Læse min stil? {{forumTopicSubject}}

Hej med jer...
Kunne I overtales til at læse min stil og skrive jeres mening?
<b>
Bare endnu en brik?
Jeg kigger ud i mørket. Regndråberne ligger som et ujævnt lag henover ruden. Det havde været gråvejr hele dagen. Mærkeligt så trist man bliver af gråvejr. Vejret er ligesom livet. Nogle dage er bedre end andre. De dårlige skiller sig bare altid mere ud end de gode.
At skulle skrive en stil om hvad jeg tænker og hvad jeg føler, ligger så utrolig fjernt for mig. Jeg har altid fortiet min smerte såvel som glæde.
Der er så mange spørgsmål der strejfer mine tanker inden jeg sover. Er der en skæbne? Er der en dagsorden for os alle sammen? Lever vi som små brikker i et stort puslespil? Er vi rent faktisk små marionetdukker i et stort teater? Og hvem styrer trådene?
Fortid, nutid og fremtid smelter sammen og jeg kan ikke holde styr på det mere.
Hvis nu jeg fik en mulighed for at lave det om der er sket gennem tiden … ville jeg så gøre det?
Mange mennesker har en drøm, jeg har min. Vil jeg kunne følge den? Har jeg disciplin nok til at kunne følge den vej som er bestemt for mig?
Der er så mange spørgsmål og så få svar. Spørgsmål der gælder mig og som gælder resten af universet. Jeg ville ønske jeg kendte svarene. Eller ville jeg virkelig det?
Hvis jeg kendte svarene på mine spørgsmål så ville jeg ingen frygt, ingen angst, ingen glæde have i mit liv. Ønsker jeg det?
Tanken om bare at være en brik i et spil virker så nedværdigende. Jeg vil være mig. Jeg vil skille mig ud og være anderledes. Eller vil jeg?
Skal jeg springe ud som punker eller som noget helt andet, bare for at folk ville lægge mærke til mig? Sådan er jeg ikke, men det er der så mange andre der er. Skal de have lov til det? Eller skal de straffes fordi de er anderledes?
Hvorfor lever vi den dag i dag stadigvæk i en sort-hvid verden? Hvorfor bliver der stadig gjort så stor forskel på sorte og hvide mennesker? Var det fair at de hvide mennesker blev reddet først da den store orkan ramte New Orleans?
Det virker så uretfærdigt at mennesker bliver betragtet som en skændsel for samfundet på grund af deres hudfarve. Hvorfor er verden så uretfærdig?
Er vi danskere egocentreret? Vi klager over at vi ikke får nok i løn selvom vi får tre gange så meget som fabriksarbejderne i Kina. Vi brokker os over vores diverse luksusproblemer, mens at folk i områder som Afrika kæmper med AIDS og andre uhelbredelige sygdomme hver evig eneste dag. Er vi virkelig bare en bunke luksus dyr alle sammen? Vores største problem er om vi vil have økologiske æg, frilands æg eller bur æg. Vi vil ikke købe letmælk mere fordi der nu er kommet en minimælk med endnu mindre fedt i. I Afrika må de drikke af kloakkerne for at overleve. Jo mere vi får, jo mere grådige bliver vi. Hvorfor kan vi ikke bare være lykkelige for det vi har?
Jeg indrømmer blankt at jeg hører til ”flokken”. Jeg lever i en luksusverden. Mit største problem er hvad jeg skal vælge af uddannelse når jeg er færdig i skolen. Piger på min alder i andre lande står på hvert sit gadehjørne for at tjene penge til overhovedet at få mad.
Jeg kan ikke undgå at skamme mig over at jeg ikke lever mere primitivt. Men hvad skulle det nytte?
Jeg har så mange ting at skulle have sagt, men hvor skal jeg sige det? Jeg er 14 år gammel og bliver betegnet som et barn der ikke har noget at skulle have sagt. Hvorfor bliver børn betegnet som useriøse, dumme og naive?
Jeg kunne beklage mig i flere timer over universet og alle dens fejl, men til hvis fordel?
Vi mener alle vi kan gøre en forskel, men kan vi det?
Eller er vi alle sammen bare brikker i universets puslespil?..


Kristina Outzen 2005 </b>

Modtager som sagt meget gerne kommentare..
(får karakter i morgen)