"Kort" om hestemennesker {{forumTopicSubject}}

Der er mange mennesker der ikke har forståelse for den store passion vi “hestefolk” har for vores kære små hestebørn.
Og det er vel egentligt ikke så mærkeligt. Oprindeligt var hesten et brugsdyr, men i dag har den næsten samme status som kæledyr, som en kat og en hund har det. Den væsentligste forskel på disse to “typer” af kæledyr er blot, at en hest IKKE ligger hjemme i stuen foran brændeovnen og så den kæmpe bunke penge der kan lægges i hesten hver måned.
Jeg forstå såmænd godt folks måben, når jeg fortæller om min hest, den tid, de kræfter og penge jeg bruger på den, og til hvilken nytte. Jeg kan klappe den i ny og næ.
Det er netop derfor jeg har valgt at skrive denne tekst. Ikke for at folk skal forstå os hestemennesker bedre, for det er vist en umulighed, men for at VI hestemennesker skal lærer at forstå HVORFOR vores lidenskab er så uforståelig.

Kunsten at have en hest.
Det at have hest er ikke altid så rosenrødt som man kunne forestille sig. Mange mennesker flytter på landet, netop i den tro, at det ville være så romantisk at have et par heste gående i baghaven på den lille gård, hvor stuehusets indretning har måtte vige for renovationen af staldbygningen. Ak jo. Der er jo en masse ting der skal være i orden. Først og fremmest, må hesten ikke tror at lavere stående dyr (husk, hesten er et kæledyr) har boet i stalden. Derfor vælger flere at kæmpe en lang og sej kamp, for først at rive nogle helt udmærkede bokse ned, hvor der engang gik grise og køer, for at bygge det hele op engang til. Men denne ombygning er langt fra nok! Først skal der males. Helst så det ligner at det er en professionel der har udført arbejdet. Det er tidskrævende, og skal efterfølgende gøres HVERT ÅR(!!!), da man jo ikke ønsker at ens hest (der er godt medtaget af flere uger på en fold med meterhøjt græs) skal rynke fornærmet på mulen, når den kommer ind i sin boks om efteråret.
Efter malingen skal man have installeret vandkoppen og krybben. Det er meget vigtigt at begge dele er placeret i en sådan højde at hesten ikke får ondt i nakken af at benytte disse.
Nu vælger nogen så at hænge en høhæk op. Andre vælger at benytte, hvad nogle vil kalde DJÆVLENS REDSKAB, nemlig et hønet. Dette “torturredskab” har været til debat et utal af gange, og her gang er debatterne endt med samme resultat: Total uenighed. Der er ikke den ting som et hønet ikke kan gøre ved ens elskede firbenede ven. Alt fra at være skyld i hikke til den visse død! En tredje gruppe er dem, der vælger at ligge hø og andet stråfoder direkte på boksgulvet. Herregud, hesten har i tusinder af år spist af jorden. En gang mere skader vel ikke?
Til sidst er der dem som er bange for at deres hest vil får et halmstrå galt i halsen. De står tålmodigt ved hestens krybbe og giver den et strå ad gangen. For alt andet er for risikofyldt!
Nu er stalden klar, men der mangler endnu en del timers arbejde inden hesten kan flytte ind i sit nye hjem. Her taler jeg selvfølgelig om det årlige ritual for hestefolket. Dette ritual markerer nemlig stubmarkernes kommen. For at være et ægte hestemenneske skal man have deltaget i dette ritual mindst 10 gange i sit liv. Ellers vil man det ikke nok. Ritualet har for det første til formål at vise hvor meget vi elsker vores heste, men der er også det formål at bede om en kort vinter.
Ritualet udføres således:
Den lokale kult for hestene samles. Disse kan afvige fra at være 2-3 stykker, til omkring 100! Inden selve ritualet påbegyndes messer alle deres hests navn ud mod folden. Hvis hesten kigger op, betyder det en af følgende to ting: Den er glad for at se dig eller Den kigger op i forventningen om at du kommer og giver den endnu mere mad, end det meter høje græs den vader rundt i.
Nu fordeles ritualet. Ofte er det de samme der udfører et bestemt arbejde. Jo højere rang man har i kulten, jo lettere arbejde får man. Men vær opmærksom på at det kan tage årtier at få lov til at være den der kører traktoren med halmlæsset. Er man forholdsvis ny i kulten, må man være forberedt på at skulle slide hårdt i det.
Når hele høsten er i hus, går man i samlet flok hen mod den store opvarmede gril, hvor man spiser et offermåltid bestående af hvad der nu var muligt at finde i det nærmeste køleskab.
Nu er alt det nødvendige på plads. Nu mangler kun hesten.

Forsættelse følger…