Min stil og dagen i dag :o) {{forumTopicSubject}}

Jeg har været til terminsprøve i stil i dag, den blev ikke særlig god men I må meget gerne læse den alligevel Og give en kommentar

Landevejen

… Det dunkede i hans arm. Han gik foroverbøjet, det var tydeligt at se, at han havde ondt. Han kæmpede op af skråningen og var meget påpasselig med ikke at falde igen.

Da han var nået op til tankstationen igen, kiggede han grundigt ind af vinduerne, om der skulle være nogen. Det så ud til at være tomt og forladt. Han tjekkede vinduer og døre, alle var låst. Men pludselig fik den spinkle mand øje på et lille vindue ved grunden af huset. Han lagde sig ned så godt og forsigtig han kunne med sin arm. Det var ikke lukket. Han fandt en skruetrækker i en af sine lommer. Vrikkede den op med venstre hånd og pressede den ind i revnen. Efter lidt var vinduet åben. Han prøvede forsigtig med sit ene ben, at presse det ned åbningen, der stod en mælkekasse på gulvet under vinduet, det var en stor kælder, han stillede sig med det ene ben på mælkekassen, snart stod det andet ben der også. Kassen væltede og den unge mand faldt ned. Han landede heldigvis på venstre side og slog ikke sin højre arm igen.

Han blev liggende på gulvet i lang tid, han tænkte over det hele, hvad var det han havde gjort. Hvad flygtede han fra? Han vidste det godt, det gjorde Jay ikke en gang. Den unge mand funderede over, om Jay havde meldt ham savnet om resten af omverdenen vidste det, hans venner, familie og fans? Han faldt i søvn med alle tankerne i hovedet.

Fem timer senere vågnede han, der var vådt på gulvet, han åbnede øjnene, det var blod. Hele hans overkrop var smurt ind. Han rejste sig forsigtig op, svimlede lidt rundt, men holdte fokus på at komme hen til et badeværelse. Han gik ti skridt frem, to tilbage, seks til højre, hen til en dør han støttede sig lidt op af den, inden han gik ind. På døren var der et lille skilt, der stod ”Welcome to our bathroom”, han kunne ikke tænke klart, men tænkte alligevel på, hvorfor disse ”our” ikke var her mere, hvorfor havde de forladt den lille lejlighed under tankstationen? Han forstod det ikke. Han gik ind af døren, der var en stor blå håndvask til højre, toilettet var sort, badekarret var blå som håndvasken, det var moderne indrettet, der var tænkt over tingene og farverne.

Den unge mand tændte for vandet til badekarret og smed sit blodige tøj. Da badekarret var fyldt godt op, lagde han sig deri. Det sved i højre arm, der var kommet et stort sår. Han lå der i lang tid, vandet var helt rødligt til sidst. Han gik op af badekarret, trak proppen op, vandet fossede ned i afløbet. Da vandet var ude, fyldte han det igen, hvorefter han smed sit tøj deri. Vandet blev mere rødt end før. Han havde fået det bedre og armen var holdt op med at bløde.

Manden gik rundt i kælderen, han kiggede sig lidt omkring. Der var køkken, stue, et værelse, et badeværelse og den gang han kom ind af. Han fandt også en dør lige ved siden af vinduet i gangen. Han havde ikke kunnet se den da han kiggede rundt om på tankstationen.
Der var også en tørretumbler i gangen, den så ikke særlig gammel ud, manden åbnede den, smed sit eget tøj deri, skruede på lidt knapper, hvorefter den gik i gang. Han gik ind i stuen og smed sig på den røde lædersofa, han faldt i søvn, men vågnede da tørretumbleren var færdig og bippede. Han hentede tøjet og tog det på. Der lå stadig blod hist og her på gulvet, så han fandt en gulvmoppe frem, og moppede gulvet rent.

Da han havde lagt sig i stuen, havde han lagt mærke til, at der var familiebilleder flere steder. En lille pige, en mand og en dame. Han forstod simpelthen ikke, hvorfor de ikke var der mere. Først da en kvindelig stemme sagde:”Hey Michael, I’m home, why are you already home?” Han gøs. De boede der stadig. Den unge mand, skyndte sig at finde gangen og døren, han kom ud i en fart uden at tænke på sin brækkede arm, løb op til landevejen, troede han, for så langt var han ikke kommet, det var kun hans tanker der var det. Han stod stadig i gangen, den kvindelige stemme råbte igen, denne gang meget nervøs: ”Mickeeey, isn’t you? … Hallo?! Who is it?”. Han stod som forstenet, han kunne ikke rykke sig, ikke løfte benet, godt åbne sin mund, men ikke få noget ud. Først da det kvindelige menneske stod foran ham, kunne han flytte sig han skyndte sig, men kvinden sagde stille og rolig: ”Who are you? What are you doing here?”, han hev i dørhåndtaget, men hun havde låst, han bøvlede med låsen, men kunne ikke få den op. Han vendte sig om kiggede op og ned af damen, pludselig sagde hun ”Hey aren’t you Nik, from Nik and Jay from Denmark? Where is Jay? Why aren’t Jay not with you? ”. Han vendte sig lidt nervøs væk fra damen igen, lirkede låsen op og flygtede ud af huset. Hun måtte ikke vide det!

Han var kommet et stykke væk fra tankstationen, han nærmede sig det sted på den amerikanske landevej, hvor det skete. Der holdte stadig en bil men de fleste rester der var tilbage efter det var blevet stjålet.


4 dage før:
Nik og Jay kørte i Niks bil på landevejen på vej til New York. De skulle spille til ”NY Music Concert”, de havde været i USA mange gange før, også New York, men aldrig spillet til den koncert. De skulle synge lidt forskellige sange, men kom op, at diskutere hvorvidt de skulle synge anderledes i deres nye single, Nik ville den lange version, Jay den korte. De havde for en gangs skyld ikke chauffør på, Nik kørte. Da diskussionen blev vild og voldsom, bestemte Nik sig for, at sætte Jay af. Jay blev rigtig sur, men Nik var ligeglad, ligeglad med Jay og ligeglad med koncerten.

Jay stillede sig foran bilen og viftede med armene. Nik kørte til, kørte Jay ned, kørte ham ned på den amerikanske landevej.