Min Historie. {{forumTopicSubject}}

Det er en historie jeg skal aflever.. Hvad syntes i om den?
Billetten til et bedre liv

Jeg stod med den skarpe køkkenkniv på vej til at bore dybt ind i maven. Men hvorfor? HVORFOR?
Det hele begyndte for tre måneder siden. Jeg var lige fyldt tretten og jeg havde fået min første menstruation. Også var der ham. Åh, hvor var han dog skøn. Han gik i min klasse. Jonathan hed han. Høj, slank og skinnene, sort, halvlangt hår. En stille og rolig dreng, men med sine egne meninger om tingene. Selv var jeg en ballademager. Brunt, krøllet hår.
Jeg havde været vild med ham i lang tid og jeg vidste han også kunne lide mig. Men nej! Næsten ingenting ville gå godt og alt det gamle ville ændre sig til noget nyt, ukendt og fremmed. Næsten ingenting ville gå som jeg havde ønsket det. Min billet ud af alt skidtet ville jeg bare smide væk. Jeg kunne have taget den og fået et godt og lykkeligt liv.
Det var en sommerdag sidst i juli. Solen stod højt på himlen og det var perfekt vejr til at dase i solen eller lege vandkamp. Jeg flød rundt i vores lille badebassin da mobilen ringede.
”Hej, det’ Jonathan.”
”Hej!” sagde jeg spændt på hvad han ville.
”Det er jo godt vejr i dag så vil du ikke med ud at bade?” spurgte han fyldt med forventning i stemmen.
”Om jeg vil. Der er ikke noget jeg hellere vil,” svarede jeg glad. ”Vil du gi’ mig en halv time så vil jeg være klar.”
”Ja, okay! Du må gerne ringe til en af dine venner og spørge om hun vil med. Jeg tager Tone med.”
”Okay,” sagde jeg, ”jeg tror jeg ringer til Majken.”
”Godt, vi mødes ved den store eg på cykler klokken 13:00,” sagde Jonathan.
”Vi ses, søde.”
Glad over at han havde spurgt fik jeg hurtigt pakket en taske med badetøj og solcreme.
Klokken 13:00 holdte Majken og jeg ved den store eg. Jeg havde taget mit lækreste sommertøj på, der nok skulle vække opsigt hos Jonathan. Det var nemlig en lille T-shirt, som var meget nedringet. Den havde jeg taget på medvilje. Måske var det dumt, men nu var det altså for sent.
Jonathan og Tone kom og vi cyklede ned til stranden.
Jeg trak tøjet af så jeg stod tilbage i bikini. Jeg begyndte at smøre solcreme på, men da jeg nåede til ryggen spurgte jeg sukkersødt Jonathan om han ikke ville smøre mig på ryggen. Han kiggede forbavset, men han smurte da min ryg.
Jeg ved godt at man måske skulle være lidt ældre for at spørge om sådan noget, men jeg har jo sagt at jeg er en ballademager og snob type.
Vi gik ned i vandet og svømmede og dykkede. Bagefter satte vi os op på stranden for at lade solen tørre os. Jeg sad tæt op ad Jonathan. Hvor var det dog dejligt at mærke hans varme fra hans krop. Han lagde en arm om mig og jeg lagde hovedet på hans skulder.
Det var Majken, der afbrød stilheden.
Hun sagde: ”Nå, Tone og jeg går op og køber is,” mens hun blinkede helt vildt til ham.
Det var vores store chance. Og vi udnyttede den fuldt ud.
”Jeg tænkt på at sige det her til dig længe, men jeg har ikke rigtigt kunne tage mig sammen,” sagde Jonathan med en ret sød stemme. ”Jeg har været forelsket i dig længe og jeg tror du har været det samme i mig. Skal vi komme sammen?”
”Ja,” sagde jeg og så kom det som var det helt naturligt: Kysset.
Resten af dagen gik hurtigt og vi skulle helst være tættest muligt på hinanden resten af dagen.
Der gik dage og uger hvor vi bare snakkede sammen, besøgte hinanden, hyggede os og skrev sammen. Sommerferien var slut og vi var begyndt i 7. klasse. Det var blevet oktober og træerne stod næsten nøgne. Jeg havde fået en invitation til klassefest hos Majken.
Yes, tænkte jeg. En god grund for at kunne være sammen med Jonathan.
Shinet op kom jeg til festen i ført det sidste nye look. En lårkort nederdel og en top var alt. Men jeg havde mere med. For jeg skulle vise Jonathan at jeg kunne danse.
Jonathan kom og han kiggede med et undrende blik på mit tøj. Jeg tænkte fedt at han gik, men jeg begyndte at blive usikker på om det overhovedet var det Jonathan ville se. Jeg sagde hej til ham og gav ham et kys.
Dj’en begyndte at fyre op for musikken og snart var dansegulvet fyldt. Jeg gik ud på toilettet og tog en indsprøjtning af ”det medbragte”. Nu skulle Jonathan se at jeg kunne danse. Jeg gik ud på dansegulvet og fyrede den af med alle de andre. Jeg tror at han følte sig overset og at jeg var for egoistisk. Han sad sammen med Majken og det havde han gjort længe nu. Det syn kunne jeg ikke klare så jeg spurgte om han ville med ud at danse. Han blev glad da jeg spurgte og gik med, men han kunne godt se at jeg ikke var helt okay. På vej på dansegulvet tabte jeg det jeg bare ikke måtte tabe. Jeg tabte min sprøjte. Den faldt ned på hans fod og samlede den op. Først kunne han ikke se hvad det var men da han gik hen til et bord hvor der var lys så han hvad det var.
Han råbte op: ”Sig mig er du skæv?” Der var gråd i hans stemme og jeg tror det var af skuffelse. Musikken stoppede brat og lyset blev tændt.
”Desværre, jeg tror ikke jeg kender dig og jeg har vidst aldrig gjort det,” sagde han stadig mere grædende.
Det skar lige ind i hjertet på mig som var det en kniv. Majken kom hen til ham og lagde en trøstende arm om ham. Det blev bare for meget. Jeg styrtede hjem med gråd i øjnene.
Og det er her jeg nu står med den skarpe køkkenkniv på vej til at bore dybt ind i maven. Nu ligger jeg døende på køkkengulvet med en kniv i maven og blod strømmende ud af den.