{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.171 visninger | Oprettet:

Hest spænder i trav (McLean) {{forumTopicSubject}}

Er lige startet op med den seriøse træning af min unghest (4½år) men har problemer med traven..
I skridt går hun afslappet med ørene fremme, hun holder nakken korrekt og er i eller let foran lod.. reagere fin på stop, gå, bak og schenkelvigningerne er også ved at være på plads.. I trav plejede hun at være slem til at putte sig.. men hun har ltid været blød og nem at ride.. på ingen måde stiv eller noget..
Men her efter vi er startet op igen (ikke de 2 første gange.. først 3 gang hun blev trænet) stiver hunsig i traven.. hun går villigt nok frem og med ørene fremad, men tripper nærmest med hoved oppe og ryggen nede og er stiv som et bræt..
Rider hende frem for løse tøjler i et ikke forseret tempo. men hun vil bare ike slappe af.. hænder dog det lykkes ind imellem..
Hun er trænet efter MCLeans teorier.. men synes jeg har prøvet alt efterhånden..
Havde tandlæge den anden dag.. så tænder er tip-top, hun er samtidigt dyrelæge og kiropraktor og tjekkedehende lige igennem for smerter og spændinger.. der var en lille løsning i nakken som blev løsnet.. men ellers intet galt..
Nogle gode råd til at få hesten at gå afslappet frem ?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hest spænder i trav (McLean)
  • #1   24. jan 2008 Uha, det lyder dog virkelig træls..

    Fundi har selv været sådan..
    Lavede en masse volter, snakkede roligt til hende, gav efter på hende så tit jeg kunne..

    Det er svært at få hesten til at slappe af..

    -Hvad siger evt. din underviser?


  • #2   24. jan 2008 Opret emnet inde på træning på heste-nettet. Så skal Susan (eller en anden klog person med forstand på McLean!) nok komme forbi dit emne på et tidspunkt smiley

  • #3   24. jan 2008 få noget sug på tøjlen.

    hvis hun er så ung som du siger har hun sikkert
    ikke meget balance endnu. derfor kan hun godt spænde hård op når du prøvet at tage i tøjlen fordi hun ikke har ordentlig sug.


  • #4   24. jan 2008 Sidsel B - Os som er McLeanificeret, vi tager ikke i tøjlen for at "få sug på tøjlen" =)

  • #5   24. jan 2008 ND Horseteam - Pernille : Får dsværre ikke undervisning, da der ingen underviser er i nærheden som underviser efter McLeans principper..

    Pauline&Impulz<3 : Har jeg gjort smiley tænkte bare at nogle herinde måske også havde ngle råd..

    Sidsel B - SMIR! : Hendes balance er selvfølgelig ikke i top.. men egentlig ved at være ok..
    Men som Pauline skriver så bruger man ike tag i tøjlen til at bukke hesten nakke nr man rider efter McLeans principper.. tager kun i tøjlen ved stop og drej og der spænder hun ikke imod..


    **Team Dværgrytter**aaronogcheevas: Hvordan vil du få en anspændt hest til at søge frem og ned ?? det er jo netop det der er problemet.. hun søger ikke frem og ned..










  • #6   24. jan 2008 Signe - Jep, så det lige smiley Hehe. Har desværre ikke nogle gode råd, er jo stadig forholdvis ny indenfor McLean..

  • #7   24. jan 2008 Jeg tænker sådaan lidt på om den kan være lidt øm eller sådan noget.. min egen dame kan også have tendens til at spænde op i trav, det kommer oftest når hun har holdt pause et stykke tis..
    Jeg plejer at ride hende for godt lange tøjler, men stadig med kontakt til munden, og så give hende et par dage sådan, så plejer hendes muskler at kunne "følge" med igen.


  • #8   24. jan 2008 TID... undskyld tid og ikke tis

  • #10   24. jan 2008 Trine J: Rider hele tide for lange tøjler, da vi jo kun er igang med tilridning..
    Men ja kunne selvfølgelig være lidt muskel ømhed..

    Kristine F: Nej absolut intet galt uden rytter.. er lige begyndt med lidt bomme.. men hun er lidt bange for dem smiley så hun spænder lige så snart hun ser dem..



  • #11   24. jan 2008 okay så langt havde jeg ikke lige tænkt...
    det kan være jeg spørger dumt, men hvad går det ud på det der Mc-et-eller-andet du rider.. har aldrig hørt om det


  • #12   24. jan 2008 Trine J: Der findes ingen dumme spørgsmål smiley
    Andrew McLean er en australsk rytter og heste adfærdsforsker, der har stueret enmasse i hvordan heste bedst lære.. hvordan deres hjerne fungere.. hvordan e tænker og forstår signaler..
    Det er samme type træning man bruger på mange andre dyr...
    Det går ud på at man starter med at indlære grundsignalerne.. begge tøjler = stop, begge schenkler= gå, en tøjle drej, en schenkel = flyt bagpart.. Man holder trykket/trækket indtil hesten reagere korret.. da hesten lære ved at man giver efter når den gør det rette.. det er vigtigt man er konsekvent og altid giver efter straks den gør det rette.. så bliver det en refleks hesten altid vil reagere på også hvis den er ophidset eller bange og man kan derfor fx altid stoppe sin hest..
    Når grundsignalet fx stop for begge tøjler er på plads, kan man ligge lettere signaler på, fx andholdning med sæde og lår og derefter tag i begge tøjler.. efter et stykke tid ved hesten stoppe allerede på sæde/lår signal.. og i en nødsituation har man stadig tøjlen..
    Det går også ud på at man kun giver signaler når man vil have hesten til noget.. og hver signal kan kun betyde en ting.. så man kan ikke bruge tøjlen til at bukke hestens nakke, da den betyder stop..
    Og så bruger man kun1 signal af gangen.. altså ikke noget med at drive på og holde igen samtidigt.. i stedet driver man frem, slipper med schenklen når den svare frem og laver så en anholdning på tøjlen, som man igen slipper når den går lidt ned i tempo igen og hestn dermed er lidt mere samlet..¨
    De fleste heste bliver hurtigt afslappet og nemme at arbejde med så snart de forstår signalerne..
    Håber det var forståeligt.. ellers bare spørg..


  • #13   24. jan 2008 Uhm, kender det - Maja er også begyndt og løbe som en sindsyg i trav, men i skridt og galop er hun helt rolig.
    Har fundet ud af hun bare har meget krudt, for rider hende pt kun 1-2 gange om ugen og i juleferien var hun vant til 4 dage om ugen såh :).

    Rider ture på hende nu, jorde ture som hun elsker også kan hun komme af med alt krudtet også.
    Prøver lidt dressur, men hvis hun ikke gider slappe af i traven rider jeg en tur.
    Har jeg det fint med.

    Med ikke om det er fordi du mest skridter på hende hun evt. kan havde meget krudt? (:

    Ellers tja, volter, halve parader, og få hende til at bøje lidt ind mod midten og få bare lidt sug på tøjlen, og bliv ved med at prøve på det, på et eller andet tidspunkt flader hun vel nok ned i et roligt tempo..


  • #14   24. jan 2008 Krikken X: Hun løber skam ikke.. tempoet er det samme.. bare flere sm skridt i stedet for store skridt og derfor ubehagelig..
    Tvvler på det skyldes for meget energi, da hun går i løsdrift sammen med andre unge heste og endda på tørrefolde, så hun kan brænde alt den energi hun ønsker af der..


  • #15   24. jan 2008 okay det lyder meget spændende..
    Tror faktisk det kunne være noegt for mig, for jeg bliver tit forvirret over alle de signaler man skal gi og så bliver heste det, og så render vi rundt med snotten i vejret og kæmper imod hinanden, uden nogen af os får noget ud af det..

    Kan jeg søge et sted og finde oplysninger om det på dansk.. (er ikke satans god til engelsk.)


  • #16   24. jan 2008 Trine J: Du kan læse noget her,

    Træning: Er hesten dum eller bare signal-forvirret?
    På opfordring af rigtig mange Heste-netsbrugere, bringer vi hermed en træningsartikel af Susan Kjærgaard bragt i Magasinet hest nummer 6. God fornøjelse!



    "Den hest er altså bare SÅ streng«. »Min hest gider ikke lave noget, når jeg begynder at forlange mere samling".



    Ovenstående udsagn er nogle, der fra tid til anden kommer fra ryttere inden for alle discipliner. Men kan hesten overhovedet drages til ansvar for uønsket opførsel, eller ligger ansvaret ene og alene hos de mennesker, der håndterer, træner og rider hesten?



    Grib i egen barm



    På tv vises i øjeblikket stribevis af forskellige »opdragelsesprogrammer« - programmer, hvor diverse eksperter hentes ind for at hjælpe ulykkelige familier med at opdrage på deres uopdragne børn eller hunde. Fælles for alle programmerne er, at man først præsenteres for de problematiske individer, som oftest er rædselsfuldt uopdragne og til tider helt ude af kontrol.



    Dernæst møder man de ansvarshavende voksne, som åbenlyst glæder sig til at få noget professionel hjælp til at få afrettet de problematiske børn eller hunde. Derfra kommer vi til det interessante element. For efterhånden som programmet skrider frem, går det op for både tilskueren og de voksne i programmet, at det i virkeligheden IKKE er de problematiske børn eller hunde, der korrigeres, men i stedet de voksnes adfærd over for problemmagerne. Forældre må gennem en nøje revidering af deres handlemønstre, tonefald, kropssprog, daglige rutiner osv. indse, at det er dem selv, der skaber (eller forværrer) konflikter med børnene. Gennem en øget indsigt bliver de i stand til bevidst at ændre deres egen adfærd og dermed påvirke børnene i retning af en mere ønskelig og mindre konfliktpræget adfærd.



    Det samme sker i hundefamilierne, hvor ejerne efterhånden opdager, at de gennem at ændre deres egne handlemønstre og adfærd kan få den før så frustrerede og ulydige hund til at blive roligere og mere velopdragen. Kan man tænke sig, at det samme gør sig gældende i forholdet mellem rytter og hest?



    Ulydig eller mindre veltrænet



    Hesten kan ikke læse dressurprogrammer eller teoribøger. Den aner intet om schenkelvigninger, konkurrenceregler, tilridning, trailerkørsel, vandspiltove osv. osv. Og således er den på ingen måde moralsk forpligtet til at efterleve menneskets kommandoer. Når den så alligevel gør det, er det resultatet af god og konstruktiv indlæring, som menneskets kan tage æren for.



    At tage æren for god træning hos en lydig hest indebærer også at tage det fulde ansvar for alle fejl og mangler i opførslen hos en »ulydig hest«, som i virkeligheden burde kaldes en mindre veltrænet hest, idet ulydighed indebærer, at hesten godt VED, hvad der forventes af den, men bevidst vælger at gå imod ordren.



    Som stier i en skov


    Når hesten trænes, påvirkes det, der kaldes stimulusresponsen. Altså, hesten får en bestemt stimulus (påvirkning), som udløser en given respons (reaktion). Et eksempel kan være, at hesten får en stimulus via et tryk fra rytterens schenkler. Det udløser respons fra hesten, som går fremad.


    Hestens hjerne består af en masse tråde, der ved aktivering af en impuls fra en stimulus og en efterfølgende respons danner en lille sti mellem det sted, hvor den opfatter impulsen, og det sted, hvor den husker responsen.

    Man kan sammenligne det med en kæmpe stor skov, hvor forskellige stier fører forskellige steder hen. Hvis der er få men gode stier, er det nemmere at navigere rundt, end hvis der er mange små og halvt tilgroede stier.


    Inden man starter arbejdet med den unge eller urutinerede hest, er den som en fuldstændigt uberørt skov, der vokser vildt uden nogen stier. Den kan og ved ingenting endnu.



    Træning rydder stier



    Når man starter træningen af hesten og begynder at indlære betydningen af de forskellige signaler, begynder man at lave stier i skoven. I starten er det lidt ufremkommeligt, og der skal måske saves grene ned og rykkes buske op med rod for at komme til, og hesten svarer ikke helt optimalt på signalet endnu, men det går i den rigtige retning. Når stien er lavet, og hesten har forstået signalet, kan man begynde at gå ned ad stien flere gange om dagen, og for hver eneste gang, man går der, bliver stien gået bedre og bedre til. Hesten reagerer bedre og bedre på signalet.


    Jeg lærer hesten at stoppe ved at lægge et pres i dens mund med tøjlerne. Så snart den stopper, belønner jeg den ved at give efter på tøjlerne. Så lærer hesten, at den kan befri sig for presset i munden ved at stoppe og vil efterhånden stoppe hver gang, den mærker presset i munden. Der er nu skabt en sti i hjernen, hvor impulsen fra biddet udløser en respons fra hestens ben. En STOP-sti



    Seks hovedstier



    Jeg laver altid STOP-stien først, fordi hvis der pludselig kommer en skovtrold farende, så behøver vi ikke rende forvildet rundt mellem træer og buske for at finde vej, men vælger blot STOP-stien. Så slipper man også for, at hesten selv rydder en sti, der hedder hop-, buk-, stejl-, løb væk-stien.


    Efter samme fremgangsmåde som til stop, hvor presset motiverer, og eftergiften belønner, rydder jeg derefter fem andre stier, så jeg kan finde frem til reaktionerne: Stop. Gå frem. Drej til højre. Drej til venstre. Vig til siden for højre ben. Vig til siden for venstre ben. Disse seks reaktioner er basisresponser, og det er dem, der i kombination udgør alle de finere øvelser, hesten senere stifter bekendtskab med. Alle øvelser består af basisresponser kombineret på forskellig vis, og hvis en øvelse ikke fungerer, så falder det som regel tilbage på en eller flere af basisresponserne, der ikke fungerer optimalt.

    Mens jeg arbejder med at rydde de nye stier, render jeg hele tiden hen og går en tur på de første stier, så de ikke gror til og bliver ufremkommelige igen. Jeg gentager signalerne og hjælper hesten med at holde stien aktiv, så den ikke glemmer



    Signalernes betydning


    Sideløbende med arbejdet laver jeg et ekstra spor i STOP-stien - BAK-sporet. Det forstærker STOP-stien så den altid er godt bred og fremkommelig.
    Når alle mine stier er lavet og trådt godt til, kan jeg rende rundt i skoven, som det passer mig. Der er seks stier, og dem kan jeg kombinere til at komme hele skoven rundt uden at fare vild. Jeg kan vælge stierne i den rækkefølge, jeg skal bruge dem, alt efter hvor jeg vil hen. Jeg kan ride frem, tilbage, samlet, i lang form, sidelæns, små volter, lige ud og hvad jeg ellers lige får lyst til.



    Tilbage til start



    Nogle gange sker det, at jeg har været optaget af nogle stier, der har været meget spændende, og så må jeg, igen, lige huske at gå en hurtig tur på de andre og rydde lidt ukrudt væk, der måske er kommet til, mens jeg var et andet sted. Jeg går tilbage og checker basissignalerne, så de bliver ved at være skarpe, og hesten reagerer korrekt.
    Når man arbejder med en såkaldt problemhest, er det som at komme ind i en skov med alt for mange stier, der næsten alle sammen ligner hinanden. Hvis man spørger hesten om vej for at komme hen til det store Egetræ, ender man ved Bøgetræet, og hvis man er tørstig og vil ned til bækken, risikerer man at rende tre gange ned ad en sti, der ender blindt, inden hesten finder en sti, og man ender ved - Et gammelt Grantræ!!!



    Signalforvirring:



    Man lægger benene til, og hesten hopper lige op i luften og nægter at gå fremad. Man trækker i tøjlen, og hesten bøjer nakken, mens den styrter videre. Man trækker i indvendige tøjle, og hesten drejer halsen, men fortsætter udad mod hjørnet. Hesten reagerer uhensigtsmæssigt, fordi det er nærmest umuligt at finde vej i skoven. Der kommer hele tiden forkerte responser på de påvirkninger, man giver hesten - simpelthen fordi stierne i dens hjerne er forkerte.



    Det er let at komme til at lave forkerte stier, hvis man ikke er opmærksom på, hvordan man timer pres og eftergift. I eksemplet med at lære hesten at stoppe lagde vi et pres på bidet, som blev belønnet med en eftergift, når hesten stoppede benene. Vi skabte en sti fra munden til benene. Nogle gange sker det, at hesten forsøger at slå med hovedet for at slippe for presset fra bidet. Hvis rytteren kommer til at give efter dér i stedet for at holde presset, indtil hesten har stoppet benene, så har man belønnet hesten for at slå op med hovedet og er kommet til at skabe en sti, der går fra pres i tøjlen hen til kaste med hovedet i stedet for hen til stop benene. Jo flere forkerte stier skoven har, desto sværere er den at navigere rundt i.



    Når jeg "omtræner" problemheste, starter jeg igen med at lave en god stabil og let genkendelig STOP-sti. Så kan jeg altid sende hesten direkte derhen, hvis den begynder at rende rundt på alle de forkerte stier. Det gælder om at undgå at gå på de forkerte stier, så de kan gro til og lukke sig for at undgå, at hesten i fremtiden kommer til at vælge dem. Når man har skabt de seks nye stier og efterladt de andre forkerte stier til at gro til i mos og glemsel, har man igen en "velopdragen" og velafbalanceret hest - en hest, som ingen behøver at omtale som dum eller besværlig! Men ingen kan vel finde på at skælde ud på skoven over, at nogen har ryddet forkerte stier.



    Fakta:



    31-årige Susan Kjærgård har været professionel springrytter siden 1996. Hun har været placeret på verdensranglistens top 100 og har tidligere være på landsholdet i springning. Som 22-årig red hun EM. Nu driver hun en salgsstald og kursusvirksomhed ved Kjellerup. Susan Kjærgård samarbejder blandt andre med den anerkendte australske professor og ekspert i hesteadfærd og træning, Andrew McLean.


  • #17   25. jan 2008 okay sådan har jeg aldrig tænkt på det før.. men det er en god måde at beskrive det på..

  • #18   25. jan 2008 Trine J: Ja den artikel
    Ellinrep go Kamdaf - >DRESSURSADEL SÆLGES har lagt ind som Susan har skrevet er super.. hans bog Træning af heste-på hestens promisser er oversat til dansk og kan lånes på biblioteket.. og ellers gå ind p heste nettet og søg på træningsforummet.. der har Susan Kjærgård skrevet rigtig mange gode indlæg..
    Men ja det er forvirrende for os og vi er endda i stand til at skelne signaler.. et er heste ikke hvis de får 2 modstridende..


  • #19   25. jan 2008 Ihh, jeg elsker simpelthen bare den artikel! Det kunne ikke være skrevet bedre smiley

  • #20   25. jan 2008 Signe *spider-pig* L: Jeg har hans bog ;b

  • #21   25. jan 2008
    Ellinrep go Kamdaf - >DRESSURSADEL SÆLGES : Det har jeg også smiley men tænkte at Trine måske ikke ville starte med at gå ud og købe den fordi hun fandt det spændende smiley


Kommentér på:
Hest spænder i trav (McLean)

Annonce