Der bliver tomt når du forsvinder. {{forumTopicSubject}}

Har aldrig skrevet tekster om min part, men her er en - insipreret af en sætning jeg hørte :).

Der bliver tomt når du forsvinder.

Så vil jeg ikke længere kunne komme gående mod folden og råbe " Tykkedyr!! " og grine for mig selv fordi jeg ser du løfter hovedet, men godt ved at du ikke kommer da græsset er meget mere interessant.

Jeg ved god du ikke er særlig snaksalig, det der med at stå og nusse i flere timer, få et kys på mulen eller puffe kærligt til mig - der er ikke noget du gør i. Sådan er du bare. Ude på folden holder du dig også altid lidt for dig selv, men det er nok fordi du ikke rigtigt kan enes med de andre fordi du aldrig har været og aldrig bliver en af de heste der sætter sig igennem. Jo du kan da godt vise din utilfredshed med et bukspring og nogle øre de er lagt tilbage men så trækker du sig også fra kampen, ellers ved du at de jager rundt med dig.

Der bliver tomt når jeg ikke længere kan ride en lang tur på dig og vide at du til en hver tid vil blive ved mig, på trods af at du bliver bange. Du løber aldrig nogen steder, du er så god, så stabil. Ej heller vil jeg kunne sætte mig ude på folden lige ved sien af dig hvor du spiser og bare sidde og nyde dit selvskab.

Tomheden håber jeg holder sig langt fra dig. Jeg håber du bliver her længe endnu, det har du fortjent. Efter alle de år og efter hvor god du har været.
Der har aldrig været noget ondt i dig, end ikke en antydning. Aldrig har du bidt, bukket, stejlet, stukket af eller lagt øre af mig. Aldrig, du er god som dagen er lang.

Om vinteren ligner du en bamse, sådan en man får lyst til at gå hen og kramme og putte sig med. Om sommeren kommer din flotte farve frem, den klæder dig og du bære din manke og hale flot trods din alder.

Jeg husker første gang jeg mødte dig, jeg brød mig ikke om dig - jeg ville bare have en hest og ride og du var den eneste i nærheden. Men efterhånden som månederne gik så faldt jeg for din charme, den charme de færreste forstår. Jeg faldt for dit godmodige sind og din evige tålmodighed. Du er altid så rolig, ligemeget hvad. Intet kan skræmme dig og ingenting kan gøre dig utålmodig. Du er altid så tålmodig, selv den gang jeg knap var så dygtig og ikke helt vidste hvor knapperne sad på dig så blev du ikke forvirret, du prøvede blot og lyttede til mig og gjorde så meget du nu forstod.

Derfor håber jeg du bliver lang tid endnu, for uden dig bliver her tomt og et godt væsen vil forsvinde fra denne jord. Himlen har alt for mange engle til at du skal afsted, derfor bliver du - lang tid endnu.