{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.746 visninger | Oprettet:

At 'opgive' sit hestehold {{forumTopicSubject}}

Er der andre herinde der af personlige grunde; økonomi, mistet lyst, what-so-ever, eller måske som mit tilfælde, blevet mor, har haft tanken/lysten til at droppe 'hestelivet'?

Jeg synes selv det er en lidt skræmmende fornemmelse og konklusion jeg er begyndt at føle... og har følt i lidt tid nu.
Jeg har fået mit første barn (hvilket er skønt), men med tiden og imod min gode vilje, er det som at min energi og interesse, er mere koncentreret på min nye lille familie end hestene.
Jeg har hestene hjemme på egen gård og det har jeg haft siden 2013. Jeg har altid passet dem selv, men lidt hjælp fra kæresten til tider. Det har altid været et 'frirum' for mig, at skulle ud og muge, fodre eller ride. Ja bare en strigletur kunne gøre underværker på dårligt humør smiley
Nu er det næsten blevet omvendt og føles mere som en sur pligt, når der skal fodres, flyttes wrapballe, bestille tid til smed, ja alle de basale ting man skal, når man har hest.
Jeg er også mere ved at miste lysten til at ride. De sidste par gange, hvor kæresten har tilbudt at passe den bette, så jeg kunne komme ud og ride.. har jeg alligevel takket nej tak, eller i andre tilfælde, alligevel gjort det i en mere.. 'de-skal-jo-røres' måde... smiley
Det er lidt trist og trættende at have det på den måde... Måske det vil gå over, det ved jeg ikke endnu...
Men måske er det også en periode af mit liv der er ved at skulle slutte. Eller sættes på pause om man vil.
Det er trods alt en hobby der også koster en del penge hver måned, hvis det ikke engang er noget man brænder for mere. Men ingen ved heller om jeg vil fortryde det.
Nu har jeg ikke allerede solgt hestene og lejet jorden ud eller noget, forstå mig ret smiley Jeg følte blot en trang til at få tankerne skrevet ned på skrift og evt høre om nogle af jeres andres historier (om de så endte ud i et hestestop, hestepause eller keep going strong) ?? smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At 'opgive' sit hestehold
  • #1   26. nov 2017 Da jeg havde små børn, var der også nogle år, hvor mine fjollere bare var til pynt, og kun blev redet 1-2 gange om året, havde hverken tiden eller lysten.

    Men da de 2 jeg havde på det tidspunkt, var pensionister, fungerede det fint.

    Men nu hvor mine unger er store og mere selvkørende, har jeg igen fundet den helt store hesteglæde igen, og bruger meget tid på mine fjollere. og jeg elsker hvert minut.

    Jeg har observeret det ved flere, at når de får børn, så bliver hesten solgt, og de helligere sig familielivet. Men når der er gået et nogle år, så ser jeg dem igen, så har de fået lyst og tid til at ride igen.

    Med andre ord, så er det bare en helt naturlig proces du går igennem. Bare vendt 5 år, så er du tilbage i sadlen igen. smiley og når ungerne er så store, at de bliver ret ligeglad med om deres mor er inde, når de kommer fra skole, så kan du ride max igen. også er det en fordel at have hestene hjemme, jeg kan ride ude på ridebanen, og alligevel ikke være længere væk, end ungerne kan råbe til mig ud af vinduet.


  • #2   26. nov 2017 For mig handler det at have hest lige så meget om at have ligesindede at dele sin interesse med. Har man dem hos sig selv og bare skal ride alene synes jeg det i længden bliver kedeligt og lidt af en ensomhedssport. Derfor går jeg til holdridning en gang ugentligt for hyggens skyld og søger pt efter egen hest som bliver opstaldet på ridecenter hvor der er ligesindede med samme interesse og aktiviteter. Ellers mister jeg også lysten. For mig kommer familie i første række og jeg kan sagtens følge din tankegang da det er tidskrævende at have hest. Måske udlån, part eller en pause fra sporten vil hjælpe. Du kan altid fortsætte sporten senere eller ride en gang om ugen med ligesindede eller bare prøv dig frem og se hvilken løsning der passer bedst til netop dig.

  • #3   26. nov 2017 Jeg har haft en lignende periode.. Jeg valgte at beholde min og fortryder det virkelig ikke.. smiley men tror også det var fordi jeg bare var i en rigtig dårlig periode af mit liv smiley

  • #4   26. nov 2017 Dorthe C: Kan godt forstille mig, at det er naturligt proces. Jeg synes bare 5 år er længe at have 4 hestene gående og betale til, så vi jeg håber lysten kommer lidt før i mit tilfælde smiley For det er ikke kun ridningen er føles træls. Det er også pasningen og den kommer jeg ikke udenom hver eneste dag. smiley Det er bare sjovt det er gået sådan, havde en masse planer imens jeg var gravid. Ja jeg havde ji nærmest planlagt at bebs skulle blive ligeså hestetosset som jeg selv.. og se mig nu.. total opgivende overfor hesteholdet herhjemme smiley smiley

    Malli: Ja det er rigtigt det kan blive noget kedeligt at være alene med. Jeg har faktisk ikke sp mange rideveninder, og dem jeg har, har den ene også selv fået børn og den anden bor en time væk. Jeg er ikke interesseret i opstaldning ude kan jeg mærke på mig selv. Men du har ret, jeg må se hvad jeg føler for med tiden smiley


  • #5   26. nov 2017 Louise R: Dejligt du fik glæden tilbage ved det smiley

  • #6   26. nov 2017 jeg tror at man ved (næsten) alt får sådan en periode (eller flere), hvor tingene ikke liiige kører som man vil have det eller man har for meget at se til, mistet lyst eller hvad end det nu er, men den skal overståes og så kommer det til at gå godt igen, hvis ikke bedre end før smiley

    nogle gange skal man lige skrabe bunden for at komme op til toppen igen og jeg tror man får et bedre overblik af det smiley (kan godt lyde lidt underligt men ja)

    prøv at lade noget tid går, før du beslutter om du vil af med hestene eller om det bare, er en lille pause du trænger til. smiley


  • #7   26. nov 2017 kender det. har også haft en periode hvor jeg virkelig overvejede at sælges hestene. mine går også hjemme, og har ikke noget at snakke hest med.
    men lige pludselig vente det igen.
    nu har jeg ikke børn

    du kunne jo overveje at finde en part som kunne hjælpe dig med hestene. så kunne du også ride sammen med en.

    jeg ved fra andre at barn nr 1 altid er den som tager mest tid. man skal lærer at få tingene til at hænge sammen. så det skal nok gå. og du skal nok også komme tilbage på hesteryggen igen


  • #8   26. nov 2017 lige siden. jeg var 10 år har jeg haft en hest ved mig. men da jeg bliv ældre og flytte hjemmefra. så have jeg ikke pengene mere til og have en hest. så måtte sælges ham for nogle år siden. og det har taget meget hård på mig. ;/ og savner det der os i min hverdag. men når man ikke har råd så desværre ikke råd til smiley
    så lige nu har jeg mine andre dyr to marsvin og en kat og en min chinchilla smiley


  • #9   26. nov 2017 Der er jo desværre ingen der kan sige, hvad der er tilfældet for dig, om du nogensinde vil finde interessen igen. I mit tilfælde har det dog haft stor betydning, at børnene var med om hestene. (vi har vores heste hjemme)

    De ville gerne være med til at muge, give vand, give foder osv allerede far en alder af 1½-2 år, ikke at de var en hjælp, men det at det blev noget vi lavede sammen betød meget for mig, så kan man nemmere se sig igennem at skulle ride ½-1 time efter barnet sover, end at man skal ud til staldarbejde og motion af hest alene.

    Børnene har fra de var helt små, fået trækture på min mands shetlandspony. Som 2 år og 3-4 måneder gammel, startede min ældste sit 1. stævne. Jo hestelivet handler mest om ungerne nu, men så sandelig også om mig. Jeg skal jo være klar til når de engang skal starte trec, ride ture eller andet, til at tage med på min egen hyp smiley

    På billedet ses min ældste datter til sit 1. stævne - hun måttes lokkes af ved at sætte en pose chokoladeknapper på jorden XD


    profilbillede
  • #10   26. nov 2017 Og det kom så fra den ene lille ridepige til to tøser der her er på Gørlev skue, hvor de selv har fremvist deres ponyer. Alder 3 år og 10-11 måneder og 5 år og 3-4 måneder.

    Mine børn har fået SÅ meget ud af, at have adgang til hestene.

    Måske du skulle starte ud med udlån. Så kan du altid hive hyppen hjem, hvis du fortryder eller får lysten tilbage.

    Det skal dog siges, at jeg flere gange har overvejet at stoppe med hesteholdet, men hver gang er jeg kommet til den konklusion, at de gode dage, er alle de dage hver, hvor man måske ikke lige orker det.


    profilbillede
  • #11   26. nov 2017 Jeg havde hest i ca 10 år men for godt 2-3 år siden solgte jeg mine to heste.
    Jeg havde det ligesom du. Jeg var ikke længere drevet af lyst, men pligt.
    Når jeg red var det for, at holde hesten i form, jeg havde et meget fast træningsprogram, som jeg ikke veg fra. Samtidig begyndte økonomien at fylde mere, da jeg efter jeg flyttede hjemmefra, ikke havde de samme penge.
    Jeg elskede mine heste men kunne tilsidst hverken få det til at kører rundt med økonomi eller overskud.
    Jeg kan mærke jeg har haft godt af pausen fra heste smiley
    Men jeg savner det også i dag, har dog hverken tid eller råd pt.

    Det skal ikke være en sur pligt at have hest, i hvertfald ikke hovedparten af tiden.

    Det var hårdt for mig at tage beslutningen om at sælge mine heste, for det er en stor beslutning. Jeg havde tænkt på det et helt år, før jeg solgte..


  • #12   26. nov 2017 Hej Ditnap.

    Står i samme situation lige nu smiley

    For to år siden havde jeg to skønne heste og ingen børn, nu er det lige omvendt.

    Heldigvis har vi nogle opstaldere så har stadig lidt hestetid og staldtid - selvom det ikke er det samme som at have sin egen.

    For at gøre en lang historie kort, og ikke gå for meget i detaljer, skete der det, at jeg langsomt indså at jeg ikke magtede både at være kæreste, mor, holde hus, renovere og alt det andet der hører til. Desuden havde jeg en hest der ind imellem kostede en del i dyrlæge regninger.
    Jeg ville gerne ud til hestene, men det blev bare for meget. Havde især 1 unghest som krævede en del tid og træning.

    Alt i alt fandt jeg frem til, at denne her tid med små børn kun sker 1 gang i livet- og jeg vil derfor ikke skulle have dårlig samvittighed ifht en hest (eller ifht familie, da det er mega dyrt at have hest, i al fald i vores pædagog/fysioterapeut budget) smiley

    Når det så er sagt, så drømmer jeg om at få en sød og stærk skovturshest, som jeg kan ta en tur i skoven på når jeg har lyst. En hest som ikke kræver at blive trænet 5 x i ugen og som trives med det.
    For jeg tror stadig, og kan mærke at jeg mangler hestetiden- men hvis der "først" bliver tid og råd til det om et halvt, et helt eller to år, så er det også okay, for lige nu er familien vigtigst smiley

    Held og lykke og håber du bliver glad for dit valg- du kan jo altid sælge, eller låne ud og så få heste igen når det passer.
    Tiden lige nu er for kostbar til at skulle gå rundt med dårlig samvittighed smiley

    Du kan evt også sælge den ene og få en opstalder der kan hjælpe?

    Der er mange muligheder smiley


  • #13   26. nov 2017 TS - godt og ømt emne at tag op, hatten af for det smiley
    Jeg måtte for nogle år siden opgive at have hest og havde den smukkeste og lækreste hingst nord for Alperne.
    Min situation pga mit helbred gjorde at jeg ik havde kræfter og overskud til at færdig tilride, passe og pleje en ung hest og en shetlænder.
    Efter mange mdr tænkning, måtte jeg erkende at det var mest fair for hestene at få en ny ejer som havde overskuddet og energien til at fuldføre det som jeg ik kunne, så de ik bare skulle være foldbumser hos mig. Det er ik et liv i mine øjne, når hestene var sunde og raske.
    Egoismen blev lagt på hylden og hestene er kommet til rette ejer og det varmer mit hjerte stadig, selvom det var sku ik nemt og gjorde pisse ondt at må sige farvel. Følte et nederlag men det gør jeg ik idag, jeg ved at det var den rigtige beslutning for hestene og mig.
    Man skal ha hest af lyst og ik af nød (gælder også ridningen i mine øjne)

    Vil sige til dig, tænk det godt igennem før beslutning og du har flere valgmuligheder:

    1) behold hestene og få søde parter på dem, som måske også kan bidrage med lidt staldhjælp
    2) udlån mod alle udgifter bliver betalt af låner.
    3) behold hestene og se om din lyst kommer igen til foråret ( alt er trist lige nu med vejret og mange undskyldninger) og så er bebs også blevet lidt større, til du føler at du godt kan tillade dig at ride.
    4) sæt måske 1-2 heste til salg, så udgifter og pasningen bliver mindre
    5) sæt alle til salg.

    Ved at have parter eller udlån, kan man overveje at gøre det med forkøbsret, bare en tanke.


  • #14   26. nov 2017 Vel når jeg nu har gået syg, og manden har været i København så har tanken strejfet mig da det har været Pisse hårdt at gå rundt og ordne stald og fold. Men når jeg blev rask igen og satte mig i sadlen. Så er det, det hele værd. Jo det er da en sur pligt at ordne fold og stald som jeg lige nu er nødt til at gøre det, men forhåbentlig bliver det bedre når vi får ordnet nogle ting der gør det nemmere. Og jeg skulle ønske jeg havde bedre tid til Rocky, men nu hvor det bliver så hurtigt mørkt, og jeg ingen bane har. Så er det svært at nå at træne ham da han er for ung til at gå 2km langs vejen i mørket for at træne.. Så lidt dårlig samvittighed har jeg over ham da han elsker at blive brugt. smiley
    Jeg ved (pga ophold som teenager) at jeg ville fortryde et salg, det ville knuse mig! Så selvom tanken strejfer mig når det er hårdt. Så kan det ikke hjælpe noget.

    Mvh TT


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #15   26. nov 2017 Jeg droppede helt tanken om ridning og heste da jeg blev gravid med første barn i 2013.

    først, så ville jeg aldrig sætte mig på ryggen af en hest som gravid, og da jeg havde født, så var der bare ting som var vigtigere end ridning.

    nu har jeg så to børn, hvor den mindste er 7 måneder, og jeg har dage hvor jeg virkelig brander for at ride igen, og jeg overvejer meget kraftigt at starte til ridning - sådan rigtig rideskole ridning, med en times undervisning ugentligt..

    tanken om en part har også strejfet mig, men jeg gider ikke være bundet til en aftale som man er ved en part.

    jeg er så heldig at jeg har kunne låne min venindes mors hest, så det er da blevet til et par skovture, med det er så heller ikke flere end at de kan tælles på 1 hånd (dette siden feb. 14, hvor den ældste søn er født.)

    For mig er tiden med mine børn og kæreste vigtigere end noget andet, og mine ambitioner og økonomi (lige nu) går bare ikke i spænd med hvordan jeg vil prioritere min tid. og ærligt så vil jeg hellere undvære end at nøjes.

    Min kæreste og jeg har brugt rigtig meget tid i fitness, ca. svarende til 2-3 timer 4-5 gange ugentligt, men dette er kun foregået fordi at vi har nogle fantastiske forældre som ville se efter den ældste når han sov. Nu har vi så, efter at vi er flyttet, fået et fitness i kælderen, så træningen foregår først når børnene sover. Jeg nægter at få mine børn passet, eller misse tid med min kæreste for at kunne dyrke en sport. Men på det punkt ved jeg at folk er meget forskellige. Min kæreste og jeg, er heldigvis meget ens på det punkt, og har de samme behov, så det går bare godt i spænd.

    Jeg er ikke 1 sekund i tvivl om, at når børnene bliver større, og begynder at sove ved venner, og generelt være mere hjemmefra, så starter jeg op på ridning igen, om det så bliver med en part eller egen hest, det må tiden vise smiley


  • #16   26. nov 2017 Jeg har udelukkende hest, fordi min nuværende hest betyder alt for meget for mig, til at jeg kan skille mig af med ham.
    Men når han engang ikke er her mere, så skal jeg ikke have hest igen og var det hvilken som helst anden hest, så var den blevet solgt.

    Jeg er hamrende træt af det.
    De seneste år, har ikke været andet end sygdom, bekymringer, kæmpe dyrlæge regninger, tudeture etc og det er ikke en fornøjelse for mig længere.
    Jeg har redet siden jeg var 3 (er 27år nu) og har for første gang i hele mit hesteliv, følelsen af ikke at gide mere.



  • #18   27. nov 2017 jeg ville skaffe mig en part eller 2 på mine heste. jeg plejer også at miste lysten til at ride lige så snart vjeret bliver koldere, men det vender igen. plus, man kan jo lave så meget mere med sin hest end bare at ride dem

  • #20   27. nov 2017 Nu ved jeg ikke hvordan dit hestehold er indrettet, men er der ting, du kan gøre for at miniere dine sure pligter i forhold til det?

    Kunne hestene f.eks. fodres med hø af libitum hvor du bare kører en balle ud en gang hver anden uge istedet for wrap dagligt?
    Står de på boks, men kunne de måske fungere i løsdrift? Det minimerer rigtig meget staldarbejde.
    Kunne de nøjes med vitaminer og mineraler? For så kan man få en balje med sådan noget de bare kan slikke på eller i godbidsform der tager sekunder at give.

    Alt efter hvordan offentligt er til dit sted, faciliter og den slags og om du kan trives med folk der render på din grund kan du jo overveje en part eller to og eller et par opstaldere der har det billigt mod hjælp med de daglige pligter.


  • #21   27. nov 2017 Hm.

    Er du ved at køre sur i hestehold - eller rammerne om hestehold og omgivelsende liv??

    Det er ok at tage en periode, hvor hestehold ikke er lyst og fornøjelse betonet. Få ting er sjovt hver dag, og kan være direkte usjovt i længere, sammenhængende perioder.

    Men er det hestehold, ridning mv som er uinteressant?
    Eller er det fordi du har brug for ro, hvile og fysisk aflastning? (Har småbørn mødre ikke altid brug for det?)

    I dit sted havde jeg ventet nogle måneder.
    Kan dine heste tåle at stå, så lad dem hygge sig i en periode uden krav.
    Vender trangen tilbage, er det fint.
    Og ellers kan du altid sælge senere, men de samme dyr kan være svære at købe tilbage


  • #22   28. nov 2017 For nogle år siden blev jeg nødt til at flytte min hest til er mindre/billigere sted, tættere på mit hjem (da jeg boede ved mine forældre).

    Forholdene der gjorde det bare svært at få redet (lille bane uden lys + hestene kom sent ud i vinterhalvåret så pga. den korte foldtid, ville jeg ikke lukke hende tidligt ind, så jeg kunne nå at ride). Det gjorde at jeg mistede lysten og motivationen til at få redet. Den lyst er aldrig rigtig kommet tilbage, så da jeg flyttede hjemmefra, lod jeg hesten stå - så nu bor jeg en time derfra i bus.

    Jeg har ikke kunnet nænne at sælge hende, så hun får lov til at gå der og hygge sig og bare nyde livet - måske vil jeg låne hende ud på et tidspunkt, men ikke nu. Når hun ikke er her mere, skal jeg ikke have hest igen.

    Jeg har altid været hestepigen, så det er lidt mærkeligt ikke at være det mere. Men jeg har vænnet mig til det, og fundet andre interesser, som jeg lige nu har mere motivation for.


  • #23   29. nov 2017 Hej alle og tusind tak for jeres svar.
    Jeg har læst dem alle, men kan ikke lige overskue at få svaret på hver enkelt (kom lidt bagud med svar her, da jeg ikke lige har haft tid før nu) .
    Jeg tænker stadig meget over hvad jeg skal gøre og overskuddet er det pt ikke endnu, men som sagt giver jeg det nogle måneder..

    Mange nævner part.. Har haft søgt parter før, men ikke mange kan pga dårlige transport muligheder, plus mange vil have en ridebane (har jeg ikke), eller også er det 12 årige piger (ikke der er problem der, men vil ikke havde børn rider mine heste i trafikken), eller nybegyndere nervøse ryttere der henvender sig. Udlån tør jeg simpelthen heller ikke. Så hellere salg. Men tilbage til part. Hvis den rigtige dukker op, ville jeg med glæde tilbyde part smiley

    Angående hvordan hesteholdet er opsat, så går de i løsdrift (så det er rimelig simpelt). Der gives grovfoder 2 x sagligt og vitaminer 1x aften. Men skurene skal stadig muges. Og er rimelig selvforsynede, så vi laver også selv grovfoder fx. Så lidt tid og overskud skal der bruges, men det kommer man jo ikke udenom med hestehold smiley
    Jeg må tage en måned ad gangen tænker jeg... Se om lysten kommer tilbage.. måske i takt med foråret?
    Vi får se.


  • #24   29. nov 2017 Rart at høre at du vil tænke over det i nogle måneder og allerede er du over i foråret, hvor lysten til at ride kan blive større igen.
    Vær konkret med din søgning af part og ved besøg af en mulig part, så brug din mave fornemmelse ( bare et råd).
    Man har lov til at takke nej tak hvis man synes det ik svare til ens krav eller det føles forkert, husk det smiley
    Selvfølgelig skal personen være voksen, ved hvordan omgangen med heste foregår, ærlig, være transportabel og i skal klinge godt sammen.
    Jeg som part vægtede selvfølgelig en god mavefornemmelse med hesten men jeg vægtede godt nok også at kemien til ejer var der (er ik interesseret i intriger osv).
    Stil krav, vægt kemi og tro på mave fornemmelse.
    Og ved du hvad, det med at få en part kan gøre at du får lyst til at ride igen og endda ride sammen smiley
    Pøj pøj med det smiley


  • #25   30. nov 2017 Hvis jeg noget tid på året “overvejer” at have heste, såer det stensikkert i november måned smiley
    Magen til træls måned skal man lede længe efter - det bliver mørkere og mørkere, det er drivvådt og blæsende, og der er 1000 år til foråret !
    Man skal godt nok holde af sine heste for ikke at være en kende træt af at muge, fodre, fjerne mudder og komme kold og klam ind fra stalden af.

    Da hestene stod opstaldet ude på fuldpas huskede jeg ikke november som slem - herregud hestene havde indtørret mudder på sig.....men det var ikke mig som havde lukket dem ind/ud.
    Og stalden var varm og lun pga mange heste på lidt plads - min stald hjemme er “sund” med højt til loftet, stor luftudskifte, kun 2 heste = der er lige så koldt ude som ind smiley

    Så mit første del af svaret er, at det vist er normalt at synes at denne del af året mere er surt slid end glad lyksaglighed smiley

    Næste del er omkring afvikling af hestehold pga børn.....og her kan jeg da gerne blande mig, selvom jeg ikke kan få/har børn. For jeg har jo hele flokken af mine rideveninder, som er blevet mødre - og det ændre altså verden og ens prioriteter.

    Det er et fåtal af ryttere, som tror at der vil ske ændring af deres ridning og glæde ved at have hest, selvom de skal til at have deres første barn.
    De færreste går i gang med at afvikle deres hestehold, sælge eller bytte - de fleste tror at deres lidenskab for heste og ridning da umuligt kan ændres ved at få et barn....og i såfald kun mens bebs er helt lille, så kun et kort periode af deres liv.
    En del sætter deres hoppe i fol, så passer det jo fint med at ridningen kan optages når bebs og føl er lige gammel mht fravænning...... smiley
    Andre får den ide at købe en 3 års for en unghest skal jo ikke trænes så meget det første års tid, når bebs er lille, og så skal mor rigtig i gang med at træne om et års tid ca...... smiley

    Og her kommer så min oplevelse af utallige mødres hesteliv efter fødslen.

    Det første 1/2 års tid får hesten fri - bebs optager al tid. Og verden er så fantastisk indrettet , at AL fokus via hormoner rettes mod bebs.
    Dækker det første 1/2 år sommeren, hvor hesten har gået på døgnfold - så bliver det vinter = koldt, klamt i stalden......så der er ingen grund til at sætte hesten i gang.....så den får fri vinteren over også....men næste år så skal mor i gang med at ride...... smiley
    Dækker det første 1/2 år vinteren, ja så bliver det forår....og fortjener hesten ikke en god lang sommer på døgnfold ? Der er også klæg, og bebs sover ikke godt i varmen...så det er nok bedre at vente til efteråret med at begynde at ride.....og så bliverdet efterår og ja det bliver koldt og klamt og........ smiley

    Så sker det mirakuløse at mor endelig får løsrevet sig en lille smule fra bebs efter 1-1,5 års tid.....og rent faktisk tror at farmand også kan passe barnet i en times tid uden at hverken far eller barn dør af oplevelsen smiley
    Og mor som altid har redet halvskøre halvvilde krikkedyr finder ud af, at hun er blevet mor og rent faktisk helst skal tilbage til bebs i sund og rask tilstand. Og utroligt nok er det halvskøre halvvilde krikkedyr ikke blevetbedre af at have stået stille i 1-1,5 år smiley
    Eller også har mor været konkurrencerytter og dybt seriøs omkring sin ridning, og nu er hesten stiv og skal rides op fra nul af, og det er slet ikke sjovt at ride, hvis man ikke træner seriøst og helst starter konkurrence hver anden uge.

    Det jeg ser hos mine veninder er, at nogle afvikler deres hestehold - og så evt starter med at ride som part selv 2-3 gange om ugen.
    De andre sælger/afliver deres halvskøre heste,og køber ældre fornuftige velopdragne heste, som de tør lade børne sidde på til en trækketur, som ikke kræver konstant træning og som bare er rolige og hyggelige.
    Og enten indretter man gården selv til løsdrift, gør alt så nemt så muligt i dagligdagen mht pasning, og aksepterer at man kun rider 1-2 gange om måneden om vinteren, og så lidt mere om sommeren.
    Eller man sætter hesten i fuldpas, får en part 3 gange om ugen, og rider så selv 1-2 gange om ugen.

    Nu er jeg så heldig, at mine veninder begynder at have lidt større børn - og jeg troede at lidt større børn gav mere tid til ridning.....og nej det gør det ikke, for nu skal ungerne køres til alverdens sport, til/fra legeaftaler osv.
    Enkelte veninder har så fået så store børn, at de har fået tid til sig selv igen - og enkelte har genoptaget ridningen som i ungdommens dage, men de er få og de er ofte de meget dedikerede konkurrenceryttere, som ikke kan undvære savsmuldet smiley Eller også overgår de til islænderridning i naturen, når vejret er til det.

    Det jeg tror er vigtigst er, at man jo har fået børn for at være sammen med dem - børn er altså det vigtigste i det her smiley
    Det man så laver i sin fritid skal man primært hygge sig med, men der vil altid være kolde/våde/blæsende/trælse dage, der skal bare være overvægt af gode dage trods alt smiley
    Og så skal man aksepterer, at det er IKKE det samme som før man fik børn - det er noget andet, ikke nødvendigvis dårligere, men bare ikke det samme. Og det er nok her man skal virkelig mærke efter i sig selv, om man nyder at se på hestene på marken, nusse en blød mule, skridte en lille tur i skoven, og slappe af med udmugning - eller om det man havde med hestene var noget andet som ikke kan kombineres med det liv man lever nu.

    Mvh Charlotte


  • #26   30. nov 2017 Så må jeg jo sige noget.. Efter Charlotte sin humoristiske og til dels sandhed af verden.. Men : smiley
    Jeg genoptog ridningen da min datter var 6 mnd. Kun som part et par dage i ugen smiley så da hun var et år fik jeg lånte hest og så blev der redet meget mere, denne fik så en skade hvor hun skulle stå stille et par måneder(længere historie) og dyret skulle genoptrænes (november og december) i skridt 6 dage om ugen.. Det gjorde jeg så... Der skete en masse.. Fik ny hest, hver dag tog jeg mig af den, den mistet jeg. Forsøgte med en part, stoppet da kemien ikke var der og sorgen var for stor.. Og først her holdt jeg pause. Kunne dog ikke undvære hestene og fik to nye parter, disse havde jeg indtil jeg købte Tindur.
    Det jeg forsøger at sige er at det hele kommer an på prioriteringer. Jeg trænede om aftenen når børnene skulle sove, eller når de var i institutionen/skole. Jeg har ikke været en stævne rytter, jeg elsker bare at vi udvikler os, også drømmer jeg om Hubertus jagten i Dyrehaven. For mig er heste en livsstil, og man kan sagtens kombinere dette og børn. Det går dog ud over andre ting.. (søvn, fjernsyn, afslapning på sofaen etc.) så i bund og grund er det op til den enkelte hvad hestene betyder for en. smiley

    Mvh TT


  • #27   30. nov 2017 Jeg har selv holdt pause med egen hest i 7 år nu - den sidste blev solgt til et symbolsk beløb efter at have været udlånt i et par år. Jeg solgte, fordi jeg flyttede til udlandet. De første 3,5 år af mit udlandsophold havde jeg ingen som helst mulighed for at have hest - hverken økonomisk eller praktisk. De sidste 4 har jeg faktisk i teorien kunnet købe en ny hest, men nu er det ting som transporttid, mangel på opstaldningssteder med de rette forhold (for hestene) og det ultimative: Har jeg lyst til at være SÅ bundet af en hobby igen? Jeg havde egne heste fra jeg var 9 til 26 år - det er længe. Og jeg havde dem alle fire fra føl, til de blev 5-11 år gamle. Med andre ord var det heste, der betød noget for mig følelsesmæssigt, selvom de ikke alle var et godt match rent ridemæssigt.

    Jeg savner heste næsten hver dag. Når solen skinner, når solen ikke skinner, når det er tid til aftenfodring, når jeg bare har lyst til at begrave hænderne i tyk vinterpels. Jeg har forsøgt med diverse parter (og gør det stadig), men det er IKKE det samme. Valget stod imellem min drømmeuddannelse og min sidste hest dengang, og jeg valgte uddannelsen - et valg, som jeg ikke kan fortryde, da det både førte til karriere og mødet med min mand. Men hold nu op, hvor jeg savner den hest. Sådan helt ind til benet. Jeg får ikke en hest som den igen - alene af den grund at jeg tvivler på, at jeg nogensinde får forholdene til selv at avle igen og starte helt fra dag 1 med føl, som jeg gjorde dengang. Det er et afsluttet kapitel, og det gør nas.

    Hvad du skal gøre, ved jeg selvfølgelig ikke. Min søster er alene med to små børn, og hun har to islændere, som hun rider 3-4 gange om ugen. Det kræver et fleksibelt arbejde, billig opstaldning og en udvidet familie, der hjælper med børnepasning. Hun siger, at hun ikke kan forestille sig ikke at have hestene - de er stadig hendes frirum.


Kommentér på:
At 'opgive' sit hestehold

Annonce