At miste endnu en hest :'( {{forumTopicSubject}}

Øv hvor er det surrealistisk at få reduceret sit hestehold fra tre til bare en på kun 5 dage :s

Onsdag i sidste uge tog jeg afsked med min islænderhoppe gennem ti år, noget jeg havde ventet på i en måned, en svær og tung beslutning; men det bedste for hende.. Hun var min første hest, hun var 4 da jeg fik hende og vi har været igennem meget sammen. Men i vinters begyndte hun at halte også har hun haft fri siden da jeg bl.a. havde et skoleforløb osv. Men da vi startede op igen var den gal igen efter kort tid Så efter snak med min egen dyrlæge bestilte vi et røngtenbillede. Konklusionen var forbenede dragtbruske og kronisk forfangen.. ØV!! færdig som ridehest :'(.. Det betød yderligere grundet forfangenheden at hun skulle gå på en jordfold, resten af livet, uden kraftfoder og gerne kun halm som grovfoder ikke noget jeg ville byde en hest der ikke kan tåle halm. Derudover ville hun komme til at gå der mere eller mindre alene hele sommeren hvor resten af flokken ryger på sommergræs Det er fandme ikke et heste liv. Risikoen for at smerterne ville tage til var der hele tiden.. Og ifoling var også på tale. Men en hoppe på 16 der aldrig har været drægtig og har haft uregelmæssigebrunster. Risikoen var for stor til at der intet ville komme ud af det.. Og risikoen for at benene ikke kune bære det var der ligeledes:( Opdagede også hurtigt at hun savnede vores rideture hun kaldte på mig når jeg red i skoven på nogen af stedets andre heste, når jeg havde haft hende oppe og strigle blev hun ved leddet og kiggede efter mig, hvor hun normalt efter en ridetur tullede ned til de andre.
Så den tunge beslutning blev taget. Hun ville ikke komme til at trives..

Udover hende mistede jeg også min shetlænder igår ganske akut
Da jeg kom ud for at morgenfodre, undrede jeg mig over at han ikke kom til krybben som han plejede. Han var trådt igennem rampen til den hestetrailer ham og stedets to andre shetlændere har som skur, en rampe der er forstærket netop så ponyerne kunne bruge den som skur Hele kodeleddet var skåret op, og senerne var skåret over der var ingen vej tilbage.

Øv hvor har det været en hård uge. Nu håber jeg mit uheld stopper således at jeg kan koncentrere mig fuldt og fast om min nye hest...

Undskylder det blev lidt langt..