Suk... familie nogle gange... {{forumTopicSubject}}
Ja lige i aften sidder jeg og spekulerer over, hvad det nu egentlig liiiiige er, det er, man skal med en familie???!!!
Ej, selvfølgelig elsker jeg min familie og ville ikke være dem foruden, men lige nu sidder jeg bare her og er dybt frustreret og ked af det og føler mig dybt uretfærdigt behandlet... mest af alt af min ældste lillesøster og min mor. De har simpelthen begge to en evne til at få mig gjort til den skyldige sorteper, uanset hvad der sker...
Historien lige nu og her er kort fortalt den, at min nevø fylder 5 år på fredag, og i den anledning har min ældste lillesøster valgt - i sidste øjeblik - at invitere min mor, hendes ven, min mormor, min kæreste og mig til aftenskaffe fredag aften, mens min yngste søster og hendes kæreste bliver inviteret sammen med vores "stedfar" og hans nye kone lørdag eftermiddag til eftermiddagskaffe. Årsagen er, at hun ikke har plads til os alle sammen på én gang... og at min "stedfar" og min mor ikke kommer så godt ud af det nu om dage.
Nå, men det upraktiske i det hele er, at min yngste søster bor hos min mor stadigvæk, og min mormor bor få kilometer fra min mor og yngste søster og har ingen bil. Det vil sige, at det ville have været smartest, hvis de alle sammen kunne have kørt sammen... især, da de også er gået sammen om en fælles gave. Derfor er min mor blevet sur og har sagt, at så kommer hun og hendes ven ikke.
Det betyder så, at min mormor er "strandet", og min søster spurgte mig derfor, om min kæreste og jeg kunne tage hende med... øh... joh... nu er det jo godt nok sådan, at min mormor bor 30 km fra min søster i den modsatte retning af, hvor vi kommer fra, så det er jo - mildt sagt - noget af en omvej for os at skulle hente hende. Men jeg sagde, at det kunne vi godt, men spurgte så pænt, om min søster så selv ville køre hende hjem igen, da det ellers ville blive 120 km., vi skulle køre ekstra, for at min mormor kunne komme med til fødselsdagen. Det blev min søster sur over og proklamerede, at så var det min skyld, at vores mormor ikke kunne komme med til fødselsdagen, for hun (altså min søster) skulle flytte her til den 1rste maj og havde ikke penge til al den benzin, det ville koste hende at køre de sammenlagt 60 km. for at få vores mormor kørt hjem igen. Nå... jamen så må vi vel bare køre 120 km. ekstra, så min mormor kan komme med til fødselsdag... for det skal jo ikke gå ud over hende, at min mor er stædig, og min søster er egoistisk og nærig.
Min søster foreslår så i stedet, at vi kan bytte, så min kæreste og jeg i stedet kommer lørdag eftermiddag sammen med min "stedfar" og hans kone, og min yngste søster så kommer sammen med min mor, min mors ven og min mormor for at få det hele til at gå op. Jeg forklarer, at det kan vi ikke så godt, for der har jeg allerede en anden aftale. Hvilket får min søster til at blive sur igen og skælde ud over, at det fandme heller ikke kan passe (hendes ordvalg), at der altid skal være så meget bøvl med de familiefester (= Louise er sorteper igen, igen).
Nå, det ender så med, at min søster og jeg aftaler, at min kæreste og jeg kommer fredag, som vi oprindeligt er inviteret til... og min søster vil så lige finde ud af, om vi skal hente min mormor, eller hvordan...
Hun (altså min søster) ringer så åbenbart til min mor og beklager sig over, at nu har hun forsøgt at få min kæreste og mig flyttet til om lørdagen for at få det hele til at gå op, men at det kan og vil min kæreste og jeg ikke.
Altså ringer min mor til mig og spørger bebrejdende, hvad det er, jeg skal lørdag eftermiddag, siden jeg ikke kan komme til fødselsdag der? Jeg forklarer, at det kan jeg ikke, fordi jeg allerede har lavet en aftale med min nye "parthests" (en hest, som ikke er min, men som jeg træner og arbejder med for at aktivere den) ejer om, at jeg skal prøve at sætte mig op på ham og forsøge at ride ham lidt lørdag eftermiddag, hvor hun er hjemme til at hjælpe mig. Det skal måske hertil lige forklares, at vi taler om en hest, der kun har været ryttervant og derefter har stået helt stille som "foldbums" de seneste 6-8 måneder, så derfor vil jeg godt lige have en, der kan holde ham, trække ham den første runde i indhegningen osv., så det bliver en god oplevelse både for ham og for mig.
Min mor siger så i et meget spydigt tonefald: "Er det vigtigere end din nevøs fødselsdag?" Hvortil jeg forklarer, at nej; det er det ikke, men jeg har jo også indtil nu været inviteret til fødselsdag om fredagen og så derfor intet forkert i at lave en aftale om lørdagen, og nu havde jeg lavet aftalen - så ville jeg ikke være bekendt at bryde den igen. Ja, nu havde jeg jo ellers lige muligheden for at have løst det hele, mente min mor, men nej; hun havde tilsyneladende fået en flok egoistiske piger, som kun tænkte på sig selv, men så måtte hun jo bare gå glip af sit barnebarns fødselsdag (= Louise er sorteper endnu en gang).
Det korte af det lange er, at nu mener både min søster OG min mor altså, at det er min skyld, at min mor ikke kommer til min nevøs fødselsdag, fordi jeg ikke vil lave om på mine aftaler for at komme til fødselsdag lørdag eftermiddag istedet for fredag aften, hvor jeg ellers er inviteret.
Og sådan er det ALTID!! Uanset hvor meget jeg forsøger at vride og sno mig og slå knuder på mig selv for at gøre min familie glad - også selv om det betyder, at jeg ofte må gå på kompromis med mine egne ønsker - så er det altid mig, der bliver gjort til den skyldige, når tingene ikke kan gå op. Og når jeg for en gangs skyld vælger at stå fast på, at jeg har en anden aftale og ikke vil lave den aftale om for at føje min mor og min søster og løse et problem, DE har skabt, så er jeg egoistisk og tænker kun på mig selv + jeg bliver beskyldt for, at hesten er vigtigere end min nevø.
Har virkelig bare lyst til at grav mig to meter ned i jorden lige nu og dække hullet godt til bagefter... Er så træt af altid at skulle være sorteper... og stå tilbage med den dårlige samvittighed, fordi jeg ved, at familien bebrejder mig og stiller mig til ansvar for, at tingene ikke går, som de skal....
Ved egentlig ikke, hvad det præcis er, jeg vil med dette her indlæg... har vist bare brug for at få det ud og få luft... tror jeg....
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.756
aug 2007
Følger: 179 Følgere: 187 Heste: 4 Emner: 1.012 Svar: 8.121
Jeg tænker dog lidt i denne sammenhæng hvor er søsteren der oprindeligt har inviteret til fest, for får mit ører lyder det lidt underligt at din anden søster pludselig har selv udnævnt sig selv til at kunne invitere og flytte rundt på invitationerne ?
og så tænker jeg egentligt om din mormor ikke selv kan træde i karakter og evt selv være ansvarlig for sin transport ? her tænker jeg om offentligt transport kunne være en mulighed eller hun evt har nogle venner der formår at kunne kører hende ?
maj 2009
Følger: 52 Følgere: 60 Heste: 1 Emner: 28 Svar: 964
Du kan da evt forslå at du, kæresten, stedfar og nye kone kommer fredag aften og resten om lørdagen...
Synes ikke du skal få skyldfølelse, det er ikke berettigt... Håber i finder en løsning...
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.756
Jimini billy bob (fæhesten), det ER den søster, som er mor til min nevø, og som har arrangeret fødselsdagsfesten, der mener, at det er mit ansvar at sørge for transport til min mormor både til fødselsdagen og hjem igen (jeg foreslog, at jeg hentede, og min søster kørte hende hjem, men det ville min søster ikke). Og det er hende, der sammen med min mor er sur over, at jeg ikke vil flytte rundt på mine planer, så de kan få det til at gå op.
Min yngste søster har sådan set ikke brokket sig over noget som helst.
Min mor og hendes ven kommer jo så slet ikke til fødselsdagen... og det er jo så det, der er "min skyld". Det er noget med, at min mors bil er i stykker, så hun, hendes ven og min mormor skulle køre med min yngste søster og hendes kæreste... hvilket er årsagen til, de er så sure over, at min søster og hendes kæreste er inviteret dagen efter alle vi andre.
Offentlig transport er ikke så nemt for nogen af dem, fordi de bor langt ude på landet, hvor der ikke kører ret mange busser - slet ikke om aftenen.
I virkeligheden er det heller ikke, fordi jeg ikke vil hjælpe... Havde jeg ikke haft andre aftaler på lørdag, så havde jeg da bare sagt ja til at bytte rundt, så det hele kunne gå op. Men jeg synes bare ikke, jeg kan være bekendt at bryde en allerede indgået aftale, fordi min mor og min søster er blevet tøsefornærmede.
Den dårlige samvittighed nager mig bare alligevel...
Nico og King, det var da egentlig en god idé at foreslå, at min mor osv. kommer lørdag, og min stedfar og hans kone så kommer fredag sammen med os i stedet... hvis de altså kan der (det ved jeg jo ikke).
aug 2008
Følger: 1 Heste: 1 Emner: 3 Svar: 51
Jeg kan godt forstå, du ikke vil være "skyld" i ,at din gamle mormor, som jo ikke har gjort noget, ikke kan komme med til sit oldebarns fødselsdag - sådan ville jeg nok også have det. Men husk lige: Det er ikke dig, der inviterer! Derfor er det ikke dit ansvar hvem der kommer som gæst, det er da din søsters! Og derfor er det da hende, der er ualmindeligt egoistisk!
Jeg vil ikke gøre mig klog på, hvad du kan gøre lige netop i denne situation, da det altid er svært at løse noget, der allerede er gået i hårknude. Men jeg synes, du skal tage en snak med din søster og mor om, at i fremtiden, hvis de har brug for din hjælp til noget i forbindelse med et arrangement, så vil du gerne inddrages i planlægningen/ valg af dato, således at I alle kan få glæde af hinandens hjælp som familie, for jeg opfatter det ikke som om, du ikke vil hjælpe, men mere at det er den absurde situation at de har planlagt, at du skal være taxachauffør henover hovedet på dig, der skaber hele problematikken.
Det er IKKE o.k. Hvis jeg var din mor (din MOR, altså FORÆLDEREN!) og din søster (VÆRTINDEN)! så ville jeg godt nok være flov over ikke at kunne finde ud af at holde en simpel familiesammenkomst uden at skulle læne sig op ad gæsterne for at få logistikken til at fungere.
Puha - den er ikke nem. Men helt sorteper er du ikke, for de forventer da tydeligvis at du er den eneste, der styr på at få det hele til at hænge sammen....
Held og lykke med det herfra...
jul 2007
Følger: 52 Følgere: 53 Heste: 5 Emner: 6 Svar: 131
Du skal ikke finde dig i at være sorteper, du er et individ der har dit eget liv og du skal ikke lave om på ting for at behage resten af familien. Det skal gå begge veje og det skal du stå fast ved. Forlang at din familie respektere dig og tror på din ærlighed. Vil de ikke det, er det deres problem, det skal du altså ikke gå og have det dårligt over. Tro på at du gør hvad du kan og at du ikke skal please din familie for enhver pris!
You can do it
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.756
Jeg ved jo godt med min fornuft, at jeg har ret til at leve mit eget liv, og at det ikke er mit ansvar at få min søsters arrangementer til at gå op, samt at jeg ikke har gjort noget forkert ved at holde fast på min oprindelige aftale, frem for at lave alting om, så familien kan få det, som de vil have det. Men samtidig, ja så er den dårlige samvittighed der, selv om jeg føler mig uretfærdigt behandlet.
Lige nu vil min mor slet ikke tale med mig og siger direkte, at det er min skyld, hun nu ikke kommer med til min nevøs fødselsdag. Suk...
jul 2007
Følger: 52 Følgere: 53 Heste: 5 Emner: 6 Svar: 131
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.756
jul 2007
Følger: 52 Følgere: 53 Heste: 5 Emner: 6 Svar: 131
Måske er det ikke med vilje de gør det (ved det lyder skørt, men mønstre i familien kan være en sær størrelse), men det er der kun én måde at finde ud af på. Jeg synes stadig du skal fortælle dem at det gør dig ked af det at de giver dig skylden og at du tit får oplevelsen af at det er dig der må ofre dig for at tingene passer sammen og det synes du ikke er i orden. Jeg ved at det er svært, men tro mig, det bliver ikke bedre af at du går og tænker på det hele tiden - få det ud af verdenen og så må de gøre med det hvad de vil
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.756
Så i virkeligheden kan jeg vel nærmest ikke tillade mig at bebrejde dem - jeg har selv oplært dem til de forventninger, de har til mig nu. Fordi jeg har givet efter alle de andre gange i et forsøg på at opretholde familiefreden...
jul 2007
Følger: 52 Følgere: 53 Heste: 5 Emner: 6 Svar: 131
Synes det er super flot at du kan se på situationen på den måde, uden at DU begynder at bebrejde din familie, det betyder (desværre) at du langt mere voksen end de er. Man kan jo fristes til at kalde dem barnlige ud fra det du fortæller. De appellere til at du skal være forælderen der løser det hele, fordi de ikke selv gider tage ansvar. De er nogle dovne teenagere
Når nu du allerede har prøvet at forklare dem at du bliver ked af det over den måde de behandler dig på og det ikke har fået dem til at komme ud af det barnlige stadie, så synes jeg ærlig talt at ansvaret er taget af dine skuldre. Hvis ikke dine følelser betyder mere for dem end de fortsætter med at opføre sig så dårligt overfor dig, så er de ikke værd at ofre sig så meget for.
Jeg er klar over at din familie betyder meget for dig, men jeg synes at du skal begynde at skærer igennem. I skal hjælpe hinanden - man giver ligeså meget som man tager. Sæt grænser og forlang at familien deltager aktivt i at løse tingene, hvis de ønsker dit bidrag til at det lykkedes.
Suk... familie nogle gange...
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside