Nole der gider læse den? {{forumTopicSubject}}

Den er ikke rettet til. Stavefejl og kommer fejl er ikke rettet


<b>Historien om mit liv, med dét dyr!</b>

Nu sidder jeg her. Tænker tilbage til starten, til da jeg mødte dig, dem, jer alle sammen. I har gjordt mig til den jeg er, i betyder alt. Så mange timer har jeg brugt sammen med jer. Det hele har ændret mit liv, alle de optur, men også nedtur. Mit liv ville være fuldstændig anderledes uden jer. Jeg snakke om.. Det store dejlige dyr, HESTEN. I har bare forandret mig så meget! Nu vil jeg fotælle min historie.

Det hele startede da jeg var tre år gammel, mig og far var ude og kører, for storebror var syg. Der stod nogle heste ude på en fold, som vi kørte forbi. Min far spurgte om vi ikke skulle køre ind til rideskole og kigge. Det ville jeg gerne. Vi gik ind i stalden og der stod en stor pige, som spurgte om vi kunne bruge hjælp. Min far spurgte om jeg kunne få en trækketur, det kunne jeg godt.
Jeg havde mine lyserød regnbukser på. Det blev unden sadle, uden noget at holde fast i. Bare lille mig i regnbukser og en lille hvid våd pony, også selvfølgelig den pige der skulle trække mig. Men da vi gik af sted, og alle kiggede fremad, gled lille mig ned under maven på ponyen, og der kom et grinene hov fra min far. Vi gik indenfor igen og jeg blev meldt til et ”mini” hold om mandagen.
Vi kom derud om mandagen og der var hende pigen igen. Hun sagde jeg skulle ride på den samme, og den hed Sidsel.
Det gik super godt til undervisning, min far trak mig rundt og jeg lærte en masse. Derefter forsat det.
Stedet jeg startede var Holstebro Rideklub/HOSK, det var et dejligt sted, jeg lærte en hel del. Som 6 årig skulle jeg til stævne på en anden stor brun hest ved navn Lady. Jeg vandt en førsteplads, og var rigtig glad.
Et år efter.
Som 7 årig flyttede jeg ud til Snegla, en Rideklub med kun islandske heste. Jeg lært ikke rigtig noget derude og brød mig ikke om det. Jeg vandt dog nogle rosetter men det var også det.
Da jeg blev 10 år gammel rykkede jeg ud til Rosenholm også det sted jeg er nu. En lille bitte gård som er helt fantastisk! Jeg startede på en pony ved navn Mirabelle men hun blev stresset og jeg kunne derfor ikke ride hende. Jeg kom over på Faxi, en stor dejlig hest og rigtig rolig. Men han blev desværre for doven og han kunne ikke det store. Jeg flyttede derfor til Tino en flot pony og vi havde en masse optur og jeg lærte en masse.
Der kom så denne nye pony Matell og samtidig en pony ved navn Ricko. Jeg prøvede Matell og fik halvpart på ham, men så gik det også ned af bakke. Vi startede med at styrte, sådan virkelig for alvor. Vi kom i galop i et hjørne, der var lige blevet vandet, og pladask så lå vi begge der. Jeg blev usikker og rykkede min halvpart til Ricko. Ricko en dejlig stor brun/sort pony, det gik godt lige indtil det blev vinter også kom alle nedture. Ricko bukkede af H til og jeg kunne slet ikke være tryk. Kandar biddet kom på, det er et meget stærkt/hårdt bid for andet kunne mig og min ridelære ikke gøre. Det hjalp og jeg blev tryk igen. Vi red nogle stævne og tog kun første pladser. Var SÅ stolt.

Nu er det vendt igen, det er blevet vinter og det går bare ned af bakke. Kandar biddet gør mig jo ikke mere tryk. Jeg har den følelse jeg ikke vil op på ham jeg vil bare ikke. Jeg er ikke tryk, det påvirker mit humør. Jeg vil ikke væk fra ham, jeg føler jeg svigter ham ved at stoppe med ham. Jeg har bare alt for meget i hovedet nu. Jeg har bare en kort lunte fordi jeg har det sådan meget noget der er min anden halvdel. Men han er mit et og alt og det vil han altid være. Med eller uden ham er han altid inde i mig. Jeg elsker ham.
Stævnet kalder nu her igen, også må vi se om vi kan rette op på det der er tabt.

Nu forstår i hvorfor jeg er som jeg er i tiden. Tak fordi i gad lytte til det her..