Når en mandag bliver lidt anderledes end de andre :( {{forumTopicSubject}}

Mandag morgen startede ligesom alle de andre. Træt, men ud af sengen. Pakke taske, få morgenmad, få gjort sig lidt i stand og så i bilen og ud til hestene. Jeg kommer derud og råber godmorgen da jeg går ind af den første dør, ligesom jeg plejer. Kommer op og ser lyset er tændt, men nå ja. Jeg havde nok bare glemt at slukke det aftenen forinden. Kommer ind, Tatoo står og kigger på mig og kan se igennem en lille åben stribe i lågen at Tulle ligger lidt. Går derhen og åbner boksen og siger ''Lille tulle, er du slet ikke stået op endnu mus''. Men ingen reaktion.. Tænker åh nej hun er dårlig, vi skal have ringet til dyrlægen. Indtil jeg rigtigt åbner øjnene og det går op for mig, at Tulle har rejst sig op for sidste gang.. Tulle er død. Jeg går helt i panik og hvordan jeg har gjort det, det ved jeg ikke, men jeg fik i hvert fald ringet efter begge mine forældre. Min elskede guldpony.. selvom Tulle var 23/24 år, så var det ikke at mærke på hende. Så sent som i søndags, var hun på hendes første tur i år, når nu det var så fint. Mig der gik fra jorden og en veninde på ryggen. Og afsted det gik. Julelys i øjnene på pony og afsted afsted afsted! Vi skridtede bare, det er trods alt længe siden hun lige havde været igang. En tur ned til spejderhytten og op ved søen, hvor der rigtigt var komité, 4 piger der gerne ville nusse hende og det fik de selvfølgelig lov til. På vej hjem kunne det ikke gå hurtigt nok og der var jeg glad for at jeg havde sikkerhedssko på, for hun havde godt nok lige glemt at mor stod på jorden, for naboens heste løb og vrinskede og lige bagved rendte Tatoo og vrinskede. Så den gode gamle ponymus havde godt krudt på og var i fantastisk humør. Vi kom hjem og fik udstyret af og hun fik lige et hurtigt skyl ved sadlen. Og ud på fold i de 19 grader og hygge sig. Hun var ikke så gul da hun kom ind *griner*. Og ind til aften og spise og hygge. Og så godnat. Der var ingenting. En glad og veltilfreds pony kl 5, mandag morgen var min bror lige over og kigge for det larmede lidt men der var ikke noget, tror tøserne sys det var lidt træls at få forstyrret deres skønhedssøvn. Blot 6 timer efter var historien en anden. Det er ufatteligt. Jeg forstår det ikke. Tænk at det kan gå så stærkt. Tulle var en glad, frisk pony og livsglad til det sidste. Derfor er det altid så vigtigt for mig, ligesom det er med mennesker, at få sagt ordentligt farvel inden jeg tager nogen steder, for inden man ser sig om, er det for sent. Jeg nåede at have hende i 1,5 år. Vi nåede slet ikke alt det vi gerne ville. Det er alt for tidligt. Jeg priser mig lykkelig for, at hun havde julelys i øjnene og var på tur dagen før, for det er det hun elskede allermest. Det føles tomt og man kan ikke lade være med at tænke på, om hun har lidt og om der er noget, man har gjort forkert, der er skyld i det. Selvom jeg godt ved inderst inde, at det er der ikke. Tulle var en éner. Der findes mange ponyer, men for mig var hun den bedste, hun var en fantastisk pony. Det roligste, blide og mest godhjertede stykke hest jeg nogensinde har mødt og hun har og vil altid have en særlig plads i mit hjerte og hos de, der ellers har lært hende at kende. Hun var en frygtløs pony man kunne gøre alt med og som stolede på sit menneske og var der når man havde brug for det. Selvom jeg har fået aflivet en hest før, så føles det her som at få revet hjertet ud, for det andet var min beslutning og jeg ved, at det skete på det helt rigtige tidspunkt og på en rigtig måde. Men det her.. Jeg glemmer det aldrig. Og jeg glemmer aldrig, aldrig min fantastiske pony. Tak for alt ponymus </3.