{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.508 visninger | Oprettet:

En lille historie {{forumTopicSubject}}

Hvis i kan lide den, kan i læse videre på: www.linesophie.com
Ris og ros modtages gerne!
Ville bare dele det med jer. smiley

Det store skab overfor min seng, med en låge på klem og enden af kjoler der sneg sig ud, irriterede mig grænseløst. At jeg ikke havde opdaget det rodede skab inden jeg lagde mig i sengen, var for mig en gåde. Jeg overvejede længe om jeg skulle rejse mig og ordne det, men jeg kunne stadig ligge i min varme seng, under dynen med det blomstrede betræk, i 5 minutter, inden væggeuret ringede. Jeg prøvede at lukke øjnene, men mit hjerte hamrede af nervøsitet. Det var onsdag, men ikke hvilken som helst onsdag. Det var den onsdag jeg skulle starte på gymnasiet - første skoledag. Jeg havde ikke haft en første skoledag siden 0. klasse og der havde jeg haft mine forældre med, som stod med deres kamera og var så stolt over, at deres ældste pige endelig startede i skole. Men 5 børn senere, var første skoledag ikke det store mere, selvom at det var gymnasiet. Det som skulle få mig videre mod min drømmekarriere, som var læge, nok nærmere kirurg. Det var ikke en drøm som mange piger rendte rundt med, især ikke i en alder af 16, men det var noget jeg havde ønsket at være siden jeg lige var startet i puberteten. Men det var ikke noget jeg oftest gjorde folk opmærksom på. Jeg var den stille type med næsen i bogen og blyanten på notesblokken. Da jeg havde fortalt min mor, at jeg tog den naturvidenskabelige linje på gymnasiet, blev hun meget overrasket. Hun spurgte om jeg var sikker og om jeg kunne klare så mange "svære og kloge fag" på et så højt niveau.
Min mor var frisør og makeup artist. Hun satte hår på kendte og mindre kendte og blev ofte taget med til photoshoots sammen med kendte modeller, både danske og udenlandske. Få år tilbage blev hun tilbudt et job hos M.A.C. Cosmetics som hun tog og siden da, havde hun rejst en hel del, så det var mest min far og fire mindre søskende, der var hjemme i det store hus i udkanten af Århus.
Jeg kiggede igen på uret som var et gammeldags, nostalgisk vækkeur. Den lange viser var knækket i halv, så den havde to små visere. Lige nu var den "store" viser på 6 og den lille viser mellem 6 og 7. Den ringede med et brag og jeg slukkede den på den lille knap bagpå. Jeg blinkede med mine øjne og rejste mig fra sengen. Jeg strakte min korte overkrop mens jeg gabte og tog mine hjemmesko, som lignede en ko, på mine fødder. Jeg slæbte mine fødder hen imod klædeskabet overfor min seng og tog kjolerne op og smed ind hvorefter jeg lukkede lågen der havde stået på klem hele natten. Skabet var et helt almindeligt klædeskab fra IKEA med to låger og tre skuffer under lågerne. Ved siden af min seng havde jeg et makeupbord som jeg havde fået få år tilbage da jeg havde købt min første mascara. Min mor var stolt over at jeg var ved at blive "en kvinde som brugte makeup". Hun gik nærmest amok over hver lille kvindelige ting jeg foretog mig, da jeg var hendes eneste datter.
Jeg satte mig ved makeup bordet og tog en sort, flydende eyeliner og lavede en streg og mit øje hvorefter jeg tog en sort blyanteyeliner og stregede under mit øje. Så tog jeg min mascara og lagde den på mine øjenvipper, blinkede et par gange med mine øjne og sukkede dybt. Jeg havde lyst til at gå i skole, jeg elskede at lære, men at skulle være social var ikke en af mine talenter. Jeg var altid akavet og sagde de forkerte ting på de forkerte tidspunkter og så var min humor sort og tør. Jeg sad hellere hjemme med familien og så dårlig TV en fredag aften end at gå på klubber og til privatfester. Jeg havde dog lovet min mor at prøve at finde nye bekendtskaber og være en smule mere social end hvad jeg havde været i folkeskolen. Men den ene ting der gjorde mig glad, var at den naturvidenskabelige linje, var 70 % drenge og 30 % piger. Jeg havde allerede fået klasselisten. Vi skulle starte 27 nye elever hvor 9 af dem var piger som forhåbentlig gjorde, at der var mindre drama i klassen. Men som altid, satte jeg ikke mine forhåbninger højt op.
Jeg havde lagt det sæt tøj jeg ville have på, på stolen ved mit skrivebord som stod opad den anden væg end sengen og makeupbordet, og få meter væk fra døren. Der lå et par sorte sokker, lyseblå jeans og en lille sort top samt en cremefarvet striktrøje. Jeg tog tøjet langsomt på og derefter gik jeg ud på badeværelset for at redde mit hår. Jeg tog fletningen ud, som jeg havde lavet igår aftes inden jeg gik i seng, og redte mit mørkebrune hår som gik mig til lige over navlen. Jeg tog det hele op i en knold og gik så nedenunder hvor min mor og far sad sammen med mine 4 brødre og spiste morgenmad.
"Ej hvor ser du godt ud, min skat," sagde min far og gav mig et kram og et kys på panden. "Pandekager?"
"Jo tak," svarede jeg og satte mig ned ved bordet. Hele køkkenet lugtede langt væk af pandekager og jeg kunne høre alle mine brødre smaske løs. "Hvorfor pandekager?"
"Vores store pige starter på gym," svarede min mor mens hun sippede af sin kaffe og ikke lod sit blik væk fra avisen. "Det skal da fejres."
"Mor?"
"Ja?"
"Vil du ikke kigge på mig mens du snakker."
Hun kiggede op med sine store blå øjne. "Undskyld skat. Er du nervøs?"
"Ikke så meget," løj jeg. "Jeg er bare bange for at det er idioter jeg skal gå i klasse med."
"Så så, giv dem lige en chance," grinte min far.
Min mor havde med det samme sit blik nede i avisen igen. Min far gav mig en pandekage lige fra panden som jeg puttede et godt lag flormelis på.
"Hvorfor bruger du ikke syltetøj og sukker som normale mennesker?" spurgte min ældste lillebror Nikolas som kun var 1 år yngre end mig. Han tog en ordentlig bid af sin pandekage og skyllede den ned med mælk
"Normal er kedeligt," svarede jeg og rullede pandekagen sammen og skar den ud med en kniv i små babybidder. Jeg tog en af stykkerne med fingrene og puttede den i munden. Mine to tvillinge lillebrødre, Mikkel og Markus, begyndte at kaste med deres pandekager mod hinanden og ramte engang imellem også. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, mens min far skældte dem ud og bad dem om at gå ovenpå og gøre sig klar. Min far begyndte at rydde op efter dem mens han sukkede irriteret. Han lagde deres tallerkner i vasken og tørrede bordet af med en karklud. Nikolas tog sin egen tallerken over på køkkenbordet og listede stille ovenpå. Så nu var det kun mig, min næstældste lillebror, Daniel, mor og far der sad i køkkenet og det virkede allerede meget mere stille. Daniel var den stille type, lidt ligesom mig, som havde arvet min mors smukke og perfekte udseende med mørkeblond hår, klare blå øjne og stærk markerede kæbeben. Han var den mest stille af alle de fire drenge men åbenbart ikke den mest stille i skolen, da vores far ofte var til møder grundet hans opførsel i skolen. De mente at det var puberteten der ramte ham da han lige var blevet 13, men jeg tvivlede.
"Far kører dig i skole," sagde mor pludselig midt i stilheden.
"Jeg har det fint med at tage bussen," svarede jeg. "Desuden skal jeg lære at finde derhen."
"Han skal alligevel hen med Daniel, som er tæt på gymnasiet, så det ville da være dumt at bruge penge på bussen når du kan få et gratis lift," svarede mor og tog endnu et sip af kaffen. "Han kører klokken kvart i."
"Jeg tager bussen," svarede jeg og gik hen med min tallerken og tog en kop kaffe. Jeg sippede stille til den mens jeg ventede på min mors svar.
"Bestemmer du selv," svarede hun koldt og jeg kunne se at hun var ved at nærstudere en artikel i avisen.
Jeg tog koppen med op på mit værelse og satte den på mit makeup bord mens jeg fandt min sorte Fjällräven skoletaske og lagde mit penalhus og en notesblok derned. Jeg lynede den, tjekkede min makeup og gik så nedenunder igen. Jeg satte tasken i bryggerset hvor vaskemaskinen larmede. Jeg begyndte at tage mine slidte Converse sko på, indtil min mor afbryd.
"Tag nu nogle ordentlige sko på Sofie," råbte hun fra køkkenet. "Jeg vil ikke have at du ser snavset ud."
Jeg sukkede dybt og tog skoene af igen og tog nogle hvide, korte og meget rene Converse sko på. Jeg var ikke overrasket over at min mor vidste hvilke sko jeg var ved at tage på, det var som et talent.
"Jeg smutter nu," råbte jeg. "Vi ses."
"Ha' en god dag skat," råbte mor og far i munden på hinanden og jeg gik ud af hoveddøren og drejede til højre hen imod busstoppestedet som lå en lille gåtur fra huset. Jeg fandt min mobil frem som lå i den yderste lomme af min taske sammen med mine høretelefoner og satte Arctic Monkeys på mens jeg gik. Da jeg kom hen til stoppestedet stod der allerede et dusin af andre mennesker på min alder eller få år ældre. Jeg kiggede ikke rigtig op men håbede på at bussen skyndte sig, selvom at der stadig var flere minutter til at den skulle være der. Jeg lyttede bare til musikken og kiggede over på den anden side af vejen hvor der var en række af ens huse samt en masse træer bagved. Himlen var klar og lyseblå med meget få skyer og solen begyndte at varme.

Da jeg endelig ankom på skolen begyndte mit hjerte at banke hurtigere og hurtigere og jeg følte til tider at jeg havde en klump i halsen. Jeg gik op imod hoveddøren som var store og røde skydedøre, og ind for at blive endnu mere forvirret over denne gigantiske bygning. Jeg kiggede rundt for at finde ud af, hvor det var jeg skulle være men jeg følte mig helt blank. Jeg gik fremad og ud i et stort fællesareal med multifarvede sofaer og borde samt en lille scene i den anden ende. Jeg satte mig på en af sofaerne og fandt det introduktions papir frem, jeg havde fået i posten lidt efter mit optagelses brev, hvor der også stod hvor jeg skulle være. Jeg så at vi alle skulle mødes i fællesarealet klokken 08:15 så jeg begyndte at bevæge mig lidt op mod scenen så jeg kunne se og høre hvad de sagde. Jeg satte mig ned på gulvet foran scenen, hvor der stille og roligt blev fyldt op af mennesker. De fleste så ud til at være lige så forvirrede som mig så jeg åndede lettet op og tog mine høretelefoner ud og kiggede på klokken. 07:57. Jeg sukkede og kiggede lidt rundt for at studere mine nye "kammerater". Der var ikke nogen der vækkede opsigt udover nogle meget sortklædte mennesker som alle sad sammen på en af sofaerne. En af pigerne i gruppen havde helt sort læbestift på og kiggede mig direkte ind i øjnene så jeg flyttede mit blik et andet sted hen. Det fløj frem og tilbage i lokalet men der skete ikke rigtig noget. Der var vinduer rundt omkring samt en lille rygegård på hver side af fællesarealet hvor der stod en stor del af menneskerne og røg.
Tiden gik langsomt. Men pludselig var fællesarealet godt fyldt op med nye studerende som snakkede, grinte og havde det fantastisk, mens jeg bare sad alene i min egen lille bobbel. En mand med et stort, tykt overskæg stod pludselig med scenen og sagde "tjek" flere gange ind i mikrofonen, indtil at den virkede.
"Velkommen til Risskov Gymnasium år 2012!" udbrød han. "Må jeg få noget ro!"
Stille og roligt forsvandt snakken og der var musestille.
"Tak," mumlede han og hostede lidt. "Mit navn er Erik Sand og jeg er jeres viceinspektør og..."
Jeg lyttede ikke til hele talen, men han snakkede om hvor fantastisk et sted det var og hvor godt sammenholdet var. Derudover roste han de nyankomne lærere og bød dem velkommen. Vi sluttede samlingen med tre sange fra en salmebog.
"1a skal være i lokale N07, 1b skal være i lokale S09..." og sådan fortsatte han. Jeg prøvede at lytte men var egentlig ligeglad. Jeg vidste allerede hvilket lokale jeg skulle være i. "...1y skal være i lokale S07..."
Jeg rejste mig stille op og fortsatte med strømmen, hen imod lokale S07. Der var ikke rigtig nogen der vækkede min interesse eller så anderledes ud. Drengene lignede de ordinære nørder med store, tykke briller og de fleste af pigerne havde kort hår og havde lidt ekstra på siderne. Mage til at putte folk i bås, men jeg begyndte at føle mig okay tilpas. Det lignede ikke at der var nogen ballademagere i klassen og deres udseende tydede på at de ville tage dette studie seriøst.
Da vi alle ankom til lokalet stod en høj og tynd lærer ved kateteret. Hun havde langt, lyst hår med nogle firkantede briller på og en lang sommerkjole med blomster. Hun introducerede sig selv som Leila Thy.
Da vi alle havde sat os ned og fået omdelt de mange tusinde bøger vi skulle slæbe hjem, fik vi en masse vigtige informationer om vores uddannelse, bøger, fravær, lectio som vi skulle bruge til se vores skema i fremtiden, samt at vi skulle på en introtur om 2 uger, som ville vare, for vores klasse samt 1x, fra torsdag til fredag. Hun understregede dog at det ikke var en druktur og indtagelse af alkohol var yderst forbudt. Men mens hun stod og snakkede, brasede en ung fyr ind. Han havde nogle rimelig fede solbriller på som gjorde, at man på ingen måde kunne se hans øjne. Han havde to piercinger i underlæben, en i hver side, som var sorte ringe samt en sort ring i venstre næsefløj. Han sendte et kæmpe smil igennem hele klassen inden han lukkede døren forsigtig og undskyldte hans forsinkelse med et "jeg gad ikke stå op". Leila sukkede dybt.
"Danny, tag plads."
Han nikkede hen imod hende og satte sig på stolen foran mig. Jeg kunne ikke lade være med at stirre på ham. Han udstrålede så meget karisma og arrogance. Hans selvværd måtte være i top. Han smækkede sine fødder, men havde i det mindste taget skoene af, op på bordet og lænede sig tilbage i kontorstolen han sad på. Han kiggede rundt og vinkede til de folk han genkendte mens Leila stadig snakkede.
"Han har den effekt på mange," sagde pigen ved siden af mig. Jeg havde ikke set hende i mængden. Hun var meget tynd, næsten for tynd, med langt rødbrunt hår og store mørkegrønne øjne. Hun havde skinny jeans på samt en meget nedringet hvid top.
"Hvad?" mumlede jeg og lod som om jeg ikke vidste hvad hun snakkede om.
"Danny, ham fyren du stirrede på. Han har den effekt på mange."
Danny vendte sig straks om og smilede til os begge. "Så så Emma, ikke gøre de nye forlegen, vel?"
Han kiggede på mig, eller det troede jeg, det var ikke til at se for de mørke solbriller.
"Danny," sagde han og gav mig hånden.
"Sofie," mumlede jeg og tog hans hånd.
"Velkommen til," grinte han og vendte sig så om igen. Jeg tog en dyb indånding.
"Jeg er Emma," sagde pigen. "Men det hørte du vidst."
"Sofie," svarede jeg med et smil.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  En lille historie
Kommentér på:
En lille historie

Annonce