelse. Jeg har stadigvæk følelsen af at Bette står nede på folden, så hvis jeg kørte der ned så ville hun stå der midt på folden som hun altid gør. Jeg ved jo godt det ikke passer. Men min krop er også i den der benægtelse fordi man ikke bliver konfronteret med det til dagligt.
LittleJohn Tilmeldt:
nov 2007
Følger: 151 Følgere: 391 Heste: 5 Emner: 140 Svar: 1.625

#22 13. nov 2019 Puha - det tog mig 1 år at komme over LittleJohn - jeg har stadig hans første dækken - hans grime og nogle af hans strigler - desværre fil jeg mange af hans ting stjålet kort før han blev aflivet - så dette er det eneste jeg har tilbage - og Goldy kan slet ikke passe det - og jo jeg har prøvet - for både ham og goldy er mine soulmate - og de få gange Goldy har lånt hans dækken - så føler jeg at LJ er tær ved os - jeg har et billede af ham i stalden - og husker ham altid når jeg får i stalden - han bliver aldrig glemt og de få ting jeg har tilbage bliver aldrig smidt ud eller givet bort
VIP

Michael B Tilmeldt:
jan 2004
Følger: 32 Følgere: 36 Heste: 5 Emner: 255 Svar: 2.507

#23 14. nov 2019 Vores tidligere hest blev aflivet d. 11 November, 2015.. Den 28 November 2015 hentede jeg ham vi har nu, og da sagerne er samme størrelse, begyndte jeg straks at bruge de samme ting til den nye. Man kan vel sige at det gik ret hurtigt med at "komme videre"..

Som jeg ser det, så får man intet positivt ud at dvæle ved fortiden.. Sket er sket, og man er nødt til at komme videre.. Man kan sagtens mindes, uden at "hænge fast".

"Don´t cry because it´s over, smile because it happened".
Karin J Tilmeldt:
okt 2010
Følger: 1 Følgere: 9 Emner: 34 Svar: 1.262

#28 14. nov 2019 Sorg er jo en mærkelig størrelse, vi reagere alle forskelligt og vi må hver især finde vores egen vej igennem.

Problemet når det drejer sig om en hest, hund eller kanarifugl, er at omverden ikke altid forstår, at man er i sorg – det er jo ”bare” en hest, hund, kanarifugl….

MEN jeg tror ikke at det er ”sundt” at hænge fast for længe, i fortiden. Gem nogle gode minder, og arbejde dig fremad, når dagene er for hårde, så kig i de gode minder og glæd dig over de gode ting. Men pas på at du ikke kommer til at pine dig selv, ved at kigge på minderne.

Jeg har gennem tiden mistet flere heste og hunde, nogle af dem har det været sådan OK, mens andre virkelig har gjort ondt, sådan rigtigt ondt. Men jeg er her stadig, har både hest og hund, vel vidende at de kommer til at forlade mig på et tidspunkt…

Så engang et ordsprog, som var noget i retning af : ”et øje på fortiden og begge øjne på fremtiden”
Doktor Who Tilmeldt:
aug 2016
Følger: 20 Følgere: 28 Emner: 30 Svar: 3.500

#29 14. nov 2019 Tjae.
Visse ting tager den tid, visse ting tager.

Det tager sin tid at hæve et godt brød, at tilride en hest og bearbejde sorg.

Der er flere faser af sorg, og det er altså normalt at det tager måneder, evt år at komme over på den anden side!
Go bedring - mere er der ikke at sige om den ting.
Og recipe kram ved behov...
Rynkedellen uden Nullerkuglen Tilmeldt:
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.295

#30 14. nov 2019 Jeg var i stalden en uge eller to efter og pakke hans ting sammen. Først og fremmest lod jeg damerne tage hvad de kunne bruge af tæpper og så videre. Jeg havde ikke gavn af det og kunne godt lide tanken om, at andre heste jeg kender og holder af kunne bruge det.
Jeg fik efterfølgende part på en af staldens heste og Joey's gode turmakker og det har helt sikkert også hjulpet en del. Ellers var jeg ikke kommet tilbage til stalden efter at hans ting var blevet pakket sammen.

Det der havde værdi solgt jeg (dvs 4 dyre dækner og saddel), alt andet gad jeg ikke bøvle med så det forærede jeg væk til en fra facebook der kunne bruge det (og ville sende resten til en af de der genbrugs heste forretninger der støtter gode formål).

Jeg har beholdt en stor haletot men har endnu ikke fået mig selv til at sende den til en, der laver armbånd af det. Ved ikke lige hvordan det hænger sammen, men måske er det sidste step der bare for svært.

Alle gør tingene forskelligt og for mig var det bare en KÆMPE lettelse at få udstyret og så videre ud af verden. Jeg havde intet at bruge det til og ville ikke få det de næste mange år.
Gemstone Walkin' Horses Tilmeldt:
dec 2011
Følger: 188 Følgere: 257 Heste: 7 Emner: 763 Svar: 2.246

#31 14. nov 2019 Jeg er enig i at det er sundt at komme videre, men nogen reagerer bare anderledes.
Hvis jeg bare kunne pakke alt sammen uden at få den mindste smule skyldfølelse, så ville det klart være det nemmeste og mindst smertefulde valg, men sådan fungerer alles hoveder desværre bare ikke.
Derudover så lægger der måske nogle ting bag der gør, at vi reagerer anderledes. Det kan være ting man har i bagagen eller måden man fik sagt farvel. Der er forskel på om det er en hest med en uhelbredelig skavank, hvor man får tid til at indse - okay, det er det bedste, og dermed har tiden til at forberede sig og få sagt ordentlig farvel (ikke at det nødvendigvis gør mindre ondt), og så en hest der står med blodet løbende, og det er en her-og-nu beslutning.
Helle A Tilmeldt:
sep 2011
Følger: 1 Emner: 39 Svar: 183

#32 14. nov 2019 Det er vist noget jeg er gået glip af

Jeg er ikke knyttet til mine afdødes dyrs ting, at jeg ikke kan lade andre bruge det. Tror så heller ikke at jeg har følt sorg på den måde når jeg har mistet et dyr, jeg har været ked af det, og kan savne et dyr, men dyb sorg kender jeg ikke til.
Q uden Hypse Tilmeldt:
nov 2011
Følger: 22 Følgere: 144 Heste: 3 Emner: 124 Svar: 5.762

#33 15. nov 2019 Min hund blev aflivet ikke sidste sommer, men sommeren før. Hendes halsbånd ligger stadigvæk i min seng. Den har fået sin faste plads der, fordi Mille (min hund) sov ved siden af min seng hver nat, de sidste mange år af sit liv. Der kommer den til at ligge til evig tid, fordi det gør mig glad og tryg. Hun var der, da mine hallucinationer var værst, og gav mig tryghed.

Aldrig om en anden hund kommer til at bruge det halsbånd. Det er Milles halsbånd, og vil altid være det.

Gå til toppen

Kommentér på:
At komme videre/over den største sorg..

{{ group.groupName }}

At komme videre/over den største sorg.. {{forumTopicSubject}}