Bange for ham - træn tillid? {{forumTopicSubject}}

Ville lige høre lidt om hvordan jeres værste styrt har været - og hvordan i kom "ovenpå" igen..

Jeg var på Vilhelmsborg galopbane idag, for bare at vænne min hest til at springene altså ikke er farlige. Alt var stille og roligt, så vi ville lige tage en kort galop. Det gik også fint.
Jeg fik ham ned i trav og tænkte at vi ville ride hjem, med en god oplevelse, men den tur var slet ikke slut endnu!
På vej ud kommer der en fasan farene ud fra skoven, og min hest blev så bange at han satte i fuld galop - hvilket jeg slet ikke var forberedt på.
Så husker jeg ikke faldet helt 100% men røg om på siden, og tænkte bare "hold fast i tøjlerne!" vi har kun været på Vilhelmsborg 3 gange, og er aldrig redet samme vej hjem, så var bange for han ville løbe op på Oddervej - en stor trafik vej. Jeg falder så helt af, stadig med tøjlerne i hånden og ryger ind under ham, så kan jeg kun huske at jeg så hans hove rundt i luften, mærkede utrolig meget smerte i arm og ryg og så slap jeg. Hesten fortsatte ind i skoven, forbi en mand og hans datter - hun red en lille pony, og jeg lå og krampede af smerte på banen. Men jeg kom da forholdsvis hurtigt op og løb 5-10 meter og så kunne jeg ikke gå mere. Ham manden og hans datter kom heldigvis hen til mig, og hun red ud for at lede. Vi fandt hurtigt ud af at jeg bare skulle blive stående hvor jeg var, hvis jeg havde slået ryggen eller noget, så det gjorde jeg.
Efter nogle minutter siger manden så at han vil hente sin bil og køre mig helt op til Vilhelmsborg, så jeg kan få noget hjælp, men han ville lige sige det til sin datter først, så han gik. Imens kom der en anden mand hen til mig, som ringede efter ambulance og lægebil.
Manden og datteren kom tilbage - uden nogen spor af min hest! Og de sprugte selvfølgelig alle tre om der ikke var nogen jeg ville ringe til. Min mobil var selvfølgelig lige løbet tør for strøm, og kunne ikke min chefs nummer i hovedet, så manden og datteren besluttede sig at smutte op hvor vi står, og se om hesten var der og lige få sagt hvor jeg var.

Jeg blev hentet af ambulance og lægebil og blev undersøgt i hoved og r*v. Eller nærmere ryg, arm og hoved - som jeg havde slået mest. Jeg blev spændt fast på en båre, og på med nakkestøtte og afsted til sygehuset. I ambulancen fik jeg det værre og havde meget mere smerte, og lå bare og rystede og havde utrolig meget kvalme. Men vi kom ind til sygehuset og jeg blev scannet og fik taget røngent af arm og ryg.

Jeg var sikker på jeg havde brækket noget i ryggen, for .... hvor gjorde det bare ondt! Heldigvis var der ingen brækkede knogler, kun en lille "ubetydelig" skygge på rygsøjlen - et sted hvor jeg ikke havde ondt. Han havde trådt på min arm og på min ryg, så er sluppet utrolig heldig! Jeg "nøjes" med blåmærker, hudafskrabninger og utrolig meget smerte..! Min chef kom ind til mig, og vi kørte så sammen hjem.

Hun fortalte også at min hest bare var løbet hjem, og der var en fra stalden der havde fundet ham ude på marken. Og hun havde så beordret alle i stalden til at lede efter mig.

Jeg har sindsygt svært ved at stå, gå, sidde og ligge ned lige nu, og kravler nærmest rundt i lejligheden pga smerte i ryggen. Men jeg måtte lige hurtigt på hestegalleri og dele mit værste fald med jer...

Jeg har været hjemme i 3 timer nu, og har først lige fået taget mig sammen til at gå ud og se til hesten, og det var en utrolig ubehagelig tur på vej hen over gårdspladsen. Jeg havde en klump i halsen hele tiden, og var faktisk lidt bange for bare at gå ind i stalden.

Men jeg humpede ind og fandt hestens boks, hvor han stod ligeså fint og så, så sødt på mig. Jeg skulle tvinge mig selv til at åbne boksen og klappe ham. Jeg har nok stået og kigget på ham i 20-30 minutters tid, hvorefter jeg humpede ind igen. Og nu er det så lige gået op for mig at jeg var bange for ham. Jeg kom ikke op på ham efter jeg faldt af, fordi han bare løb sin vej. Og er bange for jeg har mistet noget af min tillid til ham, fordi han bare blev ved med at løbe. Jeg ved godt heste er flugtdyr, og det er deres måde at reagere på, men jeg har bare aldrig oplevet det på den måde før.

Nu kan jeg så ikke ride i noget tid, pga den her ulidelige smerte, så ville lige høre jer kloge HG mennesker, hvordan man kan træne tilliden op igen... Bare sådan stille og roligt..? Jeg har virkelig ikke lyst til at være bange for min hest, for han er da noget af det skønneste der har fået 4 ben at gå på, men føler også bare hvis jeg ikke kommer igang med noget, så kommer jeg ikke over det her.

-Måske lyder jeg lidt som en drama queen, men jeg har aldrig oplevet at falde så voldsomt af - og har heller ikke oplevet hesten fortsætte i fuld galop væk fra mig.

Men hvis der er nogen der kan svare mig på hvordan man bygger tilliden op igen, så ville jeg blive utrolig glad!

(Beklager det lange indlæg, måtte bare lige ud med det til nogen der forstår mig lidt mere end min mor gør...)