"Alene i verdenen jeg nu er"-digt? {{forumTopicSubject}}

Eksperimenterer lige i øjeblikket med at lave "digte" eller sådan noget.
Skriv hvad i syntes. Kritik er mere en velkommet hvis det er formuleret ordentligt!

Alene i verdenen jeg nu er.

En morgen, en ud af til perfekt morgen, mit liv tog en drejning – væk fra dig.
Før var alt, næsten rosenrødt, vi var sammen, du og jeg.
Den tid, vi sammen fik, var alt for kort. Få år blev det til.
Mange kampe har vi kæmpet - side om side og mod hinanden.
Det første år, var én lang kamp, du var ej en del af lykkebilledet mit, jeg var heller ikke en del af dit. Efter en tid, hver for sig. Op det gik, for dig og mig, modsætninger mødes, det siger man jo, men i vores tilfælde var det en tro.
Desværre en dag, en skæbnesvanger dag, tiden vi fik sammen slap op. Mit fald var klart, jeg kunne ikke mere, det gik ud over dig, min eneste ven. Du hjalp mig i min modgang, du var der i min medgang, kun fordi du var her, kan jeg stå på benene her. Jeg var rask, men uheld var endnu engang over os. Denne gang var det din tur til at stå for skud, nu var det mig, som skulle hjælpe dig.
Til alt mit held, var din sygdom kort, og vi kunne igen bevæge os bort, fra smertens tunge hånd og ind i lykkens gyldne slot.
Der gik et år, og lidt mere til, så var ulykken over os igen, ikke kun dig, eller mig.
Men os begge to.
Først dig, så mig. Jeg blev ramt af hjertesorg, da vi fik besked om dit liv var kort.
En måned gav de blot dig gav, grædende måtte jeg indse at jeg aldrig mere ville dig se.
En måned der gik, og din krop kunne ej mere. Dit hjerte sagde stop, og du var her ej mere.
Alene i verdenen jeg nu er, uden dig er mit liv nu ingenting værd.
Alene jeg nu går, med hjerte fyldt sort af sorg.
Ikke i stand til at elske mere, mit hjerte du tog med i graven sort.
Jeg elskede dig og stadig gør.
Alene i verdenen jeg nu er, måske aldrig i stand til at elske mer’
Tiden lindre alle sorg, det siger man jo. Men mit lys blev slukket, da du svandt hen.
Alene jeg nu går, som en skygge blandt andre, tomt for liv og lys på grund af dig.
Du var min verden og jeg var din. Mit hjerte knust af sorg, da døden dig indtraf.
Alene jeg nu er. For evigt til min død en dag mig indtræffer.