Når alting bare køre på skinner :D {{forumTopicSubject}}

Yap, sidder her og er så glad, så glad, og jeg har altså en frygtelig lyst til at dele min glæde med nogen.
Men ser I, jeg har haft lidt startproblemer med Chamberlain, jeg tror vi havde lidt svært ved at finde kemien, garanteret fordi jeg savnede min gamle pony, og lod det gå ud over ham, og udover problemer med kemien, så blev han pludseligt syg, og tabte konstant sin sko, og så gik det hele bare i kage. Men nu, nu lader det endelig til at vi er begyndt at finde hinanden.
For ja, en uge siden må det have været, løssprang vi lidt, fordi jeg ikke rigtigt lige havde energien til selv at skulle ride, og når nu han alligevel var løs, så kunne jeg jo lige så godt træne lidt horsemanship også. Vi lagde ud med at løsspringe hvor han, mildt sagt, overrasker os alle sammen ved at springe 140 fejlfrit. Det havde vi ikke lige troet han kunne. Derefter trænede jeg lidt horsemanship, hvilket gik super godt. Han adlød når jeg flyttede ham og fulgte mig når jeg gik. Da jeg så havde brugt lidt tid på det, gav jeg mig til at rydde springbanen ned, hvor jeg så giver ham fri til at gå hvor han vil. I starten gik han og undersøgte hallen lidt, men pludseligt drejede han over mod mig, og fulgte bare efter mig som en anden lille hundehvalp, så der gik jeg og ryddede spring væk med en smaskende hest på 174 lige i hælene. Nøjh hvor var det sødt, og hele resten af ugen har han bare været fantastisk i dressurtræningen og er begyndt at vrinske efter mig når jeg træder ind i stalden. Det er simpelthen for sødt.
Så i dag, kommer min faster forbi, for hun vil gerne se ham springe, det har hun nemlig aldrig selv turdet, så på med springvest og hjelm, og så var vi ellers godt i gang med at springe, og det gik bare så fint med at afstandsbedømme i dag, og vi kom faktisk op på 75 cm. Det lyder umiddelbart ikke af meget, men jeg er super stolt, for jeg er utroligt utryg ved at springe på så mange andre heste end min gamle pony, og specielt store heste, efter en træls oplevelse med en hest der løb som en i pokker med mig på ryggen da den skulle springe, så jeg er utrooligt stolt, og lige nu føler jeg bare at der ikke er noget der kan vælte os af pinden.
Anyways, det her er sikkert en meget lang tekst, men jeg håber der er nogen der gider læse den alligevel.