En lille "historie".. {{forumTopicSubject}}

Ja, jeg keder mig ufatteligt meget en kedelig søndag. synes sgu altid at søndage er kedelige s; og nu skal vi starte i skole imorgen, kunne det blive værre - tror jeg næppe?

Men nu til det jeg vil fortælle jer, og det er sandt:
Det startede da jeg var omkring 4 år. Min søster gik til ridning, jeg havde været med et par gange, og jeg elskede heste, og sommetider, fik jeg lov til at skridte den pony af, som min søster red på, når jeg var med. Nå, men så skulle vi flytte. Og der besluttede jeg mig for, at starte til ridning (jeg var 5 år). Jeg startede på en rideskole der hedder Baunehøj. Der gik jeg i godt og vel 1½-2 år, hvorefter vi så fandt ud af, at der var en rideskole i den by vi boede i, så startede jeg dér.. Min veninde vil også gå til ridning.. Hun skulle og ville absolut ride på samme hold som mig, og det fik hun lov til, og hun VIL ride på den elskede pony jeg red på - som var min absolut yndlings, som jeg elskede ufattelig højt!! Og selvfølgelig fik hun jo sin vilje, og jeg var så ked af det, for jeg vil bare ride på min elskede Bacardi mus. Da hun synes Bacardi gik hen og blev for "kedelig" (fordi hun synes han var sur) begyndte hun at ride en anden pony, men stadig på mit hold. YES jeg fik min Bacardi igen, så var jeg da glad. Da der var gået 3 år, stoppede hende min "veninde" så til ridning, for hun synes heste blev for kedelige! Og jeg var meget sådan, at jeg vil gøre hvad andre sagde, og først nu, som 14 årig, har jeg indsét, hvor meget jeg gjorde hvad folk sagde og gjorde. Men så stoppede jeg også til ridning, men jeg elskede stadig heste, og hver gang vi kørte forbi en fold med heste "SE MOR!! DER ER HESTE!! NÅÅÅÅRH" og jeg ønskede at jeg ikke stoppede til ridning. Efter godt og vel et halvt år, blev rideskolen lukket - og min veninde startede til ridning igen, på Baunehøj. Jeg vil også starte igen, men jeg måtte ikke! (Det var jo min egen skyld, kunne bare lade vær med at høre på, hvad min veninde sagde og gjorde). Så jeg kom med min veninde med ud på Baunehøj nogle gange..

Så blev jeg 13 år, og jeg red sådan af og til nogle shetlændere med mine veninder, som de passede. Dem sprang vi osv. og jeg fik endnu mere heste løsten tilbage!! Og jeg kiggede flere gange på rideskoler i omegn hvor jeg boede, og jeg plagede min mor og far! D. 20. oktober, 2008 - startede jeg på rideskole igen.. Denne gang på Næstved Kaserne.. Jeg var mere end lykkelig. Jeg blev sat op på forskellige heste, og jeg elskede bare at være derude. Jeg fik veninder, og der var altid nogle at snakke med.. Jeg lærte virkelig at ride med sædet, og ikke ride, som dengang man var lille - hvor man "køre på cykel" eller hvad man nu siger (:

^Tænk.. Hvis jeg ikke havde hørt efter hvad den "veninde" sagde!! Så havde jeg skam stadig gået til ridning, og oven i købet nok fået min egen hest, da der ikke var finanskrise den gang. Tænk at jeg kunne være så dum, at lytte og gøre efter hvad min veninde gjorde..
- Hvorfor kan man begå sådan nogle fejl? Ørj :'D Den dag idag, ærver jeg mig over, at jeg stoppede, for heste har ALTID været mit liv!!

- Har i også prøvet det med, at i gjorde hvad andre sagde. Hvis ja, så skriv jeres historie :'D

(Undskyld det blev ret langt, og undskyld hvis det ikke er noget i gider at høre på xD)