Novelle .. - Læs den hvis du vil .. {{forumTopicSubject}}

Heej alle .. er der nogle der kunne tænke sig at læse den ?! ved godt at den er lidt lang når man tænker på at kun er starten, men ville blive glad hvis der er nogen der ville komme med lidt kritik xD både godt og dårligt !
- tænkte på om den var lidt langtrukket ?! overvejer at korte det lidt a men hvad skal ud

Den fylder ca. en side i word..

Novellen:
Kap. 1 A new day has come..
Lily Morgan sukkede og kiggede ud gennem vinduet og ned på de frodige græs marker. Foldene var fyldt med de skønneste araberheste i alle farver, og størrelser. Føllene hoppede rundt og legede i det duggede sommergræs mens Lily sad på sit værelse med en følelse frygt og længsel. Det var næsten syv år siden hun sidst havde redet eller havde haft nogen form for kontakt med hestene. Lily og hendes gamle pony havde været ude for et uheld som havde kostet dyrt for dem begge. Lily havde brækket sin arm to steder og fire ribben, mens hendes pony Nikki måtte aflives. Selv om det var så lang tid siden havde hun stadig psykiske mén, og turde ikke så meget som nærme sig stalden.
Lily sukkede og vendte sig om mod sit skrivebord hvor hun sank sammen på stolen. En del af hende ville gerne tilbage til livet med hestene men så var der lige den del som bar al frygten, panikken og de frygtelige minder. Tårerne steg op i hendes hav grønne øjne, men hun tørrede dem væk med bagsiden af hånden, hvor var hun endelig ynkelig ! og hvor var livet dog uretfærdigt. Hun gik ned ad trappen og ind i køkkenet, hvor hendes mor og søster sad. Hun satte sig på stolen foran pejsen og trak op i sin marineblå striktrøje, ” det var godt du kom ned skat, der er mad nu. Går du lige ud i stalden efter far ?” hendes mor havde prøvet flere gange at presse hende til at gå ud i deres store stutteri stalde, men hver gang tog panikken over og hun kunne ikke tænke på andet end det flash back der kørte i hendes sind, det scene hvor Nikki havde fået bommen mellem forbenene. Hendes mor kiggede bekymret på hende og vendte sig om mod komfuret igen, ”Cecilie henter du lige far..” hendes søster stak i sine snikers og løb gennem gården, Lily fulgte hende med øjnene og kunne ikke lade vær med at føle et stik af misundelse. Kort tid efter gik døren op og Cecilie kom ind efterfulgt af hendes far og Crystal. Crystal havde arbejdet som staldpige på gården siden hun var tolv og hun var en af Lilys bedsteveninder. Mens resten af familien snakkede løs om hestene og problemerne i stalden, sad Lily bare tavs og hørte med. En tåge lukkede sig om hendes øre og hun hørte ikke længere efter hvad de andre snakkede om, hun sad bare i sine egne tanker ind til hun ikke gad sidde og være femtehjul i en gruppe af hestegale tosser. Var heste endelig så seje som hun huskede? Hun rejste sig fra bordet og mumlede tak for mad, da hun satte sin tallerken i opvaskemaskinen og luntede op på sit værelse. Hun kunne høre deres samtale i køkkenet under hende, og selv om hun var træt af al den hestesnak kunne hun ikke dy sig for at lytte med da Crysal begyndte at snakke igen. ” Nick, den toårs du købte i sidste måned gør ingen fremskridt, ingen kan komme i nærheden af hende..” hun kunne høre sin far sukke, inden han svarede ”Mmm, jeg ved ikke hvad vi skal gøre. Luke har prøvet alt men den vil simpelthen ikke åbne sig for nogen, og han bruger efterhånden flere timer om dagen på den forbande hest.” Luke var også en af de tre stald drenge de havde ansat på stutteriet, ”hvis vi ikke snart får hende solgt må vi altså aflive hende, vi har ikke råd til at fodre på en hest som ikke gør fremskridt” sluttede hendes far. Lily blev helt klam ved tanken om at aflive et rask dyr, det var slemt nok at skulle slå et sygt dyr ihjel men et rask dyr, der oven i købet havde hele livet foran sig. Lily rejste sig og satte sig over i vindueskarmen med et af de blade hendes mor havde købt til hende om ridebanespringning, men håbet om at Lily ville få heste lysten tilbage. Problemet var bare at Lily havde lysten, det eneste hun manglede var modet.
Timerne gik og Lily blev mere og mere opslugt af de forskellige artikler der var i bladet. Det var næsten midnat da hun gik hen til sit bord med bladet hårdt knuget i hånden, hun lagde det forsigtigt på bordet og stirrede på bladets forside. Den muskuløse hest der brugte alle kræfter på at bringe sin rytter sikkert over springet, rytterens koncentrerede ansigt og ikke mindst den spændte atmosfærer blandt de mange tilskuere. Alt det og meget mere var noget hun genkendte, Lily rystede trist på hovedet for at få minderne væk. Det var hendes fortid, og det ville aldrig blive hendes nutid eller fremtid.

Nå modtager gerne ris & ros..
Taak ..