Kan ikke komme videre med min stil hjælp... {{forumTopicSubject}}

Hej alle. er ved at skrive stil, men kan ikke rigtig komme videre, nogle forslag ?


Huset

En kold og tør vind møder mig, så snart jeg træder ud af hoveddøren. Men jeg vil tilbage, jeg vil ønske jeg kunne komme tilbage til før vi flyttede, tilbage til mit gamle hus. Det gamle hus ved havet.

Jeg vil gøre alt for at det blev som før, inden mor døde og far fandt hans nye kone. Jeg hader hende.
Alt minder mig om det gamle, og så alligevel ikke. Men jeg bliver tit mindet om det. Især nu, jeg er på vej tilbage, tilbage til det gamle hyggelige hus.

Da jeg når hjørnet ved den gamle bager, er jeg træt og har ondt i fødderne. Jeg mærker jeg en varm fornemmelse indeni, jeg føler at det er her jeg høre hjemme. Billederne i mit hoved af det hus der var en gang. Jeg drejer rundt om hjørnet lige ved bageren, men bageren er væk, der er helt tomt. Jeg drejer om hjørnet.

“ Emil, kender du svaret ? “ spørger lærerinden.

Jeg bliver forskrækket og siger forsigtigt, “ øhmm.. Svaret på hvad ? “

“ Louise, kan du give mig svaret, nu hvor Emil ikke kan ? “ Spørger lærerinden.

Jeg var så sikker på at jeg var der, men så var det bare en drøm. Jeg bliver så skuffet hver gang jeg finder ud af at det bare var et flash back.

Så snart klokken ringer ud, og vi har fri stormer jeg hjem.
Jeg sætter mig op på mit værelse og giver mig til at kigge på billeder, billeder fra dengang. Far har ændret sig så meget siden mor døde. Det er ligesom om hun styre ham, som om hun styre mig igennem ham.

Jeg får endnu et flash back, jeg ser mor stå i køkken vinduet og vinke til mig. Jeg blev altid så glad når jeg kom hjem fra skole havde hun altid lavet varme boller. Og så sad vi alle tre og hyggede os, og far hjalp mig med mine lektier.

En tåre baner sig ligeså stille vej ned ad min kind. Og flere kom til, og det ender med at jeg sidder og stor tuder.

Pludselig bliver døren revet op, min far kommer skid fuld ind med sin kone. De har været på værtshus igen. Han er skide ligeglad med mig, han tænker kun på sig selv.
Jeg bliver sur og ked af det, og jeg går uden for.

Tankerne strømmer igennem mit hoved. Hvorfor forlod du mig mor ? Hvorfor kunne det ikke være som før ? Jeg kniber endnu en tåre.
Jeg går med raske skridt, jeg vil bare væk, væk fra alt.

Jeg tager over til Jonathan, og jeg bliver der og overnatter. Jeg fortæller intet til min far, men han er vel også skide ligeglad. Han har jo sin nye kone og bekymre sig om.

Næste dag fulgtes vi i skole, vi går direkte forbi række huset, mit nye hjem.
Eller det vil sige det er ikke mit hjem, for jeg føler mig slet ikke hjemme.
Der er helt mørk derinde da vi går forbi.
Jeg skynder mig videre, forbi huset så jeg er sikker på at han ikke ser mig.

“ Hvad har du så travlt for ? “ Spørger Jonathan.

“ Fordi min far ikke må se mig, jeg gider ikke at snakke med ham “

“ Hvorfor dog ikke ? “ Spørger Jonathan.

“ Siden vi flyttede har min far opført sig så underligt, og efter hans nye kone er kommet til er det hele blevet meget værre.
Han kom skide fuld hjem i går, og jeg vil ikke hjem mere aldrig “

Vi tavs resten af vejen hen til skolen. Da vi nåede skolen gik vi i hver vores retning, fordi Jonathan går i den anden ende af skolen end mig.

Da jeg når til mit klasse lokalet går jeg stille ind og sætter mig på min plads. Lærerinden kommer ind kort tid efter.