Kemien passer ikke? {{forumTopicSubject}}
Hej alle sammen..
Det her er en ekstrem lang tekst, men jeg ønsker inderligt, at du vil læse den og hjælpe mig, for jeg er virkelig frustreret over vores hoppe 
Her er min historie:
Januar i år, købte vi en hoppe: Chili. Vi prøvede hende i en ridehal to gange, hvor vi så muligheder i hende. Vi prøvede hende ikke på tur, men fik at vide, at man altid følte sig sikker på hende, men at hun også var opmærksom - men til at styre.
Vi købte Chili, og hun var hjemme hos os kun en time efter vi havde sagt farvel til en skøn vallak, vi havde købt (men som desværre var blevet solgt med tilbageholdte oplysninger, som var at han var head-shaker, og faktisk ikke kunne rides på, fordi det ville gøre ham ondt). Så midt i vores kæmpe sorg, skulle vi pludselig være ovenud lykkelige for denne nye røde smukke hoppe.
Hun har måske ikke følt vores kærlighed 100% fra starten af.
Vi gik straks i gang med horsemanship osv, og fandt ud af, at hun var en stædig hoppe med det største H i hele verden.
Senere hen når vi red ture, blev hun simpelthen bange for ALT.
På folden skaber hun ro og orden. Hun er rigtig sød, når man giver hende grime på, binder hende fast og strigler hende. Hun er en meget rolig hoppe.
Men.. hver gang vi vil snakke med hende, vender hun røven til os = hun afviser os fuldstændig. Hun løber væk fra os, og vi skal fange hende, når vi skal have hende ind og blive striglet. Hun lytter ikke rigtig til os. Vil bestemme alting.
Når vi rider på hende, bliver hun bange for alting - dicideret alting: lugte, hunde, buske, sten, biler, bygninger, indkørsler, sving, skilte, køer og jeg kunne blive ved. Hun er sjovt nok ikke bange for andre heste. Så snart hun kommer ind i en ridehal er hun dejlig.
OPLEVELSE:
Sidst jeg var ude at ride på Chili (en uge siden), var det to uger siden, jeg red hende ned til ridehallen. Det går okay (det vil sige, jeg konstant får hende til at søge nedad, og kigge stille hende til højre og derefter til venstre, så hun tænker på noget andet end hvad hun kan blive bange for).
1) der kommer en bil kørende, og der er en stor gårdsplads + lade ved siden af med maskiner i. Hun bliver nervøs over maskinerne, og vælger at svinge røven ud foran bilen. Jeg får hende bukseret ind på gårdspladsen, og beroliger hende med min stemme og kærtegn, mens bilen kører forbi.
2) Vi kommer hen til et sving, hvor hun kan LUGTE køer, der står 400 m. længere fremme. Hun kan ikke se rundt om hjørnet, men hun har været her 15 gange før, men hun vil bare IKKE gå videre. Jeg står af, prøver at berolige hende, men hun står bomstille. Jeg sætter mig op, dasker hende en i røven og skubber hende fremad i sædet. Hun rykker sig overhovedet ikke. Pulsen er nu højt oppe,. og mit temperament løber af med mig. Jeg begynder næsten at tude af fortvivlelse og hysteri, og sparker hende i siden, og er dum ved hende. Så rider jeg skråt over marken over på en anden mark, og tonser af sted på hende. Så kommer vi tilbage, men hun vil stadig ikke igennem svinget. Så står jeg af og får hende til at tage et skridt, beroliger hende og så videre. Det har ind til videre nok taget 15-20 min, at få hende igennem det sving. Vi kommer videre ned til ridehallen, og på vejen svinger hun igen røven ud foran et par biler, for der er en gren, der pludselig bliver farlig eller sådan. Så kommer vi ind i ridehallen, og hun er så sød. På vejen hjem, slapper hun mere af, (hun er nok også lidt træt) og hun kender det lidt bedre. Men jeg skal stadig få hende til at søge ned, stille hende til højre og så til venstre. Jeg kan ikke bare nyde turen et eneste øjeblik.
Det gør mig ked af det, og jeg begyndte næsten at græde, da jeg skulle skrive den oplevelse ovenover. Jeg bliver ked af, at mit temperament løber af med mig, og at jeg bliver rigtig dum ved hende. Fordi hun er jo oprigtig bange (nogle gange), andre gange er hun også meget stædig, men det er svært at kende forskel.
Efter den oplevelse har jeg bare villet af med hende. Jeg har ikke orket kampen med hende. Jeg vil ikke have en hest, der gør mig ked af det, og hun fortjener ikke at jeg bliver vred på hende. Både min mor og jeg ved godt vi skal sætte os igennem over for hende flere gange om dagen, men med skole, arbejde, lektier, og de korte dage osv er der sgu svært at nå ud fire gange om dagen og sige : Hey! Jeg bestemmer.
Et sted i mig, er der en der siger: nu tager du den her udfordring, og klarer den! Du kan jo godt. Bare tag dig sammen.
Og en anden side af mig tænker: Jeg bliver næsten sur bare ved at se på hende og tænke: skal jeg virkelig ud at ride på hende igen? Jeg bliver ked af det, ved at tænke på hvordan mit temperament kan løbe af med mig over for hende.
Så mine spørgsmål til dig er:
Skal jeg tage udfordringen op? Eller skal jeg acceptere, at hun faktisk gør mig ked af det, og bare lade min mor om at træne hende, eller måske sælge hende?
har du eventuelt prøvet noget lignende, og kunne fortælle mig om din oplevelse???
Tusind tak for hjælpen på forhånd.
Kærlig hilsen Amalie
maj 2008
Følger: 84 Følgere: 79 Heste: 6 Emner: 4 Svar: 76
Bogen Tænk som din hest af michael
& Fra mine hænder til dine af Monty Roberts.
Er to bøger der har hjulpet mig rigtig meget med at forstå hestens signaler og hvordan du skaber et forhold der hedder 50-50 i stedet for at man ikke samarbejder.
mar 2007
Følger: 260 Følgere: 230 Heste: 8 Emner: 248 Svar: 1.870
Det kan være virkelig hårdt sådan noget, men synes ikke du skal give op endnu....
apr 2008
Følger: 72 Følgere: 152 Heste: 5 Emner: 436 Svar: 5.304
Nu kender du jo en del af Flickas og min historie - og den har været meget ligende din og Chilis. Jeg købte Flicka i den tro, at hun var trafiksikker og vant til at være rigtig meget på tur. Desuden skulle hun være en stabil og rolig hest. Jeg har så brugt 2 år på at finde den hest, som jeg fik beskrevet af hestehandleren frem. Hun stejlede og har flere gange ramt mig - én gang rejste hun sig og kastede sig rundt, mens jeg stod på jorden - dette resulterede i, at hun ramte mig i hovedet, jeg fik et kort black-out og åbner øjnene under maven på en meget tændt hest.
- Hér havde jeg lyst til at give op. Jeg græd og jeg turde slet ikke tage hende med udenfor folden. Men jeg vidste bare, at hun ville blive en fantastisk hest og jeg elskede hende virkelig overalt på jorden - og jeg var ikke i tvivl om at uanset hvor meget vi skulle gå igennem, så ville jeg kæmpe til sidste bloddråbe.
I dag har jeg så fået kontakt til Flickas førhendværende ejer, som beskriver Flicka som "en fantastisk turhest" "rolig og omgængelig" "et nussehovede der elskede at stå på staldgangen" - intet som jeg kunne genkende da jeg fik Flicka, men alt det som hun er i dag. Jeg tror selv på, at hun skulle bruge langt tid til at vænne sig til en ny ejer - hun binder sig ikke til enhver, og i dag kan jeg jo også se at det har taget meget langt tid for os at 'nå hinanden'. Flicka har hele vejen været <i>mit</i> et og alt - men det er kun det seneste år Flicka har følt, at jeg var hendes rigtige ejer, hvis du forstår hvad jeg mener
Jeg tænker bare på, om det kan være det samme med Chili?
- At hun har brug for tid (måske lang tid) til at binde sig til et menneske, men at når hun så endelig gør det, så gør hun det også helthjertet og aldrig halvhjertet. Jeg kan ikke sige det - men man siger jo sådan set, at en hest har cirka et år om at vænne sig helt til et nyt sted, og det kan derfor tage langt tid at finde 'den gamle hest frem igen'. - Nogle heste vænner sig bare hurtigere til nye ting og nye mennesker end andre.
Jeg kan ikke give dig et svar på hvad du skal/bør gøre - men jeg kan fortælle Flickas og min historie og fortælle at det tog nogle år, inden hun blev en tillidsfuld og rolig hest.
- Desuden vil jeg kort indskyde, at jeg ikke mener, at du skal tage det personligt at hun går fra jer. Prøv nogle gange at gå derud og bare nus med hende - evt. giv hende en godbid også - og så bare gå igen. På denne måde forbinder hun jer ikke med at hun skal ud fra folden hver gang i kommer. Desuden kan en hest ikke være "stædig" - men den kan få indlært nogle træle responser, so gør at vi tror at hesten er stædig eller vil bestemme. Hesten er et flugt dyr og den vil fra naturens side underkaste sig da dette kræver mindst arbejde - hvis hesten kæmper imod bruger den unødvendige kræfter og kan derfor ikke flygte fra et evt. rovdyr. Hesten skal spare på kræfterne - så hvis den er bange er det ikke noget den gør for at prøve grænser af / iriterre eller for at 'vise hvem der bestemmer' - den gør det fordi den tror, at der er noget som kan true den (evt en bil) og det er her ejeren skal gå ind og vise at "hey jeg har styr på det hele - bilen spiser dig ikke og hvis den angriber skal jeg nok passe på dig".
Ja, jeg ved ikke om du kunne bruge det til noget - jeg håber bare at i finder den bedste løsning for jer alle tre og at ligemeget hvad i beslutter jer for, så bliver i glade for beslutningen
Knus Frederikke
jul 2005
Følger: 139 Følgere: 128 Heste: 6 Emner: 246 Svar: 2.685
Calidos, min 8 årige vallak, er købt fra avler som 3 års, og tilredet, på normalvis. Dog var daværende køber blevet bildt ind, at han var 4m, og derofr længer ei sin fysiske udvikling.
Hun købte ham ved et rent tilfælde, da hun forelskede sig i ham.
Hun tilred ham med et par piger, og solgte ham derefter videre til en ny pige, der så ville ride dressurstævner på ham.
Hun fik ham målt og lavet pas, som jeg har den dag i dag.
Der står at han er målt i 2007, altså som 5 års, til at være 149 cm m. 4 sko.
Undervejs mens hun havde ham begyndte han at bukke, og dette blev værre og værre. Og hvad jeg ved af, smed han hende af tit og ofte.
Hun solgte ham så til en ny pige, hvor han hurtigt falt tilbage, og dette blev værre og værre. Hun fik ham tjekket af alt! Dyrlæge, smed, kiropraktor, massør, sadelmager osv. Intet...
Hun fik ham som 6 års. Og hun målte ham til 155 cm. Blot et år efter han var målt 149..
Hun blev smidt af flere gange, bla. har han smidt hende af i en mur (spring), brækket hendes arm, stukket af omkring 1 km i galop på mark, og derefter smidt hende af i et enormt bukkespring, de er styrtet i spring osv. osv.
Det har naturligvis ikke gjort noget positivt for Calidos rent psykisk.
Da hun så havde haft ham til salg i næsten et år, da hun ikke kunne klare det mere, endte hun med at bytte ham hos en privat.
Til hendes skuffelse blev han hurtigt sat til salg igen, og der kommer jeg ind i billedet.
Jeg prøver ham, og køber ham, lidt af samme grund som din hoppe.
Jeg får ham hjem (efter kun at have prøvet ham 1 gang), jeg fik afvide at hun havde haft ham i 2 mdr, og at han var tilsalg, da han ikke rigtig duede til det hun ville, og at hun havde problemer med ryggen, og derfor skulle have noget mindre..
Jeg finder senere ud af, at hun kun har haft ham i 2 uger, og solgte ham pga. hans adfærd.
Jeg har ham i et par uger, og det går helt fint! Så begynder han så langsomt med at bakke, og det udvikler sig.
Til sidst kan jeg ingen signaler give, uden at han bukker som en gal.
Jeg går også helt ned, og vi kontakter en hestehandler, som efter lidt overtalelse indvilliger i at tage ham ind, men jeg fortryder det igen, og beholder ham.
Min mor og jeg kæmper selv med ham fra juni til februar, og der sker da lidt, men jeg er faktisk meget bange for ham, gfor hvis han kan flippe sådan, hvad sker der så ikke næste gang?
I februar kommer vi med på et kursus hos Ute Lehmann, og vi får en masse redskaber, som vi straks træner med derhjemme (i longe kan han heller i gå frem, og især speaderen er problemet!).
Vi får noget ud af det, og vi rider lidt mere og mere, og det går godt.
Vi falder desværre lidt i et hul, da han bliver afhængig af min mor osv. osv. Så kommer vi til september i år, hvor vi red ved Susan Kjærgård, og det har været et vendepunkt, ligesom hos Ute:)
Jeg kunne ikke skille mig af med ham, til trods for at jeg følte akkurat det samme for ham, som du føler for din.
Jeg hadede at ride ham, jeg var bange for at sætte mig i sadlen, jeg kunne græde, bare jeg så ham.
Men jeg regnede langsomt ud hvad han havde været i gennem, og hver evig eneste gang jeg så ind i hans øjne, kunne jeg ikke andet end at kæmpe!
Jeg arbejder stadig med signalerne, men bukkeriet er mere eller mindre forsvundet, og kommer kun i situationer hvor han bliver presset rigtig rigtig meget, og han ikke forstår hvad han presses til.
Så går det galt for ham.
Jeg ville kæmpe videre! Jeg har afgjort ikke fortrudt det med Calidos, og jeg har nok et bånd til min hest, saom ingen ude på min rideskole, til trods for nogen har haft deres i 4-5 år, kan deale med.
Jeg har haft i 1½ år, og kender næsten alle hans sider, og jeg stoler på ham, og han stoler helt sikkert på mig! Og det er altafgørende!
Tag hende med ud til nogen der kan hjælpe, Ute kan klart anbefales!
Sådan ser Calidos og jeg ud den dag i dag fra jorden, som helt klart har hjulpet os igennem det her!
(link fjernet)
Hvordan kan man stå for de her øjne?:
(link fjernet)
- skal lige siges, at han kigger på mig, som er på vej op til ham.
(link fjernet)
Har desværre ikke nogen ridebilleder fra den senere tid, desværre.
Men medmindre du er 150% sikker på, at det her er ikke det!
Så behold hende. Tro mig!
Starter du et træls sted, ender du hvor kun få andre kan følge med! Jeg kender både de bedste og de værste sider af min hest! Og han går i gennem ild og vand for mig!
Det gjorde han ikke for noget eller nogen for 1½ år sidne da jeg fik ham!
Håber jeg kunne give lidt stof til eftertanke:)
aug 2009
Følger: 6 Følgere: 5 Heste: 4 Emner: 13 Svar: 90
Jannie C: Tak for peptalk og råd !
Frederikke: Jeg har tit tænkt på jer, i denne proces med Chili. Alt det du har været igennem, for at få en tillidsfuld hoppe. Selv om at jeg selvfølgelig ikke ønsker det her for andre, er det rart at vide at man ikke står alene.
Specielt det du skrev med at det kan tage et helt år eller mere for en hest at vende sig til et nyt sted, hjalp. Tusind tak for at du delte din historie og gav nogle råd!
Annika B:
Gosh, hvor har du været meget igennem med Calidos. Jeg kan fuldstændig nikke genkendende til at kunne græde, bare ved synet af sin hest. Jeg tror, du har ret i, at det er vigtigt at kigge tilbage til hvad hesten har været igennem, og tage det med i sine handlinger.
Chili er 16 år, og vi kender hendes historie ca. 7-8 år tilbage. Før hun var 8 havde hun fået 2 føl, så hun har haft lov til at udvikle moder-genet, og hun ville være en fantastisk avlshoppe. Men så vidt vi ved, har hun i de sidste 8 år (inkl. os) haft 5 ejere. Der var en der havde haft hende i 5 af de år, og hun knuselsker hende stadigvæk, så hun må have vundet hendes tillid.
Tak for referencer til kurser - det har jeg virkelig også tænkt på, at det vil jeg gøre, når vi får flere lyse timer. Og tak for din historie!
I har givet mig blod på tanden igen. For et eller andet sted, tror jeg på, at når først Chili stoler på os, så vil hun blive en fantastisk hoppe. Jeg vil gerne sige tusind tak for jeres "bidrag" - det er skønt med råd og med støtte!
Håbet er genvundet , tusind tusind tak !
apr 2008
Følger: 72 Følgere: 152 Heste: 5 Emner: 436 Svar: 5.304
Og så skal du bare huske, at du altid kan skrive hvis det er - mig og Freja har hjulpet hinanden rigtig meget - specialt i starten, da begge vores hopper var temmelig vims ! Og det gør altså bare hele processen meget nemmere når man ved at man kan få hjælp det ene eller det andet sted - så kører man ikke så nemt sur i det og mister tålmodigheden.
jul 2005
Følger: 139 Følgere: 128 Heste: 6 Emner: 246 Svar: 2.685
Ja, jeg var også fast besluttet at kende til Calidos fortid, så jeg vidste hvorfor han gjorde som han gjorde:)
Og udover at Calidos har haft 7 ejere (med mig) de sidste 8 år, så har han også haft omkring 11 ryttere (med mig), og der kan let opstå forvirring, hvis han samtidig har haft smerter!
Så tænk over hvad hun har oplevet, og koble det sammen, så du måske kan finde en grund til hendes opførsel:)
Og lidt hjælp fra en hestetræner der virkelig ved hvad hun/han laver, er altid en fordel!:)
Ute og Susan kan klart anbefales:)
Hvis du skulle være i tvivl er hjemmesiderne:
www.blueberryhill.dk
www.horseinhamony.dk
^der er goså kalender over hvor hun afholder kurser, og hvordan man kan komme med:)
Mange gange held og lykke i fremtiden!
Hilsen Annika og Calidos;)
aug 2009
Følger: 6 Følgere: 5 Heste: 4 Emner: 13 Svar: 90
Anikka: Mange tusind tak for hjælpen igen, og tak for links
Kemien passer ikke?
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside