Clara og Ponyerne {{forumTopicSubject}}

Håber der er nogen der bliver glade nu

Clara og Mads stod og pjattede den morgen. Julie stod og rystede på hovedet af dem, og ønskede at Maria snart ville komme. De undrede sig alle lidt over at hun ikke var dukket op endnu. De havde aftalt at skulle mødes klokken ti og nu nærmede klokken sig med hastige skridt elleve. ”Hvis Maria ikke snart kommer, så vrimler her med rideskoleelever, og så er her ikke til at være.” ”Det er altså ikke så slemt, Julie.” Både Clara og Julie så på Mads, der smilede skævt til dem. ”Skal vi ikke bare tage ud og ride piger?” De gik ud i sadelrummet og fandt deres udstyr frem, da Claras telefon begyndte at ringe. Clara skyndte sig at tage den. Kort efter fortalte hun at det var Maria der havde ringet. Hun var sammen med Alexander, og kunne ikke komme ud i stalden. Clara havde lovet at ordne Starlights boks. ”Jamen, så var det da godt vi ventede på hende.” Julie var lidt fornærmet, og Mads kunne ikke lade være med at grine af hende.

Godt ti minutter efter red de ind i den nærliggende skov. Alt var idyllisk, fuglene sang. Alligevel var det koldt, og man kunne mærke hvordan vinteren begyndte at komme. ”Hvorfor skal det altid være så koldt”, Clara følte kulden sprede sig i kroppen, og træk noget af skridttæppet op om sine ben. ”Jeg synes ikke det er koldt.” Clara rystede på hovedet og skulle til at svare Mads, da Julie nærmest stjal ordene ud af munde på hende: ”Du er også skør. Jeg er sikker på at du ville egne dig som vinterbader.” ”Lad vær med at sige det, Julie. Det ender med at han gør det, og så bliver vi tvunget til at tage med.” Julie begyndte at grine helt vildt og hverken Mads eller Clara kunne lade være med grine sammen med hende. Pludselig kom Clara i tanke om noget hun skulle snakke med Mads og Julie om. ”Der er to måneder til vi skal ride landsfinalerne, og Lisbeth spurgte mig i dag om hvornår vi ville træne. Så ville hun lave et hold kun for os. Jeg sagde at jeg lige ville snakke med jer før jeg aftalte en tid hvor vi kunne træne.” Julie smilte: ”Det lyder fedt Clara. Men kan vi ikke bare træne samme dag som sidste år?” Clara rystede på hovedet og forklarede efterfølgende: ”Nej, det går ikke. Der er de faste springhold. Lisbeth ville gerne have at hun kun underviste os. Især når det er så stort et stævne vi skal til. Hvad med torsdag?” Både Julie og Mads nikkede: ”Jeg er sikker på at Belinda godt kan om torsdagen. Det passer mig fint, jeg skal til at træne oppe på Møllegården med Tempo og Felix om tirsdagen, så jeg ville alligevel ikke have haft mulighed for at træne spring der.” Clara så spørgende på Mads. Hun vidste at det var svært at få undervisning på Møllegården, men også at det var et af de bedste steder i området hvis man skulle have undervisning i dressur. ”For resten min far har sagt, at efter landsfinalerne er det nok ikke er så godt jeg springer stævner på Tempo længere. Så det bliver mit sidste springstævne. Men jeg lover, at jeg nok skal gøre mit bedste.”

Når svære valg skal træffes.

Clara stod utålmodigt og ventede. Hun fattede ikke hvorfor hun gad. Hun havde passet Starlight næsten hverdag den sidste måned, og de dage hvor Maria selv havde været i stalden havde det været meget hurtigt. Lige nu ventede hun bare på at mobilen skulle begynde at ringe. ”Har du stadig ikke hørt noget.” Det var Lisbeth. Selvom Lisbeth ikke havde nævnt det, vidste Clara at det irriterede hende at Maria ikke selv passede Starlight. Samtidigt forstod Clara ikke selv hvordan Maria bare sådan kunne glemme sin hest. Hun vidste at Maria holdt af den, men hun holdt åbenbart mere af Alexander. Clara havde prøvet at tale med Maria om det, men Maria havde bare sagt at Clara aldrig ville kunne forstå hvordan det var at være forelsket. Clara var blevet så gal at hun ikke havde talt med Maria siden. Hun havde dog stadig fået en sms dagligt fra Maria, om hun ikke lige kunne passe Starlight. ”Jeg synes det er lang tid siden han er blevet redet sidst. Hvis Maria ikke kommer i dag, kan du så ikke tage ud og skridte på ham, Clara.” Clara så op på Lisbeth, og kunne se at hun mente det.
Kort efter røg en besked ind på Claras mobil, og præcis som Clara havde forudsagt var det fra Maria.

Clara stod ved siden af den kæmpe store hest. Pludselig virkede Fellow og Spellbinder så små. Clara frygtede at hun aldrig ville komme op på ryggen af hesten, men det gik forrygende let. Efter Clara havde skridtet nogle minutter, kom Julie ind i ridehuset. Hun kunne slet ikke se at det var Clara der red på den høje spinkle hest, men hun var heller ikke i tvivl om at det ikke var Maria. Der gik et stykke tid hvor Julie bare skridtede rundt, og når Clara ikke så på hende, så så Julie hen på Clara. Til sidst kunne Clara ikke holde det ud længere, og satte Starlight i trav hen mod Julie. Clara havde nær ikke fået stoppet den friske hest, da hun nåede målet, men det lykkedes i sidste ende. ”Gud, er det bare dig Clara, Hvorfor rider du på Starlight?” Clara smilte, og måtte så til at forklarer. Efter tøserne havde skridtet i et kvarters tid, trak de hestene op i stalden. De pjattede lidt, og Clara begyndte at drille Julie fordi hendes pony var så lille. ”Ja, ja. Men tilgengæld kan jeg ride på den længe endnu. Det kan du ikke med Fellow! Hvad har du egentlig tænkt dig at gøre med hende, når du ikke længere kan starte som ponyrytter?” Clara træk på skulderne:” Jeg ved det ikke helt. Hun er jo en dejlig pony, men jeg vil jo gerne forsætte med at ride stævner. Og så er der jo også Spellbinder. Det er begyndt at gå rigtig godt med træningen, også selv om jeg endnu ikke rider på ham.” ”Han virker også mere rolig nu, Clara. Hvornår har du tænkt dig at skulle op på ham?” ”Jeg ved det endnu ikke helt. Jeg vil først have at han er helt tryk ved sadlen, og han er stadig en smule nervøs når jeg kommer med den.” ”Ja, der er ingen grund til at tage nogen chancer.”

Clara steg ud af bussen, og var som sædvanlig i evigt godt humør. Faktisk var hun i så godt humør at hun fløjtede hele vejen hen til døren. Men det gode humør blev hurtigt ødelagt, for hun var knap nok kommet ind af døren, før Maria hev fat i hende. ”Mange tak skal du have Clara! Jeg troede at du var min ven!” Clara så overrasket på Maria. Clara skulle til at sige noget til Maria, men fik aldrig chancen for det: ”Du kan godt lade være med at komme med en undskyldning. Jeg ved udmærket godt at dig og Lisbeth har fortalt mine forældre at jeg ikke er ude og passe Starlight hver evige eneste dag.” Clara var så forskrækket at hun slet ikke kunne sige noget for at forsvare sig, og da der endelig kom noget ud af munden på hende, var det ikke særlig gennemtænkt: ”Maria, det passer jo. Desuden så er jeg også træt af at passe Starlight for dig, uden at få noget tilgengæld.” Clara mærkede hvordan vreden begyndte at bevæge sig gennem kroppen, men samtidigt kunne hun også mærke det rasende blik som Maria sendte hende. Clara skyndte sig at gå ind i klassen, og satte sig så langt væk fra Maria som muligt. Da Bianca kom ind i klassen, kunne hun straks se at der var noget galt, og hun satte sig hen til Clara. Clara ville gerne forklare, men hun forstod selv ikke helt hvad der lige var sket.
Senere i frikvarteret ignorerede Maria fuldstændigt Clara og Bianca. Da de kom ned i kantinen, mødte de Julie og Mads. Også Julie var blevet ”overfaldet” af Maria, men Julie kendte grunden: ”Marias forældre vil sælge Starlight, fordi hun ikke bruger nok tid på sin ridning længere. Og Maria mener at det er fordi du har fortalt hendes forældre at du passer hesten hele tiden, Clara” Clara rystede på hovedet. Hun vidste jo selv at hun ikke havde gjort noget forkert, men samtidigt var hun også overbevist om at hun aldrig ville få Maria til at tro på hende. ”Jamen, jeg har slet ikke sagt noget.” Mads lagde armen op om Claras skulder og forsikrede hende om at Maria nok skulle blive god igen. Men alligevel sad Clara med en tom fornemmelse inde i, for hun frygtede at hun måske havde mistet sin bedste veninde.

Det første af historien kan findes ved at søge på Clara...

Camilse m. Looksen