Utrolig ubehagelig mand og uhyggelig ridetur! {{forumTopicSubject}}

Er lige kommet hjem fra stalden for nogen timer siden. Bliver nødt til at fortælle jer om min ridetur..
Sidder faktisk og ryster lidt over det endnu..

Undskyld at det måske er skrevet lidt som en historie.. Det er bare den bedste måde for mig, at få oplevelsen ned på skrift..



Jeg kommer gående med min veninde ned af vejen i kolonihavekvarteret. Midt i det lille hyggelig område med alle de fine huse ligger der en isbod, hvor vi altid plejer at ride ned og spise en is, efter en god træning.

Der står en blå bænk henne i den anden side, og jeg kigger sigende på min veninde.
"Skal vi ikke sætte os derhen?" spørger jeg, og rækker hende den is, som jeg har været inde og hente til hende.
"Det ved jeg ikke rigtigt.. De der mænd der sidder derovre ser ret fulde ud?" svarer hun skeptisk, men styrer alligevel min pony, Ally derover, og uden at svarer følger jeg med.

Vi når dårligt at sætte os, før en af de underlige mænd kommer over til os, og begynder at klappe Ally. Han trækker tøjlerne ud af hånden på min veninde, og spørger kækt; "Har i nogen sinde set hvordan man stjæler en knallert? Eller hvad med en hest?"
Min veninde sender ham et skræmt blik og siger lidt forfjamsket; " Ehm.. Nej?"
Manden giver hende tøjlerne tilbage igen, og min veninde forsøger at løsne Allys næsebånd, så hun uhindret kan spise lidt græs. Dog er det stramt, og manden giver sig, uden opmundring, til at løsne det, hvorefter han vælger at kravle op på det bord, som er imellem de to bænke, som mig min veninde sidder på. Han ligger begge sine hænder op på ryggen af Ally og gør mine til at springe.

"Øh nej, det der det skal du ikke," udbryder min veninde, da det går op for hende hvad det er hun vil.
"Gider du godt, at holde op?" spørger jeg, men mand lytter ikke. Med et enkelt og elegant hop er han oppe på ryggen af MIN pony.

"Jeg sagde du skulle holde op. Hop af! NU!" råber jeg febrilsk. Manden reagere ikke, men sidder bare og smiler.
"Hop af!" råber jeg igen, og begynder at ryste. Et øjeblik frygter jeg rent faktisk at han ikke vil høre efter.

Men efter noget der føles som en evighed, springer han endelig af, og kigger så på os med et lidt skræmt udtryk.
"Undskyld, undskyld! Jeg vil da ikke stjæle jeres hest."
"Kom, Sofie. Vi går nu," siger jeg henvendt til min veninde, og jeg ignorer manden der bliver ved med at råbe efter os.
Jeg vil bare væk.



Sidder stadig og ryster lige nu.. Ja jeg ved godt at han var fuld, og dum og sikkert total harmløs, men hold kæft, hvor var det ubehageligt!! Kan slet ikke få oplevelsen ud af hovedet..

Nogen af jer, der nogensinde har oplevet noget lignende?

Måtte bare lige ud med det..