Angst og Nervøse heste! Min historie! Hjælp! {{forumTopicSubject}}
Hej derude! Har brug for jeres hjælp, så håber i vil tage Jer tiden til a læse dette ?
Her kommer et meget følsomt emne fra mig af. Jeg er 26 og har redet siden jeg var 2 år.. Har aldrig været en nervøs rytter, altid til redet og trænet svære heste.
For snart to år siden havde jeg en hest i til ridning, som mildest talt gik amok som en rodeo tyr, blev kastet ned i jorden, resultatet af det styrt var noget slået af en nakke hvirvel, bøjet ribben og samtlige sener i halsen foretrukket.
Tiden derefter var hård, bare en hest snublede hvor jeg sad på den stivnede jeg, så meget at andre tydeligt kunne se det. Holdt en pause og købte så min nuværende hest, hvori jeg fandt trygheden igen.
For næsten et år siden begyndte jeg at ride en MEGET svær samt meget nervøs hoppe, hvor jeg har min hest stående. Jeg var helt tryg, selvom den lavede alt muligt ballade, vil red også tur.
En dag skulle vil på en længere tur, hesten blev bange og jeg følte ikke jeg kunne få kontrol over hende, vi var tæt på en meget trafikeret vej. Vælger at hoppe af i farten, desværre da jeg lander på jorden, hopper hun ind i mig samtidig med hun træder på mig, så jeg falder bagover, lander liiii på rumpen.
AVVV kommer på hospitalet og har brækket halebenet, får hånden i gips og min fod har alle regnbuens farver.
Skal holde 6-8 ugers pause!
kommer så op på hesten igen (den jeg røg a) da jeg sidder i sadlen kan jeg bare mærke en mega angst ??
Har redet hoppen flere gange om ugen nu siden da, samt fået undervisning. Angsten vil ikke forsvinde.
Hesten er som sagt meget nervøs anlagt og reagere voldsomt, ved a løbe eller springe til siden pludseligt. Hun bliver bange for de mindste ting, og det har hun vist altid gjort, jeg ligger bare ekstra mærke til det nu, og bliver ekstra påvirket af det!
Det er mest i skridt, parader samt når hun bare står stille jeg kan mærke min frygt for hun bliver bange og vil løbe. Hun stopper op, hovedet helt i sky, spænder og BANG så gør hun et eller andet, og mit hjerte styrter helt op i halsen og mit hjerte banker! Har mest lyst til bare at springe af! Også fordi man aldrig helt ved hvad hendes næste træk er..
Har self talt med min underviser som har givet mig nogle råd.
Overvinder self også mig selv ved a ride hende alene osv.
MEN, hvad gør jeg..
Det her ligner mig slet SLET ikke, som sagt plejer jeg at væren så nerve fast en rytter.
Har kun den angst ved denne hest, ikke andre? Kan simpelthen ikke få det bekæmpet?
Håbede på at høre fra andre som måske har prøvet noget lignende, og høre hvad og hvordan i har bekæmpet jeres frygt ??
Også Jer med nervøse heste, hvad gør i? Heste jeg taler om her er 14 så det med a træne hende med diverse ting man nu kunne finde, tror jeg ikke vil hjælpe. Da hun virker meget indkodet i hovedet med a blive bange for det meste.
Det jeg frygter er self at falde af og komme slemt slemt tilskade!!
Det skal vare lykkedes, for jeg kan jo godt li hesten ?
Tak for i tog Jer tid til at læse dette?
mar 2011
Følger: 146 Følgere: 1642 Heste: 4 Emner: 1.745 Svar: 18.543
Mvh TT
dec 2012
Følger: 21 Følgere: 21 Heste: 5 Emner: 16 Svar: 247
Et lille råd fra mig er nok at du skal prøve at ride nogle ture hvor hun kan ride bag ved en anden hest uden at du kræver det helt store. Ham / Hende du tager på tur med skal have en forholdsvist rolig hest / pony så der ikke er så stor chance for at den bliver bange.
Gør det et par gange og kræv lidt mere hver gang
jul 2015
Følger: 10 Følgere: 124 Heste: 2 Emner: 76 Svar: 1.764
Jeg kan ride alle andre heste. Undtagen min egen som jeg har haft igennem 7 år.
Mit opstod en eller anden dag for nok Ca. 6 år siden. Hvor hesten blev lidt overguiret og gav et bukkespring fra sig hvorefter jeg faldt af med hjernerystelse og blev nægtet ridning de næste 2 uger (og sikkert mere, kan ikke helt huske det)
Derefter turede jeg slet ikke at ride igen. Inden da kunne hesten ikke galopere hurtigt nok. Og har specielt et minde som jeg virkelig ønsker at kunne prøve igen.. Men angsten har sat en stopper for det.
Efter mit fald tog det lang tid at komme på ryggen af hende igen. Men vi byggede langsomt op. Skridt og trav fandt vi rimelig hurtigt igen med hjælp fra min søster der longerede os.
Men ligesom dig blev jeg pludselig mere opmærksom på de ting små ting hun kan finde på. For mig var det slemt at min hest havde det med at lave brat stop i galoppen som om hun blev bange for noget.
Så i nogle år galopperede jeg ikke. Med tiden fik vi nogenlunde styr på galoppen ved at klikke hende hver gang hun havde taget 5 galop skridt uden stop, så 10, så 15 osv.
Jeg fik lidt modet tilbage og alt var fryd og gammen. Det er nok Ca. 2 år siden.
Foråret kommer og min stabile hest forsvinder som duk for solen og sammen med det forsvinder mit mod. Galoppen bliver igen et problem.
Men vi kan skridte og trave. Dog laver hun alle mulige udfald som gør jeg bliver nervøs hver gang vi skal passere specielle steder hvor jeg ved det kan ske.. Lysten til ridningen forsvinder lidt. Og jeg ved ikke at det faktisk er angsten der tager over her.
Så et halvt år går, hvor vi nærmest ikke rider.
Vinteren kommer. Min hest bliver igen stabil, og mit mod bygges langsomt op. Faktisk så meget så vi er oppe og galopere igen.
Så kommer foråret. Jeg opgiver hurtigt galoppen. Men en dag på en ridetur bliver jeg så sur på mig selv og på at jeg ikke længere bare kan ride der ud af som jeg gjorde engang. Bliver sur over at jeg hele tiden skal føle mig bange. Så jeg bestemmer mig for at angsten ikke skal styre mit liv. Og på en af de værste steder på hele turen sætter jeg hesten i trav. For så kan angsten jo lære det.
Det resulterede i hesten bliver bange for noget. Vender brat rundt og jeg falder af.
Men angsten skal ikke vinde. Op igen og afsted i trav. Hesten laver igen et udfald. Men bliver på.. Nå angsten skal ikke vinde så vi skridter da bare... Og når da også ud til målet og vender så om og rider hjem igen.
Herefter sætter jeg mig ikke op på hende i næsten et halvt år. (Dette er et år side)
Da efteråret kommer for jeg snøvlet mig afsted igen. Og for hver succes jeg får bliver jeg gladere og mere tryg.
Dog kun tryg nok til skridt.
Jeg bliver lidt overmodig og rider afsted uden sadel.
30 meter fra hjem. Vender min hest brat. Jeg falder af og hesten jokker på mig så mine forældre må hente mig.
Ridningen indstilles igen. Men igennem vores lange tid sammen. Har jeg tilkørt min hest. Så det får vi tiden til at gå med. Men en dag den 23 december går det galt. Hesten vælger at ignorere et signal og vognen vælter hvorefter jeg bliver slynget ud og hesten går i panik og smadre vognen til ukendelighed hvorefter jeg igen må hentes hjem.
Dette satte ligesom lysten til ridningen gang igen.
Men denne gang startede jeg op efter nogle helt andre principper. Nemlig med fokus på at jeg faktisk led af Rideangst.
Jeg kopiere her et opslag til et andet oplæg da det også er langt. Men det kommer lige i næste opslag
Jeg tror aldrig på man vender tilbage til sin tidligere "skødesløshed" Men jeg tror på at man kan oparbejde en tillid til sin hest som gør man kan komme igennem det og komme til at nyde en ridetur igen.
Med hensyn til din angst så er den jo begrundet og derfor minder den meget om min egen.
I princippet bunder din angst tilbage til en ulykke. Men nu er den blevet begrundet. og kan derfor ikke arbejdes væk ligesom "almindelig" Rideangst.
Rideangst handler om at at få succes nok til at hjernen begynder at indse der ikke er fare til stede. Dette virker hvis det skyldes en ulykke.
Men hvis din hjerne 50 procent af tiden for bekræftet sin angst ved at hesten hopper og danser. Så er kampen tabt på forhånd.
Hvordan du bekæmper angsten så du ikke er bange for at falde af. Det kan jeg ikke svare dig på. Jeg arbejde med min hest for at undgå hun laver det der gør mig bange. Men det er ikke holdbart i længden men det er der jeg er nået til.
Beklager det blev lidt langt. Og at det næste også bliver langt. Men du skal vide jeg forstår 100 Procent hvad du går igennem
jul 2015
Følger: 10 Følgere: 124 Heste: 2 Emner: 76 Svar: 1.764
Jeg har selv overvejet hypnose og alt mulig andet. Jeg har ikke prøvet noget af det. Men er nået frem til at der kun er en til at løse mit problem med angst. Og det er mig selv.
Det er en hård psykisk kamp. Men ingen andre kan klare den for dig.
Jeg kan ikke hjælpe dig direkte med din angst men jeg kan prøve at skrive nogle forskellige ting ned omkring din angst som måske kan hjælpe dig.
Første stadie er at acceptere din angst. Hvis ikke du kan acceptere den så kan du heller ikke bearbejde den. Det tog mig Ca. 3 år at erkende jeg faktisk var bange for at ride min hest. I de 3 år var min ride glæde væk. Jeg diskuterede med andre omkring farten på rideturene, Hvor ofte jeg burde ride osv.
Og værst af alt. Jeg pressede mig selv og ignorerede angsten. Det resulterede i at jeg igen igen blev smidt af. Og det udløste så total rideforbi. Jeg kunne efter det ikke engang skridte 100 meter ud i naturen.
Det var her jeg måtte acceptere at jeg simpelthen ikke turede at ride længere.
Da jeg nåede til den erkendelse lagde jeg ridningen på hylden og nøjes med enten at gøre ingenying med en hest så hun var foldbums for en tid. Eller lege fra jorden af.
Da jeg en dag savnede ridningen nok så måtte jeg tilbage i sadlen. Jeg var super nervøs. Men jeg fokuserede denne gang på min angst og hvad der udløste den.
Stadie 2:
Forstå din angst.
- Hvorfor, Hvornår, Hvor, Hvem og Hvad. - HV-spørgsmålene.
Hvor er angsten - På tur alene.
Hvorfor er angsten der - Fordi jeg er faldet af.
Hvornår er angste - Så snart jeg forlod stalden
Hvad er du angst for - For at falde af. (Hvorfor er du bange for at falde af - Fordi det gør ondt)
Hvem skyldes angsten - Min nuværende hest.
Disse spørgsmål kan du så fortsætte med indtil du har et helt klar billede af din angst. F.eks. Hvad sker der hvis du falder af - Så gør det ondt.
Hvad sker der hvis det gør ondt - ?
Stadie 3:
Bearbejd din angst mentalt.
Hvad er jeg bange for? - At falde af. Hvorfor er jeg bange for at falde af? - Fordi det gør ondt.
Kan vi undgå du falder af? - Ikke for altid.
Din angst bygger på de oplevelser du får. Jo flere positive omlevelser du får. Jo mindre bliver din angst. Men det er vigtigt at det forgår i det rigtige tempo.
Tryghedscirklen er delt op i 3 cirkler. En hvid, en grå og en sort.
I den hvide er du tryg. Du står måske og strigler din hest. Du lære intet nyt om din angst her.
I de grå zone er du opmærksom. Du kigger om hesten nu rejser hovedet, vipper et øre, spænder lidt op eller andet. Du er måske her på vej op på hesten. I denne zone lærer du rigtig meget om din angst. Hvordan føles det rent fysisk på mig nu, Hvorfor føles det sådan. osv.
Den sorte zone, Her skridter du måske rundt på hesten. Du lærer her intet nyt om din angst. Det eneste din hjerne fokusere på er Hvordan den får fjernet dig fra den fare den tror du befinder dig i. Så uanset hvor sød din hest et vil din hjerne kun tænke på hvad der kunne ske og derved kun forværre din angst til, som du beskriver det. At det bliver for meget. Og det er præcis hvad der sker hvis ikke du acceptere din angst. Så vil du presse dig selv ud i disse situationer og din angst vil sidde fast.
Du bliver nød til at droppe tankerne om hvad du burde kunne/gøre.
Drop de mål du har for en stund og lad angsten fylde det hele. Vis omverdenen at du har dette problem. Igen erkend din angst. Du vil møde mange der ikke forstår din angst. For det kan ikke beskrives Hvordan Rideangst føles. Selv min søster som du for 3. gang har hjulpet mig med at slippe angsten forstår den ikke. Så det skal du også acceptere.
Stadie 4:
Bearbejde din angst fysisk. Nu har du lagt en masse mentalt arbejde i din angst. Ladet den fylde og tænkt over den. Udsat dig selv for de situationer hvor den optræder for bedre at kunne forstå den. Og nu skal den så arbejdes væk. Her skal du fokusere på de cirkler jeg tidligere beskrev. Hvis du bliver i komforzonen (den hvide cirkel) så vil du aldrig fjerne din angst for du vil aldrig udsætte dig selv for den. Ligesom en hest der er bange for en trailer. Den sætter du ikke på fold i et år og næste gang så er den ikke bange for traileren længere. Du skal altså konfrontere din angst. Men kun lige i udkanten af den grå zone. Og det er så her du skal bruge din viden om din angst. Hvornår er jeg bange - Når jeg sidder på hesten.
Okay. Altså vil du allerede blive nervøs når du sætter foden i bøjlen. Så stop op her. Og gennemgå stadierne igen. Accepter din angst. Forstå din angst, bearbejd den psykisk. Hvordan har du det nu i forhold til før? - Vil du kunne overveje at sætte dig op. Eller vil du så komme over i den sorte cirkel. Måske du bare kan ligge vægt i bøjlen? I så fald så gør det. Og Stig så ned igen.
Stadie 5:
Ros og anerkend dig selv. Du har lige formået at lytte til dig selv og din angst. Og da du sluttede dagens træning af. Kunne du faktisk sætte foden i bøjlen uden at være nervøs.
Det er sejt gået første gang for en rytter med rideangst. Og fortæl gerne andre. F.eks. forældre eller andre som støtter dig. Hvor langt du faktisk nåede idag. Så får du sat ord på jeres succes. Evt. lav en dagbog eller en facebookside eller noget helt 3. hvor du skriver om din angst. Da du så får sat ord på. Hvilket hjælper dig med at forstå den. Og skriver om din succeser, som hjælper dig med at fokusere på det positive.
Jeg er selv den dag idag nået til at kunne ride alene på tur. Og jeg får flere og flere momenter hvor jeg ikke er bange. Hvilket er rigtig stort. Lige nu render jeg dog på lånt tid fordi jeg endnu ikke har fået bearbejdet min angst for at falde af. Kun angsten for at ride. Så næste gang jeg falder af vil jeg formentlig starte forfra. Men så vil jeg igen have lært noget nyt om min angst for at falde af. Hvilket jeg kan bruge til at bearbejde min angst. Men set er en langsommelig procces
Ønsker dig alt held og lykke og håber dette kunne hjælpe dig
feb 2008
Følger: 6 Følgere: 135 Heste: 17 Annoncer: 14 Emner: 138 Svar: 1.644
Jeg forstår bare ikke, hvorfor mange tilsyneladende synes det er "sjovt" at blive smidt af en hest. I min verden er det både dumt, ubehageligt og farligt.
Hvis man går til en eksamen, så har men vel også lavet noget forberedelse inden, så man kan håndtere de spørgsmål og problemer, der vil komme.
Hvorfor ikke arbejde på samme måde med heste??
Vi arbejder med "problem" heste og der er nogle gange nogle rigtig STORE problemer, men vores ufrivillige afsidninger har kun et år været over 5 for alle trænere tilsammen.
I min verden er træningen et spørgsmål om, hvordan man læser hesten, behandler hesten, håndtere hesten, træner hesten, observere hesten og rider hesten. Der er aldrig en træning, hvor vi gør "som vi plejer" eller "som vi altid har gjort".
Vi ved ikke om en træning er to minutter eller to timer, når vi starter eller hvad vi kommer til at lave - vi har nok nogle ønsker, men træningen kan udvikle sig fuldstændig i en anden retning.
Jeg har et ønske om, at nogle hestefolk ville bruge lidt tid på at lære hesten at kende.
Det er ikke kun nok, at man kan ride, der er rigtig mange andre ting, der er vigtige for at opnå et god, sikkert og smukt resultat.
aug 2011
Følger: 45 Følgere: 50 Heste: 5 Emner: 134 Svar: 298
mar 2011
Følger: 146 Følgere: 1642 Heste: 4 Emner: 1.745 Svar: 18.543
Mvh TT
jul 2010
Følger: 53 Følgere: 50 Heste: 3 Emner: 6 Svar: 912
Så jeg ville starte med hesten, og få en til at se hvilke signaler du sender til den, og på den måde få opbygget tillid. Det er heller ikke ligegyldigt hvad foder den får. Men ellers start ud hvor den/du er mest tryg. Pøj pøj med det
aug 2015
Følger: 1 Følgere: 2 Emner: 4 Svar: 201
Angst og Nervøse heste! Min historie! Hjælp!