min historie :) HAR SKREVET VIDERE!!!! {{forumTopicSubject}}

Jeg sad og kiggede på min nye ridelærer, fra mit ynglings hjørne i stalden. Stalden var stor og der rendte mange børn rundt, så jeg kunne sidde og betragte hende uden nogen bemærkede det. Hun stod og forklarede nogle af de nye ryttere hvordan man gav sin pony trense på. Hun var underlig, jeg havde lige fået undervisning af hende på Herman og hun var helt anderledes. Hun var ikke som de andre ridelærere, med dem kunne vi stort set gøre hvad vi ville. Trave, galoppere, skridte ja man bestemte stort set selv, bare man kunne ride ordentligt og behandlede hesten pænt. Nu kom hun og troede hun kunne ændre alt. Hende og hende fimsede måde at undervise på. Nu måtte man pludselig finde sig i at skridte, selv om både pony og rytter hellere ville noget andet. Det var slut med at jorde på ride banen nu, havde hun sagt. Vi måtte heller ikke ride uden sadel, når vi ville, eller bestemme selv hvilken pony vi ville ride på. Jeg tror hun vidste hvordan jeg havde det, jeg havde i hvert fald forsøgt rigeligt med at gøre opmærksom på hvor utilfreds jeg var. Jeg var altid blevet regnet som en af de dygtigste ryttere på gården, alle så op til mig og ønskede de var mig. Alle var misundelige på det mig og Maja havde sammen, men nu var Maja blevet syg og jeg var sikker på at det var derfor at Maria ikke synes jeg kunne ride godt. Det var fordi Maja var den eneste hest jeg kunne ride ordentligt, det var jeg sikker på. Hun havde ikke bestilt andet end at rette på mig hele vejen igennem ridetimen. Først var det mine hæle, så var det mit hoved, så var det min opstilling, det var mig der gjorde noget forkert hele tiden. Jeg blev så vred på hende, men alligevel ville jeg ikke sige hende i mod, for selv om at alt det hun bad mig om lød fuldstændig vanvittigt, kunne jeg mærke at min pony rent faktisk reagerede og at det hjalp at høre efter, men jeg var stædig, jeg var vandt til noget andet og jeg kunne godt lide det andet, hun skulle ikke komme her og tro hun kunne ændre min hverdag hos hestene.
Jeg gik ind i Majas boks og gik i gang med at strigle hende, jeg ville spørge om det var okay at jeg gik en tur med hende inden de lukkede gården af. Maria var den eneste af de voksne der stadig var tilbage, så meget mod min vilje var jeg jo nødt til at spørge hende. Hun sagde ganske vist at det var okay men hun ville gerne med. Jeg havde mest lyst til at sige, jeg ikke gad alligevel, men det kunne jeg jo ikke tillade mig.
Hele turen igennem bestilte hun ikke andet end at rette på mig. Maja var besværlig, hun blev ved med at gå og nappe efter mig og prøve at spise græs. Lige meget hvordan jeg prøvede at fortælle Maja det var forkert rettede Maria på mig og hver gang at hun så prøvede at tage fat i Maja gik hun lige så nydeligt ved siden af hende. Da vi kom tilbage til stalden kogte jeg af raseri. Jeg satte mig inde hos Maja og lod mine tårer få frit løb ind til jeg mærkede en sætte sig ved siden af mig. Jeg tørrede hurtigt mine tårer væk og kiggede op. Det var Maria og hun havde lagt sin arm under min nakke “hvad er der dog i vejen?” spurte hun bekymret, men jeg trak mig hurtigt væk og løb ud af stalden så hurtigt jeg kunne.
Da jeg kom hjem om aftenen, tænkte jeg meget over hvad jeg havde gjort. Jeg var sikker på at det ikke var Marias mening at såre mig, hun var ny på jobbet og hun kunne jo ikke vide hvordan tingene skulle sættes sammen. Jeg havde overreageret og jeg havde vildt dårlig samvittighed, men jeg var jo blevet ked af det da Maja opførte sig pænt med hende. Maja og mig var jeg et team, ingen skulle komme imellem os. Jeg var bange for at Maja måske bedre kunne lide Maria end mig, men lige meget hvad var det jo ikke Marias skyld. Jeg skyldte hende en undskyldning og det besluttede jeg at give hende dagen efter.
Jeg stod pligtskyldigt klokken 8 og ventede på Maria næste morgen. Jeg havde egentlig besluttet at jeg ikke gad komme tidligt og hjælpe hende med stalden og dyrene, men jeg følte ligesom jeg var nødt til det. Da jeg så hendes bil komme kørende op ad indkørslen, blev jeg dog alligevel nervøs og havde lyst til at stikke af. Hvad nu hvis hun tog det forkert? Hvad nu hvis hun ikke ville tilgive mig? Jeg kendte hende jo næsten ikke. Alt imens jeg havde stået og tænkt disse tanker, havde Maria parkeret sin bil og var kommet over til mig. “Dig havde jeg ikke regnet med at se” Hendes stemme lød hård, men da jeg kiggede op kunne jeg se hun smilede. Jeg tog mod til mig, “du må undskylde det i går, jeg vil meget gerne lære hvordan jeg skal opdrage Maja” Jeg fik et smil frem, men det kunne ikke blive helt ægte. Maria hoppede heller ikke helt på den, det kunne man se. Hun lignede bare en der selv synes hun havde mere at sige undskyld for, end jeg havde. “Det er mig der skal undskylde” sagde hun “Jeg burde have vidst i ikke var klar til at få hård undervisning endnu, men du er en sej pige Mille, det var flot at dig at troppe op på den måde og sige undskyld til en person, du næsten ikke kender”. Hun gjorde tegn til at jeg skulle følge med hende ind i stalden, jeg smilede og fulgte efter.
Da jeg kom ind i stalden, stod Denise der allerede og hun havde fodret hestene, Maria stod bare og gloede på hende som om hun ikke troede sine egne øjne “undskyld mig men hvad sker der her!?” udbrød hun og Denise kiggede uforstående på hende. “hvad mener du?” “Der er da ingen der har givet dig lov til at fodre hestene?” Maria virkede mere forvirret end vred nu “Men det plejer vi bare at gøre, mens vi venter på i kommer” sagde Denise usikkert. “Når okay, undskyld” Maria smilede til Denise “det var ikke min mening at skræmme dig”. Maria gik hen og satte sig på trappen op til høloftet “undskyld at jeg kommer så forkert ind på jer alle sammen, men det er mit job at få sat skik på jer på en god måde” sagde hun undskyldende “i må hjælpe mig i gang og sige hvad der er rigtigt og forkert, det er vigtigt i siger hvad i føler, så jeg ikke bliver for hård”. Mig og Denise satte os på hver sin side af hende. “lad os bare alle tre starte på en frisk” foreslog jeg. Maria smilede, “tak fordi i er så søde” Sagde hun og krammede os begge “skal vi så få ordnet den stald?”. Vi rejste os alle 3 samtidigt og gik i gang.
Da vi var færdige tog vi alle hestene ind. Maria skulle træne os og hestene fra jorden, så hestene kunne forstå at vi var deres leder, ligesom når de er i hesteflokken. Jeg var ikke helt sikker på om jeg var klar til at tilgive Maria, og jeg var slet ikke klar til at lytte efter hendes metoder, men jeg holdt min mund for jeg ville ikke skabe flere problemer. Jeg smed alle de dumme tanker om Maria ud af hovedet og gik ud på folden for at hente Maja. Hun vrinskede blidt da hun så mig og kom over for at visitere mig for godbidder, men da hun ikke kunne finde nogle stod hun bare og kiggede afventende på mig.

Hvad synes i? Er den stadi god?