{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.271 visninger | Oprettet:

Når angsten først træder ind.. {{forumTopicSubject}}

Det er sådan jeg i sommers blev sparket af min plag og måtte indlægges.. Hun skal til og tilrides omlidt men det kræver jo at jeg kan longere hende, mit problem er bare så snart jeg komme ud af de trygge rammer kan f.eks. Være på ridebanen knækker jeg sammen og ved den mindste bevægelse så går det galt..
Hende der har lovet at hjælpe stoler jeg ikke på mere så hun er no go, og når longen er ret vigtig ang. Balance føler jeg mig pænt presset da jeg ikke har nogle som kan hjælpe.
Har i nogle gode råd til at blive tryg ved hesten igen? Med de to andre er der intet det er kun hende her hvor det går helt galt, og tankerne omkring om hun vil være bedre tjent hos andre er begyndt stille at komme da jeg føler jeg aldrig kommer igang med hende hvis jeg forsat er bange for hun skal komme til at ramme mig igen smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når angsten først træder ind..
  • #1   1. mar 2016 Mit råd til angst er altid og få professionel hjælp fra en som har styr både på hest og den psykologiske del. Jeg ville finde en underviser som kan begge dele og som kan undervise jer regelmæssigt og få snakket tingene igennem og hjælpe jer med at komme videre. Og så ville jeg tage tingene stille og roligt - det haster vel ikke med at få hesten tilredet?
    Der er mange ting man kan lave for at forberede hesten på at blive tilredet - bliv fortrolig med hesten fra jorden så du ved at hesten er klar til og få en rytter på ryggen. Allerede der er du langt af vejen smiley


  • #2   1. mar 2016 Hun har haft rytter på en gang sidste år hvilket hun tog fint. Jeg vil rigtig gerne have en på sidelinjen problemet er bare det ikke findes så mange som har mulighed for at komme ret sent på dagen uden det bliver et problem hvilket det ikke skal være for begge parter.
    Jeg vil rigtig gerne kunne ride saddelkåring på hende hvor målet med hende der skulle hjælpe hed til september (er lidt autist når det gælder "mål")
    Hun er allerede rigtig fin skeletmæssigt og bygning inkl. Hoved og elsker at lave noget, hvor det for mig bliver et irretationsmoment at jeg ikke kan tilbyde det hun enlig gerne vil smiley


  • #3   1. mar 2016 Jeg ville sende den afsted til en BBH, som både er godt for hesten men som også er rigtig god til at arbejde med mennesker

  • #4   1. mar 2016 Tine
    Det har jeg også overvejet eller få hende opstaldet et sted hvor mulighederne er der, det der så trækker i land er jeg har dem hjemme så hvis jeg fjerner en skal jeg finde en til som kan være hos dem efterladte når jeg tager den anden ud. Men også at mine arbejdstider tillader ikke rigtigt noget hvis jeg skal nå to steder hen desværre smiley


  • #5   1. mar 2016 Uha ja angsten er næsten umulig at bekæmpe. Jeg har kæmpet med Rideangst de sidste par år. Rider jeg andre heste eller på banen så har jeg intet problem. Det er kun mit eget bæst der giver mig problemerne.

    For bedst muligt at kunne hjælpe dig har jeg brug for du uddyber lidt mere.

    Er det KUN longen du er bange for. Eller er det det at være på ridebanen med din hest?

    Har hesten sparket ud efter nogen siden den ramte sig?

    Hvordan føles det når angsten træder ind. - Hvad tænker du når det er og hvordan reagere din krop fysisk.
    - Hvad hvis du tænker på det du er bange for. F.eks. hvis du tænker på at longere din unghest. Er tanken så nok til at aktivere din angst?


  • #6   1. mar 2016 At trække hende tilbage til og fra fold, stå på staldgangen, smide en saddel på hende i stalden er intet problem, for det er vores trykke rammer.
    Dengang hun sparkede og desværre ramte mig var i longen hvor hun lavede et glædesbuk hvilket endte med jeg lå 4 dage på insentivafdeling med blødninger i leveren og bukket ribben.
    Det hele er primært i longen da jeg ikke på samme måde har "fast" i hende som jeg har hvis jeg går, men i dag f.eks. Hvor jeg lige ville gå med hende på banen begyndte hun at kaste med hovedet hvilket var nok til at jeg ikke ville mere.
    Jeg må indrømme jeg knækker fuldstændig sammen og bliver nervøs ved det mindste, hun de en utrolig fin og sød hoppe som intet vil nogen ondt så det piner mig at jeg ikke bare lige kan gå ud og "lege" med hende som jeg kan med mine andre..
    Hvis jeg skal lave noget med hende er jeg nødt til at sige "Idag SKAL jeg ud med hende" og på den måde sætte det op men alligevel kan det ske at jeg trækker i land da nervøsiteten kommer indover hvis det f.eks. Blæser udenfor så kan hun blive bange for det osv.


  • #7   1. mar 2016 Jeg har brug for at du gennemgår mere præcist hvad der sker når du bliver nervøs. Sådan ned i mindste detalje. Evt. i PB hvis det er nemmere for dig. For ud over det hjælper mig med at finde den måske rette løsning til jer. Så gør det en kæmpe forskel for dig selv hvis du går ind og sætter ord på din angst.
    Jeg forstår fuldt ud den pine du gennemgår. Jeg har haft min pony i 7 år og husker da man galoperede så stærkt at man fik tåre i øjnene. Nu kan jeg ikke engang skridte en tur på selv samme pony.
    Guderne skal vide hvor ofte jeg har overvejet at sælge. Men jeg fortsætter kampen. Og det bliver du også nød til. For ellers vil det nage dig bagefter.

    Så første opgave er at sætte ord på din angst.
    Hvad føler jeg?
    Hvornår føler jeg det?
    Hvorfor føler jeg det?
    Hvordan føles det at føle sådan?

    Alle Hv-ordrene og gennemgå det slavisk. Er det for personligt jamen så skriv det ned for sig selv i stedet for. Det ville hjælpe mig hvis jeg hørte det. Men det vigtigste er at du selv får gennemgået din angst smiley


  • #8   1. mar 2016 Super skrevet Bettemus.. Og bestemt noget jeg også kan bruge.
    Har den seneste tid været pisse bange for at sætte mig op på min hest. Mens jeg sadler op er der ingenting.. Men når vi så er på vej over til hallen så bliver jeg hunderæd. Jeg overvejer flere gange at vende om og sadle af, kommer med 117 undskyldninger for hvorfor jeg ikke skal ride alligevel osv. Og når jeg sætter foden i bøjlen ryster mine ben og jeg vil virkelig ikke!
    Når jeg så først kommer op er der ingenting.. Så er jeg rigtig glad for at være på hende og er ikke bange for noget.
    Dog kan jeg stadig ikke lide at ride sammen med andre, så rider altid når jeg er sikker på at være helt alene.


  • #9   1. mar 2016 Kris:
    Det undre mig du sagtens kan når du er kommet på ryggen af hende. Man skulle syntes din angst mod ridehuset var forbundet med ridningen smiley

    Men at du ikke kan lide at ride sammen med andre er måske en af de ting du skal begynde at arbejde med. Jeg kan sagtens ride på tur sammen med andre, for mig er det alene på tur problemet opstår, så måske skal dit fokus måske netop ligge sammen med andre smiley


  • #10   1. mar 2016 Den stammer også fra en uheldig oplevelse hvor jeg lige var kommer op og så kommer der en anden ind i hallen.. Min hest var lidt frisk den dag, men begynder så at tage tøjlen og vil gå hen til den anden hest. Da jeg bliver sur og beder den om at lade være og gå den vej jeg vil truer hun med at rejse sig.
    Hun har aldrig opført sig sådan før og jeg blev pisse bange for den og kom ned hurtigere end jeg var kommet op.
    Jeg kom desværre ikke op på den igen den dag..
    Derfor også min angst for at ride sammen med andre.


  • #11   1. mar 2016 Det kan jeg sagtens forstå du har fået en forskrækkelse over. Har du slet ikke redet sammen med andre siden? smiley

  • #12   1. mar 2016 Jo.. Det går fint hvis jeg rider med min veninde på hendes ældste hest, men så følges vi også af over i hallen.
    Har få gange også reder med en anden der kommer udefra og låner hallen.. Det går også fint, for hendes hest er så rolig og hun er så god til at tage hensyn.


  • #13   1. mar 2016 Min anbefaling er at spørge noget af de andre om ikke de vil hjælpe dig over et par dage. start med at have trækker på og arrenger med de andre hvornår de skal komme ind. Så kan du med tiden vise din hjerne at der ikke er noget ag være bange for smiley

  • #14   1. mar 2016 Ts. Ville det være en hjælp at se andre longere hesten? Så du kan se hvordan den reagerer og opfører sig?

  • #15   1. mar 2016 Måske jeg kunne prøve at lave nogle aftaler med hende der kommer udefra.. Hendes hest er så rolig og der smitter af på min og ikke mindst mig:-)
    God ide Bettemus:-)
    Vil jo gerne ud og ride nogle stævner men der kan jeg jo ikke være alene..


  • #16   1. mar 2016 Kris:
    Så er det igang med træningen. Du lider heldigvis af den "Nemme" angst. Altså den angst der kommer af en dårlig oplevelse og derfor "bare" kræver en masse gode oplevelser. Så start med de heste du er nogenlunde tryg ved og byg så op af smiley
    Held og lykke med det smiley


  • #17   1. mar 2016 Bettemus:
    Det jeg føler er en klump i halsen, får ondt hvor hun ramte mig og gerneralt utilpashed samt tårende begynder at komme frem.Det kommer når vi skal ud på banen, står/går derude og bare at sende hende ud i longen kræver utrolig meget mod og forberedelse fra min side af, da jeg vil være helt sikker på at der ikke er noget hun kan blive bange for. Det vil sige jeg tjekker ALT igennem blæser det meget? Er der nogle omkring os? Er der noget som kan sige en lyd? Osv. Før jeg bare overvejer at sende hende lad os sige 60 cm. Væk.
    jeg tror det hele er kommet af den tur med ambulancen (har ekstremt meget nåleforbi og det føles som en kniv bliver borret igennem armen) så både at jeg skal den tur igennem igen og dels det chok der er kommer efterfølgende da det skete ud ad det blå og hende der har lovet at hjælpe hæjstsandaynligt ikke skal være en del af dette projekt. Det føles rigtigt træls at jeg ikke bare kan have glæden ved at skulle tilride min helt egen men at jeg skal være bange, det er et kæmpe nederlag dels fordi mine forældre forstår ikke den frygt og bliver generelt sure når jeg fortæller dem det. Men også fordi jeg har altid gjort alt selv og har sjældent måtte be om hjælp.


  • #18   1. mar 2016 Ja vi må bare igang..
    Har også overvejet lidt at tage hesten med over i hallen når der er undervisning. Altså bare trække hende lidt rundt så hun også kan vænne sig til der sker en masse og jeg kan se hvordan den reagere uden jeg skal sidde på den.


  • #19   1. mar 2016 Tine S
    Vi har haft hende lingeriets efterfølgende da hun skulle have rytter på hvor jeg stod på sidelinjen der var intet med hende, så der fik jeg modet frem til at ville igang med hende.
    Men så en dag hvor jeg lige havde troet nu var det nu springer hun op og løber frem hvilket var nok den da til at jeg igen måtte stoppe, så umiddelbart har det hjulpet hvor det så er forsvundet igen


  • #20   1. mar 2016 Hmm... Jeg havde noget ala det samme med min (der var det så bare fordi hun var en røv at jeg var blevet bange) og der fik jeg min svoger til at longere hende i starten, mens jeg kiggede på. Så kom jeg med ind og stod ved siden af ham, derefter longerede jeg mens han stod ved siden af og var klar til at overtage. Til sidst sad han og sov på en stol mens jeg longerede, og det endte med at jeg selv kunne. Det tog lige knap 2 måneder, men det lykkedes smiley Måske er det også vejen frem for dig?

  • #21   1. mar 2016 Line:
    Hvad sker der hvis du lader hesten stå stille og du selv bevæger dig rundt om hende inde på ridebanen så du kommer om bag hende. Hvordan har du det så? smiley

    Hvad sker der hvis du står sammen med en anden inde på midten og det er den anden der sender hesten ud?


  • #22   1. mar 2016 Bettemus
    Kan sagtens "klare" at hun står helt stille og er rolig, det begynder langsomt at komme når hun er i bevægelse hvor det på længere sigt bliver til den utilpashed og usikkerhed/nervøsitet som tilsidst kommer smiley
    Har endnu ikke fået muligheden for at stå sammen med en derinde da jeg ikke rigtig har støtten fra mine forældre når det angår hende da de selv er lidt skeptiske for de bagben, og ja min "træner" som skulle hjælpe brænder os af gang på gang hvilket har gjort at jeg føler et vis pres til at jeg skal kunne gennemføre det uden hende


  • #23   1. mar 2016 Line:
    Så snak med en af de andre i stalden eller hæng en seddel op på nærmeste rideklub og skriv at du søger en der vil bruge Ca. 10 gange sammen med dig.
    Lige nu handler det om at du får nogle gode oplevelser ved det du er bange for. Altså det at hesten bevæger sig væk fra dig.
    I starten kan det være personen skal longere din hest og du skal stå henne ved indgangen og se på.
    Derefter kan du rykke tættere og tættere på jo mere tryg du bliver. Til sidst kan du stå inde sammen med den der longere. Så kan du overtage longering når den er sat igang og der er god afstand til hesten. Så kan du tage over hvor hesten longere tæt på. Så kan du være den som sender hesten ud mens personen stadigvæk står ved siden af og til sidst kan du fjerne hjælperen.

    Der er flere faktorer der spiller ind her.
    1. Du skal have nogle succes-oplevelser.
    2. Du skal erkende din angst. At du opretter emnet her er et godt sted at starte. Men du bliver nød til simpelthen at gøre det klart for dig selv og uden skam. "Jeg er blevet bange for min hest. Og det er okay"
    3. Du skal stoppe tankestrømmen om hvordan det her det burde være.
    Lige nu siger du "Jeg burde selv kunne", "Jeg burde kunne lege med min hest" "Jeg burde nyde tilridningen af min hest"
    Men du bør Ingen ting. Alle ekvipager er forskellige. Og når du overvinder angsten vil du indse at de faktisk gør jer til en endnu mere unik ekvipage og gør dig tættere knyttet til din hest i sidste ende.
    Så du bliver nød til at ligge forventningerne på hylden og være i nuet. Tag ud til hesten og accepter hvis du bliver bange. At prøve at kvæle angsten løser intet. Så når du bliver bange så accepter det. Overvej om du kan arbejde dig ud af det hvor du er nu eller om du skal stoppe for idag.
    Det er faktisk præcis som at træne din hest til at gå i trailer.
    Du har den hvide, den grå og den sorte zone.
    Den hvide er trygheds zonen. Her er heste helt nede på jorden og lærer intet nyt. (F.eks. neden for rampen)
    Den grå zone er udforsknings zonen, her er hesten opmærksom og på vagt. (f.eks. på rampen) Men det er også her hesten lære en helt masse. En dårlig oplevelse. Så lære den at være bange. En god oplevelse (eller mange) så lære den at være tryg.
    Den sorte zone er panik zonen. (f.eks. inde i traileren) I denne fase lære hesten intet nyt. Den har kun et fokus og det er Hvordan den kommer ud af denne fase igen.

    Lad mig så ændre det til dig i stedet for. Du står og strigler din hest inde i stalden. Og er i hvid zone. Her lærer du intet om din angst og bearbejder den ikke. For du behøver ikke at tage stilling til den.

    Du trækker nu ind i ridehuset og din hest rejser hovedet efter den mærkelige lyd. Det stormer udenfor og hesten er lidt oppe at køre. Du er nu i den grå zone. Her lærer du meget om din angst. Du lærer hvad der forsager den. Hvordan den føles. Og du lærer at forstærke eller fjerne den. En god oplevelse vil mindske den. En dårlig vil øger den. Det er i dette stadie du skal arbejde med dig selv og ikke mindst din hest. Det er her jeg ønsker at placere dig ved netop at lade en anden longere din hest. Du vil være opmærksom og uden for din komfortzone men du vil være tryg nok til at opfatte hvis det går godt. Og derved mindske din angst og flytte din komfortzone. For vores zoner flytter sig hele tiden i takt med de oplevelser vi gør os.

    Sort zone er den du har udsat dig selv lidt for ofte for.
    Du begynder at græde. Bliver frustreret og bryder sammen. Her lærer du intet nyt om din angst andet end at den fylder det hele. Du kan intet positivt se og du vil bare have den til at gå væk. Så du smider hesten på fold og tager hjem og overvejer nu at sælge hesten. For så slipper du for den angst.


    Jeg har selv været i den sorte zone rigtig mange gange og tror sådan Ca. min hest er blevet troet med salg op mod 700 gange på de 7 år jeg har haft hende.
    Det er helt naturligt det du føler, tænker og overvejer.
    Men start helt stille og roligt ud med at acceptere din angst. smiley

    Håber min domonstration af zonerne kan hjælpe dig til at placere din situation i dem. Skriv evt. ned hvor dine zoner ligger henne i forbindelse med longeringen. Det har jeg rigtig svært ved at finde ud af når jeg ikke kan se jer arbejde. Så det stykke arbejde må du selv gøre.
    Og så skal du nøjes med at arbejde i overgangen mellem den grå og hvide cirkel her til at begynde med. Lad være med at bevæge dig mod det mørkegrå fordi du gerne vil at det går hurtigere med at få angsten overstået. For det giver bare bagslag smiley

    Ønsker dig alt held og lykke og håber virkelig jeg har hjulpet dig på vej smiley


  • #24   2. mar 2016 Mit bedste råd er helt klart få en underviser der kan hjælpe og presse dig lidt ud over dine grænser.
    Det kan være svært at stå selv, fordi angsten bare slår ind også handler man ikke altid helt som man burde men også fordi det er svært selv at bedømme hvor langt du bør presse dig selv. smiley


  • #25   2. mar 2016 Kaili:
    Jeg har forsøgt med flere undervisere og indtil videre er det kun mine egne handleplsner der har virket fordi det er mig selv der kender mine grænser og min angst.
    og lige præcis angst-trænere er super dyre og kræver ofte 500 + kørsel pr. påbegyndt time.
    Så før man finder en underviser man klikker med kan det godt blive en dyr fornøjelse.
    Den bedste underviser jeg har haft har været min søster fordi hun kender min hest og derved har kunnet hjælpe mig med at kontrollere hende lidt bedre. Men angsten skal jeg selv arbejde med smiley


  • #26   3. mar 2016 Bettemus: Der vil jeg så mene at du nok bare har været uheldig og endnu ikke finde en udnerviser du klikker godt med og som tager tiden til først lære dig og dine grænser at kende. smiley

  • #27   3. mar 2016 Kilie:
    Eller også har jeg været for nærig og ikke gidet at bruge 5000 på at komme af med min Rideangst smiley


  • #28   3. mar 2016 Bettemus: Man kan være heldig og finde en billig underviser som dækker ens behov. smiley

    Og interresant hvor meget du kan fucke up i mit navn af vi har skrevet/kendt hinanden så længe xD


  • #29   3. mar 2016 Ups. Jeg er simpelthen helt kvæstet for tiden. Igår kunne jeg ikke huske navnet på en bekendt.
    Og idag bad jeg om det samme 2 gane fra en af mine kollegaer på trods af at jeg allerede havde fået det. (Hvilket jeg godt vidste jeg havde.)
    Så at jeg ikke engang kan stave dit navn nu undre mig ikke. Min hjerne er helt kogt smiley


  • #30   3. mar 2016 Luna: Haha det går da helt galt for dig smiley

  • #31   3. mar 2016 Yep. ????

  • #32   13. mar 2016 Jeg kan nu sige (en form for opdate) at jeg tog tyrene ved hornene i igår -lørdag. Jeg fik en til at longere hende som gik fint og derefter fik mig i sadlen uden problemer. Hun sagde intet og gil så fint rundt helt afslappet og rolig på trods det er første gang med rytter smiley nervøs fra jorden ja. Men så snart jeg sad der var der intet, dog er det kun ryttertilvænning da hun er klar både fysisk og psysisk smiley

    profilbillede
  • #33   13. mar 2016 HVOR ER DET FLOT!

  • #34   13. mar 2016 Så godt! Hvordan fik du dig selv overtalt, og hvordan føltes det da du overvandt frygten?

  • #35   13. mar 2016 Tine
    Jeg er stadig ikke glad for når hun hun er i longen og går automatisk nogle skridt tilbage hvis jeg kan se hun syntes det bliver lidt for sjovt f.eks. I galoppen men må stole på at hende der longere har styr på hendes ben, også kan jeg fint stå på sidelinjen smiley

    Det hele kom sig af jeg fik snakket med en jeg ikke har set i siden forrige sommer, og sagde jeg bare kunne komme op til dem og blive opstalder også skulle hun nok hjælpe. Problemet er bare min økonomi ikke har små 1700 jeg kan tage ud hver måned når jeg har muligheden derhjemme smiley Så jeg kom hjem og kiggede lidt på hende i noget tid, og da jeg vidste min gamle træner var nede ved naboen kom hun glædeligt op og hjalp. Så sadlen på og trense som hun ikke har set i flere måneder inkl. Tilskuere også ellers ud på banen med os.
    Det gav nok mest tryghed for mig da jeg så hvordan hun reagerede da jeg kom op og hvor rolig hun var, og kunne se hun lyttede meget.
    I dag var jeg så oppe engang til og alt indtil videre går udover forventning, jeg kan så godt se at jeg for en sikkerheds skyld skaffer mig en sikkerhedsvest til når hun rigtig skal igang smiley


Kommentér på:
Når angsten først træder ind..

Annonce