efter døden indtræffer {{forumTopicSubject}}
jeg er for få timer siden taget over til mine forældre fordi min onkel og gud far skal begraves.
jeg fik beskeden i sidste uge, torsdag formiddag at han var sovet ind, efter længere tids sygdom, så hans død var forventet.
eller dvs sige de sagde sidste år at han ikke ville leve til jul, men man har alligevel behandlet på ham og for bare en månede siden var der intet målbart i ham, og nu er han altså død.
han skla i morgen begraves fra jersie kirke.
han hører ikke til kirken, men da han levede og var i vigør, spillede han og hans kone badminton i det område, og flere af deres badminton venner er døde, så min onkels ønske er at hans blomster skal fordeles på vennernes grave.
han selv vil brændes og hans aske vil han have spredt ud over havet, som han elskede.
min onkel var oliefyrsmekanikker, det passer meget godt med at blive brændt, og han var en ivrig lystbåd sejler.
så tanken syntes jeg er smuk, og jeg er sikker på at også den kirkelige handling bliver smuk.
men så er det mine tanker om hans pårørende kommer.
for mig er en begravelse en afslutning, men jeg tænker, de siger farvel i kirken, og så skla de vente på at han bliver kremeret, og at de kan få asken udlevet, hvilket vil sige at den endelig afslutning lader vente på sig. når de så får asken skal de så sprede den over havet, og først der får de den afslutning, jeg forventer det må være, og som jeg tror er vigtig.
det hele sætter tanker i gang om hvad man skal gøre for den afdøde og om man skal tænke på de pårørende, altså måske begrave mod afdødes ønske, hvordan man slev vil reagere hvis det var ens egen tætte pårørende, og hvordan man egentlig selv ønsker det skal foregå når tiden rinder ud....
dec 2007
Følger: 41 Følgere: 36 Heste: 2 Emner: 14 Svar: 118
aug 2008
Følger: 54 Følgere: 64 Heste: 6 Emner: 124 Svar: 9.555
jeg ved skam godt hvordan det foregår, har oplevet det et par gange efter hånden. mine tanker var mere hvad jeg ville ønske hvis det var mig, eller om jeg måske ville opfylde mine næres ønsker til en begravelse.
og selv om jeg syntes min onkels ønsker er smukke, så syntes jeg stadig at det må være som at trække pinen ud. da afslutningen først kommer noget tid efter den kirkelige handling
jun 2006
Følger: 143 Følgere: 151 Heste: 29 Emner: 55 Svar: 1.896
også at man har et sted og gå hen bagefter på de forskellige mærkedage, hvor man kunne få lyst til og komme med blomster eller andet, den er ikke nem på havet.
jeg kan dog godt forstå de folk som f.eks har været meget syge af kræft, når de siger at de vil brændes fordi alt det ondskab ikke skal i jorden.
med meget respekt for døden, de døde og jeg tror på der er liv efter døden, så burde man opfylde folks ønsker, jeg tror bare ikke jeg ville være istand til og sende til brænding, så jeg har altid håbet på ikke og skulle tage den beslutning.
jeg har været til almindelige beskravelser flere gange, og et par enkelte som skulle brændes, og de gange de skulle brændes har det været en helt forkert afslutning for mig, men om det er fordi jeg ikke har været med til det sidste også, det ved jeg ikke, men jeg var ikke med til og sprede asken eller begrave den senere.
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.756
Min tanke omkring døden og hvad der skal ske derefter, er, at her må det først og fremmest være de pårørende, man skal tænke på... hvad de har brug for, når de står tilbage. Så hvad der engang skal ske med mine jordiske rester, vil blive aftalt i samråd med mine pårørende.
maj 2010
Følger: 87 Følgere: 80 Heste: 1 Emner: 3 Svar: 883
Jeg har fortalt mine nærmeste hvad jeg gerne vil. Det er vigtigt synes jeg.
Det var så slemt at min mor døde og ingen rigtigt vidste hvad hun gerne ville:-(
dec 2007
Følger: 41 Følgere: 36 Heste: 2 Emner: 14 Svar: 118
aug 2008
Følger: 54 Følgere: 64 Heste: 6 Emner: 124 Svar: 9.555
jeg vil komme til at føle at jeg mangler en afslutning, ved at skulle sige farvel ved bilen, men det lærer jeg at leve med.
begravelser har jeg været til mange gange efter hånden, så jeg ved hvordan de foregår, døde mennesker har jeg arbejdet med og døden er en uundgårlig del af livet.
men når nu det bliver min tur til at begrave mine forældre hvad katten gør jeg så. min mor er ikke et problem, hun har planlagt sin begravelse, så det er bare salvisk at følge hendes liste.
mi far der imod, han siger han er lige glad med hvad vi gør, for han er død og mærker ikke noget, han har ikke tænkt sig at komme igen og hjemsøge os (nice to know), så vi kan gøre som vi ønsker. dog vil han ikke at vi laver et gravsted, hvor vi kommer og græder og er afhængige af at passe.
MEN hvad nu hvis det er mit behov at jeg har netop min fars sidste hvile sted at komme til?????
i mon onkels tilfælde der passer det hele, bortset fra at jeg har meget svært ved at se min onkel i det altså at det er hans tanke gang. det er alt sammen efter hans ønske. men jeg lægger nok noget andet i det end han gør.
jeg syntes det er smukt at han ønsker at være på havet, hvor hele hans nære famili ofte kommer (de sejler alle) og det er nemt for os alle at komme til ham, altså lige meget hvor vi er i verden kan vi komme til hans sidste hvile sted
apr 2007
Følger: 70 Følgere: 62 Heste: 4 Emner: 164 Svar: 1.371
Min mor gik pludselig bort her i Januar 2011. Indenfor 10 timer så var hun væk-pist borte
Vi fik besked fra Sygehus at hun lå der og tro mig vi - mig- min mand og vores børn + min far var der da hun sov ind. Jeg gjorde min mor istand bagefter gav hende tøj på ordnede hendes hår gav hende smykker på (kæft det hårdt at fortælle uden at græde).. Så jeg kommer igen lidt senere og skriver færdig, skal nemlig til samtale om lidt og vil ikke ligne tude fjæs..
apr 2008
Følger: 5 Følgere: 9 Heste: 2 Emner: 27 Svar: 4.442
Jeg var glad for min far blev brændt, så ormene kun fik asken og spise og ikke resten af ham. Desuden har jeg kendt en, der rydder kiregravsteder. Du ligger jo ikke i fred på en kirkegård mere end et vist antal år, medmindre der bliver betalt for det. Så tanken om mine ellers min fars knogler skulle graves op igen! nej tak så heller brændes og lad asken blive et med naturen igen.
Trist med begravelser,
Jeg kondolere.
mar 2008
Følger: 74 Følgere: 66 Heste: 6 Emner: 20 Svar: 420
Har begravet min mor da hun døde af kræft for 5 år siden,58 år gammel, uretfærdigt, min svigerfar,svigermor, fik kræft og døde, min onkel ligeså..
Min mand fik kræft for 2 år siden, men har overlevet 34 skud i hovedet af stråler og kemo, han har det bedre, men skadet af behandling..
Livet går videre trods alt...
Har både begravet i kiste og i urne, og det blev triste, men smukke begravelser i deres ånd...
Hestene har lagt ører til mange gange når livet var for meget, og bare nikket som om de forstod...tror de har reddet at man ikke selv brød ned, men netop holdt en igang, for de er her jo trods alt..
At dø kan være så fredfyldt og også en vej ud af et smertehelvede, især når kræft æder en op indvendigt...
Syntes specielt at det var hårdt at min mor havde så mange smerter pga kræft over det hele, morfin 3 gange i timen tilsidst, måtte give hende lov til at dø, har aldrig prøvet noget så hårdt. Og pludselig så er den person man elsker så højt bare væk og trækker ikke vejret mere, siger intet,gør intet, ligger der bare....døden er mærkelig.
aug 2008
Følger: 54 Følgere: 64 Heste: 6 Emner: 124 Svar: 9.555
min kære onkel, blev bisat og det var en smuk overfyldt kirke, præsten holdte en meget smuk tale og der var gjort noget ud af detaljerne. der var virkelig tænkt helt ned i de små ting.
for ikke at skabe nogle former for snak var det besluttet at min onkels 3 sønner, min far og en anden onkel, og en kammerat skulle bærer kisten ud til rustvognen. da den forlod kirke gården var den fulgt af min onkels ældste søn, der kørte på min onkels højt elskede motorcykel, der i mange år har ligget i atomer i skuret, men som mine fætre fik sat hemmeligt i stand for 5 år siden, til glæde for min onkel.
vi fik prøvet nogle lidt andre salmer end de traditionelle, og slet ikke "altid frejdig når du går"
jeg fik talt med min fætter der lige som jeg mener at han ,mangler en afslutning, men vi er enige om at den kommer i næste uge, hvor min fætter må afbryde sin Vm sejlads for at sprede sin faders aske.
dog virker det trøstende på min fætter at vide at han far er ved ham hver gang han er på havet og sejle, og at lige meget hvor han end er i verden, så kan nemt komme til havet og mindes sin far...
så en rigtig smuk dag trods alt.
aug 2008
Følger: 54 Følgere: 64 Heste: 6 Emner: 124 Svar: 9.555
aug 2007
Følger: 110 Følgere: 97 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.756
Jeg tror også godt, jeg kan sætte mig lidt ind i din følelse af, at der ligesom mangler en afslutning... men spekulerer lidt på, om det måske i virkeligheden handler om kremeringen, eller om det bare er den følelse, man sidder tilbage med?
Da min bedstefar døde, så jeg ham på sygehuset et par timer efter, han var gået bort (min mormor var hos ham som den eneste, da han døde). Det var hårdt, men jeg er glad for, jeg valgte at se ham. Han blev efterfølgende begravet ved siden af sine forældre; en smuk begravelse helt, som han havde ønsket den. Men selv om jeg selv var med til at bære kisten ud til graven, og selv om jeg så den blive sænket ned i jorden, ja så havde jeg også lidt den der følelse bagefter, at der manglede noget... måske en afslutning, jeg ved det ikke. Men følelsen er der stadig, den dag i dag, 10 år senere. Og jeg savner ham stadig lige så meget nu, som dengang... så meget, at jeg kan mærke tårerne presse på, nu hvor jeg sidder og fortæller om det (bliver det virkelig aldrig lettere???)...
Min farmor døde for snart 2 år siden... og blev også begravet. Med hende nåede jeg at tage afsked, inden hun døde (selv om hun ikke var klar over, at jeg var der), og det var en god oplevelse. Det var også en smuk begravelse, men igen... den der følelse af, at der ligesom mangler et eller andet er der også i forbindelse med hendes død.
Måske er det i virkeligheden bare det at se dem igen, tale med dem igen og give dem et knus igen, som mangler?? Måske er det bare dem, som mangler?
Jeg ved det ikke, men nu sidder jeg her og stortuder, så må hellere holde her...
aug 2008
Følger: 54 Følgere: 64 Heste: 6 Emner: 124 Svar: 9.555
man har lige som en masse praktiske ting man skal tage stilling til, og man får dårligt tid til sorgen. først når hullet er lukket, kan man sådan for alvor tage hul på sorg processen... det er i hvert fald min oplevelse
apr 2007
Følger: 70 Følgere: 62 Heste: 4 Emner: 164 Svar: 1.371
Døden er en pussig "ven" for den tager uden at spørge først. Min mor vsr en livsbekræftende dame og med en livs ånd uden lige. Med hendes 70 år på bagen var hun til det sidste fyldt med krudt og kugler. Det skal så siges min mor led af KOL (rygerlunger) som der var rimelig styr på og som ikke slog min mor ud i det daglige. En banal infektion slog hende så til tælling, hun havde siden Jul/Nytår haft en mindre lungebetændelse som bare ikke ville forsvinde og den tog hende altså. Hun dødede indenfor 10 timer.
Jeg og min mand og børn + far var der da hun sov stille ind, jeg holdt hende i hånden, og min søn talte til hende og kyssede hende mange gange.. Jeg ordnede selv min mor efterfølgende for det var for mig min måde at sige farvel på, jeg tog den tid jeg havde brug for, vi - min mor og jeg fik os en god snak, vi fik vendt hele verden.. :O)
Jeg er glad for jeg selv gjorde min mor i stand, ligesom jeg er glad for at vi sad der bagefter og nød stilheden og sang nogle sange, og hvor min yngste søn (13 år) fik muligheden for at se mormor og mærke at selv om hun var død så var hun jo mormor.. Som sønnen sagde "mor mormor er jo varm endnu" det sagde han da han for nok 20 gang rørte ved hende og kyssede hende på kinden.
Efterfølgende er tiden uden ens forældre dræbende, den gør ondt helt ind til ens knogler, selvfølgelig kan jeg jo kun tale for mig selv, og jeg bære sorg endnu, meget endda, jeg ved at kærlighed og sorg holder sammen i et bånd, for er der ingen kærlighed er der heller ingen sorg og omvendt.
Jeg er ikke kommet over min sorg for det kommer man aldrig over at miste noget så stort som mine forældre var overfor mig. Jeg kommer igennem det med tiden, og lære at tackle det, for det ikke noget man kan føren man står midt i det. Min sorg er min kærlighed og min kærlighed er min sorg til dem jeg elsker og holder af..Så derfor står der også på min mors gravsten " Elsket i livet, savnet i døden"..
Håber det gav mening, og hvis ikke så er det forståligt nok hvis det ikke gjorde.. Bare husk at livet er kort, og tiden ligeså, så lad være med at bære nid og nag til dem du/i måtte holde af for det betaler sig ikke i sidste ende..
Må jeg kondulere.
aug 2008
Følger: 54 Følgere: 64 Heste: 6 Emner: 124 Svar: 9.555
efter døden indtræffer
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside