1.069 visninger
|
Oprettet:
Fortæl din Historie {{forumTopicSubject}}
Hey gutter
Arbejder lige nu med overnaturlige ting, og er gået ind i dyretelepati. Og ville høre om der var nogen af jer der har mod på at fortælle hvad din hest eller pony sagde under en seance.
Hvad har du fået ud af det?
Virkede det?
Troede du på det? Eller var du skeptisk?
Vil bruge jeres svar til at skrive et essay i dansk, hvor jeg stiller spørgsmåltegn ved dyretelpati. Plus det kunne være hyggeligt at høre jeres forskellige historier.
God dag til jer alle
nov 2007
Følger: 7 Følgere: 33 Heste: 6 Emner: 114 Svar: 7.151
sep 2007
Følger: 69 Følgere: 270 Heste: 3 Emner: 1.740 Svar: 37.031
Jeg var skeptisk og de svar jeg fik, har ikke gjort mig mindre skeptisk - det passede ikke ind i hvordan jeg kendte hesten eller giver nogen mening i forhold til hesten.
Jeg kan sagtens forstå man bliver desperat ( som jeg var ) og derfor søger løsninger, men når man har det sådan så er man også ekstra sårbar for at være modtagelig for informationer. Det samme gælder, når man "tror" så og sige - vil man gerne tro, så kan man let få tingene til at passe.
aug 2016
Følger: 20 Følgere: 28 Emner: 30 Svar: 3.500
Jeg tror på, at nogle mennesker er usandsynligt dygtige til at læse kropssprog.
Det kan være menneskers, heste, kattes, hundes, køers, osv.
Og det er jo en kæmpe fordel, når man håndterer dem.
Jeg er selv landmandsdatter og har brugt usandsynligt mange timer som barn på at lege i kostalden, snakke med kattene, løbe rundt på markerne med barndommens gårdhund.
Det gør, at jeg kan læse disse dyrs kropssprog usandsynligt godt, og fx kalde vilde katte til mig.
Det er bare ikke telepati, men optræning af almene færdigheder...
Når en påstået telepat bruger beskrivelser, som hesten ikke har en chance for at kende, så er det nok ikke telepati, men aflæsning af den tobenede kunde.
Jeg har spillet rollespil siden jeg var 15 år, og er knaldhamrende dygtig til at digte en historie uden forberedelse, og fortælle overbevisende uden at tøve.
Jeg er også god nok til mennesker, dels fordi min opvækst med dyr har lært mig at se kropssprog som noget man læser, dels fordi jeg arbejder med mennesker, og jeg kan læse mere om jeg er på rette spor i hvad jeg spørger ind til.
Via min uddannelse har jeg også lidt formel teoretisk træning i kommunikationsteknik - og hvis jeg keder mig i toget, kan jeg "komme til" at falde i snak med folk. God lytteteknik er rigeligt til at folk fortæller deres livshistorie.
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kunne stille mig op som telepat - og tjene godt på det.
Det er ikke så svært at gætte rigtigt på, hvad mennesker opfatter som problemet. Og du kan sagtens se, om du er på rette spor.
Jeg bruger lignende færdigheder hver arbejdsdag til at finde det problem, som patienten er bekymret over frem for at planlægge udredning baseret på en henvisningstekst alene.
Det er virkelig ikke raketvidenskab eller mystimagisk.
Det er bare træning af færdigheder.
dec 2008
Følger: 15 Følgere: 22 Heste: 1 Emner: 54 Svar: 1.777
Nå til emnet.
Jeg har altid været skeptisk med det, men valgte alligevel en kort seance med min tidligere hest, vi havde gannem et år kæmpet med en knæskade som bare ikke ville komme sig, samtidig gik han og fik aflastningsskader, så vores sidste forsøg gik på smertestillende kombineret med KST. 3. gang hans behandler kom, bakkede han af, hun måtte slet ikke komme til ham, aftenen inden, havde jeg stået og masseret ham og han havde pænt bedt mig lade være (ved at ligge ører og dreje mulen om mod mig, ergo heste sprog for "lad være".)
Her vidste jeg godt (inderst inde) at det var slut og hans rejse havde nået sin ende, da behandleren så kommer og han reagerer sådan, siger jeg til hende om vi kan tage en snak, vi kommunikerer kort omkring nogle ting jeg har på samvittigheden, og hun siger at han har holdt ud så længe han kunne for min skyld. Jeg har gjort det samme for ham, for jeg ville vide at jeg havde prøvet alt, før vi gav op, så jeg tuder, og siger at han skal have fred nu, hvor hun så begynder at smile og undskylder at hun smiler, men at hun følte en enormt lettet energi fra ham, og jeg kunne se på ham at han havde ændret udtryk og slappede mere af.
Jeg ved godt at de fleste ville sige "Ja ja, en hver kan komme og sige sådanne ting for at please ejer" Det gør jeg også selv lidt, men jeg troede på hende, især fordi jeg også så en adfærdsændring ved ham.
Og inden nogen siger at det er dumt at tage sådan en beslutning efter at have telepatør, så vil jeg lige sige at beslutningen var taget, men det bekræftede mig i at det var det rigtige. Fra behandlers side, havde hun fået meget mere ud af at fortsætte behandlingerne, frem for at bekræfte beslutningen. (Vi havde på forhånd lavet yderligere to aftaler)
aug 2016
Følger: 20 Følgere: 28 Emner: 30 Svar: 3.500
Men, du har jo med ord og kropssprog fortalt telepatør hestens forhistorie og din konklusion.
Og hvis hun kan læse kropssprog for to øre, kan hun sikkert have læst på hesten, hvis den har det skidt, og tegnene på, at det har stået på længe.
Og når pårørende når afklarethed, så er der kun en ting at gøre!
Ros dem for at erkende at det er ved at være slut!
Og når anspændthed "går af ballonen" hos pårørende, slapper den syge også af.
Et par gange om ugen ser jeg samme dynamik ved lægesamtaler om behandlingsniveau.. Reelt giver forventningsafstemning en kæmpe ro, når forventninger og håb får lov til at falde og alle reagerer, når man giver sig selv lov til at slappe af.
Det er absolut på ingen måde mystimagisk.
Det er ren psykologi og kommunikationsteknik.
jul 2015
Følger: 4 Følgere: 10 Emner: 92 Svar: 1.643
Jeg har, for år tilbage, selv praktiseret teleparti på flere hundrede heste, på heste jeg aldrig har mødt kun via billeder, som jeg svarede på skrift, og jeg vidste absolut intet om hesten i forvejen, hvor ejeren kunne genkende det, jeg sagde. (jeg stoppede pga efterspørgsel blev for stor, og tilsidst hang det mig ud af halsen, jeg brugte alt min fritid på det, og så valgte jeg at stoppe helt, da jeg tænke, "åh nej", hvergang jeg fik en besked. Det er ret mentalt hårdt at gøre det, jeg var total udbrændt) Men jeg er taknemlig for den viden, jeg har fået, af alle de heste jeg har haft igennem, det har virkelig været noget af en øjenåbner.
Så jo, jeg er ikke i tvivl om at det kan lade sig gøre. Så længe vi snakker følelser, hestens oplevelse af en situation, forholdet mellem rytter og hest.
Men det hvor min kæde hopper helt af, er når hesten giver svar, som den på ingen måde har kognitiv formåen til at svare på. Og de historie er der nok af. Jeg læste for nylig, at en hest ikke ville fortælle ejeren, at sadlen ikke passede, fordi hesten viste, at rytteren ikke havde råd til at købe en ny……….
I dag bruger jeg kun min fornemmelser på mine egne heste, hvor jeg mærker deres sind her og nu, og kan reagere ud fra det.
dec 2008
Følger: 20 Følgere: 50 Heste: 4 Emner: 28 Svar: 1.220
Jeg fandt en som var selvlært og som ikke havde den helt vilde 'fanskare' - en som jeg havde råd til. Og det ændrede hele min opfattelse af hestene! Mind you, jeg var "kun" 17 år dengang med min første hest
Jeg fik en grundig beskrivelse af min hest samt svar på de problematikker jeg havde givet hende som udførte telepatien. Jeg havde hørt "skrækhistorier" om at de har nogle bestemte "skabeloner" de bruger som passer til langt de fleste heste, så det var ikke dét som fik mig overbevist.
Nej, hun beskrev ret nøjagtigt nogle tanker jeg havde gået og haft noget tid forinden som jeg havde udtrykt til min hest fordi jeg ikke havde nogle andre at snakke med. Jeg havde ikke sagt det til nogen andre eller skrevet det på nettet nogle steder, så den eneste informationskilde hun havde, var ham.
Jeg begyndte at bruge de ting hun foreslog mig, og det virkede langt hen ad vejen. Men det var stedet han var blevet træt af, så det blev først rigtig godt da vi flyttede.
Jeg har brugt hende 3 gange siden, en mere til et follow-up efter vi var flyttet, hvor han sagde at han var meget gladere og virkelig havde fundet motivationen i træningen igen, en gang lige da jeg fik min hingst for at være på forkant, hvor hun også fortalte om hans fortid som jeg efterfølgende har fået bekræftet af avler samt tidligere ejere og en gang til min gamle pony for også at høre om hans fortid. Her gav jeg hende flere informationer, blandt andet omkring hans adfærd fordi jeg tror på hvad hun har at sige, at det ikke bare er noget hun finder på.
Hun er den eneste jeg bruger til "rigtige" telepatier, synes simpelthen hun er så dygtig, ærlig og behagelig at være i kontakt med.
Min veninde er også empat, hedder det vidst. Hun udøver ikke som sådan telepati men har lavet en 'reading' på min vallak. Hun kender ham selvfølgelig i forvejen (over nettet, men alligevel), men kunne komme med en ret præcis beskrivelse af vores forhold på daværende tidspunkt, hvad han tænkte om forskellige ting og sådan.
Derudover har jeg faktisk selv haft nogle oplevelser som jeg ikke ved hvad jeg skal kalde, udover telepati. Forrige sommer oplevede jeg at få spontane billeder, eller "forestillinger" om hvordan min vallak ville være under vores træning - det kunne for eksempel være et moment fra en rigtig samlet galop eller et stejl. Det kunne komme når jeg gik frem og tilbage fra ridebanen med min hingst, mugede eller lignende. Som regel tidspunkter hvor jeg ikke var sammen med min vallak. Ikke noget jeg har prøvet før!
Når jeg fik de billeder tog jeg ham altid ud for at træne og ganske vidst så var han altid som på det "billede" jeg fik.
I sommers oplevede jeg at stå på folden og snakke med min vallak. Jeg stod bare med hånden på basen af hans hals, helt stille, mens han stod og halvsov. Min pony stod i boks indenfor pga. akut forfangenhed. Midt i det hele får jeg en ret kraftig summen i min venstre hånd, som bare hænger ned - sådan lidt som når ens hånd sover meget. Min pony var mest halt på venstre forben og det var kort tid inden han skulle aflives. Jeg har aldrig oplevet det hverken før eller siden. Jeg spurgte min veninde om heste godt kan "overføre" en følelse til hinanden, og det mente hun godt.
Jeg ved ikke om der reelt er noget i det, det virker bare som lidt mere end en tilfældighed
Jeg har hørt historier om heste som har fortalt helt nøjagtigt hvor de har ondt, for eksempel - med navn på det organ eller den muskelgruppe, eller hvad det nu er. Det er for mig totalt urealistisk, for hvor i alverden kan hesten vide det fra? Og medmindre telepatører har en akademisk uddannelse med navne på alt der er inde i hesten virker det også ret usandsynligt at de skal vide sådan noget. Lige så vel som at de vil have en bestemt farve grime osv osv. Jeg er ret overbevist om at hesten er ret ligeglad med farven på grime, underlag, gamacher, rytterens tøj og whatnot.
Blogger
Tilmeldt:
maj 2010
Følger: 88 Følgere: 1924 Heste: 4 Emner: 3 Svar: 1.517
Telepati er defineret rigtig forskelligt hos os alle sammen, hvor nogle synes det er magi og andre, enten folk der selv har siddet med det eller nogen der selv har set /oplevet det, har en mere realistisk "virkelighed" omkring det.
Jeg tror virkelig du skal være konkret på, hvad dyretelepati er i din optik inden du laver opgaven - eller bruge en dyretelepatørs definition af begrebet.
Jeg har brugt det som hjælpemiddel til mine dyr og deres tilstande i forskellige situationer. Ikke som hjælp til at bede dyret om at gøre noget andet end det plejer, som nogle gør. Og jeg har altid brugt den samme, og en jeg har tillid til. Der er tonsvis af "dyretelepatører" derude, og mange er rigtig snedige og bruger almene forklaringer til dyrenes adfærd. De kender bare dyrs adfærd super godt, og det er måske mere en form for "hjælpetræner" end det er en person der kommunikere åbent med et dyr.
Alt hvad der har været sagt omkring mine dyr, eller af mine dyr, har givet mening på mange forskellige planer. Og jeg er ikke i tvivl om at det er rigtigt. Men jeg har prøvet, inden jeg fandt hende jeg bruger nu, en "telepatør" der gættede sig til alle svar, og som havde mere forstand på adfærd end dyret. Det er som sådan heller ikke skidt, men det var ikke den ydelse jeg bad om.
maj 2008
Følger: 20 Følgere: 24 Heste: 1 Emner: 203 Svar: 3.460
Men jeg har haft en vild oplevelse med det, hvor jeg så også må medgive at der er noget ægte i det. En parthest havde en telepatør (eller hvad søren det nu var, det var ikke det hun kaldte sig) ude, fordi ejer havde vundet et gavekort. Vi var begge skeptiske, men nu var der da en anledning til at se det og hesten havde sine udfordringer. Hun så den bevæge sig, mærkede på den og følte hvad den sendte ud. Vores skepsis var der fortsat. Så begyndte hun at sende "kærlighed"/"varme"/"gode tanker" ind via sine hænder, mens hun holdt dem på spændingerne - stadig skepsis. Men så skete det vilde for mig, mens jeg stod der, og kiggede på det og nok tænkte noget i retningen af "hippie", mens hesten egentlig stod meget afslappet, så fik jeg den vildeste uro og ubehag i kroppen. Jeg kunne slet ikke være i mig selv og finde ro, og jeg syntes faktisk det var ubehageligt at være der. Alt foregik helt stille og roligt, med rolige bevægelser i en stille stald.
Jeg spurgte til det, hvorfor er det sådan, når hun nu sendte kærlighed ind i hesten. Hendes svar var, at når hun gjorde det, så måtte det dårlige jo ud igen og det var sikkert det jeg opfangede. Ejer mærkede intet og var fortsat skeptisk.
Hvad der skete, det ved jeg ikke. Jeg er fortsat skeptisk overfor om det kunne hjælpe hesten, men faktum er at JEG mærkede noget jeg ikke plejer under de forhold. Jeg har ikke prøvet det før eller siden. Det sad i kroppen en halv time efter og gik så væk igen. Og så gav hun et par tip til at håndtere det, og dem har jeg brugt siden med succes på andre følelser der ligner. De tip var bedre end hvad terapeuter nogensinde har givet.
Fortæl din Historie