Novelle? hvad syntes i :D {{forumTopicSubject}}

Jeg er igang med at skrive en novelle/ stil, kald det hvad du vil

og så ville jeg lige høre hvad i syntes


Jeg gik ned langs stranden. Over alt sad lykkelige par og nød det sidste af sommerferien. Det gjorde ondt inden i når jeg tænkte på dengang det var mig. Selv om det var flere måneder siden vi havde slået op var det stadig hårdt at tænke på. Jeg satte mig på en sten og stirrede ud på vandet. Mine tanker fløj tilbage til dengang med Emil. Vi var kæreste i 6 måneder. Han havde slået på med mig, fordi hans familie skulle flytte væk i et års tid. Han mente ikke det ville være det samme efter et år fra hinanden, selv om jeg insisterede på det modsatte. Han var rejst nu, men jeg længtes efter at se ham og hører hans stemme. Hans svarede aldrig når jeg ringede eller skrev tilbage til mig. Det havde virkelig ødelagt min sommer og jeg havde brugt det meste af min tid på stranden eller ved min bedste veninder Maria og min anden bedste veninde Emilie. Emilie var flyttet her til for 1½ år siden. Jeg opdagede ikke engang at der var en der satte sig ved siden af mig, før han snakkede til mig ”Er du okay?” sagde han med den dejligste bløde stemme. Jeg kiggede forvirret på ham og opdagede at jeg grad. Hurtig tørrede jeg tårerne væk og nikkede. ”Jeg hedder Mathias” sagde drengen til mig. ”Jeg hedder Emma” Svarede jeg ham, og kunne hører hvor svag min stemme lød. Han smilede til mig, det lod ikke som om han lagde mærke til det. Jeg smilede tilbage til ham. Jeg kiggede for første gang ordentligt på hans ansigt. Hans mørkebrune hår sad perfekt. Hans blå øjne kiggede venligt på mig. Hans ansigt var næsten perfekt. Jeg måtte tage mig sammen bare for at tage øjnene fra ham. Jeg lod i stedet blikket glide ned over hans perfekte krop. Han var veltrænet og havde tydeligvis nok penge. Hans stil var afslappet med en løs hvid T-shirt på, creme farvet shorts og slippers. Da jeg kiggede op på ham så jeg at han også sad og kiggede på mig. Jeg rødmede og kiggede genert ned. Jeg hørte han grinte en dæmpet latter. ”Vil du gå en tur?” Spurgte han mig. Jeg kiggede op i hans blå øjne, og blev et øjeblik målløs. Jeg måtte hurtig gennemrode min hjerne for at huske hvad han havde spurgt mig om. Da jeg endelig kom i tanke om det svarede jeg hurtigt ”Ja det vil jeg gerne”.

Vi gik ned langs stranden i timer. Vi gik bare og snakkede om alt og ingenting. Han var ny i byen og skulle starte på min skole efter sommerferien. Vi skulle begge gå i 1.g. Da han stoppede op ved parkerings pladsen gik det op for mig at det var blevet mørkt. Vi stod ved den sejeste dyre bil. Der gik lidt tid inden det gik op for mig at det var hans. ”Skal jeg køre dig hjem?” spurgte han mig. Jeg nikkede til ham som svar. Jeg kunne gå hjem på 10 min. Men det var lidt lige meget nu. Jeg ville hellere end gerne køre med ham. Jeg satte mig ind i hans dyre bil, og spændte selen. Han begyndte at køre og jeg vidste ham vej hjem til mig. Det tog ikke mere end 5 min. Før vi holdt ude foran mit hus. Han kiggede på mig, lænede sig langsom hen mod mig. Mit hjerte hamrede af sted, og min puls steg. Jeg lænede mig stille hen mod ham og lukkede øjnene. Hans læber ramte blidt mine. Jeg følte en trang til at kaste mig om halsen på ham, men ændrede dog mening, for jeg kendte ham jo slet ikke. Så lænede han sig bag ud i igen og jeg satte mig op. Han kiggede på mig med sine fantastiske blå øjne. ”I morgen kl. 11?” Spurgte han mig. Jeg nikkede, ude af stand til at sige noget. Min vejrtrækning var stadig ikke helt under kontrol og jeg var ikke sikker på min stemme. ”Så henter jeg dig kl. 11 i morgen” Sagde han glad. Jeg smilede til ham og steg ud af bilen. ”Vi ses i morgen, Emma” råbte han til mig. Jeg nikkede igen, og lagde mærke til hans lydløse latter.
Jeg vågnede tidligt næste morgen. Kl. var kun 8. Jeg satte mig op i sengen, og lidt efter gik det op for mig at jeg skulle mødes med Mathias i dag. Jeg sprang op af sengen og hen til mig klædeskab. Jeg fandt en sommerkjole der gik til lige over knæene og var hvid. Jeg tog en halskæde på og prøvede at rede mit hår ud. Det var fuldstændig umuligt. Jeg stønnede opgivende og satte det op i en knold. Jeg lod en tot hænge ned i hver side af mig ansigt. Jeg gik ned og tog lidt morgenmad. Da klokken endelig blev elleve kom han kørerne. Jeg blev pludselig glad for at mine forældre ikke havde ferie mere, og var taget på arbejde. Jeg tog mine sandaler på og gik ud af døren. Mathias stod lænet op af bilens køler og kiggede på mig. ”Du ser godt ud” Sagde han. Jeg kunne mærke varmen i mine kinder og så hurtigt væk mens jeg mumlede ”tak”. Han smilede og nød tydeligvis hver gang jeg rødmede. Han holdt døren åben for mig og jeg satte mig ind. Han gik elegant over i sin egen side af bilen og satte sig ind. Så begyndte han at køre. Det gik pludselig op for mig at jeg ikke vidste hvor vi skulle hen. ”Hvor er vi på vej hjem?” Spurgte jeg ham. ”Hjem til mig” svarede han smilende. Jeg stivnede da han sagde det. Hvad hvis han forældre var hjemme. Jeg var ikke klar til at møde dem. Det kunne være de var på arbejde. Men hvad hvis de ikke var. Mathias opdagede at jeg var stivnet og afbrød mine tanker ”Jeg bor for mig selv. Mine forældre bor ved siden af sammen med min søster.” Jeg slappede af ved det og tænkte at jeg så i det mindste ikke behøvede at møde dem. I hvert fald ikke i dag. Det kildrede i min mave ved tanken om at det kunne blive ham og mig. Så opdagede jeg at vi var stoppet foran det flotteste hus. Det var ikke så stort som det kæmpe hus der stod overfor. Så hans forældre kunne så mig, hvis de var hjemme. Jeg kiggede på Mathias for at se om vi skulle dukke os og løbe ind i huset men han gik helt afslappet hen til mig og tog mig i hånden. Varmen fra hans perfekte hånd løb igennem mig. Aldrig havde jeg følt sådan før, selv om jeg havde været sikker på at Emil var min eneste ene. Nu blev jeg pludselig helt i tvivl. Mathias kiggede på mig for at se min reaktion, og jeg opdagede at jeg smilede stort. Jeg så han også smilede stort. Så gik vi gennem døren, ind til hans hus. Igen kunne man se han havde penge nok. Det var det flotteste hus jeg nogensinde havde set. ”Wauw” hviskede jeg. ”Jeg er glad for du kan li’ det” svarede han. Han trak mig med videre ind på det der måtte være hans værelse. Vi satte os ned og jeg kiggede rund i det flotte værelse. Der hang et kæmpe fjernsyn på væggen, et hvid klædeskab stod for enden af værelset og et skrivebord overfor sengen. Han trykkede mig ind mod sig, og lagde armen om mig. ”Du er virkelig smuk” Hviskede han i mit øre. Min krop gik amok over hans ånde i mit øre. Mit hjerte hamrede af sted. Jeg vendte hovedet om mod ham og hviskede tilbage” I lige måde” Det kan lidt bag på mig at jeg sagde det, men så gik det op for mig at jeg faktis mente det. Langsom lænede han sig frem mod mig og hans fantastiske læber ramte blidt mine. Det var ikke helt som sidst da han hurtigt havde kysset mig farvel. Nej der var mere sikkerhed i det her kys. Han lagde trykkede sig endnu tættere på mig og lagde den ende hånd på siden af mit ansigt. Så trykkede han mig ned af, så jeg lå i sengen. Jeg mærkede at han blidt skilte mine læber ad. Jeg åbnede villigt min mund og mærkede hans tunge der legede med min. Han afbrød kysset og kyssede mig ned af halsen inden han lagde sig ved siden af mig og så lå vi der og snakkede.

Da jeg åbnede øjnene, blev jeg overrasket. Hvor var jeg? Jeg satte mig op og kiggede rundt. Ved siden af mig lå Mathias. Et øjeblik sad jeg bare og stirrede på hans perfekte ansigt. Så slog det mig pludselig at jeg måtte være faldet i søvn i går. ”fuck, fuck, fuck” hviskede jeg panisk. Hvad skulle jeg sige til mine forældre? Pis, pis, pis. Mathias var også vågen og smilede til mig som der ikke var noget galt. ”Godmorgen smukke” sagde han smilende inden han så ordentligt på mit paniske ansigtsudtryk. ”Hvad er der galt?” Spurgte han og satte sig op. Jeg kiggede bare på ham. Var det ikke rimelig indlysende hvad der var galt? ”Hvad skal jeg sige til mine forældre. De slår mig ihjel!” sagde jeg, og kunne høre panikken i min stemme. Mathias blev pludselig alvorlig, og et øjeblik kiggede jeg i hans vidunderlige øjne og glemte alle problemer. Dog mindede Mathias om dem da han sagde ”Du kan sige du sov ved mig?” ”Argh” var det eneste jeg kunne sige. ”Må de ikke vide jeg er din kæreste?” Da han sagde ordet kæreste kunne jeg mærke glæden boble inden i mig. Jeg smilede stort og gik hen og satte mig på hans skød. Lænede hovedet helt tæt på hans og hviskede ”Er jeg da det?” Som svar pressede han sine læber ivrigt mod mine.
Vi kørte sammen hjem til mig og vi havde besluttet han skulle møde mine forældre. Det var rigtig varmt i dag så vi kørte med vinderne rullet ned. Jeg nød den kølige luft der kom ind. Jeg overvejede et øjeblik om mine forældre var stået op, men så så jeg min mor kigge ud af vinduet da vi kom kørende. Hun kiggede op fra lørdags avisen og kiggede på os. Jeg gik med hånden i Mathias’ da vi gik op mod døren. Men jeg slap den da jeg åbnede døren. Jeg så min mor og far stod og kiggede panisk på mig. ”Hvor har du været?!” Skældte min mor. Men da hun så Mathias tav. ”Mor, far det her er Mathias. Han er min kæreste” sagde jeg stille til dem. Min mor stirrede rasende på mig, men mit tilbage blik fik hende til at smile og sige glad ”Hej Mathias. Hyggeligt at møde dig, selv om jeg ikke vidste Bella havde en kæreste” da hun sagde det sidste kiggede hun på mig, og det var tydeligt det var mere til mig end Mathias. ”Det er også rimelig nyt mor” svarede jeg hende. Hun nikkede bare stift tilbage. ”Vi kører på stranden når jeg lige har skiftet tøj” Sagde jeg til både min mor og far. De nikkede begge og jeg trak Mathias med op på mig værelse.


Den er self. ikke førdig endnu