i må meget gerne kigge. {{forumTopicSubject}}

ja det er efterhånden lang tid siden at der er kommet et nyt kapitel i min historie. men nu er det her, og det er kap.6.
men hele historien bliver sat herind, hvis nogle har brug for lidt historie.
BEMÆRK at historien ikke er rettet. så der er nok grammatiske fejl.
kritik og ros, modtages rigtig gerne

Line.
Sorg og glæde.

Schenkelvigning, volte, skråt igennem, 8 tal… ja hun kendte efterhånden hele undervisnings programmet, det var det samme hver eneste gang.
Line stod og kiggede fra sidelinien, mens hun holdt pause fra arbejdet som staldpige. Hun arbejdede mandag, onsdag og for det meste hele weekenden. Men til gengæld fik hun også frie undervisnings timer om lørdagen + at hun kunne bruge hallen, så meget som hun ville. Hun var blevet lovet at kunne få en boks, hvis hun fik egen hest.
Ak ja egen hest, hvilken drøm det måtte være, men indtil videre måtte hun nøjes med alle de dejlige heste på rideskolen, og dem var der også nok af.
Eleverne begyndte at skridte af, og line måtte tilbage til arbejdet.
Jette, ridelæren, fangede hende på vej ud i stalden.
>>line, kunne du ikke tage at ride Rex i morgen, han trænger til at blive rørt, men ikke noget med at springe, det må han ikke endnu med hans ben.<<. Rex var kommet til skade for 2,5 måned siden. Men var heldigvis ved at blive frisk igen, men desværre kunne man ikke nyde hans fantastiske springteknik endnu.
>>jo det kan jeg da godt, bare noget dressur og sådan lidt ?<< svarede line, med glæde i stemmen, Rex var hendes yndlingshest.
>>ja det ville være fint<< svarede Jette, >>nå men jeg må også videre<<.
Line gik videre, mens Jette traskede væk på hendes helt specielle måde. Det kunne godt ligne at hun var hjulbenet.
Line grinede lidt, mens hun gik… eller så havde Jette bare taget form efter hesten.
Hun kom ud i den store stald.
Der var 33 bokse i den, og ja, hun skulle muge ud i 15 af dem, resten var privat ejede. Heldigvis.
Men det var heldigvis først i morgen at udmugningen skulle foregå, men hun havde dog taget 5 bokse i dag, og det var hårdt nok.
Men først skulle de alle fodres, hun kiggede på den liste at dem som havde hest skulle skrive sig på, hvis hun skulle fodre for dem.
Heldigvis var der kun tre. Kassanova, Black rose og Vilnius.
Hun startede med de rideskole heste, som stod i den store stald. Der stod nemlig også 10 heste i den lille.
Plet var den første, en lille kat.2 pinto, med alt for meget energi, og en speciel interesse i at stikke af.
Ellers var der 4 kat.1 ponyer, 6 kat.2 ponyer og 3 kat.3 ponyer. Der stod også 2 store heste i den her stald.
I den lille var der stort set kun heste, men dog også nogle små ponyer.
Efter at være blevet færdige med Plet, Freja, Cooli (åndsvagt navn), brune og alle de andre.
Gik turen til privathestene, som teede sig som sindssyge. Men da det var lykkedes at komme helskindet fra det. Gik Line videre over til den lille stald
Mette, Pernille, Cecilie og alle de andre var ved at sadle af derover.
>>skynder i jer ikke lige lidt, hestene skal have mad<< spurgte Line.
>>jo jo, men vi skal lige gøre dem ordentlig færdige<< svarede Pernille, mens hun gik over i sadelrummet.
Line svarede halv irriteret >> okay, men skynd jer nu<<.
Rex stod og ventede på mad. >> ja ja du skal nok få. Vi skal ud at ride i morgen, så du har bare af at være sød, ikke noget med bukkespring eller lignende<<. Rex var en stor mørke brun vallak, men teede sig som en hingst, når der var en hoppe i nærheden. Han var omkring de 165 i stang. Selv om Line ikke altid kunne styre ham, elskede hun ham overalt på jorden. Men han var desværre ved at være godt oppe i årene. Han var nemlig 17 år.
>>Så hidsigprop, nu kan du komme til<< råbte Mette, nede fra den anden ende af gangen.
>>tak for at i gad og møve jer færdig<< råbte Line tilbage.
Hun skyndte sig at fodre, og var kun ved at blive ramt af en hidsig hestehov et par gange. De blev så utålmodige når de skulle have mad.
Hmm hun kiggede på uret 20.45. Hun burde se at komme hjem af. Men gad ikke rigtig.
Bib bib, Line tog telefonen op af lommen: hej Line er du stadig over på rideskolen, gider du ikke lige sørge for Extreme, har nemlig ikke tid til at komme over og fodre ham. Så er du bare en skat. Knuzzz Janni.
Nå nu var hun lige pludselig blevet en skat. Hun plejede ellers ar være den kedelige staldpige som skulle hundses med, og nedgøres. Fordi at hun ikke havde en fornem springhest til 100.000 kr.
Nå men det skulle jo gøres ellers ville hesten ingen mad få.

Kap 2.

Line rev hastigt ridebukserne på, og løb ud af døren.
Hun snuppede cyklen, og fræsede af sted. Hun skulle heldigvis ikke fodre om lørdagen, fordi at hun havde taget vagten fredag.
På et stort skilt stod der GKR, og hun drejede ind.
Hun fornemmede at der var et eller andet galt, det var stemningen, som hang tungt, over det hele.
Line hoppede af cyklen, og løb hen til Jette, som stod henne ved indgangen.
>>Øhhhh hej Line, jeg tror lige at der er noget som vi skal tale om<<.
>>Ja ja det kan vi da godt, bare det går hurtigt, for Rex venter jo<<.
>>Line, nej det gør han ikke. I går aftes, efter at du var taget hjem, skulle Mette lige trække ham, fordi at han virkede så underlig. Men da de vandrede rundt ude i ridehallen, knækkede benene sammen under Rex, og han faldt. Han kom på benene igen, men ville ikke gå på det venstre forben.
Vi fik dyrlægen herud, og han fandt ud af at det var en fraktur i knoglen. han ville aldrig blive ridehest igen, eller kunne få et normalt liv<<.
>>nej i har… vel.. ikke<< stammede Line, mens tårerne pressede sig på.
>>der var ikke andet at gøre, det her er heller ikke nemt for mig Line. Alt det tid jeg har været her, har Rex også været her, men det var for det bedste<<.
Line mærkede forvirringen. Hun gendannede alle de oplevelser hun havde haft i hovedet. Hendes første stævne, de lange ture i skoven, og hans venlige væsen.
>>Line er du okay, skal jeg ringe efter dine forældre? <<.
>> nej..det..er..okay>>.
Line gik ind i den lille stald, hvor hun satte sig. Kunne det virkelig passe at det var det, at hun skulle miste sin bedste ven, bare sådan. Uden nogen form for varsel eller noget. Måske var det bare en ond drøm, og hun ville vågne lige om lidt.
Men nej, aller dybest inde, gemt bag alt håbet, vidste hun jo at det var sandt, og at hun aldrig ville se Rex mere.
>>line… line, dine forældre er her for at hente dig<<.
Hun vågnede med et chok. Hun var faldet i søvn. Klokken var omkring 17.00.
>>okay, jeg kommer ud nu<<.
Hun gik langsomt ud af stalden, mens hun lyttede til lyden af hendes trin. Så tomt der var, så ensomt.

Kap 3.

Det var blevet november, og Line fik en kold vind lige i hovedet, da hun cyklede hjem af fra skole.
Det havde været en træls dag. Charlotte fra hendes klasse, var som altid, begyndt at brokke sig over at Line havde glemt at række hånden op. Og det var åbenbart dagens mest forfærdelige ting. Hun er simpelthen sådan en drama queen, at det halve ville være nok.
Hun satte cyklen udenfor garageporten, og begyndte at gå over mod huset.
Line tænkte at det egentlig var et lidt kedeligt hus. Blåt med sort tag. Næ hun ville gerne have et stort hvidt hus, med sort tage og en stor stald. Line tog sig selv i at tænke som en lille pige, hun var tros alt 16. Men hun ville dog gerne have en lille stald på et tidspunkt.
Mens hun gik dybt inde i hendes egne tanker, skvattede hun lige pludselig over en gren.
Hvorfor skulle hun altid være så pokkers klodset. Hun var en udmærket rytter, men andre former for sport, var ikke lige hende.
>>kom du noget til Line<<.
>>nej mor, jeg skal bare lære at styre mine ben, inden at de tager livet fra mig<<.
>>ikke så dramatisk, har du haft en god dag?<<.
>>det kommer an på hvordan du definere god dag! Jeg tænkte på om du kan køre mig over til rideskolen i dag. For der blæser så forfærdeligt. Og det er jo onsdag, så jeg har vagten<<.
>>line tror du ikke at du skulle overveje at stoppe derover<<?
>>HVAD… hvorfor skulle jeg stoppe derover, det er ligesom der at alle mine venner er!<<
>>ja det ved jeg Line, men du får jo ikke rigtig noget for det, og siden at Rex døde..ja der synes jeg ikke at det har været en fornøjelse for dig<<.
>>lad være med at snakke om noget, som du ikke ved noget om .. OKAY… og for det andet ville jeg ikke kunne undvære det. Men jeg vil godt stoppe hvis jeg får en hest<<.
>>nej Line og det har vi også talt om<<.

Pffff Line gik humpende videre, og snuppede en mad på vejen. Hun gik op på sit værelse, og fandt ridetøjet frem. Måske brugte hun lidt for meget tid på ridning..eller..nej selvfølgelig gjorde hun ikke det.
Det havde jo bare været et sammentræf, at alle de aftener hvor der var fest, skulle hun noget der indebar heste.
Uden at tænke mere over det, haltede hun ned af trappen igen, iført ridetøj.
>>Line jeg tænkte på om du ikke vil med op til mormor og morfar næste weekend ?<<.
>>øh nej det kan jeg ikke, jeg skal rid… eller jo det kan jeg godt<<.
Det var første gang at hun havde valgt noget, med ridning, fra. Hun begyndte at overveje, om det ikke var nok mere, at passe heste, men at hun havde brug for hende egen hest.
Hun blev ved med at tænke på det, hele vejen ud til rideskolen, kunne man virkelig blive træt af at ride?
Tankerne blev afbrudt, da at de drejede ind på GKR’ers gårdsplads. Der holdt en hestetransport, og ud af den kom…


Kap 4.

>>Han hedder Dancer<< fortalte Janni stolt, om sin nye fukse springhest. >>wauv hvor er han flot<< måbede alle de andre.
>>Hvad er han for en race<< spurgte Line, mens tanken om, at nu havde Janni fået endnu en hest at ødelægge, fyldte hende med væmmelse.
>>Line altså det burde netop DU kunne se. Du er jo trods alt staldpige ikke ? men nå ja, det er jo ikke alle som er lige kloge. Han er en hannoveraner. Med stamtavle og han er også kåret. Han blev nemlig først kastreret som 6 årig, og nu er han 8. så du ville nok ikke kunne styre ham Line. Man skal være erfaren rytter. Og ja.. det kan man ikke ligefrem kalde dig vel.. bare se på hvor grimt Rex går.. nå nej GIK<<.
Det var dråben, nu kunne hun ikke holde sig tilbage. Line sprang frem og hamrede Janni ned ien lille møgbunke, mens hun satte sig oven på hende. Hun kunne lige vove på at sige noget om ham.
>>jeg ved ikke hvad du tror du bilder dig ind. MEN du skal ikke prøve at sige noget grimt om Rex. Han slår dine fornemme heste LANGT. Og ved du hvad.. jeg har møg ondt af at Dancer skal ødelægges, af en dårlig rytter som DIG!<<
Janni kiggede forvirret op fra møddingen, mens hun så på Line med undren i øjnene.
Line rejste sig op, og løb ud af stalden, hun ville ikke være i nærheden af den idiot længere.
Hun fortsatte ind i cafeteriet, som næsten var tomt, da alle skulle se på Jannies åh så fine nye hest.
Hvordan kunne hun sige sådan om Rex. Han var den dejligste hest, med det bedste temperament. Hun tænkte på den sidste ridetur på ham. Det var en tur i skoven. Rex havde fra starten opført sig som hingst.
Han var en hidsigprop når man lige begyndte at ride ham, men efter et kvarters skridt i skoven, blev han som en lille engel. Men skindet bedrager nogen gange. Hun havde sat ham i trav, og de var fløjet hen over jorden, i hans dejlige bløde trav. Hun havde taget den lille forhindring nede ved åen, som de bruger til jagter, og Line havde dengang tænkt, at dette aldrig skulle ende.
Men intet varer ved, og da at de havde galoperet hen af den lille skov vej, flippede Rex ud, og han begyndte at løbe ukontrolleret. Det endte med at Line havnede nede i en busk, mens Rex galoperede væk. Line var løbet nervøs rundt, da hun så en sort skikkelse, nede ved en å.
Det var Rex. Men hans ben var fuldstændig hævet. Det havde vist sig, at der var flækket en lille splint af, men han kom sig. Dette var en af de sidste ture. Han nåede aldrig at blive trænet op igen.
Line mærkede en tåre løbe ned over hendes kind. Det hele var blevet for meget. Hun var træt af at være til grin på rideskolen. Hun var træt af at være den, som blev hundset med.
Line tænkte på at stoppe på den her rideskole. Der var en anden i nærheden, det var bare 6 km ekstra hun skulle cykle. Og det ville hun nok klare. Men ja, først skulle alle ponyerne i hvert fald fodres.
Det tog sin tid, men til sidst var det gjort. Hun gik ud i ridehallen. Der var springundervisning. Og hvem andre end Janni, var ved at stige op på Extreme, en mørkebrun DSP.
Mette råbte til Janni: >> skal du ikke ride på Dancer<<.
>>jo selvfølgelig skal jeg det, men bare først næste time<<.
Pfff havde hun aldrig hørt om at hesten havde godt af at falde til, før den skulle ud, og blive jordet igennem af Janni. Ha det var en ny regel, som burde stå på opslagstavlen.
De red rundt i trav nu, og Christina fik at vide at hun skulle starte. Black Rose sprang som en drøm. Helt flydende, og helt kontrolleret. Derefter var det Charlottes tur. Kassanova var meget hidsig og endte op med 4 nedrivninger. >>prøv at ride nogle volter en gang imellem, og få ham til at slappe af. Og for guds skyld lad være med at stoppe med at drive<<, råbte Jette inde fra midten.
Nu var det Jannis tur. Extreme var fjollet og kåd, men det skulle han ikke have vist. For inden at han vidste af det, havde han fået et rap med pisken.
>>JANNI lad være med at bruge den pisk, som straf, han er jo bare kåd>>, råbte Jette heldigvis.
Janni kiggede fornærmet på Jette. Man kunne nærmest se at hun tænkte: som om!
Extreme blev hakket over hvert spring, og de kom fejlfrit igennem. >> du skal bruge dine schenkler til at drive og ikke til at hakke>> blev Jette ved.
Line frydet sig over Jettes irettesættelser.
>>Jette jeg går nu okay<<. Råbte Line.
>>det er bare i orden, men husk mødet på lørdag<<.
Line fortsatte ud, og ventede på sine forældre derude.
Men hun havde jo lovet at tage med op til hendes mormor og morfar!

Kap 5.

Familiens tur op til bedsteforældrene, var blevet udsat, da at hendes mormor var blevet forkølet, så hun kunne alligevel nå mødet.
Det blev et kedeligt møde. Det eneste de diskuterede var om bokslejen skulle sættes op fra 750 til 900 kr.
Line halvsov gennem det hele og efter mødet, gik hun hen til Jens, som var bestyrer.
>>Øh jeg..ja jeg stopper som staldpige<<.
>>Nå hvorfor dog det?<<
>>Jeg har ikke tid… jeg stopper også her på rideskolen..fra i morgen<<.
>>Jamen Line, så hurtigt kan vi da ikke finde en staldpige<<.
>>Jo i kan bare spørg Janni Petersen, så skal i se<<.
>>Nå ja, men det må vi prøve. Det var da trælst<<.
>> Ja det var det<<.
Egentlig synes Line at det var en befrielse, men det sagde hun ikke højt.
Da hun endelig sad hjemme ved computeren, gik hun ind på Højens rideskoles hjemmeside.
Det var den anden rideskole i området. Det så rart ud, og det var nogle dejlige omgivelser. Line ville helt klart snakke med hendes forældre om det.
De fik pasta til aftensmad. Line var ikke for vild med det. Hun synes at det var for kedeligt.
>>Mor og far. Jeg er stoppet på rideskolen i dag. Men jeg vil gerne over at gå på Højens rideskole, hvis jeg altså må?<<
>>Jamen Line, jeg troede at du var så glad for at gå derover<<.
>>Ja engang, men jeg gider ikke tale om det<<.
>>Kom nu hvad er det?<<
>>Det er bare at alle får bare deres åh så fine heste hele tiden. Men jeg… jeg har ingen hest, og jeg er træt af at folk kigger på mig som jeg en freak. Bare fordi at jeg er 16, og ingen hest har.<<
>>Jamen Line, det er altså ganske normalt.<<
>>Det kan godt være, men det er stadig træls<<.
Line rejste sig og gik op på hendes værelse. Det havde været en træls dag, og hun gad ikke andet end at sove.
>>Line… Line jeg vil bare sige, at vi nok skal finde ud af det med Højen. Du må ikke være ked af det, men vi har ikke råd. De søger en hjælper nede i brugsen, ville det ikke være noget?<<
spurgte hendes far, som var kommet op på værelset.
>>Jo måske, jeg kan gå derned i morgen<<.
Hendes far gik ned af igen.
Det var måske en ide at søge det job. Inden i sig selv, glædede hun sig til at starte på den nye rideskole.

Kap 6.

Super brugsen, stod der på et stort skilt. Line tænkte hurtigt om det ville være smartere at vende om, hun blev så frygtelig nervøs.
Nej, det skulle gøres. Og hun skulle jo også ud og se Højen i aften.
Døren lukkede op, og Line gik hen til en af kasserne.
>>Øhm kan du måske hj..hjælpe mig. Jeg skal nemlig søge jobbet hernede?<<
Det var en mørkhåret pige der sad ved kassen, måske omkring Lines alder.
>>Du skal gå hen til døren der til venstre<<.
>>Okay mange tak<<.
Hun var næsten nået hen til døren da at hun så… Janni.
Hun kom traskende i hendes spidse sko, med alle hendes veninder, som så ligeså tåbelige ud som hende.
Line begyndte at gå hurtigere for at slippe for, at de opdagede hende.
>> LINE … eller skulle jeg kalde dig kryster<<.
Line mærkede den pokkers følelse komme. Følelsen af at være uduelig.
>>Fat det dog Janni. Jeg gider dig ikke vel. Og nu er du vel også blevet staldpige, så bare lad mig være<<.
>>Nå du er jo et lille tudefjæs. Ja jeg har fået jobbet, og ved du hvad, Jens har sagt at jeg er meget bedre til heste… END DIG<<.
>>Janni smut nu bare hjem til rideskolen, og ødelæg nogle flere heste<<.
Janni skulle lige til at sige noget, men Line var hurtigere.
>>Og nu har jeg ikke tænkt mig at spilde mere tid på dig, så farvel<<
Line åbnede døren og gik ind på kontoret.
Hun frydede sig over hendes hurtige svar for en gangs skyld.

>>Og hvad skal du så her lille pige ?<< sagde en mand, som havde sine briller siddende helt nede på næseryggen.
>>øh, jeg kommer for at søge et job<<
>>vi har ikke brug for flere i øjeblikket<<
>>men der stod jo at …<<
>>jeg sagde, vi har ikke brug for flere<<.

Nedslået gik Line hjem. Det havde været en rigtig dårlig dag, ikke engang en tanke om Rex’s dejlige øjne, kunne muntre hende op.

Da Line ikke troede at dagen kunne blive dårligere, blev den det.
>>øh Line vi har noget, som vi gerne vil tale med dig om<< mumlede hendes far.
>>og hvad er det måske<<
>>jo ser du<<, det var Lines mor som havde taget over,>>vi øh, vi skal skilles<<.
>>HVAD, det kan i sku da ikke, jeg mener, det kan i ikke.<<
>>jeg er ked af det Line, men det går bare ikke mere. Du skal bo hos mor<<.
>>hvad er det lige at i tror at i er HVA’. Tænker i overhovedet ikke mere, er i blevet dumme.<<
>>Line vi..<<
Men inden at sætningen blev sagt færdig, løb Line ud af døren.
Troede de virkelig at..at hun ville acceptere det, og sige, ja det er bare total i orden.
Hun løb over marken til naboen, og videre ud på vejen. Hun kunne høre at hendes forældre kaldte på hende, men nej, hun ville ikke vende om, ikke nu.
Og nu skulle hun flytte, væk fra alle hendes venner. Og Højen ville hun aldrig komme til at starte på.

Der var gået 2 timer, siden at hun løb væk. Hun måtte hellere komme hjem, inden at de blev alt for nervøse, selvom de fortjente det.
Hendes mor kom løbende ud i døren og holdt om Line.
>>åh line jeg er ked af det, men det går bare ikke mere. Og jeg har allerede fundet et nyt hus, vi skal flytte på onsdag<<.
>>jamen var med mit liv. Hvad med mig ?<<
>>vi har tænkt på dig, og beslutte at det her var bedst. Og i det nye hus, er der en stald, så du kan købe en hest.<<
line snøftede mens hun sagde :>>må jeg godt det<<.
>>ja du må købe lige den du vil, og du har jo dine konfirmations penge<<.
Line brød sammen, hun kunne ikke holde sig tilbage nu, og alle tårende fik frit løb.
Alt det der havde hobet sig op i årenes løb, kom ud. Rexes død, Janni, mobningen og alt det andet, som havde trykket i flere måneder nu.
>>rolig Line rolig, lad os gå indenfor, der begynder at regne<<.
Selv om det hele virkede håbløst i øjeblikket, var der et lille lys, nemlig drømmen om en hest.