Min historie d: {{forumTopicSubject}}

Hun kiggede ud af vinduet og så den lille bæk i haven skynde sig forbi. Pigen der kiggede ud af vinduet vidste ikke noget om en families hemmelighed, en lille hemmelighed som det holdte for sig selv. Pigen der kiggede ud, vidste ikke at den lille hemmelighed, kunne forandre hendes liv. Pigen hed Ellinor, hendes brune øjne stirrede bare ud, stirrede på den lille bæk. Minderne løb i gennem hendes hoved, som et flash back lige foran hende, ”er du klar?” sagde hendes far, hun vente sig hurtigt om, ”ja” hun fulgte efter ham, ud i gennem døren, hun satte sig ind i bilen, et par tårer løb ned af hendes kinder, hun stirrede igennem for ruden, mennesker i sort klædt tøj gik den samme vej som de skulle, på vej hen til kirken, Ellinor kiggede ned på kæden i hendes hænder, hun havde fået den af sin mor, sin døde mor. Alle skulle med til begravelsen af hendes mor, tårerne løb ned af kinderne, hun knugede kæden ind til sig. Da hun kiggede op, var bilen allerede i gang med at køre. Hun kiggede forsigtigt over på sin far, han kiggede stift på vejen, hendes lille søster Rose kiggede ned og græd meget forsigtigt. Faren kiggede på Ellinor, hans triste øjne forsøgte at muntre hende op, men det var forgæves.

Inde i kirken, kiggede folk op da de gik forbi, Faren kiggede bestemt, men alligevel sørgmodigt op, Rose kiggede på sin far og menneskerne der stirrede på dem, Ellinor kiggede bare ned. Kisten stod åben så de kunne sige farvel til deres mor. Rose kiggede på hende, ”farvel mor” hviskede hun og græd, faren strøg hende blidt på kinden og tog fat i hendes hånd, den var kold. Ellinor kiggede på hendes døde mor, hun strøg håret væk fra halsen og kiggede på bide mærkerne, hun spekulerede over hvad der kunne have gjort det, intet dyr ville gøre det, de ville flå hende, hun strøg fingeren over det, men trak den lige så hurtigt tilbage, det var varmt, meget varmt. Hun kiggede rundt, alle stirrede på hende, men på en god måde, af medlidenhed. Men ingen plejede at have medlidenhed til hende. Hun plejede at være den rå pige, hende som kunne få folk til at skrige, ved at kigge på dem. Hun satte sig ned på bænken ved sin af Rose, hun græd og stirrede på kisten. Præsten begyndte at tale og hele begravelsen begyndte.
Ellinors far og alle hendes onkler bar kisten ud bag kiggen, hen til hullet de havde gravet til hende, en underlig ting at gøre, tænkte Ellinor inde i sig selv, at dække døde mennesker med jord. Præsten begyndte igen at tale, alle omkring hende græd og havde armene om skuldrende om enten hendes far eller Rose, men ingen gjorde det ved hende. Ellinor foldede hænderne sammen og bad til gud, hun bad om at der vil ske noget som fik hende til at glemme alt. Hun ville bare glemme sin mor og komme videre, men der var noget som hun ikke kunne glemme ved sin mor, hendes varme hals, lige omkring de to bid huller i halsen, hvad havde dræbt hendes mor, det var det hun ville bruge resten af livet på, at finde den ting der dræbte hendes mor!



4 måneder efter morens død, var alt næsten normalt igen. Faren smilede og var glad igen, Rose legede igen med veninderne i haven og på gaden, men, der var en som ikke var glad. Ellinor! Hendes hoved var fyldt med tanker om morens død. Den varme, den varme lige ved bide mærkerne!?
Ellinor havde knap nok snakket i de 4 måneder, hun havde søgt på bide mærkerne og det var nærmest blevet en kæmpe eksamens opgave. Men det eneste der var muligt var vampyrer!? Det kunne ikke lade sig gøre, en vampyr. Hun troede ikke engang på genfærd eller ånder. Vampyrer var da totalt langt ude. Ellinor mærkede noget bag hende og vendte sig langsomt. Hendes far kiggede på hende og smilede, ”du tænkte på din mor. Ikke sandt?” sagde han tungt, ”nej” han kiggede på hende med nogle øjne der ville have sandheden, ” jo det gjorde jeg” indrømmede hun og smilede, ”det er dejligt at se dig smile, det gør du aldrig mere” han tog armene om hende, ”jeg gjorde det da nu” hendes far smilede, ”du har en god humor. Jeg smutter på arbejde, husk skolen!” han slap hende og gik ud af døren, ”Rose kører med mig” råbte han halv vejs ude, ”vi ses i aften” råbte hun igen. Ellinor fandt sine ting og tog nogle penge til frokosten. Hun smuttede ud af døren og traskede igennem gaderne, folk var på vej til arbejde og i skole og alle de andre ting, inde ved siden af døgn kiosken, var der et hus som havde været til salg længe. Men nu var der flyttet nogen der ind, Ellinor kiggede der hen, og opdagede ikke hvad der gik foran hende og den person der gik foran hende, kiggede også en anden vej. Med ét lå Ellinor på fortovet, det samme gjorde den anden person, ”for helvede din idiot!” skreg Ellinor, ”min hånd bløder helt vildt på grund af dig!” den anden person kiggede lidt på hende men trak hovedet væk, ”undskyld” sagde personen og løb, ”du kunne i det mindste hjælpe mig op nar!” nogle af Ellinor veninder løb over til hende, ”hvad skete der lige der?” sagde en af dem, ”en nar løb ind i mig og min hånd bløder! Hjælp mig lige op!” veninderne hjalp Ellinor op, ”hvis jeg ser den idiot igen, skal jeg personligt give ham en lære streg!” Ellinors vrede fik hendes veninder til at gå lidt væk fra hende, ”vi har lidt travlt Elli, vi smutter” pigerne løb hurtigt igennem menneske mængden, ”typisk, typisk!” skreg Ellinor efter dem. ”selv mine veninder er lige glade!” de forskellige mennesker stoppede med de ting de nu var i gang med, ”hvad glor i så på!?” Ellinor gik videre hen af fortovet, i mod skolen. Hun lagde mærke til bladenes farve, de var begyndt at skifte farve, det var allerede efterår. Ellinor tog sin mobil frem og kiggede på datoen, ”hvad? Er det oktober?” sagde Ellinor til sig selv. Det sidste stykke af vejen løb Ellinor, hun spurtede hen til klasse værelset og gik ind, ”du er sent på den Ellinor, sit dig på pladsen og skynd dig, med mindre du har en god undskyldning, vi var i gang med at præsentere den nye dreng for klassen!” læren kiggede strengt på hende, Ellinor kiggede over på drengen, ”den dreng løb ind i mig på gaden og min hånd bløder!” Ellinor viste den blod røde hånd frem, læren måbede, ”skynd dig over på rektors kontor og få skole lægen til at kigge på den!” Ellinor kiggede ned på hånden og så over på læren, ”helt seriøst?” hendes forvirrede ansigt fik nogle nede bagved til at fnise, hun kiggede der ned, de standsede med det samme, ”skynd dig der ned!” Ellinor gik ud af klassen, smed tasken op af væggen. Hun traskede over mod kontoret. Hun stod foran døren, trak vejret dybt og bankede på, ”bare kom ind” sagde en der inde, hun åbnede døren og gik ind, ”hej, min lærer sagde jeg skulle til skole læren” rektoren kiggede op, ”hvorfor? Prøver du at pjække igen?” sagde han, ”nej, med min hånd” hun rakte hånden frem, han kiggede lidt på hånden, ”skynd dig, denne vej!” han tog fat i hendes arm og hev hende ind i et lokale, der hvor lægen var, ”frøken, kig lige på denne elevs hånd!” rektoren gik og lukkede døren, ”endelig noget at lave” mumlede lægen, ”jeg vasker lige blodet væk” sagde hun og fandt alt muligt frem, svampe klude og noget væske, Ellinor kiggede rundt på de forskellige ting, ”hvorfor alt det der?” sagde hun med lidt frygt i stemmen, ”det skal bare renses, det kommer måske til at svi lidt” sagde hun så og lagde svampen på, Ellinor gav et sæt fra sig, det sveg helt vildt, ikke bare i over fladen, men helt ind til knoglerne, hun bed sig i læben og prøvede at holde ud, ”det var det, du har en lille flænge, men lidt bandage skulle hjælpe” lægen puttede en bandage på hånden, ”har jeg brækket den siden den skal have det her på?” spurgte Ellinor lidt dumt, ”nej, men du får ikke alle mulige bakterier ind, kom i morgen og få en ny på” hun skrev en seddel med hvad tid hun skulle kom, ”farvel” sagde Ellinor og gik.
I frikvarteret stod mange fra hendes klasse omkring den nye dreng, ”flyt jer!” sagde Ellinor hårdt til dem, ”jeg skal sparke lidt røv her!” drengen skulede til hende og smilede lidt ondskabsfuldt til hende, ”jeg er ikke bange for dig!” sagde han rimeligt hårdt, ”nå ikke?” sagde Ellinor og flyttede noget hår væk fra ansigtet, ”du vil falde på knæ og bede om at slippe væk!” den kreds som havde været omkring ham blev mere og mere hullet, en efter en forsvandt dem fra klassen, ”ja ja, som om nar!” drengens øjne lynede, ”du er god, du ved hvordan man får folk til at knække sammen og give en frokost penge” drengen smilede et lumsk smil, ”frokost penge!? Tror du jeg vil stjæle? Jeg tager hævn og folk er kun bange for for det!” de stod og kiggede på hinanden med lynende øjne, ”nå, så du er ikke bøllen, du er mere pigen der er blevet ond, fordi døden er tættere på dig end andre!” Ellinor kiggede ned, han vidste noget, han sagde det ikke direkte, men han vidste noget om morens død, ”hvem er du?” sagde hun stille, ”Jeremy Francis” sagde han med lidt stolthed, ”hvor kommer du fra?” hendes stemme var sårbar, hun lod sig glide ned mod jorden, tårerne løb ned af kinderne, ”jeg kommer fra en lille bjerg by, langt herfra, du kender ikke byen, den er meget lille, vi flyttede hertil for at find.. jeg mener møde flere mennesker og så kommer min far herfra” han sank en klump, Ellinor lagde mærke til den lille fejl i svaret, hun ville have sandheden ud af ham, ”okay, jeg er Ellinor Deseres, har altid været i denne by” hun gjorde alt for at standse tårerne, men det kunne hun ikke, hun mærkede en hånd på sin skulder, hun kiggede op og så lige ind i Jeremys gul brune øjne, ”du er ikke lige så hård som du ser ud til, inderst inde er der nemlig altid en følsom person som kan bryde ud når som helst, din er lige brudt ud” sagde han, han kiggede hende i øjnene, med ét sæt rykkede han sig væk, ”vi ses senere” sagde han og løb væk. Ellinor rejste sig op, hun så at bandagen var gået op, hun satte det på og gik ind.