Når livet bare går imod en.. {{forumTopicSubject}}

Hej alle sammen

Sikke en uge jeg har haft og har sådan brug for at "tale" lidt om det..

Sagen er at min veninde og jeg har haft en pige boende uofficielt i vores ekstra værelse i lejligheden. Det er gået nogenlunde indtil denne uge.

Aftalen har hele tiden været til og med december måned og evt noget af januar hvis hun havde brug for det. Dvs. 4-5 måneder.
Hun skrev under på en leje kontrakt og jeg gik ud fra det hele var fint. Hun betalte dog ikke depositum pga. en kommunikations fejl men vi aftalte at hvis hun ville blive længere skulle hun betale depositum hvilket var fint nok. - jeg gik derfor ud fra at hun ville oplyse hvis hun ville bo hos os i længere tid.

Der er dog åbenbart sket en hel masse og i tirsdags sagde hun at hun flyttede ud inden ugen var omme og ville ikke betale leje for december. WHAT tænker vi bare.. Det hele var lidt hektisk og der var en super dårlig og intens stemning oppe og køre. Vi holdt dog fast på at hun skulle flytte ud inden d. 1/12 hvis ikke hun ville betale leje for december. (da det er et punkt i vores kontrakt). Dette var hun på ingen måde tilfreds med. Hendes reaktion var nærmest - hvorfor kan jeg ikke bare betale pr. dag jeg er i lejligheden ekstra?

Så ja det var nærmest fra den ene dag til den anden og en super ubehagelig økonomisk overraskelse Det værste er at vi ved hun har vidst det i noget tid da hun jo havde et sted at flytte hen. (en af begrundelserne for ikke at betale var for at undgå dobbelt husleje)

Jeg forstår stadig ikke hvordan det hele er endt som det er.

I vores kontrakt har vi blandt andet 3 måneders opsigelse. Dvs hvis hun siger op skal det være inden d. 1 i måneden og så gælder det pr. d. 1 og 3 måneder frem.

I og med at aftalen var til og med december gik min veninde og jeg igang med at prøve at finde en ny lejer til indflytning i januar i god tid (start november) da det netop kan være en lang process at finde en ny lejer og som studerende har vi egentlig ikke helt råd til at have den ekstra husleje og et tomt værelse i alt for mange måneder.
Det var bare så vi var helt sikre på at have nogen til at flytte ind og overtage værelset hvis nu vores anden lejer valgte at flytte i december.

Derfor spurgte jeg hende i ca. midt november hvornår hun havde tænkt sig at flytte ud og at vi havde en der gerne ville komme og se værelset. Plus vi gerne ville vide det inden 1. december da den nye lejer skulle sige sit andet værelse op inden d. 1 december hvis hun ville flytte ind 1. januar.

Dette har hun så åbenbart forstået som om at vi ville have hende ud med det samme og at den nye lejer flyttede ind i december. Jeg kan simpelthen bare ikke forstå det da vi havde aftalen om at det var til og med december for hende.

Der er åbenbart også en masse andre ting i det som vi fandt ud af aftenen hun flyttede da vi havde en ret hektisk diskussion. Hun har været utrolig ked af det i noget tid. Jeg undrer mig bare virkelig over hvorfor hun ikke har sagt noget? Vi har jo på ingen måde ønsket at hun ikke skulle føle sig velkommen og vi havde ingen anelse om at hun havde det sådan.

Hun påstår så også at aftalen aldrig har været til og med december men kun til og med november hvilket jeg ved er en løgn.

Pigen er fra Rumanien og der har åbentlyst været en sproglig mis kommunikation. Vi er dog blevet enige om at det hele har været en stor misforståelse og blevet "gode venner igen"
- Eller det vil sige, jeg føler stadig at jeg har været berettiget til at gøre det jeg gjorde plus aftalen var til og med december som hun jo nu nægter. Jeg bærer stadig nag fordi hun er løbet fra en aftale og en kontrakt. En kontrakt der gælder for begge parter hvilket betyder at selvom vi gerne ville, så kunne vi ikke opsige hende da det var en aftale hun skulle bo der til og med december.

Hvorfor skal jeg stå tilbage med "skidtet" når hun på ingen måde har kommunikeret med os og bare er "løbet" fra vores aftale? Det er da forfærdeligt at hun ikke har forstået mig og gået og tænkt alt muligt men jeg kan ikke se at det er mit ansvar at skulle spørge hende om hun har det godt. Jeg er så ærgerlig over at hun har gået og tænkt alle de forfærdelige tanker om min veninde og jeg. Det må jo have været helt forfærdeligt at bo hos os og det er jeg så ked af.
Hvis man har et problem må man altså sige det i stedet for at gemme det og lade det vokse.


Aftalen om opsigelsen er faktisk ikke engang på skrift hvilket betyder vi egentlig ville kunne kræve 3 måneders leje ud af hende. Det ønsker vi dog ikke da det er alt for bøvlet og slet ikke arbejdet værd. Nok er jeg irriteret men jeg har ikke lyst til at være direkte ubehagelig.
Jeg orker egentlig ikke særlig meget da jeg i forvejen har super travlt men sagen er jeg økonomisk er på røven fordi hun har snydt os for den leje vi forventede. Hvis bare hun var gået med til at betale en halv husleje så var det fint for mig.

Heldigvis er vores skole (hvor pigen er praktikant) på vores side og vi har et "vidne" der kan bekræfte at aftalen altså var til og med december. Hun fik også kendskab til vores værelse gennem denne person på vores skole som er vores "vidne".

Så nu må vi se hvad der sker når de tager en snak med hende på mandag.

Det hele har bare suget alt min energi og alle mine julegave planer må omtænkes..Har godt nok fået skrevet en lang smøre og håber ikke at det er alt for usammenhængende..